kirstenskaarup.dk

“spaghetti” af squashArkiv

lørdag

25

august 2018

6

KOMMENTARER

spaghetti af squash med sauce bolognese (glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

“spaghetti” på få minutter

Som jeg lovede, kommer her et forslag til, hvordan du også kan nyde bolognesesovsen, som jeg publicerede forleden dag. Bolognese er jo “født” som pastasovs. Jeg håber selvfølgelig, at du som anbefalet har lavet dobbelt portion af den klassiske sovs. Så har du her en lækker ret på under 10 minutter.

.

man tager …

Når jeg nu disker op med squash igen, er det fordi jeg håber, at du ikke bliver træt af den villige frugt, som har ydet det ypperste i denne sommer. Med mange variationsmuligheder bliver man aldrig træt af squash. Synes jeg.

Her er frugten brugt til en lynhurtig gang “spaghetti”.

.

squash-spaghetti med bolognesesovs

Til spaghetti-retten skal du til 4 personer bruge en portion sauce bolognese og 4 mellemstore squash.

Desuden har du brug for en såkaldt spiralizer, hvor du kan lave spaghetti-strimlerne. Hvis du ikke har sådan en dims, kan du skære frugterne i tynde skiver og derefter i strimler.

Du kan drysse strimlerne med lidt salt og peber og spise dem rå (og dermed kolde), men du kan også overhælde dem med lidt kogende grøntsagsbouillon lige inden serveringen, men jeg synes det er synd, hvis strimlerne bliver for bløde.

Servér retten portionsvis med saucen i bunden og “spaghettien” på toppen. Drys med lidt persille eller anden krydderurt, fx timian. Jeg har også drysset med lidt ekstra valnødder.

.

squash er også fine til bøffer

Mens vi er ved squashene, vil jeg lige minde om, at squash også er fremragende til frikadeller eller bøffer. Her er det en bøf, der er landet i en burgerbolle med ristede kantareller på toppen. Du finder opskriften her.

.

endnu en bøf – her fra Copenhagen Cooking

Madfestivalen raser i København i øjeblikket. I går “byggede” jeg burgere på Vegetarisk Forenings Festival på Amager sammen med kok og madskribent Katrine Klinken.

Jeg lavede bøffer af sorte bønner, som blev lagt sammen i en burger smurt med hjemmelavet ketchup og sennepscreme. Fyldet var bøffen, skiver af avocado og chilimarinerede strimler af mango med koriander. De vakte glæde.

.

to dele af en bæredygtig burger

.

 

Share

mandag

17

august 2015

8

KOMMENTARER

ovnbagt “spaghetti” af squash

Skrevet af , Posted in hovedretter

20. august 2015

 

det er tomattid

provencalske-tomater

Hvis du selv dyrker tomater, har du formentlig overflod i øjeblikket. Her er en meget lækker og hurtigt lavet ret, der kan spises som tilbehør eller som frokostret.

Retten er en klassiker fra Provence. Tomaterne får en skøn smag, når de bages i ovnen med krydderurter og rasp. Og så får man tilmed mere glæde af det sunde stof lycopen, som frigives, når tomaterne varmebehandles.

Se opskriften her.

 

 


 

17. august 2015

 

squash høvlet til “spaghetti” – verdens billigste og nemmeste mad

spaghetti-af-squash-bagt.2

man må bage, mens ovnen er varm …

Retten med “spaghetti” af squash er bagt i ovnen. Hvis det er muligt, bager jeg altid, når jeg skal lave en ovnret eller anden mad, der kræver en varm ovn. Det sparer energi. Samtidig med “spaghetti”squashen bagte jeg derfor  æltefri ciabattaboller og flutes af den samme dej. Og brødet er i øvrigt fint som tilbehør til squashretten.

.

billigere bliver det ikke …

Der er mange forklaringer på, hvorfor vi spiser (så dårligt), som vi gør. Nogle interesserer sig ikke for mad. Andre synes, det er besværligt at lave – især vegetarisk – mad. Atter andre mener, at sund og økologisk mad er for dyrt. Når jeg ser, hvad de ellers putter i indkøbskurven, tror jeg mere det er et prioriteringsspørgsmål.

Med denne ret vil jeg gerne feje både det dyre og det besværlige af bordet. Jeg har nemlig købt en kæmpesquash for 5 kr. Jeg var på besøg på min fødeø, Falster, og kom forbi en bod ved vejen. Her solgte man gigantiske squash for ingen penge.

På billedet nedenfor kan du se giganten i min lille rullevogn. Jeg er den lykkelige ikke-ejer af en bil, så jeg transporterer alle indkøb i den sekshjulede. Det giver en masse god motion.

Af den store squash lavede jeg frikadeller til 4 personer samt denne ret, hvor squashen er skåret til tynde “spaghetti”strimler. Det vil sige, jeg har fået mad ud af frugten til otte personer for 5 kr.! Bevares, der er også brugt nogle løg og, for proteinernes skyld, edamamebønner i ovnretten samt et par æg i frikadellerne.

 

Kirsten-i-Eskilstrup

Når man ingen bil har, må man pænt vente på bussen.

 sommerløg med top

sommerløg

her er ingredienserne: squash, løg og edamamebønner

spaghetti-af-squash.remedier

ovnbagt spaghetti af squash 

3/4 kg squash

200 g sommerløg med top

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

2 1/2 dl havrefløde eller anden fløde

1 1/2 dl grøntsagsbouillon

1/2 dl hakket oregano eller 2 spsk tørret

1 spsk reven skal af en økologisk citron

citronsaft

200 g bælgede edemamebønner (købes frosne i supermarkedet)

125 g tør vegansk ost (kan udelades)

 

spaghetti-af-squash-bagt.1

Skær squashene i så lange strimler som muligt. Brug evt. den nye maskine til at strimle grøntsager, der er kommet på markedet. Jeg har brugt et mandolinjern og høvlet tynde skiver, som jeg derefter har skåret i tynde strimler. Du kan også bruge et juliennejern.

 

spaghetti-af-squash-mandolin

Skær løgene i tynde både. Snit toppene. Hak hvidløgene. Svits de tre ting 4-5 minutter.

Tilsæt fløde, bouillon, oregano og reven citronskal.

Rør et par spsk citronsaft i væden og kog den op. Smag til med salt og peber. Tilsæt edamamebønnerne.

Vend squashstrimlerne i og hæld blandngen i et lavt ovnfast fad.

Drys med reven ost og sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 20 minutter.

 

spaghetti-af-squash-bagt

Spis gerne en salat til retten.

 

sæson for hyben, hasselnødder og brombær

salat af perlebyg hyben brombær

Jeg er så priviligeret, at jeg kan høste både hyben, nødder og brombær næsten ved bare at række hånden ud ad døren.

Her er de tre ting brugt i en salat sammen med perlebyg. Salaten passer godt til den bagte squash.

Se opskriften her.

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

kartoffelsalat med ”spaghetti” af gulerod og squash m. tapenadedressing

Skrevet af , Posted in salater

kartoffelsalat med ”spaghetti” af gulerod og squash m. tapenadedressing

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

400 g nye kartofler

200 g squash

200 g gulerødder

1 dl fintsnittet løgtop

50 g cashewnødder

 

dressing:

2 spsk mayonnaise

2 spsk soja- eller anden fløde

1-2 spsk oliventapenade

1 spsk citronsaft

 

Kog kartoflerne netop møre. Afkøl dem og skær dem i skiver.

Høvl squash og gulerod i ganske tynde skiver på langs. Brug gerne et mandolinjern og skær derefter skiverne i tynde strimler.

Læg strimlerne i en skål med iskoldt vand en halv times tid.

Afdryp strimlerne og bland dem med kartofler og løgtop.

Rør dressingen sammen. Smag til med tapenaden og citronsaft. Måske skal der også et lille drys salt og sukker til.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

Rist cashewnødderne gyldne og drys dem på.

 

 

 

 


 

 

 

Share