kirstenskaarup.dk

rødbedesuppeArkiv

mandag

20

februar 2017

8

KOMMENTARER

russisk borscht – forkæl dine tarmbakterier

Skrevet af , Posted in supper

.

når bondemad er bedst 

Her er en smagsprøve fra min nye bog, “Supper & Co.” (du kan se lidt af indholdet her).

Det er stadig vejr til varme supper, og denne russiske suppe er lige så enkel og billig som den er velsmagende og mættende. Rødbederne får følgeskab af andre rodfrugter som kartofler og gulerødder – og kål som hvidkål eller spidskål.

En borscht er klassisk, russisk bondemad. De enkle rodfrugter giver en mættende suppe med mange vitaminer, mineraler og fibre. Mælkesyregæret kål og yoghurt er en ekstra gave til tarmbakterierne. Det her er en virkelig vellykket rodbehandling!

Faktisk er rødbeder en af de sundeste rodfrugter, vi har. Se om næringsindhold her.

Hvis du ikke selv laver surkål (sauerkraut), kan den syrnede kål købes på glas i helsekostbutikker og nogle supermarkeder. Det er en rigtig god idé at spise et par skefulde surkål eller andet mælkesyregæret produkt, hver dag. Det er rent guf for tarmbakterierne.

.

russisk borscht

100 g løg

4 fed hvidløg

400 g rødbeder

1/2 dl rapsolie

400 g kartofler

2 laurbærblade

1 spsk kommen eller spidskommen

1 l grøntsagsbouillon

250 g gulerødder

300 g spidskål eller hvidkål

evt. 4-5 spsk surkål

citronsaft

salt, friskkværnet peber

frisk dild, evt. små dildskærme

sojayoghurt eller anden yoghurt

.

Hak løg og hvidløg. Skær rødbederne i juliennestykker (”pinde” lidt større end en tændstik). Gem de pæneste blade, snit dem og kog dem med i suppen.

Svits de to slags løg og rødbederne i olien. Læg låg på gryden og lad grøntsagerne simre 6-8 minutter. Rør rundt i dem engang imellem og pas på, at de ikke koger tør.

Skær kartoflerne i små terninger og kom dem i gryden sammen med laurbærblade og kommen eller spidskommen. Hæld bouillonen ved og lad suppen simre under låg 10 minutter.

Skær gulerødder og kål i terninger og tilsæt dem. Kog suppen endnu 5 minutter.

Hvis du bruger surkål, så kom den i suppen nu og varm den igennem.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Servér suppen drysset med lidt dild, evt. små dildkroner og giv yoghurten til separat.

.

som hovedret

Lav dobbelt portion og servér ristet (evt. russisk) rugbrød til (opskriften finder du i “Supper & Co.).

.

russisk rugbrød

I den nye bog, “Supper & Co.” kan du også finde opskrifter på tilbehør til mange af supperne. Bl.a. et interessant  russisk rugbrød med så usædvanlige ingredienser som kakao og kaffe.

 

 

Share

tirsdag

12

maj 2015

11

KOMMENTARER

spicy rødbedesuppe med kokosmælk

Skrevet af , Posted in supper

 

rødderne rødmer af stolthed …

rødbedesuppe-m-kokos.1

… fordi de er så lækre og sunde

For et par uger siden præsenterede jeg en såkaldt detox-suppe med ramsløg og broccoli. Her er endnu en suppe, der hører til den kategori, der betyder optimal næring til kroppen og stor velsmag. Jo flere grøntsager, vi spiser, desto bedre kan vi afgifte kroppen.

Rødbedesuppen giver et ordentligt skud energi. Suppen består ikke blot af de sunde rødbeder og den milde kokosmælk. Der er også flere forskellige vitaminer og mineraler i frøene og kernerne til drysset på toppen.

Rødbeder er en af højdespringerne blandt rødderne, fordi de indeholder så mange værdifulde stoffer. De har bl.a. et højt indhold af K-vitaminer og B-vitaminer, især folat, som er vigtigt for blod og celledeling.

Du får også godt med kalium, der er essentielt for muskler og nerver. Rødbeder er desuden kalorielette og fiberrige, og så har de et godt indhold af letoptageligt jern. Jern er en vigtig del af blodets røde farvestof, hæmoglobin, der er ansvarligt for, at ilten transporteres rundt i kroppen.

Når jeg udarbejder opskrifter, lægger jeg vægt på, at så mange næringsstoffer som muligt er repræsenteret i retten. I denne suppe bidrager yderligere hvidløg, ingefær og tranebær med masser af gode stoffer. Hvidløg og ingefær er bl.a. betændelseshæmmende og kolesterolsænkende. Tranebær er fulde af C-vitminer og dermed en stærk antioxidant. Og således håber jeg, at den smukke symfoni af næringsstoffer vil glæde både smagsløgene og resten af kroppen.

 

rødebedesuppe-m-kokos.2

 

spicy rødbedesuppe med kokosmælk

50 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokosolie eller anden olie

400 g rødbeder

50 g røde linser

50 g tørrede tranebær

6-8 dl grøntsagsbouillon

4-6 kardemommefrø

1 spsk spidskommenfrø

1-2 dl kokosmælk

frisk reven ingefær efter smag

citronsaft

frisk koriander

drys:

1 fed hvidløg

1 spsk kokosolie eller anden olie

4 spsk sesamfrø

4 spsk solsikkekerner

4 spsk græskarkerner

 

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er let gyldne.

Skræl rødbederne og skær dem i små terninger. Kom dem i gryden sammen med linser, tranebær og bouillon.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og knus dem i en morter. Kom dem i suppen sammen med spidskommen og et lille drys salt.

Læg låg på gryden og lad suppen simre 20 minutter. Sluk for varmen og lad suppen afkøle en halv times tid.

Purér suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt ca. 1 dl kokosmælk og smag til med salt, peber, citronsaft og måske et nip sukker. Du kan også tilsætte reven ingefær efter smag og behag.

Smag ca. 1/2 dl kokosmælk til med reven ingefær og lidt salt.

Lav drysset: pres hvidløget og svits det lidt i olien. Tilsæt frø og kerner og rist dem, til de er gyldne. Tilsæt et drys salt.

Varm suppen op til lige under kogepunktet før serveringen. Servér suppen portionsvis. Sæt en spsk ingefærfløde på hver portion og drys med de ristede frø og kerner samt frisk koriander.

Spis fx ristet valnødderugbrød til suppen.

 

rødebedesuppe-m-kokosmælk

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 25 2013 – midsommermad

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. juni 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

p r o d u c e r e r  8,2  t o n  k ø d  –

i  t i m e n ! ! !

.

.

gris

.

danske bønder producerer bjerge af dyr i Østlandene

De danske svinebaroner nøjes ikke med at pine dyr, forpeste luften og forurene jorden i Danmark. De har enorme dyrefabrikker i Ukraine, Polen, Litauen og andre lande mod øst.

Svinefabrikken Luka i Ukraine huser således 54.000 svin. Det er vel at bemærke ikke kæledyr, og der skal ikke megen fantasi til for at forestille sig de bjerge af døde dyr, som dette betyder.

Forestil dig de pinsler, de stakkels fødemaskiner gennemlever. De meste af deres liv er de fikseret uden mulighed for bevægelse. Smågrisene fjernes fra moderen, når de er 28 dage gamle. Herefter opfedes de i rekordfart til 105 kg, hvorefter de slagtes.

 En del af kødet havner i pølser. Nu står grillsæsonen for døren og dermed indtagelsen af kilometervis af pølser.

Hvis du vil se, hvordan man laver pølser, så kig her

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. juni 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

b a g  e n  s o m m e r p i z z a

.

.

radiser bdt

sommerpizza med nye kartofler og radiser

Mens vi er ved kartoflerne, så prøv en rigtig sommerpizza med de nye lækre kartofler.

Du kan bage pizzaerne klassisk runde eller ovale, som på fotoet. Men du kan også lave små “lommepizzaer”, som er nemme at have med på skovturen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

pizza med kartofler, asparges og radiser

pizza m nye kartofler.4.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. juni 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

p a s  p å  d e  g r ø n n e  k a r t o f l e r

.

.

grønt på de nye kartofler

Hvis kartofler udsættes for lys, bliver de grønfarvede. Det er et giftstof, der dannes, og kartofler med grønne pletter bør kasseres.

Især de nye kartofler er lysfølsomme, og hvis forhandleren ikke opbevarer kartoflerne tildækket, bliver de nemt grønne.

Tilbage i 1700- og 1800-tallet, inden vi overhovedet ville spise kartofler, mente man, at kartoflerne var skadelige indtil de var “modne”, dvs engang hen i august. Og faktisk indeholder kartofler giftstoffet solanin, ligesom også tomater og peberfrugter. Filosoffen Rudolf Steiner mente oven i købet, at man bliver dum af at spise kartofler.

Jeg løber risikoen og anbefaler en salat med de nye kartofler. Klik på billedet, så får du opskriften.

.

kartoffelsalat med peberrodsdressing

kartoffelsalat m.peberrodsdressing

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. juni 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

s c t.  h a n s s u p p e

.

.

melontiden er inde

vandmeloner a

Det vrimler med meloner: honningmeloner, galiameloner, vandmeloner …

Melonerne er dejlige både i supper, salater, salsaer – og som dessert.

Prøv fx en spicy melonsuppe med vandmelon og kardemomme

.

vandmeloner kvinde m

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. juni 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l i l l a  a s p a r g e s

.

.

asparges lilla.1

kender du denne her fætter?

Jeg gjorde ikke. Jeg fandt disse smukke lilla asparges forleden i Høsterkøb Planteskole. Er det mon nu en ny smart splejsning, tænkte jeg. Men nej. Det er bestemt ikke nogen nyhed. Kun i Danmark.

De lilla asparges stammer fra Ligurien og er allerede beskrevet i bogen Dell’arte del Cucinare af Bartolomeo Scappi sidst i 1500-tallet. Og i de mellemliggende århundreder har italienerne så bevaret denne kulinariske hemmelighed for sig selv.

Smagen er lidt mere nøddeagtig end de grønne og hvide. Læs mere om den eksotiske specialitet hos Gourmetgarage.

.

sidste udkald for asparges 

asparges lilla

servering

Spis de lilla asparges på samme måde som dens to fætre. De lilla skal – ligesom de grønne – ikke skrælles. Kog dem blot 2-3 minutter.

Her er de serveret med pesto af pistacienødder (opskriften følger på torsdag) og papirtynde radiser.

.

asparges 5 farver

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. juni 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r u g b r ø d e t  r u t s c h e r

.

.

vi spiser mindre rugbrød

Lige siden vi begyndte at flyve sydpå med Tjæreborg og Spies, har vi spist mindre rugbrød. Vi fik smag for sydeuropæernes hvide brød, og det er dårligt for sundheden. Der er stort set ingen næring i det hvide brød.

Selv om det er moderne med fancy madpakker så lad alligevel basis i madpakken være rugbrød.

.

spis hele kerner

Kniber det alligevel med at få spist nok rugbrød, så spis hele rugkerner. Heldigvis har hele kerner som perlebyg, perlespelt, hel hvede og hel rug slået igennem som tilbehør i stedet for den importerede ris – og som en mættende og lækker del af en salat.

Prøv en kartoffelsalat med rugkerner og asparges. Her får du samtidig supergode proteiner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

kartoffelsalat m. rugkerner, asparges og sennepsdressing

kartoffelsalat m rugkerner.2

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. juni 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

d e r  e r  d ø m t  d a n s k  s o m m e r

.

.

forglemmigej

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

sæt alt på ét fad

samsøsalat.2

.

ideer fra Baltikum til Ballen

Ugens forret, en kold rødbedesuppe, har jeg hentet i Lituens tidligere hovedstad, Kaunas. I De baltiske lande estår menuen ofte poå retter med kartofler og rødbeder. Med den nye rødbeder er denne suppe lidt af et fund. Her er sødme fra rødbederne og bid fra syltede agurker.

Hovedretten, der egentlig er en frokostret, har jeg fået inspiration til på min tut til Samsø, der lige nu bugner med nye kartofler, asparges – og køer på græs! Måske har de leveret mælken til rygeosten, der serveres til salaten.

.

fra Litauen with love


Kaunas.caferødbeder m top

Kaunas.rødbedesuppe.1

Vilnius fra mit vindue


_________________________________
_________________________________________________________________________________________________________________________________

fra Samsø med smag

asparges og gulerødder

samsø.ko

valmuer samsø

hus 1 samsø

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en skefuld Samsø

samsøsalat

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

radiserne fra Samsø smager af radiser!

radise.vagtelæg

rygeost.radise

samsøsalat i ske

rygeost.1

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

kold rødbedesuppe fra Litauen

rødbedesuppe.Litau

Rødbedesuppen er lynhurtig at lave, og den smager skønt på en varm sommerdag.

I Litauen serveres suppen med kogte kartofler separat – og somme tider med hårdkogte æg.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

samsøsalat med dip af rygeost

samsøsalat.3

De nye spæde og friske grøntsager med rugbrødscroutoner og dip af rygeost er en god idé til en sommerfrokost.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share
Side 1 af 3123