kirstenskaarup.dk

plantebøfferArkiv

mandag

9

juli 2018

10

KOMMENTARER

polentatærte med tomater, artiskokker og tahinfløde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, småretter

.

enkel og hurtig solskinsmad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen har fyldt med smag. Tomtater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne. Men betaler vi en høj pris for al den sol og varme? se nederst på siden!

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne danske tomater), små danske søde tomater, oliven og artiskokhjerter fra dåse. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset (du bruger det formentlig mest, når du laver hummus), så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag, som spises meget i Øsen, især i Japan (fås i supermarkeder eller helsekostbutikker).

.

smukt indikerer som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

En klump kød er fx ikke særlig smuk at se på. Derfor er den som regel i annoncer fotograferet med farverige grøntsager som staffage.

.

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager

1/2 dl jomfruolivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 dåser artiskokhjerter

50 g sorte oliven u. sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér dippet til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig – opmuntring til alle plantespisere

Tænker du mon somme tider: ” nytter det noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? eller “hvorfor  gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, kommer her rigtig gode nyheder. Det nytter!!!

Du vidste det måske allerede, men nu er der videnskabelige tal at holde sig til. Tidsskriftet Science har netop udgivet et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion er, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med vegansk mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skriver The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man hører, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for. Hvor vanvittigt kan vi mennesker opføre os?

.

alting nytter

Inden du nu går helt ned med dårlig samvittighed, vil jeg nævne, at studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriproduktioner med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

.

hvor sætter man ind?

Jeg er helt med på, at det er svært at ændre indgroede vaner, men da vi nu står på en brændende platform, bliver vi NØDT til at gøre noget. Man kan jo starte med små tiltag (selv om det haster!). Hvis jeg står med et animalsk produkt tænker, jeg: “er det her nødvendigt?” Det er det som regel ikke, og slet ikke når det handler om at erstatte kød- og mælkeprodukter. Plantemælk og -fløde er fremagende i madlavningen, og er du ikke allerede i gang med dem, kan de varmt anbefales. Det er ikke engang et fravalg – det er et på alle måder positivt tilvalg.

.

plantebøfferne er også rigtig gode

Jeg er jo i fuld gang med en bog om plantebaserede frikadeller, bøffer, pateer og postejer, så jeg har ikke haft tid til at smage på den nye færdige plantefars. Men nu har jeg sat tænderne i de to bøffer på billedet (fra Irma). Og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

Jeg forsynede bøfferne med bløde, stegte løg og tyndthøvlet, marineret fennikel. Det smagte rigtig godt. Eneste anke for mig er, at bøfferne minder alt for meget om kød. Det er selvfølgelig meningen fra producentens side, men jeg foretrækker mad, der ikke får mig til at tro, at det kunne være kød! Men jeg siger alligevel tak til de forskellige producenter af planteats, for de nye produkter kan være en smagfuld vej ind i den grønne verden for mange traditionelt spisende.

Velbekomme!

.

 

Share

onsdag

17

januar 2018

8

KOMMENTARER

bøffer af sorte bønner med sprøde chips og godt brød

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

plantebøffer af hjemmelavet fars

Det nye år begyndte godt for vi plantespisere. Dansk Supermarked sendte det helt nye produkt, hakket plantefars, på markedet. Denne fars er vegansk. COOP har også lanceret hakket plantekød, men den indeholder æg.

Farsen indeholder desuden bl.a. soja, hvede, svampe, tomater, mandler og rødbedesaft. Desværre er farsen ikke økologisk, og konventionelt dyrket soja betyder oftest, at sojaen er GMO modificeret. Firmaet Naturli’ Foods, der fremstiller farsen, har dog dokumentation for, at sojaen er GMO-fri.

For mig er alt, der kan nedsætte dyrenes lidelser og klodens nedbrydning en lykkelig begivenhed. Jeg havde gerne set, at produktet var økologisk, men lige nu synes jeg, det vigtigste er, at vi overhovedet er kommet dertil, at vi kan købe et produkt, der måske kan få danskerne til at skære ned på deres indtag af dyr. Vi danskere spiser knap 30.000 ton hakket oksekød om året, så der er plads til forbedring!

.

lav din egen plantefars

Det er ikke fordi jeg vil gå supermarkederne i bedene, men jeg har gennem årene udviklet et stort antal plantebøffer og -frikadeller. Og hvorfor ikke lave sine egne plantebøffer fra grunden? Så er man klar over, hvad man får i munden. I disse bøffer kommer proteinerne fra sorte bønner, men man kan lave bøffer af alle mulige andre proteinkilder. MEN: når det er sagt, vil jeg også sige, at det er skønt, at det nu findes et færdiglavet produkt til travle dage.

.

brug bøfferne til pålæg, burger eller sandwichs

Alle slags plantebøffer og -frikadeller kan nydes som middagsmad, måske oven i købet på gammeldags manér med kartofler og brun  sovs. Du kan selvfølgelig også nyde dem med svitsede grøntsager og en salat.

Men bøfferne er også rigtig gode i madpakken. Det kan være på et godt gammeldags stykke rugbrød, et pitabrød eller som her i en slags sandwich.

Jeg har bagt de aflange brød af samme dej, som jeg bruger til pitabrød.

.

aflange og runde brød (pitabrød) af samme dej

Dejen til brødene er superenkel. Se opskriften her.

.

sprøde grøntsagschips gør altid lykke

Sprøde chips er lækre til bøfferne, hvad enten du spiser dem som middagsret eller som frokostret.

Der er mange penge at spare ved at tørre sine egne chips i ovnen. Se opskriften her.

.

bøffer af sorte bønner

(4 personer)

100 g sorte bønner (kan erstattes af kidneybønner eller brune bønner)

1 spsk spidskommenfrø

100 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie + ekstra til stegning

3 spsk loppefrøskaller

finthakket frisk chili efter smag (evt. tørret chili)

ca. 50 g havregryn

3-4 spsk kikærtemel

godt 1 dl havre- eller sojafløde

25 g solsikke- eller græskarkerner

1 stilk bladselleri

2 spsk citronsaft

salt, friskkværnet peber

evt. 1-2 spsk tamari

 

Læg bønnerne i blød i mindst 8 timer.

Kog bønnerne møre i nyt vand, ca. 40 minutter. Bid i en bønne efter ca. 35 minutters forløb for at mærke om de er ved at være møre.

Afdryp de kogte bønner.

Rist spidskommenfrøene på en tør pande, til de dufter.

Hak løg og hvidløg og kom dem på panden sammen med olien. Svits til løgene er let gyldne.

Hæld løgene i en skål og tilsæt de kogte bønner, loppefrøskaller, lidt hakket chili, havregryn, kikærtemel og fløde.

Blend farsen til den er sammenhængende men ikke helt findelt.

Hak solsikkekernerne og bladsellerien og rør dem i farsen sammen med citronsaft og et drys salt og peber.

Rør farsen godt sammen og smag til med salt, peber, citronsaft, chili og evt. lidt tamari.

Sæt farsen i køleskabet en halv times tid (den kan også stå til næste dag).

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere fløde i eller måske lidt mere mel eller havregryn. Farsen skal kunne formes til bøffer med hænderne.

Form runde bøffer af farsen med melede hænder og steg bøfferne gyldne på begge sider i godt varm olie.

.

.

en lækker madpakke

 

.

Share

torsdag

6

juli 2017

14

KOMMENTARER

tomatbøffer – tomatkeftedes fra Santorini

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

med hilsen fra den græske ø, Santorini

Det er ved at være højsæson for tomater, også i Danmark. Og især hvis man dyrker frugterne i et drivhus.

Selv om tomat er en af de frugter, danskerne spiser allermest af, har vi ikke vældig mange retter med tomat. Der er selvfølgelig tomatsovs og tomatsuppe, men så er ideerne også næsten sluppet op. Der er naturligvis også tomattærte og tomater med fyld. De fyldte tomater har jeg faktisk lige lavet, så der er en opskrift på vej.

Men mon ikke de fleste tomater havner i en salat?

Sydpå, hvor man kan dyrke store solmodne, kødfulde tomater, er der flere opskrifter at vælge imellem. Et eksempel er disse tomatkeftedes, som er en lokal ret fra den skønne græske ø, Santorini. Keftedes betyder kødboller eller frikadeller. Jeg har valgt at kalde mine for bøffer.

.

man kan altid blive klogere

Selv om jeg har rejst meget i Grækenland og også været på Santorini flere gange, har jeg aldrig smagt disse tomatbøffer dernede. På en god dag kan jeg ellers godt bilde mig selv ind, at jeg kender maden ret indgående i de lande eller steder, hvor jeg har rejst. Men der er altså smuttere, må jeg indse. Det var nemlig en af bloggens læsere, Dorit, en sand Santorini-ekspert, der gjorde mig opmærksom på disse bøffer.

Dorit skriver, at næsten enhver husmor på Santorini har sin egen specielle opskrift på tomatbøfferne. Jeg har så lavet min udgave her, og jeg håber, at Dorit bliver tilfreds med den!

Faktisk besøgte jeg Santorini allerede i 1978. Jeg havde arbejdet på et forlag i München og tog 3 måneders ekstra orlov, hvor jeg rejste med rygsæk ned gennem Italien til Bari. Her tog jeg båden til Korfu, hvor jeg sniffede berusende timianduft, spiste øens vidunderlige oliven og drak lidt retzina, inden jeg tog over til fastlandet og kørte med gamle skramlende busser ned gennem landet til Athen og herfra videre med små både ud til mange af øerne i Det ægæiske Hav, bl.a. Santorini.

Dengang var der ingen lufthavn på Santorini, så møjsommeligt måtte jeg med rygsækken på nakken klatre op ad den stejle bjergskråning til byen på toppen. Det var besværet værd, for vulkanøen er en af de smukkeste i ø-havet. Små, hvide kirker med azurblå tage læner sig faretruende ud over klippekanterne, kaskader af blomster myldrer overalt og et krystalklart hav blinker langt nede. Men altså: ingen tomatbøffer til mig!

.

gammelt køkken

Det græske køkken er et af Europas ældste. Digteren Archestratus skrev en af historiens første “koge”bøger i det fjerde århundrede f.Kr. Og dekorerede vaser, fade og figurer viser køkkenscener fra lang tid før vores tidsregning.

Det græske køkken hører til det sunde middelhavskøkken med masser af helsebringende råvarer. Oliven og olivenolie ligger højt på skalaen sammen med masser af grøntsager som tomater, auberginer, artiskokker, asparges, bladselleri, fennikel etc. – og bælgfrugter som tørrede bønner og kikærter. Masser af citroner og krydderurter er med til at give maden smag og karakter – og masser af antioxidante stoffer.

Kød har aldrig spillet nogen stor rolle i det græske køkken. Derimod har brød altid været en uundværlig følgesvand til måltidet. Bedst kendt er pitabrødet, men også fladbrød er almindeligt. De gamle grækere kendte ikke til spisebestik, så de spiste med hænderne, eller de brugte brødet til at “skovle” maden op med. Brødet blev endog brugt til at tørre fingrene i. Det brugte brød blev så smidt på gulvet til slaverne og til hundene.

.

tomatbøffer med bønnesalat

Spis fx en salat af store limabønner med oliven, bladselleri og valnødder til tomatbøfferne. Du kan også give brød til, men her i sommertiden vil jeg anbefale nye kogte kartofler.

.

græske tomatbøffer (tomatkeftedes)

16 stk.

3/4 kg kødfulde tomater

150 g vegansk feta eller anden feta

75 g rødløg eller skalotteløg

1/2 dl hakket persille

1/2 dl hakkede mynteblade

1 spsk tørret oregano

1 spsk citronsaft

2 tsk bagepulver

ca. 125 g hvedemel (evt. kikærte- eller sojamel)

salt, friskkværnet peber

olivenolie til stegning

.

Skær tomaterne i små terninger og læg dem i en fintmasket sigte. Drys med 2 tsk salt og lad tomaterne afdryppe 1/2-1 time (gem væden og brug den i en suppe).

Smulder fetaen fint. Hak løget fint.

Bland feta, løg, de tre slags krydderurter og citronsaften i tomaterne.

Bland bagepulveret i melet og rør det i tomatmassen sammen med friskkværnet peber. Det er vigtigt, at tomaterne hænger godt sammen. Så måske skal der tilsættes lidt mere hvedemel. Smag til med salt og peber.

Pres farsen godt sammen i skålen og sæt den i køleskabet en halv times tid.

Vurdér konsistensen. Måske skal der endnu lidt mel i. Det er vigtigt, at massen hænger sammen under stegningen.

Varm ca. 1/2 dl olie op i en pande. Sæt ”bøfferne” i den varme olie og pres dem lidt flade. Brug en ske dyppet i koldt vand for hvor ”bøf”.

Steg ”bøfferne” gyldne på begge sider.

.

servér en bønnesalat til

Denne bønnesalat passer fint til tomatbøfferne.

 

Share
Side 1 af 212