Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

salat fra SamsøArkiv

mandag

1

juni 2015

0

KOMMENTARER

pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede

Skrevet af , Posted in hovedretter

4. juni 2015

 

med kærlig hilsen fra Samsø

samsc3b8salat-3

I flere år tog jeg til Samsø i maj, for at nyde de første nyopgravede kartofler netop på kartoffeløen par excellence. Her var jeg ude med både kartoffel- og aspargesavlere og høste de friske grøntsager direkte fra Moder Jord. Og så skulle de nydes. Troede jeg …

Men ak, det var ikke nemt at få restauranterne til at servere dét, øen er så kendt for. For et par år siden havde man holdt en konkurrence om hvilken restaurant, der kunne lave den bedste kartoffelmad. Det lød skønt, og veninden og jeg drog straks af sted mod restauranten med førstepladsen. Men nej, det stykke smørrebrød havde man ikke på kortet! Vi drog videre til anden og tredjepladsen – med samme negative resultat. Jeg havde også drømt om mange lækre serveringer med asparges. Men nej …

Da jeg kom hjem, skrev jeg til Samsøs Turistbureau og foreslog, at de arbejder på at få øens restauranter til at sætte de fantastiske grøntsager på menuen. Er der nogen der ved, om det er sket? Jeg har ikke været på Samsø siden. Jeg opgav simpelt hen traditionen med forårsturen til grøntsagsøen.

Den grøntsagsdyrkende ø har ikke desto mindre inspireret mig til denne salat med mange af øens dejlige friske råvarer – her med dip af gedeost.

 

 

 


 

3. juni 2015

 

nyt, nyt, nyt – det vælter frem

kartoffelsuppem quinoa3

Nu vælter det mildest talt op af jorden med velsmag. De nye kartofler og aspargesene er her, gulerødder og ærter er på vej. Mange af de nye grøntsager kan spises rå, men kartofler SKAL koges. Derfor er de velegnede i en suppe.

Her er en sommersuppe med nye kartofler og ærter, som kan spises både varm og kold. Sådan kan den afpasses efter det danske vejr!

.


1. juni 2015

.

powerfood på panden

asparges-pyt-i-pande.3

Hvis du vil forkæle dig selv med en lynhurtig ret sprængfyldt med gode næringsstoffer, så hop på her. Retten er en slags pyt-i-pande – dog ikke med rester. Det er tværtimod spritnye grøntsager som asparges og nye kartofler samt et par oldgamle ingredienser.

De nye kartofler indeholder masser af C-vitaminer – og så smager de guddommeligt, synes jeg. Læs om asparges´velsignelser her.

 

broccoli er ren medicin

Med på panden er også kålens konge, broccoli, som indeholder imponerende mange vitaminer og mineraler, bl.a. C-vitaminer og meget kalk. Men allervigtigst er formentlig de plantestoffer, som kaldes glucosinolater. Der er især fokus på stoffet sulforaphan, som broccoli (og blomkål) er rigt på. Dette stof beskytter kålen mod angreb fra insekter og sygomme, der kan svække planten. Laboratorieforsøg tyder på, at det er sulforaphan, der på samme måde i kroppen beskytter mod flere former for kræft.

 

asparges-pyt-i-pande

shiitakesvampe – medicin i Kina

Shiitakesvampen er min yndlingssvamp. Den er meget delikat og indeholder den eftertragtede umamismag (en grundsmag. På japansk betyder umami velsmag).

Jeg har altid tørrede shiitakesvampe på lager og kommer svampen i rigtig mange retter, ikke mindst i supper, som ofte er min hovedret, når det skal gå stærkt. Og jeg er ikke alene om at være vild med shiitakesvampen. I Kina har man brugt shiitake medicinsk i årtusinder. Faktisk kalder kineserne den for “Guds svamp”. I Japan regnes shiitake for ren livseleksir.

Shiitakesvampens indhold af lentinan øger produktionen af kroppens naturlige dræberceller og virker dermed kræftforebyggende. Svampene indeholder desuden mange antioxidanter i form af A-, C- og E-vitaminer og mineralet selen. Shiitakesvampe ser ud til at sænke blodtryk og kolesterol.

 

asparges-pyt-i-pande.2

 

gammel klassiker fortjener opmærksomhed

asparges-pyt-i-pande.4

tag fat i boghveden igen

De små “korn” eller “perler” i retten er hel boghvede. Engang var boghvede basismad i Danmark. Ikke mindst var det dagligmad på Fyn. Nu er boghvede som morgengrød blevet fortrængt af de nye smarte chiafrø. Og ikke et ondt ord om de små frø. De er meget sunde og bør bl.a. spises på grund af deres indhold af Omega 3 fedtsyren.

Men boghvede har også meget godt at byde på. Og så synes jeg, de er en dejlig afveksling til hele korn som ris, spelt, hvedekerner eller rugkerner som tilbehør. Ikke mindst hvis man ikke tåler gluten.

Boghvede indholder mange B- og E-vitaminer og mineraler og sporstoffer som kalk, magnesium,  kalium, jod, mangan, fluor, kisel m.fl. De små kantede frø er også rigt forsynet med antioxidanter, herunder stoffet rutin (findes også i bl.a. æbler og løg), som har en lang række positive helsemæssige effekter. Rutin virker bl.a. betændelseshæmmende, og det forebygger blodpropper og andre hjerte-karsygdomme.

Boghvede er fiberrig og virker rensende og vanddrivende. Boghvede er rigitg detox-mad.

Proteinet, især lysin, i boghvede har en høj biologisk værdi, næsten dobbelt så meget som i hvede. Boghvede er ikke en kornsort, men tilhører pileurtfamilien. Dermed indeholder boghvede ikke gluten og er derfor velegnet for folk, der ikke tåler gluten.

Boghvede kan spises hel som tilbehør som i denne ret, eller den kan som mel bruges i de små russiske pandekager, blinis. Knækket boghvede er fint som morgengrød.

.

.

asparges-pyt-i-pande-1


 

pyt-i-pande med asparges, nye kartofler og hel boghvede

100 g hel boghvede

4 store tørrede shiitakesvampe

250 g små nye kartofler

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie eller kokosolie

2 spsk citronsaft

300 g asparges

200 g broccoli

1 håndfuld frisk timian

2 spsk tamari (soja)

 

Skyl boghveden i kogende vand. Kog den i knap dobbelt mængde nyt vand med et lille drys salt ca. 15 minutter. Lad den afdryppe hvis der er mere væde til overs.

Læg svampene i blød i vand en times tid.

Kog kartoflerne knapt møre i vand tilsat 1 tsk sukker. Afkøl kartoflerne og skær dem i skiver.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær svampene i strimler eller i kvarte. Tilsæt dem sammen med citronsaft og svits et par minutter mere.

Skræl aspargesene og skær broccolien i små buketter. Skær stokken i terninger.

Svits aspargesene med et par minutter. Tilsæt broccoli og timian og svits endnu et par minutter.

Kom tamari på grøntsagerne sammen en friskkværnet peber. Smag til og tilsæt ca. halvdelen af den kogte boghvede.

Servér resten af boghveden til separat.

 

hel boghvede som tilbehør

boghvede-hel.

tip

Du kan erstatte boghvede som tilbehør med quinoa, brune ris, perlespelt, perlebyg, perlerug etc.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

samsøsalat med rygeostdip

Skrevet af , Posted in frokostretter, salater

alt det bedste fra Samsø

samsøsalat.3

sæt alt på ét fad

Sommersalaten her er beregnet som en frokostret – eller som en forret. Jeg er blevet inspireret til salaten efter et besøg på Samsø, hvor jeg har nydt de nye kartofler og de sprøde asparges. Derfor hedder salaten samsøsalat.

Sammen med en kold suppe, fx en suppe med de nye rødbeder, og en dessert, kan salaten også udgøre en hel middag.

.

rygeost.radise

samsøsalat i ske

samsøsalat med rygeostdip

¾ kg nye kartofler

300 g hvide asparges

300 g grønne asparges

2 bdt radiser

20-24 tynde nye gulerødder

12 vagtelæg

4 skiver rugbrød

friske krydderurter, fx timian og dild

olivenolie

dip:

150 g rygeost

4 spsk olivenolie

ca. ½ dl sojafløde eller piskefløde

 

Kog kartoflerne netop møre og afkøl dem. Skær dem i skiver.

Kog aspargesene ca. 3 minutter og afkøl dem. Skær dem i tre stykker.

Høvl evt. tynde strimler af en rå asparges, inden du koger dem, og læg strimlerne i koldt vand. Gem dem til pynt.

Høvl radiserne til tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Arrangér kartofler, asparges og gulerødder på et stort fad.

Kog vagtelæggene ca. 3 minutter og læg dem i koldt vand. Pil dem og skær dem igennem.

Skær rugbrødet i små terninger og rist dem temmelig hårdt.

Arrangér æg og rugbrød på fadet og drys med friske krydderurter og evt. aspargesstrimlerne.

Dryp med lidt olivenolie og drys med salt og peber.

Rør osten lind med olie og fløde. Smag til med salt og peber og giv dippen til salaten separat.

 

rygeost.1

rygeost

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

samsøsalat.2

100% dansk sommer

Hvis du synes, der mangler nye danske ærter i salaten, så servér evt. en ærtepuré til i stedet for rygeosten – eller vælg begge dele.

 

ærtepuré

ærtepuré.2

 

Share