kirstenskaarup.dk

tarmbakterierArkiv

mandag

31

juli 2017

0

KOMMENTARER

farserede tomater med couscous

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

tid til tomater – danskernes darling

Jeg fremturer lidt med tomater, for dels er det tomattid, dels er vi vilde med tomater i Danmark. Hver dansker spiser i gennemsnit 30 kg tomater om året (incl. dåsetomater og ketchup). Det gør frugten til vores mest spiste “grøntsag”, men faktisk er det ikke nogen grøntsag, det er en frugt. Ligesom kartofler, peberfrugt og aubergine hører tomaten til natskyggefamilien, som vi først lærte at kende i Europa, da Christoffer Columbus i 1498 opdagede Sydamerika. Selve planten i natskyggefamilien er giftig, kun bærrene eller frugterne kan spises.

.

en buttet sag med fyld

Tomater kan spises på utallige måder, men oftest ender de i salatskålen. Men der er masser af andre muligheder. Lige nu er der tomater i mange former, farver og størrelser, og jeg foreslår en hovedret med store bøftomater, der farseres.

Du kan fx spise couscous til. De små gryn er tilberedt på ganske få minutter. Desuden måske en salat. Det kan fx være en blomkålssalat med valnødder eller en romersk bønnesalat.

.

tomater indeholder lycopen

Tomaterne er stærkt antioxidante og indeholder desuden stoffet lycopen (der er det stof, som giver tomaten dens røde farve). Stoffet menes at have en kræfthæmmende virkning og forebygger hjerte-karsygdomme, grå stær, aldring af huden og andre degenerative sygdomme.

For at få fuldt udbytte af lycopen skal tomaterne helst opvarmes og spises med en god olie, fx økologisk jomfruolivenolie. Olien aktiverer lycopen, så det kan optages i kroppen.

Og så er det værd at huske på, at tomater indeholder fibre, der styrker tarmfloraen.

.

kostfibre og tarmflora

Og mens vi er ved kostfibre og tarmflora, vil jeg nævne en forholdsvis ny bog om mad, der styrker vores tarmflora. Den er skrevet af Søren Lange og Mette Bender (Søren Lange var medforfatter til “Det helbredende køkken” sammen med mig og to andre forfattere). Bogen hedder “Mad til glade tarme” og er en nem og overskuelig bog, der vejleder i, hvordan man kan pleje sin tarmflora med det, man spiser.

I årevis har kostvejledere og jeg selv anbefalet en fiberrig kost for at styrke tarmfloraen. Nu er forskerne omsider ved at finde ud af, at vores bakterieflora i tarmen udgør en form for “hjerne” og sandsynligvis har kolossal betydning for både vores fysiske og psykiske sundhed. Vi bærer rundt på hele 2 kg tarmbakterier, og hvis de ikke har det godt, kan det resultere i udvikling af mange forskellige sygdomme fra irritabel tyktarm, diabetes 2, overvægt, hjerte-karsygdomme og kræft til psykiske problemer mv. Forskerne kalder nu vores tarme for “den tredje hjerne”. Og de mener, at lægerne i fremtiden vil udskrive recept på raske tarmbakterier og planteføde med masser af kostfibre ved mange forskellige lidelser. Læs mere i Politiken 24.7.2017.

Lægernes fix er dog ikke lige om hjørnet. Der vil gå adskillige år, måske 20, før forskerne er klar med receptblokken. Der er dog ingen grund til at vente på det, hvis man vil give sin tarmflora (mikrobiota) de bedste betingelser. Midlet er enkelt: spis så fiberrigt som muligt og spis især grøntsager med dét, der hedder præbiotisk virkning. Kornprodukter og mange grøntsager indeholder fibre, der er gavnlige for en sund tarmflora. Især kan nævnes asparges, artiskokker, løg, hvidløg, porrer, jordskokker, tomater, mangofrugter og bananer. Og fermenterede grøntsager, fx sauerkraut, er særdeles gode for tarmfloraen.

Vil du have mere indsigt i at pleje dine tarmbakterier og få opskrifter med de mest effektive præbiotiske grøntsager, kan jeg anbefale Søren Lange og Mette Benders “Mad til glade tarme”. Bogen koster kr. 249,95 og kan købes hos boghandleren eller hos Saxo.

.

tomater har også præbiotisk effekt

farserede tomater med couscous

50 g sojabites eller -flager (kan byttes ud med kogte linser, kikærter eller bønner)

1 dl grøntsagsbouillon

50 g skalotteløg

kokos- eller olivenolie

4 fed hvidløg

4 spsk smuldret vegansk fetaost eller anden tør og salt ost (du kan selv lave osten eller købe den

4 spsk pinjekerner eller hakkede mandler

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret timian

6-8 store bøftomater

salt, friskkværnet peber, rørsukker

couscous:

150 g couscous

50 g rosiner

1 bdt persille

.

Overhæld sojastykkerne eller -flagerne med kogende bouillon og lad dem trække ca. 10 minutter.

Hak løget og svits det i 1 spsk olie, til det er gyldent.

Hak hvidløgene.

Bland løg, hvidløg, ost, kerner og krydderurter i den udblødte soja.

Skær et ”låg” af tomaterne og tag forsigtigt indmaden ud. Bland den i sojafyldet.

Smag godt til med salt og peber.

Drys lidt salt, peber og sukker i hver af tomaterne og fordel fyldet i dem. Pres fyldet godt ned i tomaterne og top det lidt op.

Dryp lidt olie på fyldet og læg ”lågene” på. Pensl med olie og sæt tomaterne i et lavt ovnfast fad eller form.

Bag tomaterne i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter.

.

Bland couscousen med rosinerne og et lille drys salt. Hæld 2 1/2-3 dl kogende vand over og lad grynene trække 10 minutter.

Hak persillen og bland den godt i couscousen.

.

så er der serveret!

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

tirsdag

24

januar 2017

4

KOMMENTARER

bladsellerisuppe med sennep og tamariristede valnødder

Skrevet af , Posted in supper

.

suppe med sjove smagsnuancer

gule ærter som grund

For kort tid siden bad Vibeke, en af bloggens læsere, om opskrifter med flækærter (gule ærter). Det er en rigtig god idé, som jeg ikke vil sidde overhørig, for de tørrede ærter er meget proteinrige og kan ofte bruges i stedet for linser. Og så kan de danne basis som i denne suppe. I min nye suppebog, “Supper & Co.”, som udkommer den 14. februar, er der desuden opskrift på gode gammeldags gule ærter.

Hvis du også gerne vil have flere flækærter i din madplan, så er der yderligere tre opskrifter her: linsefrikadeller, persiske auberginer og græskarsuppe.

 

et kæmpe bundt plantefibre

Som jeg skrev om for nylig er bladselleri tyktarmens bedste ven. Men ikke nok med det, bladselleri virker også rensende og styrkende for kroppen.

Bladselleri spises oftest rå i salater eller som “gnave-stave” sammen med gulerødder og agurk. Rå eller tilberedt: bladselleri er en skøn og afgiftende grøntsag, som din krop vil vide at værdsætte. Det er ren detox!

En rund håndfuld valnødder leverer vigtige Omega 3 fedtsyrer.

.

selleri elsker sennep

Selv om de to slags selleri, bladselleri og knoldselleri, ikke umiddelbart minder så meget om hinanden, har de tilfælles, at de har det godt sammen med sennep. Tænk bare på en af mine yndlinge: den franske sellerisalat, som serveres på en enhver fransk bistro med respekt for sig selv.

Og faktisk kan du erstatte bladselleri med knoldselleri i denne suppe.

.

bladsellerisuppe med sennep og tamari-ristede valnødder

100 g løg

4 fed hvidløg

100 g renset porre

1 spsk sorte sennepsfrø (kan erstattes af spidskommen)

2 spsk kokos- eller olivenolie

100 g gule ærter (flækærter) eller gule linser

3/4 l grøntsagsbouillon

2 laurbærblade

et nip chili

3-4 stilke bladselleri

150 g kartofler

1-2 dl plantefløde: havre, mandel eller soja

1-2 spsk dijonsennep

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

4 spsk hakkede valnødder

1 spsk tamari

 

Hak løg og hvidløg. Snit porren.

Rist sennepsfrøene i en tør gryde, til de ”springer”. Tilsæt olien og varm den op. Kom løg og porrer i gryden og svits dem, til løgene er let gyldne.

Skyl ærterne og tilsæt dem sammen med bouillon, laurbærblade og chili efter smag. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10 minutter.

Snit bladsellerien og bladene. Tag de pæneste blade fra til pynt. Skær kartoflerne i små terninger.

Kom bladselleri og kartofler i suppen og kog den 10 minutter mere.

Afkøl suppen lidt og blend den. Tilsæt fløde efter smag og evt. mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag godt til med sennep, ca. 1 spsk fintreven citronskal, citronsaft, salt og peber.

Kom valnødderne på en pande sammen med tamari og rist dem let.

Servér suppen pyntet med friske blade af bladselleri og ristede valnødder. Drys evt. også med lidt sennepsfrø.

 

 

.

folkekøkken i Rudersdal

Du kan nå det endnu! Det grønne folkekøkken i Rudersdal fortsætter:

Det grønne Folkekøkken i Rudersdal, som jeg startede i Holte i efteråret sammen med Henrik Hjortdal, blev en stor succes med tre udsolgte vegetariske/veganske middage og lange ventelister.
Vi fortsætter succesen og flytter fra Holte til Mantziusgården i Birkerød. Første middag i år er mandag den 30. januar.
Hvis du vil møde nye mennesker og nyde lækker vegetarisk mad, kan du tilmelde dig ved at sende middagens pris, kr. 40,-, pr. mobil pay til telefon: 20 78 26 89.

.

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

lørdag

27

februar 2016

0

KOMMENTARER

mangosalsa med sorte linser

Skrevet af , Posted in salater, tilbehør

.

salat eller sovs? – måske en dans

forkæl dine tarmbakterier!

mangosalsa.2

salsa kan både spises og danses

Salsa er det spanske ord for sovs eller dip. Men salsa er også en dans.

I dette lidt eksotiske tilbehør er det dog noget lidt midt imellem en salat og et dip. Dansen kommer først ind, fordi man bliver så euforisk af sovsen/salsaen, at man bare have glæden ud gennem fødderne.

På fotoene har jeg hakket mangoen og de andre ingredienser så groft, at det nærmest bliver til en salat. Hvis du hakker alle ingredienser meget fint, bliver det i stedet til en salsa eller et dip. Hvad du end vælger, er salsaen/salaten et fint tilbehør til frikadeller, postejer, en curryret, chili sin carne etc. Du kan også rulle salsaen ind i små tynde pandekager og servere dem som en lille forret.

 

hvorfor spise mango?

Omsider er der kommet fokus på betydningen af en sund tarmflora. Flere og flere undersøgelser viser, at tarmfloraen har meget stor betydning for vores samlede helbred, både fysisk og psykisk. Og når man ved, at vi hver især har ti tusinde milliarder bakterier i tarmen (bakterierne vejer tilsammen 1 1/2 kg!), er det klart, at det betyder noget, om det er gode eller dårlige mikrovæsener, der huserer derinde.

En sund tarmflora kan faktisk være alfa og omega for hele vores velbefindende. Derfor er det vigtigt at spise mange grøntsager og frugter med en præbiotisk virkning (du kan læse mere om dette emne i min nye bog “Powerfood revolutionen”) – og mango er en af de frugter, der indeholder fibre, som virker præbiotisk i tarmen.

Når fibrene virker præbiotisk, betyder det, at de giver næring til de sunde mælkesyrebakterier, som er nødvendige for at beskytte os mod skadelige bakterier. Fibrene fremmer desuden cellevækst i tynd- og tyktarm, så slimhinderne bliver styrket og dermed mere modstandsdygtige overfor de skadelige bakterier.

Mango har også et pænt indhold af de fleste vitaminer, især A-vitamin (beta-caroten) og C-vitamin. Det fine indhold af kalium styrker hjerte og blodtryk.

Mango indeholder mange antioxidanter, bl.a. lutein og zeaxanthin, der er gode for synet og forebygger aldersrelateret synsnedsættelse.

 

mangosalsa.1

mangosalsa med sorte linser

50 g sorte linser

1-2 mangofrugter

1 stor rød peberfrugt

1 stilk bladselleri

1 bdt koriander

4 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1 spsk reven ingefær

2 fed hvidløg

1 chili

 

mangosalsa.3

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Skræl mangofrugterne og skær dem i små terninger. Skær også peberfrugten i små terninger (fjern kerner og frøstol). Skær bladsellerien i tynde skiver. Hak bladene.

Bland linser, frugt og grøntsager med klippet koriander.

Rør olie, limesaft, ingefær og presset hvidløg sammen. Hak chilien (fjern kernerne) og tilsæt den.

Smag til med salt, rørsukker og evt. mere chili.

Hæld dressingen over salsaen og vend godt rundt og lad gerne salsaen hvile et par timer.

 

mangosalsa

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share