kirstenskaarup.dk

rødbedecurryArkiv

fredag

3

marts 2017

14

KOMMENTARER

kokoscurry med rødbeder – lær at lave din egen karrypasta

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

danske rødder får en stærk personlighed med hjemmelavet karrypasta

Noget af det, der altid fascinerer mig ved madlavning, er det alkymistiske element: hvordan man kan forvandle enkle råvarer til helt nye og spændende retter med mange forskellige smagsoplevelser. Hvor mange andre kunstarter kan trylle så store oplevelser frem, der berører (næsten) alle sanser?

Her er det den tilbageholdende rødbede, der på denne tid af sæsonen får sin anden ungdom, når den får lov at simre i kokosmælk tilsat karrypasta – måske oven i købet en hjemmelavet karrypasta.

Jeg har tidligere præsenteret en rødbedecurry, som minder om denne. Den gang skrev en af bloggens trofaste læsere, min gode ven Henrik, at han var helt vild med curryretten, og at han gerne ville bidrage med opskrift på en hjemmelavet karrypasta. Den får du nedenfor.

Det kan varmt anbefales at lave Henriks karrypasta. Den er meget delikat, og den har lang holdbarhed. Det er praktisk, for det er små mængder, der bruges til hver enkelt ret, der kalder på den ildsprudlende karrypasta.

Hvis du bor i København eller i øvrigt kommer i nærheden af Saxogade, kan du nogle dage træffe krydderi-eksperten Henrik i den nye emballage-fri butik, Løs Market, som jeg tidligere har anbefalet. Her kan du foruden en snak om råvarer og økologi få gode råd om krydderier. Butikken har et fint udvalg af førsteklasses krydderier, prøv fx den marokkanske ras el hanut.

.

.

Henriks hjemmelavede karrypasta

1 spsk sorte peberkorn

4 spsk korianderfrø

2 spsk spidskommenfrø

1 spsk brune sennepsfrø

1 ¼ dl olie (majs- eller solsikkeolie)

6 fed hvidløg, pressede

5 cm ingefær, skrællet og hakket

1 spsk stødt chili

1 tsk gurkemeje

.

Henrik skriver:

“Det er en herlig proces at lave sin karrypasta selv! Køkkenet dufter af de skønne krydderier, det er en sand fryd.”

Opvarm en tør pande. Tilsæt peberkorn, koriander, spidskommen og sennepsfrø og rist krydderierne, indtil duften begynder at brede sig. Krydderierne må endelig ikke brænde på!
 Hæld krydderierne over på en tallerken.

Lad krydderierne køle helt af, hæld dem i en kværn eller i en morter og sørg for at kværne/knuse løs, indtil alt er fint malet.

Nu har du basen til din karrypasta.

Hæld olien på en varm pande, tilsæt hvidløg, ingefær, chilipulver og gurkemeje – og svits, mens du rører konstant.

Tilsæt de fint malede krydderier og steg videre på panden, indtil olien skiller. Så er din karrypasta færdig!

Tag pastaen af panden og lad den køle helt af, før du kommer den i et helt rent glas eller en lille lufttæt beholder. Pastaen kan holde op til 6 måneder i køleskabet.

.

færdigkøbt karrypasta

Du skal ikke fortvivle, hvis du ikke har overskud til at lave Henriks karrypasta. I orientalske butikker kan du købe en færdig karrypasta, som er glimrende. Den holder sig også månedsvis i køleskabet.

..

rødbedecurry med klisterris og edamamebønner

Som ekstra energigiver anbefaler jeg de proteinrige edamamebønner til curryen. Bønnerne fås økologiske og frosne i supermarkeder.

Som tilbehør kan du vælge de eksotiske klisterris (se nedenfor) eller almindelige (mere næringsrige) brune ris.

.

kokoscurry med rødbeder, bønner og klisterris

1 kg rødbeder

frø fra 5-6 kardemommekapsler

1 spsk spidskommenfrø

1 spsk fennikelfrø

2 spsk kokos- eller rapsolie

1/2 spsk rød karrypasta

150 g løg

4 fed hvidløg

2 dl kokosmælk

1 økologisk limefrugt

200 g frosne edamamebønner (kan erstattes af kogte kikærter eller bønner)

evt. 1-2 dl grøntsagabouillon

salt, rørsukker

mynte eller koriander

200 g klisterris eller almindelige ris, gerne brune

.

Hvis du vælger at servere klisterris til curryretten så start på dem først, se nedenfor.

Kog rødbederne møre, 30-40 minutter, afhængig af størrelsen. Afkøl og flå rødbederne. Skær dem i store terninger.

Du kan også bage rødbederne, hvis du alligevel har noget i ovnen.

Stød kardemommefrøene i en morter og kom dem i en gryde sammen med spidskommen- og fennikelfrø. Rist frøene til de dufter.

Hæld olien i gryden og tilsæt karrypastaen. Svits den et par minutter.

Skær løgene i både og hak hvidløgene. Tilsæt dem. Svits løgene 4-5 minutter.

Hæld kokosmælken i gryden og lad den simre 4-5 minutter. Tilsæt 2 spsk limesaft og 1 spsk reven limeskal.

Kom rødbeder og edamamebønner i gryden og lad dem simre 6-8 minutter.

Smag godt til med salt, sukker og limesaft. Servér curryretten med den eller de valgte krydderurter.

Klisterris: hæld kogende vand på risene, der dækker. Lad risene udbløde i ca. 2 timer.

Afdryp risene og læg dem i en sigte, der kan gå ned i en gryde. Bring rigeligt vand i kog i gryden og sæt sigten over gryden. Læg låg på, så dampen ikke kan slippe ud.

Damp risene 20 minutter, vend dem i sigten og damp dem yderligere 15-20 minutter. Tjek om de er bløde.

Klisterris købes i orientalske butikker.

.

klisterris

Klisterris er ikke særlig kendt i Danmark, og det er da også klogere at spise brune ris, der har mere næring end hvide ris.

Men klisterris er ikke kun hvide, de klistrer også, som navnet siger. Klisterris spises især i det nordlige Thailand og i Laos, og risene er praktiske, hvis man ikke er den glade ejer af spisebestik.

I Østen ruller man med den højre hånd en lille kugle af risene inde i hånden. Da risen klistrer, bliver den til en lille fast “bold”. Den dypper man så i curryretten og kan på den måde spise uden ske, som er det mest benyttede spiseredskab til curryretter på de kanter.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens mnu uge 52 2012 – kalorielet mad i mellemjulen

Skrevet af , Posted in ugens menu


2. januar 2013

s t o r e  s l a n k e m å n e d

.

.

fra det store ædegilde til den store skrumpekur

Lige nu sidder mange danskere med kaloriemæssige tømmermænd. Der er simpelt hen røget for meget fedt på sidebenene her i december, og nu skal det af igen.

Det er naurligvis et noget slidsomt arbejde, og hvis vi alle spiste fornuftigt hver dag året rundt, kunne vi uden problemer guffe lidt mere i december måned.

Men sådan er det ikke.

Er du en af dem, der skal smide nogle kilo, er der hundredvis af kalorielette opskrifter her på bloggen. Hvis du i dette splinternye år spiser efter disse opskrifter, er jeg temmelig sikker på, at du for det første vil tabe dig, for det andet holde vægten på længere sigt. Vel at mærke uden afsavn.

Min gode ven, havemanden Claus Dalby, tabte 25 kg på nogle få måneder blot ved at gå over til hovedsagelig grøntsagsmad. Han sultede på intet tidspunkt men nød de lækre grøntsager og letheden, der indfandt sig dag for dag.

.

slankemad og gode råd til et sundt liv

Det-helbredende-køkken, omslag

.

følg 4-ugers kuren

I bogen “Det helbredende køkken” kan du finde en samling opskrifter på sund mad. Det er kalorielet, det er kolesterol- og blodsukkersænkende – og det er mad, der er gunstigt for blodtrykket.

Følg 4-ugers kuren, og du vil mærke din krop få nyt liv!

Læs mere om bogen her.

Bogen kan købes her: Saxo.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. januar 2013

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

r i g t i g  g o d t  n y t å r

.

.

den første dag i et helt ubrugt nyt år

Her på årets første dag gør de fleste sig sikkert tanker om, hvad alle disse splinternye dage, der ligger foran os, skal bruges til.

Måske fik vi ikke gjort alle de ting, vi satte os for ved sidste nytår. Men NU skal det være!

.

engel med lys

.

nytårsønsker

HVAD det så skal være, er forskelligt for hver og én af os. Jeg personligt vil først og fremmest ønske – og arbejde for – at de millioner af produktionsdyr der i dag lider i staldene rundt om i verden, og ikke mindst i Danmark, vil få bedre levevilkår.

Jeg vil ønske at alle mennesker nægter at købe kød, der ikke er økologisk. At alle mennesker der ønsker at spise kød, forlanger at kødet kommer fra dyr, der har levet et godt liv og haft mulighed for at bruge deres naturlige instinkter. Dyr der ikke er fedet op med antibiotika.

Jeg vil ønske, at mange flere mennesker tænker sig om, når de køber ind. At man begynder at forstå, at det har effekt på den anden side af kloden, hvad VI her i Danmark putter i indkøbskurven.

Jeg vil ønske, at mange flere mennesker i det nye år vil spise mange flere grøntager. Jeg vil ønske at de begynder med en enkelt kødfri dag og langsomt inddrager mange flere dage med vidunderlig og bæredygtig mad fra Moder Jord.

Jeg vil ønske, at alle mennesker får så meget respekt for mad, at de ikke smider den ud. 1 milliard mennesker på kloden sulter.

.

tak til bloggens læsere

Jeg vil også gerne sige en stor og hjertelig tak til de mange trofaste læsere af kødfrifredag. Bloggen vokser stødt og stadigt. Her omkring jul og nytår har der hver dag været omkring 2.000 besøgende inde og få gode ideer til grønne  jule- og nytårsmenuer.

Det synes jeg er stærkt opmuntrende, og det lover godt for mere grønt i gryderne i 2013. Jeg vil gøre mit yderste for at levere lækre opskrifter.

.

Rigtig godt nytår!

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. december 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

sellericanelloni.2.kopi.nytår

.

Klik på billedet, så får du opskrift på cannelloni af selleri m. spinatfyld.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. december 2012

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

o s t  s o m  d e s s e r t

.

figen m ost 1

.

ost i stedet for dessert?

Hvis du har det ligesom jeg, vil du måske hellere have en bid lækker ost som afslutning på måltidet end en sød dessert.

Måske står der så ost på menuen nytårsaften – og har du alligevel en lille sød tand, er det en god idé at lave den mellemøstlige puré eller pasta, haroseth, lavet af tørrede frugter og mandler/nødder.

Haroseth er et glimrende tilbehør til ost, ikke mindst til en tør ost som manchego.

Haroseth kan holde sig i et glas opbevaret i køleskabet i flere uger.

.

figen m ost 4figen m ost 2

figen m ost 3

figen m ost 5

 

 

 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

haroseth – frugt- og nøddeguf

.

50 g mandler

50 g pistacienødder

100 g dadler u. sten

100 g tørrede figner og/eller abrikoser

1 dl portvin eller hyldeblomstsaft

5-6 kardemommekapsler

1-2 tsk kanel

chili efter smag

2-3 tsk reven citronskal

2 tsk citronsaft

 

Rist mandler og pistacienødder på en tør pande, til mandlerne er let farvede. Afkøl mandler og nødder og findel dem i køkkenmaskinen eller med en stavblender.

Purér de tørrede frugter med portvin eller hyldeblomstsaft.

Bland mandler, nødder og de purerede frugter.

Tag frøene ud af kardemommekapslerne og stød dem i en morter. Rør dem i pureen sammen med kanel, chili og citronskal efter smag.

Smag også til med lidt citronsaft og tilsæt et nip salt.

Pureen kan nydes til frisk frugt som pærer – eller serveres til osten, gerne en tør ost som manchego.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. december 2012

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  s k ø n  “c a p p u c c i n o”

.

en lille bisque som forret

Hvis du har tænkt dig at servere suppe som forret nytårsaften, kan jeg anbefale en lille intens svampebisque.

Jeg serverer selv suppen i kopper og kalder den derfor svampe”cappuccino”.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

svampe”cappuccino”

svampebisque.2

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. december 2012

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

n y t å r s k o n f e k t

.

kransekagekonfekt til nytår

Hvis du vil have tjek på, hvad der er i kransekagen til nytårsaften, kan du nemt selv bage nogle små konfektkager.

Hvis du har marcipan til overs fra julekonfekten, er de små søde bidder lynhurtigt lavet.

.

kransekagekonfekt

.

marcipankonfekt

.

200 g marcipan

4 spsk finthakkede mandler eller hasselnødder

1 æggehvide

2 spsk flormelis

hasselnødder og/eller syltede kirsebær

evt. små papirforme

 

Ælt marcipanen sammen med mandler eller nødder, æggehvide og flormelis.

Form massen til små kager og sæt dem på bagepapir eller i små papirforme. Brug evt. en teske.

Sæt hasselnødder eller kirsebær på toppen af kagerne.

Bag konfekten i en 180 grader varm ovn 8-10 minutter.

.

.

Se årets nytårsmenu her.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. december 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

k r y d r e t  o g  k a l o r i e l e t

.

.

rødbede.2

rødbede.1rødbede.3

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

den kalorielette rødbede

rødbeder i skål

Med mindre du har nydt julemenuen her på siden, trænger maven sikkert til lidt let og balancerende mad her ovenpå alle julens glæder og fristelser.

Måske er der ved den lejlighed røget lidt for mange kalorier på sidebenene. Det råder menuen i denne uge også bod på.

Det handler om den dejlige rødbede, den hvide ris, tre skønne slags kål og en masse opkvikkende krydderier.

.

krydderier der kradser og kvikker

kardemommefrø

Kardemomme er en dejlig ingrediens i curryretter. Her er helt nyhøstet kardemomme fra højdedragene i Kerala i Indien.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

indien.sækkevis af krydderier

IMG_0288 krydderibox Cochin

rom chili

risposer.karnatakadanser

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

en dansk rødbede møder østens krydderier

rødbedecurry 2

ris m edamame 1

ris m edamame 2
rødbedecurry 4

rødbedecurry 3


ris m edamame

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

rødbeder elsker krydderier

Faktisk havde denne supernemme ret ligget på bloggen et par år, og jeg havde glemt alt om den. Lige indtil en af bloggens læsere, Henrik, skrev til mig:

“Hej Kirsten! Dine orientalske rødbeder i kokosmælk var på menuen i går – og den ret røg straks på min top-5 over vegetarretter. Hold op, hor smagte den bare godt.”

Normalt kan jeg huske de flere tusind retter, jeg har lavet i årenes løb, men denne havde jeg ikke fotograferet, og derfor var den gledet ud af erindringen. Men jeg blev nysgerrig på grund af Henriks begejstring, så jeg lavede retten igen. Og her er den så. Og jeg kan også i al beskedenhed anbefale den!

Yderligere kom Henrik med forslag til en hjemmelavet krydderiblanding.

Og som Henrik også skriver, så dufter køkkenet, så det er en sand fryd!

Så her i de korte, kolde dage, mens vi venter på sol og varme, kan man drømme sig væk til eksotiske steder med viftende palmer og brændende chili, mens krydderierne udfolder deres duft og frigiver deres smag på panden. 

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

rødbeder i krydret kokossovs

rødbedecurry 1

Retten er yderst enkel. En sand kontrast til julens overdådighed. Her er kalorielette rødbeder, blot dampet i krydderier og kokosmælk.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

ris med edamamebønner

ris m edamame

Jeg har valgt duftende basmatiris til rødbedecurryen, men du kan også vælge de sundere brune ris, eller røde eller sorte ris.

.

 _________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

broccoli-, blomkål- og spidskålssalat

kålsalat.2

Her er tre slags dejlig kål blandet i salatskålen. Den milde salat passer godt til den krydrede curryret.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share