kirstenskaarup.dk

tahinArkiv

torsdag

11

maj 2017

10

KOMMENTARER

små krydrede frikadeller bagt med kartofler og sesamsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

små lækre frikadeller fra Jordan

Mad fra Mellemøsten hører til noget af det lækreste, synes jeg. Her er en ret fra Jordan – kofta bi tahini – som består af små krydrede frikadeller bagt under et “låg” af kartofler, tomater og en sovs af sesampasta (tahin).

Grøntsagsmad får ofte skyld for at tage lang tid at lave. Det passer for det meste ikke. Men denne ret er ikke lavet på 5 minutter. Det er tydeligt, at den stammer fra et land, hvor mange husmødre bruger meget tid på madlavningen og kæler og kræser for maden dagen lang.

Men langtfra alle er SÅ heldige at kunne trylle omkring et komfur. Retten kommer fra et område af verden, som jeg selv holder meget af. Så jeg kan ikke lade være med at sende mange tanker til de millioner af mennesker, der er sendt på flugt fra Syrien (uden selv de mest basale ting, slet ikke noget komfur og heller ikke nogen mad at tilberede), og hvoraf mange har søgt ly i Jordan.

I vores priviligerede del af verden er der god grund til at være taknemmelig for, at de fleste af os har nok at spise, og at bomberne ikke falder omkring ørerne på os, mens vi rører i gryden. Det største problem i vores velfærdssamfund, når det handler om mad, er íkke at spise for meget.

.

en velsmagende alliance

De krydrede frikadeller er lækre sammen med de bagte kartofler og den cremede tahinsovs.

Hvis du ikke har sojagranulat eller -flager til frikadellerne, så brug kogte, mosede bønner i stedet.

Produktet “no egg” erstatter æg og købes i helsekostbutikker. Det binder ingredienserne sammen og virker virkelig godt. Hvis du ikke kan finde produktet, så brug skum af hørfrø i stedet, se i opskriften nedenfor. Hvis du ikke er veganer, kan du også bruge et æg.

Tahin er den “pasta” af sesamfrø, som bl.a. bruges i hummus.

Og giv endelig ikke op, når du ser ingredienslisten. Hvis du allerede bruger krydderier, har du sikkert allerede de fleste ingredienser på lager.

.

små krydrede frikadeller bagt med kartofler og tahin

(4 personer)

små frikadeller:

100 g brune linser

100 g sojagranulat eller -flager, se evt. ovenfor

4 dl grøntsagsbouillon

75 g løg

1 dl hakket persille

2 spsk olivenolie

4-5 kardemommekapsler

2 tsk stødt allehånde

1-2 tsk sumak (kan udelades)

2-3 tsk kanel

2 spsk reven ingefær

2 tsk ”no egg” eller 4 spsk hørfrø, se evt. ovenfor

ca. 100 g havregryn

salt, friskkværnet peber

kartoffellåg:

3/4 kg kartofler

2-3 tomater

olivenolie

tahinsovs:

1 1/2 dl tahin (sesampasta)

3-4 dl kogende vand

2 fed hvidløg

saft af 1-2 lime eller citroner

2 spsk hakket mynte

friskkværnet peber

2-3 spsk tamari

.

Lav først frikadellerne: kog linserne møre i rigeligt vand 20-25 minutter. Afdryp dem.

Kom sojagranulatet eller -flagerne i en gryde med bouillonen. Bring det i kog. Fjern gryden fra varmen og lad granulatet stå ca. 10 minutter.

Hak løgene.

Bland linser, soja og løg og purér dem med en stavblender eller i en foodprocessor. Tilsæt persille og olie.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter. Rør dem i farsen sammen med allehånde, sumak, kanel og reven ingefær.

Rør farsen godt sammen og kom ”no egg” eller hørfrø i farsen (kog hørfrøene i 4 dl vand 3-4 minutter. Si frøene fra og brug væden).

Tilsæt så mange havregryn, at farsen får en fast konsistens.

Smag til med salt og peber og lad farsen hvile en halv timestid.

Skær imens kartoflerne i skiver på 2-3 mm’s tykkelse. Læg dem på en bageplade og pensl dem med olie. Skær også tomaterne i skiver og sæt dem til side.

.

Lav sovsen: start med at røre 1 dl meget varmt vand i tahinen. Fortsæt med at røre vand i sovsen, indtil den har en passende tykkelse. Kom lidt vand i ad gangen, da tahinen hurtigt kan blive for flydende.

Tilsæt presset hvidløg, lime- eller citronsaft og mynte.

Smag sovsen til med citronsaft, mynte, peber og tamari.

Form med melede hænder ca. 20 små frikadeller af farsen og sæt dem på en bageplade beklædt med bagepapir.

Forbag både frikadeller og kartofler i en 200 grader varm ovn ca. 10 minutter. Kartoflerne skal være let gyldne.

.

Læg frikadellerne i et ovnfast fad. Læg tomater og kartoffelskiver over og fordel sovsen øverst.

.

Bag retten færdig i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Spis gerne brød til, fx de æltefri ciabattaboller og måske også en salat, se nedenfor.

.

så er der serveret!

.

kernesund spidskålssalat

Der er masser af “gods” i den kernesunde spidskålssalat, se opskriften her.

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

13

februar 2017

16

KOMMENTARER

rødbede/græskartærte med citron/anisglacé

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

14. februar 2016

.

så er det i dag det sker!

I dag – på selveste Valentinsdag – udkommer min nye bog om super-supper.

Og kan man gøre noget mere kærligt end at lave en lækker og opbyggende suppe, til den man elsker?

Læs mere om bogen her.

Du kan bladre i bogen her.

.

 


13. februar 2016

.

hverdagstærte med smag og duft af Marokko 

tanker om en tærte

En tærte er en tærte, tænker du måske. Men sådan er det ikke nødvendigvis. I denne tærte er der puttet en hel del kærlighed og omtanke. For det første efterspurgte en følger af bloggen flere opskrifter med marokkansk inspiration. Derfor valgte jeg to populære marokkanske grøntsager/frugter: rødbeder og græskar som fyld i tærten.

Du skal ikke lade dig distrahere af kæmpe-græskarrene på billedet. Til tærten bruges butternutsquash eller hokkaidogræskar.

 

Ingefær er en vigtig knold i Marokko (og den er rigtig god for luftvejene), og fra krydderihylden tog jeg anis og kanel. Tre typisk marokkanske smagsgivere.

Anis har en let lakridsagtig smag, og du kan evt. erstatte anis med lakridspulver. Hvis du slet ikke kan lide lakridssmagen så brug 2 spsk spidskommenfrø i stedet.

Og så til bunden: mange mennesker tåler ikke gluten, så jeg ville gerne lave bunden glutenfri. Derfor er der brugt rismel og havremel. Men du kan selvfølgelig også lave bunden på den klassiske måde med hvedemel. Eller du kan lave denne her tærtebund med jordnøddesmør og hvedemel.

Hertil kommer, at mange efterspørger vegansk mad, og så blev smørret byttet ud med tahin og olie. Tilsammen giver det en lidt bastant bund.

 

Citroner (både friske og syltede) er helt uundværlige i marokkansk mad, så jeg lavede en slags glacé med citronsaft og ahornsirup og dryssede med små strimler af citronskal for at fuldende smagsregistret.

Jeg håber, du bliver glad for tærten. Man kan vist godt kalde den sådan lidt solid hverdagsmad.

.

næringsstoffer der batter

lad maden være din medicin

Men det nytter jo ikke blot at være smuk og smage godt. Der skal helst også være noget opbyggeligt indhold. Derfor er der flere grunde til, at jeg har valgt netop de ingredienser, jeg har. Rødbeder hører til blandt de sundeste af rodfrugterne. De har et højt indhold af B- og K-vitaminer, som er vigtige for blod og celledeling. Det gode indhold af kalium er godt for hjerte, muskler og nerver. Rødbeder virker desuden udrensende i kroppen, og jernet i rødbeder er letoptageligt.

Græskar er et stort bær. Det er et af de bedste leverandører af betacaroten (A-vitamin), der bl.a. nedsætter risikoen for aldersrelaterede problemer med øjnene, og det styrker hår, hud og negle.

Både rødbeder og græskar virker antioxidante og antiinflammatoriske, og de indeholder ekstremt mange gode stoffer i forhold til det lave kalorieindhold.

Citron er en anden lille kraftkarl, når det kommer til sundhed. Både den gule ydre skal og den indre hvide indeholder mange af de såkaldte polyfenoler, der er stærkt antioxidante og virker antiinflammatorisk og beskytter mod kræft, diabetes, hjerte-karsygdomme og for tidlig aldring. Forskerne mener også, at polyfenolerne er med til at forebygge Alzheimers. Bortset fra den dejlige smag, som både citronsaft og -skal leverer, er der altså mange gode grunde til at bruge så meget citron i madlavningen som muligt – vel at mærke økologiske citroner. De konventionelle er overfladebehandlede og skallen bør under ingen omstændigheder spises.

.

rødbede/græskartærte med citron/anisglacé

(4 personer)

bund:

2 spsk tahin (sesampasta)

1/2 dl rapsolie

75 g rismel

75 g glutenfri havremel

1 tsk salt

ca. 3/4 dl vand

fyld:

300 g rødbeder

300 g græskar (butternut eller hokkaido)

2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

3 spsk gærflager (kan udelades)

salt, friskkværnet peber, rørsukker

ca. 1 spsk stødt kanel

1-2 spsk fintreven ingefær

1 økologisk citron

3/4 dl agavesirup

3/4 dl rapsolie

ca. 2 tsk stødt anis (kan erstattes af lakridspulver)

frisk timian eller anden krydderurt

.

Ælt tahin og olie sammen med de to slags mel, salt og så meget vand, at dejen hænger sammen. Dejen skal være sådan, at den ikke smuldrer, men heller ikke er for våd. Lad den hvile en times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord, så godt det kan lade sig gøre. Dejen vil sikkert gå i mindre stykker, så tryk stykkerne sammen med fingrene i et tærtefad, der måler ca. 30 cm i diameter.

Prik dejen med en gaffel og forbag bunden i en 200 grader varm ovn 6-7 minutter (tærtebunden kan laves dagen i forvejen og opbevares i køleskabet, enten ubagt eller forbagt).

Sæt yoghurten til afdrypning en halv times tid.

Høvl rødbederne til millimetertynde skiver på et mandolinjern. Skær græskarret i passende stykker (du behøver ikke at skrælle græskarret).

Smag yoghurten til med gærflager, kanel, ingefær, salt og peber – og måske et nip sukker.

Høvl tynde strimler af ca. halvdelen af citronen og sæt dem til side.

Riv resten af den gule citronskal fint og kom det i en gryde sammen med 3 spsk citronsaft, sirup, olie og anis. Kog glaceen let ind og smag godt til.

Bred yoghurten ud i den forbagte brund.

Fordel rødbeder og græskar i et pænt mønster ovenpå og sæt formen i en 200 grader varm ovn. Bag tærten 15 minutter.

Tag tærten ud af ovnen og fordel glaceen ovenpå grøntsagerne. Bag tærten færdig, endnu ca. 20 minutter.

Drys med citronstrimlerne og frisk timian ved serveringen.

Giv fx en spidskålssalat til.

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

21

november 2016

14

KOMMENTARER

bagt blomkål med quinoa, kantareller og misosovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bagt blomkål er bare bedst

bagt-blomkaal-m-kantaeller-3

forvandlingskålen

Blomkål er en grøntsag med flere personligheder. Alt efter tilberedningsform skifter kålen smag. Hvis du spiser den rå, har den en let nøddeagtig smag, river du den fint til “sne” får den en helt anden mild smag. Koger du den, får  du den klassiske blomkålssmag, og bager du den, åbenbarer den endnu en smagsvariant, nu mere fortættet.

.

grøn eller hvid kål

 romescokål.blomkål

Du kan bruge den kendte hvide blomkål til retten – eller vælge den nye grønne “fætter”, romanescokålen.

.

nyd årets sidste kantareller

bagt-blomkaal-m-kantareller-1

Der er formentlig ikke flere kantareller derude i skovene, men de kan stadig købes hos grønthandleren 0g i nogle supermarkeder. Så nyd årets sidste små guldklumper i denne ret. Men du kan også vælge alle mulige andre svampe. Både champignon, kejserhatte og østershatte egner sig fortrinligt.

 .

hvad med quinoa?

bagt-blomkaal-m-kantareller-2

Jeg har valgt quinoa som proteinrigt tilbehør til den bagte blomkål. Men hvordan er det nu med quinoa – har vi ikke ødelagt livsgrundlaget for de lokale indianere, der dyrker det sunde frø på de stejle bjergsider i Andesbjergene?

Jo, det har vi til en vis grad. Quinoa er blevet så succesrigt og dyrt et produkt i Vesten, at de lokale avlere, de fattige bønder i bl.a. Bolivia, ikke mere har råd til selv at spise sig mætte i qunoa, der har været deres basisføde i årtusinder. Det må vi tage ansvar for, og jeg tør også kun anbefale quinoa, fordi jeg ved, der er dansk dyrket quinoa på vej. Det er glædeligt, at dette supersunde frø nu også dyrkes i Danmark.

Når det er sagt, vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på, at dem, der kritiserer vores indtag af quinoa, ikke taler om den afbrændning af regnskov, udpining af jord og fordrivelse af fattige bønder i Sydøstasien og Sydamerika, der foregår for at skaffe soja til vores produktionsdyr i Vesten. Det er i en helt, helt anden målestok (der tilmed ødelægger klimaet også), men de mange, der fordømmer vores forbrug  af quinoa (med rette!), glemmer at tænke på natur og mennesker, når det handler om at producere dyr. Det er trods alt mere etisk forsvarligt og klimavenligt at spise et produkt direkte end først at sende det gennem dyrene. Med ødelæggelse af natur, klima og store lidelser for dyrene til følge. Og heldigvis er quinoa nu et produkt, vi snart kan spise med god samvittighed.

quinoa-i-sigte

et supersundt lille frø

Quinoa er et lille frø, der vokser på de magreste jorder i Sydamerika, specielt i Bolivia, og ikke desto mindre indeholder en masse næring.

Quinoa betyder moderkorn på de lokale indianeres sprog, og som vegetar og veganer er det et fantastisk næringsmiddel, fordi det er så proteinrigt.

Quinoa er ikke et korn men et frø fra en etårig plante, som har været dyrket i Andesbjergene i tusindvis af år. Man siger, at quinoa var selve grundlaget for inkakulturen.

Quinoa indeholder, foruden proteiner (alle essentielle aminosyrer), en mange antioxidanter samt mineraler som kalk og jern – og de essentielle omega 3 fedtsyrer.

.

bagt blomkål med quinoa, kantareller og misosovs

1 stort eller 2 mindre blomkålshoveder, ca. 3/4 kg

oliven- eller rapsolie

50 g hasselnødder

150 g quinoa

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

3 spsk kokos- eller olivenolie

250 g kantareller eller andre svampe

2 spsk lime- eller citronsaft

salt, friskkværnet peber

1 spsk friske timianblade + ekstra til pynt

sovs:

1 spsk brun miso – læs evt. mere om miso her

3-4 spsk kogende vand

2 spsk tahin (sesampasta), kan erstattes af jordnøddesmør

2 dl sojafløde eller anden fløde

tamari

 

Pensl blomkålen godt med olie og sæt den i en bageform. Bag kålen i en 200 grader varm ovn 25-30 minutter. Hold øje med kålen, den må ikke blive for mørk.

Skær hasselnødderne i flager og rist dem gyldne i lidt olie. Sæt dem til side.

Skyl quinoaen og kog den i dobbelt mængde vand med et lille drys salt ca. 20 minutter. Tilsæt mere vand om nødvendigt. Hæld evt. overskydende vand væk, når quinoaen er kogt.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien til løgene er klare.

Skær kantarellerne i halve eller kvarte og kom dem på panden. Svits ved rask varme, til svampene afgiver væde. Tilsæt lidt citrussaft og et drys salt og peber samt timianblade.

Tag panden af varmen.

.

sovs

Rør misoen til sovsen med lidt kogende vand. Tilsæt tahin og evt. væde fra de stegte svampe. Rør fløden i og smag til med tamari, peber og citrussaft. Varm sovsen op i en gryde inden serveringen. Den må ikke koge.

Rør quinoaen i de stegte svampe og læg blandingen i et fad. Sæt den bagte blomkål på quinoaen og pynt med lidt frisk timian og de ristede nødder.

Servér sovsen til separat.

 

bagt-blomkaal

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 512345