Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

superfoodArkiv

mandag

4

oktober 2021

2

KOMMENTARER

valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara) – nyd årets første valnødder

Skrevet af , Posted in Uncategorized

. 

lækker sovs med masser af velsmag og power

valnødde-peberdip.1

Valnødder er ren hjernemad. Og de skønne nødder falder direkte ned fra himlen i øjeblikket.

De helt nye og friske valnødder bør faktisk spises som de er. Det er ren meditation at knække nødderne, flå de let bitre hinder af og nyde det friske hvide nøddekød i små lyksalige bidder. Så snart nødderne er lidt tørre, mister de den rene og jomfruelige velsmag. De smager stadig dejligt, men på en anden måde.

At noget så nydelsesfyldt som valnødder også er den rene sundhedseliksir er en ekstra bonus: nødderne er nemlig noget af det bedste, man kan fodre sin hjerne med.

.

guf for hjernen

Før i tiden troede man, at valnødder var gode for hjernen, fordi nødden ligner en lille hjerne.

Og den er god nok: nødderne har et højt indhold af antioxidanter, og de flerumættede fedtsyrer 3 og 9, er kendt for at forebygge degenerative forandringer i hjernen.

Men valnødderne er også en gave til resten af kroppen. De regulerer bl.a. kolesterol og forebygger hjerte-karsygdomme, og så har de et godt indhold af E-vitaminer og mineraler som kalk og magnesium, der styrker knoglerne, samt fosfor, kalium, selen m.fl.

.

valnødder er en fest for både sundhed og smag

Når skønne smagsoplevelser går hånd i hånd med optimale næringsstoffer, er der fest for både smagsløgene og resten af kroppen.

Nyd nødderne helt friske eller brug dem i denne valnødde/peberfrugtsovs, -puré eller -dip.

Det er lidt uklart, hvor den usædvanlige sovs med peberfrugt, granatæble og valnødder stammer fra. Nogle mener, den kommer fra Aleppo i Syrien. Men man støder også på sovsen i Tyrkiet og i Nordafrika.

Hvis du vælger at bruge rå peberfrugt, er sovsen lavet på få minutter. Men du kan også grille og flå peberfrugten, inden den blendes. Det giver den bedste smag, synes jeg.

Sovsen er ren superfood. De tre hovedingredienser: peberfrugt, granatæble og valnødder indeholder alle masser af antioxidanter. Antioxidanter kan forhindre eller svække ødelæggende iltning af sunde kemiske stoffer eller organer i vores krop.

Granatæble indeholder mange af de antioxidanter, der hedder polyfenoler. Polyfenoler beskytter kroppens celler og virker betændelseshæmmende.

Peberfrugten leverer masser af C-vitamin, og valnødderne indeholder som nævnt de eftertragtede, essentielle Omega 3 og 9 fedtsyrer. Nødderne er desuden fiberrige.

Du kan bruge sovsen som pastasovs – eller til andre former for pasta – eller som tilbehør til frikadeller eller bøffer. Den kan også nydes som dip til f.eks. grøntsagsstave.

.

velkommen i kampen for bedre dyrevelfærd, Venstre

I Politiken den 27. september kan man læse, at to fremtrædende venstrefolk, Søren Gade og Jacob Jensen, udtaler sig om dyrevelfærd under overskriften: “Staten skal ikke stå bag dyremishandling”. Det er århundredets gode udmelding!

Læser man indlægget, viser det sig, at velfærden gælder vilde dyr i de nye naturparker. De to politikere spørger: “Er det virkelig rimeligt, at dyrevelfærdsloven ikke skal overholdes, blot fordi vi skal leve op til nogle fine tanker om rewilding? … Og hvor langt er vi villige til at gå for vild natur – som tilsyneladende skal placeres bag høje hegn?”

Dyrlæger citeres for at kalde de vilde dyr i naturen for vanrøgt, mishandling og ulovligt. Det er glædeligt, at så mange bakker op om et godt dyreliv.

Næste skridt for dyrevelfærden må derfor gælde de indeburede produktionsdyr, hvoraf mange aldrig ser dagslys eller indånder frisk luft.

Jeg glæder mig til, at de to venstrefolk går i brechen for de 125 millioner slagtekyllinger, der årligt går i stalde med 40.000 individer, vinge mod vinge, og som i deres sidste tid lever med brækkede ben, fordi de skal gøres slagtemodne på 35 dage. Der vil sikkert også blive skredet ind overfor de millioner af æglæggende høner, der lever med brækkede brystben, fordi racen er avlet frem til at kunne lægge 320 æg om året.

Der er desuden en del at rette op på i svinestaldene. Her opdrættes op mod 30 millioner grise årligt under forhold, der intet har at gøre med de intelligente dyrs naturlige instinkter. Halekupering af 30 millioner smågrise uden bedøvelse har længe været ulovligt. Får vi nu sat en endelig stopper for det? Det vil også være rart at få kigget på de forhold, der resulterer i 9 millioner smågrises årlige død.

Og kig også lige på den million morgrise, de levende fødemaskiner, der er fikseret op mod 40% af deres voksentid. Der er også malkekvæget, der aldrig kommer ud af stalden. Må empatien også række til kalvene, der tages fra moderen straks efter fødslen – for slet ikke at tale om de bestialske dyretransporter. Det får vi helt sikkert sat en stopper for nu.

Det er en stor dag for dyrevelfærden i Danmark. Hjertelig velkommen i kampen for bedre dyrevelfærd, Søren Gade og Jacob Jensen. Venstre er bøndernes parti. Ingen er mere selvskrevne end jer til at kæmpe for dyrevelfærden. For som I siger: “I Venstre vil vi fortsætte med at kæmpe dyrenes sag. Vi kan helt ærligt ikke være andet bekendt.”

I ved selvfølgelig også, at færre dyr i staldene vil betyde bedre dyrevelfærd – og færre dyr betyder mindre CO2 udslip. Så jeres kamp for dyrevelfærden er samtidig en kamp for klimaet. Jeres indsats for dyrevelfærden bliver en kæmpegave til alle to- og firbenede.

.

valnødde-peberdip

valnødde- og peberfrugtsovs (muhammara)

1 stor rød peberfrugt eller 2 mindre (evt. grillet og flået)

1/2 spsk spidskommenfrø

2 fed hvidløg

kerner fra 1/2 granatæble

1/2 dl olivenolie

50 g valnødder

frisk chili eller harissa (stærk chilisovs)

evt. 25 g rasp

citronsaft

1/2 dl hakket mynte

granatæble

Du kan bruge peberfrugten rå – eller du kan grille og flå den.

Fjern kerner og frøstol fra peberfrugten.

Hak den grillede eller rå frugt og blend den med spidskommenfrø, hvidløg, kerner af granatæble og olivenolie.

Hak valnødderne fint med en kniv (du kan også blende dem med, men så bliver de meget findelte) og rør dem i sovsen sammen med chili eller harissa efter smag.

I den originale opskrift tilsættes rasp, se billedet nedenfor. Jeg foretrækker sovsen uden rasp, men det er en smagssag.

Smag til med citronsaft, salt og peber. Rør myntebladene i og smag til igen.

 

valnødde-granatdip

Her er, som i den originale syriske opskrift, rasp i sovsen/dippet.

Det betyder, at sovsen bliver mere som en “pasta”. Det er en smagssag, hvad man synes bedst om.

.

Share

mandag

10

april 2017

8

KOMMENTARER

skærtorsdagssuppe – suppe af vilde planter

Skrevet af , Posted in supper

.

en suppe der byder påsken og foråret velkommen

I gamle dage spiste man til påske en suppe, som blev kaldt Skærtorsdagssuppe. Den bestod af alle de vilde skud, man kunne finde i naturen til påske, og det skulle helst være mindst syv forskellige.  Suppen var et hårdt tiltrængt tilskud af vitaminer og mineraler efter en lang vinter fattig på friske grøntsager. Dengang kendte man ikke til køle- eller fryseskabe. Alle de grove grøntsager som kål, kartofler og rodfrugter blev opbevaret i en jordkule, og de sartere grøntsager som grønne bønner og ærter blev saltet for at holde sig nogle måneder ind i vinteren.

Det betød, at der ikke var mange vitaminer tilbage i grøntsagerne sidst på foråret. Derfor var det fantastisk med alle de grønne, vilde planter, der kæmper sig op af jorden i det tidlige forår og leverer betragtelige mængder gode næringsstoffer, især C-vitamin.

I dag kan vi få friske grøntsager året rundt, men mon ikke mange alligevel godt kan bruge en ordentlig sundheds-booster lige nu, hvor forårstrætheden kan melde sig. Skærtorsdagssuppen er powerfood fra længe før, det begreb blev opfundet!

.

ramsløg

Ramsløg er for alvor blevet populære, efter at det nye nordiske køkken har slået rødder. Og det er en urt, der beviser, at småt er godt.

Ramsløg indeholder de aktive stoffer alliin og allicin, som også findes i hvidløg. Ramsløg har da også samme gode egenskaber som hvidløg: de er antioxidante, antiinflammatoriske, immumstyrkende og blodtrykssænkende. Og så indeholder ramsløg mange gange flere C-vitaminer end citroner.

.

en lille blomst må man ha’ …

… sagde H.C. Andersen. Og en lille forårsblomst eller to på Skærtorsdagssuppen pynter og signalerer forår. Men vær helt sikker på, at de blomster du vælger, er spiselige. Er du i tvivl, så udelad dem og brug krydderurter i stedet.

OBS: vær opmærksom på at kun tallerkensmækkerne og stedmoderblomsterne på billedet er spiselige. De andre er KUN til pynt. Men du kan fx også vælge ramsløgblomster, mælkebøtteblomster, gul snerre, gederams, bellis, morgenfrue etc.

.

skærtorsdagssuppe

(4 personer)

1 l vilde urter: skvalderkål, mælkebøtteblade, brændenælder, ramsløg, sødskærm, løgkarse etc.

100 g løg

2 fed hvidløg (hvis du ikke bruger ramsløg)

2 spsk kokos- eller rapsolie

100 g kartofler

8 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl plantefløde

salt, friskkværnet peber

1-2 spsk citronsaft

vilde blomster eller krydderurter til pynt

 

Overhæld brændenælderne med kogende vand. Så brænder de ikke mere. Snit alle urterne og fjern evt. grove stængler.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem.

Tilsæt urterne og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.

Blend suppen og tilsæt fløden. Smag til med salt, peber og citronsaft. Måske skal der også lidt mere bouillon i.

Servér suppen portionsvis og pynt evt. med grønt og/eller blomster.

.

tip

Du kan lave suppen med ramsløg alene – eller en blanding af brændenælder og skvalderkål.

 

et lille brød til suppen

Hvis du vil servere brød til suppen, kan jeg anbefale de æltefri ciabattaboller.

Du skal blot røre dejen sammen og lade den hæve natten over. Nemmere boller fås ikke – og de egner sig til frysning (hvis der bliver nogen tilbage!).

 

 

Share

lørdag

2

maj 2015

4

KOMMENTARER

sprøde søde kartofler, selleri og kikærter med stærk jordnøddesovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

 .

forårsfesten starter!

asparges på bræt

nu er de her – de dejlige stilke

Endelig, endelig blev det så meget forår, at aspargesene dukkede op af den sorte jord. Det er foreløbig tyske, der er i butikkerne, men de økologiske er fine.

Asparges er sunde, vanddrivende og udrensende for kroppen. De indeholder B- og C-vitaminer samt kalk, fosfor og magnesium.

Asparges har mange af de eftertragtede kostfibre, som danserne får alt for få af. Kostfibrene er med til at fremme madens vej gennem tarmsystemet, og dermed føres også skadelige stoffer hurtigere gennem systemet uden at blive optaget i kroppen.

Den store aspargesfest er startet. Jeg er i fuld gang med at udvikle nye opskrifter. Men start foreløbig med en tærte med grønne og hvide asparges. Se opskriften her.

 

aspargestærte

aspargestærte 4

 

 


.

når kartofler er søde …

søde-kartofler-m-satay

… og supersunde 

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men søde kartofler er fantastiske. De hører til den gruppe fødevarer, der med rette kaldes superfood eller powerfood – det vil sige grøntsager der ikke blot er mad men også medicin. De orange rødder er rige på C-vitaminer og betacaroten (A-vitamin) samt B-vitaminer. Af mineraler indeholder de især mangan, jern, magnesium og kalium, som er regulerende for blodtrykket. De holder  desuden blodsukkeret i balance og er kolesterolsænkende.

Søde kartofler er også en grøntsag, der virker muskelafslappende og nervestyrkende. Og mange undersøgelser peger på, at kartoflerne beskytter mod flere forskellige former for kræft, bl.a. prostata- og brystkræft.

Søde kartofler er letfordøjelige og derfor også gode ved fordøjelsesproblemer. De indeholder et stof, der hedder phytochelatiner, der binder tungmetaller og andre giftstoffer i fordøjelseskanalen, således at disse går direkte gennem tarmsystemet uden at optages i kroppen.

Rødderne er meget fiberrige (mere end den almindelige kartoffel) og giver derfor en god mæthedsfornemmelse.

Den søde kartoffel er en knold eller rod og slet ikke nogen kartoffel, som den hvide, vi kender, og som tilhører natskyggefamilien. Den søde kartoffel hører til snerlefamilien og er ældgammel. Den har været spist i Sydamerika i mere end 10.000 år. Nu er det på tide, at vi for alvor tager den til os i Danmark.

Lige nu ser jeg mange søde kartofler i butikkerne. Nyd dem i mængde. De både smager og opbygger. Får du smag for flere søde kartofler så prøv også fyldte søde kartofler.

 

søde-kartofler-bagte.3

sprøde søde kartofler, selleri og kikærter med stærk jordnøddesovs

200 g kikærter (evt. 2 dåser)

400 g søde kartofler

700 g selleri

citronsaft

olivenolie

tamari

1 bdt persille

l bdt dild

sataysovs:

1 1/2 dl jordnøddesmør

2 fed hvidløg

2 spsk reven ingefær

chili efter smag, evt. tørret

1/2 dl kokosmælk eller sojafløde

1 spsk citronsaft

2-3 spsk tamari

 

søde-kartofler-m-papir søde-kartofler-satay.1

Sæt kikærterne i blød 6-8 timer og kog dem møre i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp kikærterne.

Skær de søde kartofler i skiver på langs med en tykkelse på et par mm. Brug et mandolinjern.

Skær sellerien i skiver på knap 1 cm. Skræl skiverne og pensl dem med citronsaft.

Læg søde kartofler og selleriskiver på bagepapir på bageplader. Pensl med olie og drys med lidt salt.

Sæt pladerne i en 200 grader varm ovn og bag grøntsagerne gyldne. Vend dem og lad dem blive gyldne på den anden side.

De søde kartofler skal blive sprøde. Sellerierne bliver bløde.

Vend kikærterne i et par spsk tamari og et par spsk olie. Læg dem i et ovnfast fad og sæt det i ovnen de sidste ca. 10 minutter af grøntsagernes bagetid.

Lav jordnøddesovsen, mens grøntsagerne er i ovnen: rør jordnøddesmørret med presset hvidløg, reven ingefær og chili efter smag.

Tilsæt kokosmælk eller fløde samt citronsaft. Rør evt. også lidt vand i. Smag til med tamari, ingefær og citronsaft.

Læg de bagte grøntsager lagvis over kikærterne og drys med persille og dild. Servér sovsen til separat. Giv evt. også letdampet broccoli og brød til.

 

søde-kartofler-bagte.4

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på share/save nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

 

Share