kirstenskaarup.dk

silketofu dipArkiv

fredag

31

marts 2017

6

KOMMENTARER

tofunaise (vegansk mayonnaise)

Skrevet af , Posted in tilbehør

.

mayonnaise uden æg

Flere og flere indser, at det er en dårlig idé at belaste kloden og klimaet med produktion af animalske produkter.

Antallet af veganere stiger dag for dag, og det er noget af det mest glædelige i en tid, hvor det ellers er småt med opmuntringer fra klimaområdet og velfærd for dyr. Vi må altså tage skeen i egen hånd i bogstaveligste forstand – her mayo-skeen – og lave produkter, der kan erstatte de animalske.

Jeg har her forsøgt mig med en mayo lavet på basis af silketofu og en lille smule olie. Mayo’en er ikke så fed som mayo med æg, til gengæld er den kaloriefattig. Men du kan tilsætte mere olie efter smag og behag.

Skal mayo’en bruges som dip eller “sovs”, er det en god idé at smage den til med hvidløg, krydderurter, sennep, krydderier etc.

Du kan også anvende tofunaisen i en tærte i stedet for æg og fløde.

.

tofunaise (vegansk mayonnaise)

150 g silketofu

1 spsk citronsaft

1/4-1/2 dl rapsolie eller olivenolie

salt, friskkværnet peber

evt. 1 tsk gurkemeje

evt. sennep, hvidløg, karry etc.

.

Tofu og olie skal have stuetemperatur, før du begynder.

Pisk tofuen helt glat med en håndpisker. Tilsæt citronsaften og pisk lidt mere.

Tilsæt olien lidt ad gangen og fortsæt med at piske.

Kom olie i indtil du synes, konsistensen er passende.

Smag til med salt og peber og tilsæt evt. gurkemeje, hvis du ønsker tofunaisen mere gul. Du kan yderligere smage til med hvidløg, sennep etc.

Pisk igen så alle smagsnuancer bliver optaget i tofunaisen.

Kom tofunaisen i et lufttæt glas og opbevar det i køleskabet. Tofunaisen kan holde sig 4-5 dage, så lav evt. halv portion af ovenstående.

.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share