kirstenskaarup.dk

spidskommenmarinadeArkiv

lørdag

13

juni 2015

0

KOMMENTARER

3 x frokostsalater med marinerede svampe

Skrevet af , Posted in salater

.

15. juni 2015

 

al forandring starter med det første skridt

svin

Måske går mine højeste ønsker i opfyldelse ved valget på torsdag. For første gang har vi et parti, der kommer med visioner for en bæredygtig fremtid. Alternativet kommer med visioner, som SKAL veksles til handling, hvis vi skal kunne bo på planeten også i de kommende århundreder.

Vi må ud af den snævre egoistiske tanke om profit og vinding. Vi må dele: vi må deles om planeten, vi må deles om naturen, vi må deles om ressourcerne, vi skal lære medfølelse med dyrene. Vi skal have økologisk landbrug, vi skal have fritgående dyr, vi skal have giftfri mad, og vi skal have mange kødfrie dage.

Kun sådan kan vi bevare vores smukke klode. Valget er nemt! Husk at også Louis Pio mødte stor modstand, da han kom med de første tanker om at holde hånden under de fattigste, om at ville forbedre kårene for arbejderklassen. Pios visioner var grundlaget for det velfærdssamfund, vi kender i dag. Når tanker er tænkt, kan ting ske.

Læs i Mandag Morgen, at også videnskaben ville vælge Alternativet.

 

 


 

 

 

tre salater til madpakken – på opfordring

Jeg skriver mest om middagsretter, men frokosten er mindst lige så vigtig. Tit ender det med en klap-sammen-mad.  Det er ikke særlig opmuntrende, og vi skal også forkæle smagsløgene midt på dagen, hvor vi har brug for en omgang optankning med vitaminer og proteiner. Det får man bedst fra friske salater. Og et godt stykke brød til skader ikke.

 

madkasse

 

Salaterne nedenfor er komponeret, så de indeholder både masser af vitaminer, mineraler og proteiner. Og en god gang nydelse, håber jeg!

Jeg vil varmt anbefale powerfulde salater til frokost. De er langt sundere og mere delikate end livløst kødpålæg med masser af tilsætningsstoffer, der belaster kroppen i stedet for at give ny energi.

Her er tre salater med svampe, som er marineret på tre forskellige måder. Salaterne er blevet til, fordi min ven, grøntsagspusheren Peter, for nogen tid siden efterlyste svampe med interessante smagsnuancer, der ville egne sig til frokostsalater. Her er, hvad der kom ud af den opfordring. Spis gerne brød til!

Hvis du mangler mere inspiration til madpakken, er der mange flere ideer til lækker og sund frokostmad i min bog Den lille grønne for madpakkespisere.

 

tre powerfulde salater til frokost

spidskålssalat-m-svampe-tekst

spidskålssalat med linser og marinerede svampe

100 g linser

1 lille spidskål

2 tomater

lidt romescokål eller broccoli

1 portion tomatmarinerede svampe, se nederst på siden

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk kryddereddike

1 fed hvidløg

2 spsk meget finthakket skalotteløg

evt. frisk eller tørret salvie

 

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Snit den ønskede mængde spidskål fint. Skær tomaterne i terninger. Fjern kernerne.

Skær et par dl ”buketter” af romescokål eller broccoli. Overhæld evt. kålen med kogende vand.

Bland linser, spidskål, tomater, romescokål og svampe.

Rør en dressing af olie, eddike, presset hvidløg, skalotteløg og evt. lidt hakket frisk salvie eller smuldret tørret.

Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

spidskålssalat-m-svampe

 


 

 

regnbuesalat med kapersdressing

rødbedesalat-m-svampe

 

rødbedesalat m ærter, majs og marinerede svampe

350 g rødbeder

100 g ærter, evt. frosne

100 g majs, evt. frosne

1 portion karrymarinerede svampe, se nederst på siden

karse

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

1 fed hvidløg

2 spsk hakkede kapers

 

Kog rødbederne møre og afkøl dem. Flå rødbederne og skær dem i små terninger.

Tø ærter og majs op, hvis du bruger frosne. Bland de tre slags grøntsager med de marinerede svampe.

Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og hakkede kapers.

Smag dressingen til med salt og peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med karse.

 

rødbedesalat-m-svampe.1

 


 

2 x bønner med sennepsdressing

bønnesalat-m-tekst

salat med limabønner og marinerede svampe

150 g store limabønner

150 g edamamebønner (købes frosne i supermarkedet)

2-3 stilke bladselleri

1 portion spidskommenmarinerede svampe, se nederst på siden

50 g sorte oliven

frisk timian

dressing:

4 spsk olivenolie

2 spsk citron- eller limesaft

1-2 tsk sennep

1 fed hvidløg

2 tsk tørret timian

spidskålssalat1.

Kog bønnerne møre i rigeligt vand, ca. 30 minutter. Bid i en bønne undervejs for at mærke, når den er mør. Afdryp og afkøl bønnerne. Bland dem med de grønne, optøede edamamebønner.

Skær bladsellerien i skiver og vend dem i salaten sammen med de marinerede svampe, sorte oliven og frisk timian.

Rør en dressing af olie, citronsaft og sennep. Tilsæt presset hvidløg og timian. Smag til med salt, peber, sennep og måske et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med lidt mere frisk timian.

 

bønnesalat-m-svampe

 

 


 

 

svampe med smagsoptimering

marinerede-svampe

marinerede svampe

250 g svampe

karrymarinade:

1 tsk karry

1 spsk reven ingefær

2 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

spidskommenmarinade:

1 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

2 tsk spidskommenfrø

evt. lidt chili

tomatmarinade:

2 spsk tomatpuré

2 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

2 tsk tørret salvie

 

Marinerede svampe er en god ingrediens i salater. For at give svampene karakter, har jeg lavet tre forskellige marinader, som jeg har smurt på svampene, før de er bagt i ovnen.

Rør den eller de valgte marinader sammen. Smag dem til med salt og peber.

På billedet har jeg skåret svampene i skiver, men faktisk bliver de bedre, hvis de bevares hele. Smør marinaden på begge sider af ”hattene” og læg dem med den runde side nedad i en smurt bageform.

Sæt svampene i en 200 grader varm ovn ca. 15 minutter og lad dem afkøle.

Skær svampene i skiver eller i kvarte, før du blander dem i salaten.

Se også de marinerede svampe til pulled portobello.

 

tip

Hvis du ikke marinerer svampene, så steg dem i lidt olie. Alle svampe indeholder giftstoffer i varierende mængde, men i spisesvampe neutraliseres giftstofferne, hvis svampene varmebehandles.

 

Hvis du vil printe opskrifterne ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

Tofuideer

Skrevet af , Posted in frokostretter

misosuppe

er verdens hurtigste og – formentlig – sundeste suppe. Måske har du stiftet bekendtskab med den, når du har spist sushi?

Bring 6-8 dl vand i kog med 1-2 dl tofu i små terninger (evt. også med en håndfuld udblødt arametang). Tag gryden af varmen.

Rør 3-4 spsk misopasta ud i vandet (miso må ikke koge – så ødelægges vigtige enzymer). Snit et forårsløg og rør det i.

Smag til – måske skal der lidt mere misopasta i. Voila: verdens hurtigste suppe. En fantatisk opkvikker fuld af en masse gode mineraler og enzymer.


røget tofusmørepålæg

Jeg bliver tit spurgt om, hvor man får den røgede smag fra, hvis man ikke spiser kød. Det kan bl.a. være fra røget tofu. Men også røget paprika, røgsalt og ristet sesamoliie kan give en lidt røget smag.

Prøv dette smørepålæg: smulder 150 g røget tofu og rør det glat med 1 spsk tamari, 1 spsk citronsaft og 1 spsk olivenolie.

Smag til med dine foretrukne urter eller finthakkede kapers. Drys med røget paprika og servér med citronbåde.


veggiesmør

Rør selv det lækreste veggie”smør”. Det er både magert og fri for kolesterol – milevidt fra det almindelige smør.

Purér 1/2 fast tofu og 1/2 silketofu silketofu i køkkenmaskinen. Smag til med tamari og tilsæt evt. 1-2 spsk olivenolie..

Tilsæt dine foretrukne smagsgivere, fx finthakkede corniconer (små syltede agurker), finthakkede kapers eller oliven, citronsaft og -skal, klippet dild eller andre krydderurter.

Du kan også berige “smørret” med finthakkede græskarkerner, mandler nødder etc.


grillet tofu

Skær en blok tofu i passende stykker og sæt dem på bambus- eller træpinde. Læg stykkerne under grillen til de er gyldne.

Rør en sovs af 2 spsk mørk miso, 2 spsk sukker, 2 spsk sake (japansk risbrændevin) eller sherry og lidt citronsaft. Rør sovsen lind med 1-2 spsk vand.

Smør sovsen på de grillede tofustykker og drys med sesamfrø. Læg dem atter under grillen til overfladen bobler.

Giv ris til.


marinader til tofu

ingefærmarinade: 2 spsk fintreven ingefær, 2 fed presset hvidløg, 4 spsk olivenolie, 2 spsk tamari

røget marinade: 2 spsk olivenolie, 2 spsk ristet sesamolie, 1 spsk riseddike, 2 tsk røget paprika, 4 spsk tamati

spidskommenmarinade: 1-2 spsk dijonsennep, 2 spsk frugteddike, fx hindbær, 2 spsk ristede, knuste spidskommenfrø, 1 spsk ahornsirup


Fremstilling af tofu i Kina i 1700tallet.

Share

onsdag

26

juni 2013

2

KOMMENTARER

tofu og ideer til brug af tofu

Skrevet af , Posted in tofu

.

tofu er et proteinrigt produkt 

Denne sesamgrillede tofu får skøn smag af en orientalsk marinade.

tofu – et proteinrigt produkt 

Når jeg spørger folk, om de kan lide tofu, råber de: “NEJ, for pokker”. Når jeg går dem nærmere på klingen, viser det sig, at de aldrig har smagt det sunde produkt.

Indrømmet: neutral tofu smager ikke af noget. Læg det derfor i en marinade natten over, hvis du vil have spændende smagsoplevelser. Skær tofuen i terninger eller strimler, inden du lægger den i marinaden  og vend rundt i blandingen engang imellem.

Det er meget, meget vigtigt at vælge økologisk tofu. Meget ordinært dyrket tofu er genmodificeret (GMO).

.

dræning af tofu

Det er vigtigt, at presse al væde ud af tofuen, før man steger den eller lægger den i en marinade.

Læg tofublokken i pres mellem fx to smørebrætter. Læg noget tungt på og lad tofuen stå i pres, indtil al væde er presset ud.

Du kan købe marineret og røget tofu eller tofu med svampe, krydderurter etc. Også disse typer skal lægges i pres, før du steger dem.

misosuppe

er verdens hurtigste og – formentlig – sundeste suppe. Måske har du stiftet bekendtskab med den, når du har spist sushi?

Bring 6-8 dl vand i kog med 1-2 dl tofu i små terninger (evt. også med en håndfuld udblødt arametang). Tag gryden af varmen.

Rør 3-4 spsk misopasta ud i vandet (miso må ikke koge – så ødelægges vigtige enzymer). Snit et forårsløg og rør det i.

Smag til – måske skal der lidt mere misopasta i. Voila: verdens hurtigste suppe. En fantatisk opkvikker fuld af en masse gode mineraler og enzymer.

misosuppe

røget tofu-smørepålæg

Jeg bliver tit spurgt om, hvor man får den røgede smag fra, hvis man ikke spiser kød. Det kan bl.a. være fra røget tofu. Men også røget paprika, røgsalt og ristet sesamolie kan give en lidt røget smag.

Prøv dette smørepålæg: smulder 150 g røget tofu og rør det glat med 1 spsk tamari (soja), 1 tsk røget paprika, 1 spsk citronsaft og 1 spsk olivenolie.

Smag til med dine foretrukne urter eller finthakkede kapers. Drys med røget paprika og servér med citronbåde.

 

veggiesmør

Rør selv det lækreste veggie”smør”. Det er både magert og fri for kolesterol – milevidt fra det almindelige smør.

Purér 1/2 blok fast tofu og 1/2 blok silketofu i køkkenmaskinen. Smag til med tamari og tilsæt evt. 1-2 spsk olivenolie.

Tilsæt dine foretrukne smagsgivere, fx finthakkede cornichoner (små syltede agurker), finthakkede kapers eller oliven, citronsaft og reven -skal, klippet dild eller andre krydderurter.

Du kan også berige “smørret” med finthakkede græskarkerner, mandler, nødder etc.

 

grillet tofu

Skær en blok røget eller marineret tofu i passende stykker og sæt dem på bambus- eller træpinde. Læg stykkerne under grillen til de er gyldne.

Rør en sovs af 2 spsk mørk miso, 2 spsk sukker, 2 spsk sake (japansk risbrændevin) eller sherry og lidt citronsaft. Rør sovsen lind med 1-2 spsk vand.

Smør sovsen på de grillede tofustykker og drys med sesamfrø. Læg dem atter under grillen til overfladen bobler.

Giv ris til.

 

marinader til tofu

ingefærmarinade: 2 spsk fintreven ingefær, 2 fed presset hvidløg, 4 spsk olivenolie, 2 spsk tamari

røget marinade: 2 spsk olivenolie, 2 spsk ristet sesamolie, 1 spsk riseddike, 2 tsk røget paprika, 4 spsk tamari

spidskommenmarinade: 1-2 spsk dijonsennep, 2 spsk frugteddike, fx hindbær, 2 spsk ristede, knuste spidskommenfrø, 1 spsk ahornsirup

 

mad fra det kejserlige, kinesiske hof

tofu -produktet danskerne elsker at hade

Sojabønnen har været kendt næsten 3.000 år før vores tidsregning. I Kina har man altid været klar over det høje næringsindhold i bønnen, men først for omkrig 2.000 år siden “opfandt” man tofu, som blev et højt skattet produkt ved det kejserlige hof.

Sammen med ris blev tofu hurtigt den primære proteinkilde i lande, hvor man ikke har haft tradition for at spise kød. Især i Kina, Japan og Indonesien.

Det er værd at bemærke, at man i disse lande næsten ikke har kendt til vores vestlige civilisationssygdomme, før man i nyere tid ændrede spisevaner og nu spiser langt flere animalske produkter.

Tofu er lavet af knuste, koagulerede og sammenpressede sojabønner og kaldes også bønneost, men tofu har absolut intet med ost at gøre.

Tofu er helt fri for kolesterol men er, ligesom ost, meget proteinrig. Derfor er den velegnet til at erstatte animalske proteiner. Tofu indeholder gode umættede fedtsyrer samt mineraler og vitaminer, især B-vitaminer.

 

Fremstilling af tofu i Kina sidst i 1700-tallet.

Danskerne er verdens mest kødspisende folk, så det ville være en enorm gevinst for naturen, klimaet, dyrene, helbredet – og pengepungen, hvis vi ville skifte noget af det animalske protein ud med vegetabilsk protein – og her kommer sojaprodukterne ind s0m en klar nummer et. Men også andre bønner som kidneybønner og limabønner samt kikærter og linser er gode proteinleverandører.

Tidligere mente man, at man skulle spise sådan, at de forskellige proteiner kompletterer hinanden. Den teori er man gået bort fra, og det er sådan, at man kan spise proteinerne fordelt på dagens forskellige måltider.

Spis fx en god, blandet müsli til morgenmad med frisk frugt, evt. sojayoghurt og mandler, nødder eller frø/kerner.

Spis en burger af groft mel med en bønnedelle imellem + salat til frokost. Eller spis en suppe med grøntsager, nudler og bønner eller linser.

Spis en suppe med masser af grøntsager og spelt eller perlebyg til aften, efterfulgt af en tofuret med brune ris. Så skulle du være garderet.

Se om proteinindhold her.

Tofu fås i mange udgaver. Fast tofu fås naturel, som på fotoet overfor.

Tofu naturel kan man selv marinere og opnå netop den smag, man ønsker. Fast tofu er den type, der er bedst at bruge, hvis den skal skæres i skiver eller terninger og steges eller grilles.

Fast tofu kan også købes med forskellig smag og tilsætninger. Fx fås tofu med arametang eller svampe samt marineret eller røget.

Silketofu er blød og cremet. Den er velegnet til dressinger og cremer.

Tofu findes også tørret i “stænger”, der skal udblødes. Endelig fås de enormt lækre tofulommer, der som regel serveres i forbindelse med sushi.

Når man spiser animalske produkter, er man ansvarlig for dyremishandling, klimabelastning og mange andre ting, bl.a. intensiv fældning af regnskov. Kig på denne lille film og se HVOR meget DIT valg betyder:

http://www.youtube.com/watch?v=2bU8Gg6mRiU

 

er du blevet tofutosset?

– så tag på tofu kokkeskole i Japan. Ligesom Kina har Japan en årtusindgammel tradition for at spise tofu, og her har tilberedningen udviklet sig til den rene kunst.

Hvis du kommer på de kanter, så tag på Elizabeth Andohs kokkeskole. I hendes køkken åbenbares de skønneste retter – og fra hendes køkkenvindue har du på en klar dag udsigt til Mount Fuji.

Foruden de gastronomiske finesser, kommer du også med på indkøb og hører lidt om baggrunden for spisevanerne hos et af verdens sundeste folk – lige indtil de begyndte at spise ligesom os andre.

Og så lærer du selv at lave tofu helt fra grunden.

www.tasteofculture.com

Den japansk bosiddende Michael Baxter har bloggen kyotofoodie.com – her finder du også en del om tofu.

 

Share