Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

tamariArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

quinoasalat m misodressing

Skrevet af , Posted in salater

supersalat med ærter

 

quinoasalat med misodressing

100 g quinoa

150 g gulerod

1 fast avocado

1 spsk citronsaft

200 g ærtebælge

4 spsk sesamfrø

1 spsk spidskommen

evt. friske ærteskud

 

dressing:

1 1/2 spsk lys miso

1-2 spsk tamari

2 spsk vand

2 spsk olivenolie

1/2-1 spsk riseddike eller citronsaft

 

Skyl quinoaen og kog den 15 minutter i 2 dl letsaltet vand. Afdryp quinoaen, hvis der er vand tilovers. Lad quinoaen afkøle i gryden.

Skær guleroden og avocadoen i små terninger. Dryp avocadoen med citronsaft. Bælg ærterne.

Rist sesamfrø og spidskommen på en tør pande.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør en dressing af miso, tamari, vand, olie og eddike. Smag til med tamari og eddike.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Drys med de ristede frø og evt. friske ærteskud.

 

tip

Kog evt. dobbelt portion quinoa og brug det som fyld i grøntsager, se fx de fyldte fennikel.

Du kan tilsætte små buketter af blomkål til salaten og evt. frisk koriander.


 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

aspargessalat med ramsløg og pistacienødder

Skrevet af , Posted in salater

en lækker forårssalat

aspargessalat-i-grc3b8n-skc3a5l

aspargessalat med ramsløg og pistacienødder 

4 tynde hvide asparges

4 tykke grønne asparges

1 lille icebergsalat eller anden salat

25 g ramsløg (kan udelades eller erstattes af basilikum)

25 g pistacienødder

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk lime- eller citronsaft

1-2 spsk tamari

evt. 1 fed hvidløg

 

Skræl de hvide asparges og læg dem i kogende vand sammen med de grønne asparges (de skal ikke skrælles). Kog aspargesene 3 minutter og overhæld dem med koldt vand.

Snit den valgte salat og ramsløgbladene. Hak nødderne groft. Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør olien sammen med citrussaften og smag til med tamari og friskkværnet peber. Hvis du ikke bruger ramsløgblade, så tilsæt også et fed knust hvidløg.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

spidskålsruller med flødedip

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

spidskålsruller med flødedip

 

8 blade spidskål

4 forårsløg

2 spsk olivenolie

250 g gulerødder

350 g bælgede edamamebønner (evt. kogte kidneybønner eller kikærter)

50 g valnødder

50 g sorte oliven

1 bdt persille

½ dl mayonnaise eller sojafløde (soja quisine)

dip:

 1  1/2 dl soja- eller mandelfløde

2-3 spsk tamari (soja)


Tag forsigtigt bladene af kålen og læg dem i kogende vand 1-2 minutter. Afdryp dem.

Snit forårsløgene og svits dem i olien. Skær gulerødderne i papirtynde strimler på langs. Brug fx et mandolinjern. Skær strimlerne i kortere stykker. Kom gulerødderne på panden og vend dem et øjeblik i olien. Tilsæt de valgte bønner.

Hak valnødder, oliven og persille. Kom dem i fyldet. Rør mayonnaise eller fløde i blandingen og smag godt til med salt og peber.

Fordel fyldet på kålbladene. Fold siderne ind og rul bladene sammen til en fast rulle.

Du kan enten bruge spidskålsrullerne i madpakken, og så serveres de blot, som de er.

Vil du bruge dem som hovedret, så læg rullerne i et lavt ovnfast fad og hæld lidt grøntsagsbouillon i fadet. Sæt fadet i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter.

Du kan servere et flødedip til rullerne: Rør de 1 1/2 dl sojafløde med tamari. Smag godt til. Servér dippet til rullerne separat.

Giv gerne en salat til af kogte kerner som perlebyg eller perlespelt.


tip

Edamamebønner er smukt grønne sojabønner, som købes frosne i supermarkeder eller butikker med kinesiske varer.



vegetaropskrift, vegetarret, veganeropskrift, veganerret

Share