kirstenskaarup.dk

tahin”fløde”Arkiv

mandag

29

oktober 2018

12

KOMMENTARER

grillet græskar med krydrede kikærter og tahinfløde – HALLO Halloween

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

gys, gru og græskar

Halloween er over os. På onsdag går det løs med gys og gru – og ikke mindst græskar, sukrede popkorn, edderkopper så store som tekopper – og raslebøsser!

Den amerikanske tradition med karneval for børnene i oktober er der flere meninger om. Udklædte som luftige spøgelser eller skeletter hærger ungerne deres kvarter med kravet om slik eller ballade den 31. oktober. Jeg synes selv, det er en dejlig årsag til at lave sjov. Og jeg under gerne børnene denne eksta dag i kalenderen med skæg og ballade.

.

alvor bag den store græskarmand

Græskar og Halloween hører sammen. De udskårne og groteske græskaransigter indgår i hele det uhyggelige univers, der udgør Halloween. Og så ender en masse græskar selvfølgelig også i den mad vi spiser her i oktober-november.

Bag den lystige side af Halloween gemmer sig imidlertid noget helt andet og mere tankevækkende. Når der indgår så mange skeletter og spøgelser i Halloweenfesten, er det fordi, det oprindelig var en fest for de døde. I mange lande har man en helt anderledes naturlig holdning til døden, end vi har i Danmark. I fx Mexico mindes man de døde med raslende skeletter og alskens uhygge.

Hos os er døden meget mere tabu, noget der skal gemmes væk, og noget der skal glemmes hurtigst muligt. Men indtoget af Halloween har faktisk betydet, at vores egen gamle Alle Helgensdag den første søndag i november nu bruges til at mindes vores egne døde. Oprindelig er dagen en kristen fejring af helgener og martyrer. Nu tænder mange lys på deres kære afdødes grave, og nogle steder læses navnene på sognets døde i det forløbne år op i kirkerne.

.

grillet græskar er go’ Halloween-mad

Hvis du har lyst til at fejre Halloween på onsdag på en stilfærdig måde, er her en mættende og krydret ret med græskar. Krydrede kikærter sørger for proteinerne, og du kan evt. yderligere servere løskogte ris til.

.

græskarsupper er også populære til Halloween

Jeg har adskillige opskrifter på græskarsupper her på bloggen. Så hvis du mangler idé til en Halloween-suppe, så kig her: spicy græskarsuppe med koriander, græskarsuppe fra Silkevejen, græskarsuppe med æbler og kardemomme (fotoet), græskarsuppe med knas og kerner eller græskarsuppe fra en orientalsk bazar.

Og så er der også græskarpålægget. Det vil ungerne garanteret kunne lide.

.

grillet græskar med krydrede kikærter og tahinfløde

(4 personer)

200 g tørrede kikærter, evt. fra glas eller karton

600 g hokkaidogræskar eller andet græskar

150 g løg

8 fed hvidløg

4 spsk oliven- eller kokosolie

4 kardemommekapsler

1 spsk korianderfrø

1 spsk spidskommenfrø

evt. chili

4-6 store stilke bladbeder eller rød syre (kan erstattes af tilsvarende mængde spinat)

25 g græskarkerner

tahinfløde:

2 spsk tahin, gerne den lyse

2 dl havrefløde

citron- eller limesaft

tamari, friskkværnet peber

evt. 6-8 salvieblade eller anden krydderurt

.

Hvis du bruger tørrede kikærter, så sæt dem i blød i rigeligt vand ca. 8 timer. Afdryp dem og kog dem ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Skær græskarret i både. Du behøver ikke at skrælle det.

Læg skiverne på en bageplade og pensl dem med lidt olie. Sæt græskarrene under grillen til de er let gyldne. Hold øje med dem.

Skær løg og hvidløg i både og svits dem på en pande.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og knus dem i en morter. Tilsæt dem sammen med koriander- og spidskommenfrø. Kom også kikærterne på panden og svits det hele ved rask varme, til kikærterne tager lidt farve.

Hvis du vil have ekstra styrke på retten, så tilsæt lidt hakket frisk chili eller et drys tørrede chiliflager. Drys med lidt salt.

Snit de valgte blade og kom dem på panden. Svits til bladene falder lidt sammen.

Du kan lave retten hertil i god tid inden serveringen. Evt. dagen før.

”Saml” retten i et oliesmurt, ovnfast fad: læg de grillede græskar nederst i fadet og fordel løg/kikærteblandingen ovenpå.

Drys med græskarkernerne og evt. salvieblade eller en anden krydderurt. Du kan også vælge frisk koriander. Men den skal du først drysse på ved serveringen.

Dryp med lidt olie og varm retten i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter.

Rør tahinen med fløden og 1-2 spsk citrussaft. Tilsæt evt. også 1-2 spsk varmt vand, hvis dippet er for tykt.

Smag godt til med citrussaft, tamari og peber.

Dryp tahinfløden på ved serveringen eller giv den til separat.

.

.

Share

mandag

9

juli 2018

10

KOMMENTARER

polentatærte med tomater, artiskokker og tahinfløde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, småretter

.

enkel og hurtig solskinsmad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen har fyldt med smag. Tomtater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne. Men betaler vi en høj pris for al den sol og varme? se nederst på siden!

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne danske tomater), små danske søde tomater, oliven og artiskokhjerter fra dåse. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset (du bruger det formentlig mest, når du laver hummus), så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag, som spises meget i Øsen, især i Japan (fås i supermarkeder eller helsekostbutikker).

.

smukt indikerer som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

En klump kød er fx ikke særlig smuk at se på. Derfor er den som regel i annoncer fotograferet med farverige grøntsager som staffage.

.

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager

1/2 dl jomfruolivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 dåser artiskokhjerter

50 g sorte oliven u. sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér dippet til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig – opmuntring til alle plantespisere

Tænker du mon somme tider: ” nytter det noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? eller “hvorfor  gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, kommer her rigtig gode nyheder. Det nytter!!!

Du vidste det måske allerede, men nu er der videnskabelige tal at holde sig til. Tidsskriftet Science har netop udgivet et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion er, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med vegansk mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skriver The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man hører, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for. Hvor vanvittigt kan vi mennesker opføre os?

.

alting nytter

Inden du nu går helt ned med dårlig samvittighed, vil jeg nævne, at studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriproduktioner med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

.

hvor sætter man ind?

Jeg er helt med på, at det er svært at ændre indgroede vaner, men da vi nu står på en brændende platform, bliver vi NØDT til at gøre noget. Man kan jo starte med små tiltag (selv om det haster!). Hvis jeg står med et animalsk produkt tænker, jeg: “er det her nødvendigt?” Det er det som regel ikke, og slet ikke når det handler om at erstatte kød- og mælkeprodukter. Plantemælk og -fløde er fremagende i madlavningen, og er du ikke allerede i gang med dem, kan de varmt anbefales. Det er ikke engang et fravalg – det er et på alle måder positivt tilvalg.

.

plantebøfferne er også rigtig gode

Jeg er jo i fuld gang med en bog om plantebaserede frikadeller, bøffer, pateer og postejer, så jeg har ikke haft tid til at smage på den nye færdige plantefars. Men nu har jeg sat tænderne i de to bøffer på billedet (fra Irma). Og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

Jeg forsynede bøfferne med bløde, stegte løg og tyndthøvlet, marineret fennikel. Det smagte rigtig godt. Eneste anke for mig er, at bøfferne minder alt for meget om kød. Det er selvfølgelig meningen fra producentens side, men jeg foretrækker mad, der ikke får mig til at tro, at det kunne være kød! Men jeg siger alligevel tak til de forskellige producenter af planteats, for de nye produkter kan være en smagfuld vej ind i den grønne verden for mange traditionelt spisende.

Velbekomme!

.

 

Share