kirstenskaarup.dk

plantebøfferArkiv

fredag

12

oktober 2018

10

KOMMENTARER

selleribøffer eller frikadeller – plantefars til tiden

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

 

bøffer??? dem laver man da af plantefars!

 

Betyder udseendet noget? Nææææee, det burde det ikke, og så alligevel. Jeg har netop afleveret manuskriptet til min kommende bog om “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, se evt. mere her (udkommer januar), og så er tiden inde til at tænke på, hvordan forsiden skal se ud.

Da jeg selv tager bogens billeder, hænger jeg på den. Mit første forslag var ovenstående, men det blev forkastet af forlaget, og så måtte jeg i gang med mange andre forsøg på en løsning. Nu er den heldigvis fundet, og alle er tilfredse.

Den ekstra omgang med fotoapparatet affødte så endnu en opskrift, som ikke er med i bogen. Det er disse selleribøffer og -frikadeller.

Hvis det skal være helt rigtigt, er en selleribøf en hel skive selleri, som koges, paneres og steges. Den serveres lidt som en wienerschnitzel. Du kan se opskrift på en klassisk selleribøf her eller på en selleribøf de luxe her.

Da jeg startede som vegetar for en menneskealder siden, var der ingen ende på de drillerier, jeg måtte lægge øre til, bl.a. om selleribøffer. Dengang var selleribøffen i virkelig bad standing! Og noget mere latterligt, end at en ung pige tænkte på dyrevelfærd var da helt ude i hampen!

Tænk en gang: nu er der gået 50 år, og rigtig, rigtig mange kan i dag se, at det eneste rigtige er at spise mad fra planteriget. Der er i øjeblikket ikke en dag, hvor blade, aviser, radio og TV ikke diskuterer vores skadelige kødforbrug og opfordrer til plantemad. Det eneste sørgelige ved denne opvågning er, at det skyldes vores egen – gennem årtier – bevidstløse destruktion af selve vores fundament: den jord vi lever på og ikke kan leve uden. Det skærer mig også i hjertet, at det ikke også er manglen på dyrevelfærd, der driver folk mod plantemaden. På det punkt er det åbenbart nemmere stadig at lukke øjnene.

.

Sellerifarsen kan enten steges som bøffer eller frikadeller – eller halvt af hvert.

.

.

fritter som tilbehør

Danskernes yndlingstilbehør til bøffer eller frikadeller er sovs og kartofler. Så kan vi næsten ikke blive lykkeligere!

Det er også fint, men vil du have en afveksling til de kogte kartofler, kan jeg anbefale disse næsten fedtfri fritter, som er bagt i ovnen med meget lidt fedtstof. Her har jeg brugt både kartofler, søde kartofler og selleri. Se opskriften her.

.

selleribøffer/frikadeller

(4 bøffer og 8 frikadeller)

50 g solsikkekerner

50 g valnødder

75 g skalotteløg

200 g renset porre

400 g renset selleri

100 g kartofler

kokos- eller olivenolie

1 spsk tørret salvie

1-2 spsk grov sennep

3 spsk loppefrøskaller (HUSK)

ca. 5 spsk havregryn

2 spsk tamari

salt, friskkværnet peber

havre- eller hvedemel

.

Rist kerner og nødder på en tør pande til de er gyldne. Hak dem og sæt dem til side.

Hak løgene og snit porrerne.

Findel selleri og kartofler i en food processor.

Varm 2 spsk olie op på en meget stor pande eller wok og svits løg og porre 4-5 minutter.

Tilsæt selleri og kartofler og svits endnu 4-5 minutter. Tilsæt salvien.

Lad blandingen afkøle lidt og tilsæt de hakkede kerner/nødder, sennep, loppefrøskaller, havregryn og tamari. Rør farsen godt sammen og smag til med sennep, tamari, salt og peber.

Pres farsen sammen i skålen og sæt den i køleskabet en times tid, evt. til næste dag.

Vurdér konsistensen og tilsæt evt. lidt flere havregryn, hvis farsen ikke er fast nok.

Form bøffer eller frikadeller af farsen. Vend dem i mel og sæt dem i rigeligt varm olie på en pande.

Steg frikadellerne og/eller bøfferne gyldne på begge sider.

.

.

ny bog lærer dig at stå på tre ben

Mon ikke de fleste, der læser med her, kender Anette Harbech Olesen i Aarhus – og hendes blog Mad for livet? Anette er en meget anerkendt og respekteret ernæringsekspert. Anette har en række kloge bøger om kost og ernæring bag sig, og nu har hun netop udgivet en ny: “Mad, mening & magiske øjeblikke”.

Når jeg ovenfor skriver, at bogen står på tre ben, er det fordi Anette deler det kloge liv op i tre essentielle dele, som hun kalder taburetteknikken, hvor balancen i livet kan søges gennem tankens kraft, madens kraft og aktivitet og søvn.

Anette betoner vigtigheden af at holde den indre kemi balance, og det gør man bl.a. gennem sine tankemønstre. Kommunikation med kroppen er vigtig for sundheden, for også cellerne har en udløbsdato. Den kan man bl.a. forlænge med sund mad, positive tanker, bevægelse og sund søvn.

Krop og psyke er tæt forbundet, og kroppens  evne til selvhelbredelse er ofte undervurderet. Men ved at finde meningen med livet og være bevidst om vore valg, kan vi få et sundere liv. Det fortæller Anette engageret om i bogen – og så understreger hun – ikke mindst – betydningen af et varmt knus og kærlige tanker! Gode ord at høre i en kuldslået tid.

Foruden den filosofiske del indeholder bogen en lang række lækre opskrifter på alle dagens måltider. Det er ingen dum idé at finde balancen på tre ben!

Bogen er udgivet af Gyldendal og kan købes hos din lokale boghandler eller hos Saxo.

..

Share

lørdag

25

august 2018

6

KOMMENTARER

spaghetti af squash med sauce bolognese (glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

“spaghetti” på få minutter

Som jeg lovede, kommer her et forslag til, hvordan du også kan nyde bolognesesovsen, som jeg publicerede forleden dag. Bolognese er jo “født” som pastasovs. Jeg håber selvfølgelig, at du som anbefalet har lavet dobbelt portion af den klassiske sovs. Så har du her en lækker ret på under 10 minutter.

.

man tager …

Når jeg nu disker op med squash igen, er det fordi jeg håber, at du ikke bliver træt af den villige frugt, som har ydet det ypperste i denne sommer. Med mange variationsmuligheder bliver man aldrig træt af squash. Synes jeg.

Her er frugten brugt til en lynhurtig gang “spaghetti”.

.

squash-spaghetti med bolognesesovs

Til spaghetti-retten skal du til 4 personer bruge en portion sauce bolognese og 4 mellemstore squash.

Desuden har du brug for en såkaldt spiralizer, hvor du kan lave spaghetti-strimlerne. Hvis du ikke har sådan en dims, kan du skære frugterne i tynde skiver og derefter i strimler.

Du kan drysse strimlerne med lidt salt og peber og spise dem rå (og dermed kolde), men du kan også overhælde dem med lidt kogende grøntsagsbouillon lige inden serveringen, men jeg synes det er synd, hvis strimlerne bliver for bløde.

Servér retten portionsvis med saucen i bunden og “spaghettien” på toppen. Drys med lidt persille eller anden krydderurt, fx timian. Jeg har også drysset med lidt ekstra valnødder.

.

squash er også fine til bøffer

Mens vi er ved squashene, vil jeg lige minde om, at squash også er fremragende til frikadeller eller bøffer. Her er det en bøf, der er landet i en burgerbolle med ristede kantareller på toppen. Du finder opskriften her.

.

endnu en bøf – her fra Copenhagen Cooking

Madfestivalen raser i København i øjeblikket. I går “byggede” jeg burgere på Vegetarisk Forenings Festival på Amager sammen med kok og madskribent Katrine Klinken.

Jeg lavede bøffer af sorte bønner, som blev lagt sammen i en burger smurt med hjemmelavet ketchup og sennepscreme. Fyldet var bøffen, skiver af avocado og chilimarinerede strimler af mango med koriander. De vakte glæde.

.

to dele af en bæredygtig burger

.

 

Share

mandag

9

juli 2018

10

KOMMENTARER

polentatærte med tomater, artiskokker og tahinfløde

Skrevet af , Posted in forretter, frokostretter, småretter

.

enkel og hurtig solskinsmad

En solgylden majsbund danner basis i denne sommertærte. Nu er de små søde tomater fremme, og vi kan omsider nyde danske tomater, som solen har fyldt med smag. Tomtater som ikke er fragtet tusindvis af kilometer til os fra Sydeuropa og plukket, før de er modne. Men betaler vi en høj pris for al den sol og varme? se nederst på siden!

Tærten er fin som frokostmad, til picnic eller bare med et glas vin under en skærmende parasol.

.

lille godbid – en slags majspizza

Man kan godt kalde denne lille ret for en majspizza. Bunden af majsmel er nem og hurtig at lave. Fyldet er pesto (lav den fx af de solmodne danske tomater), små danske søde tomater, oliven og artiskokhjerter fra dåse. Nemmere bliver det ikke. Og så er tærten glutenfri.

Som ekstra smagsgiver er tærten dryppet med en “fløde” rørt af plantemælk og tahin (sesampasta). Hvis du ikke har tahin i huset (du bruger det formentlig mest, når du laver hummus), så brug i stedet 1-2 spsk misopasta (miso er en pasta med udpræget umamismag, som spises meget i Øsen, især i Japan (fås i supermarkeder eller helsekostbutikker).

.

smukt indikerer som regel sundt

Har du tænkt over, at smuk mad næsten altid er sund mad? Grå, brun og farveløs mad er som regel usund. Jo flere farver din mad har, desto flere forskellige næringsstoffer er der i den (måske lige med undtagelse af lakridskonfekt!).

En klump kød er fx ikke særlig smuk at se på. Derfor er den som regel i annoncer fotograferet med farverige grøntsager som staffage.

.

majstærte med små tomater, artiskokker og tahin”fløde”

(4 personer)

tærtebund:

300 g polentamel

2-3 dl plantemælk

2 spsk tørret oregano

1/2 dl gærflager

1/2 dl jomfruolivenolie

2 tsk bagepulver

2 tsk salt + friskkværnet peber

fyld:

2 dl pesto (rød eller grøn)

400 g små tomater

2 dåser artiskokhjerter

50 g sorte oliven u. sten

4 spsk tahin

1 1/2 dl plantemælk eller anden mælk/fløde

2-3 spsk tamari

små blade af rød syre, spinat eller lign.

 

Rør melet ud i væden. Tilsæt oregano, gærflager, olie, bagepulver, salt og peber. Dejen skal være sammenhængende men ikke flydende. Den må ikke smuldre. Tilsæt evt. lidt mere væde. Pres dejen sammen i skålen med en spatel. Lad den hvile et kvarters tid. Tilsæt om nødvendigt lidt mere væde.

Hvis du er vant til at bage knækbrød, hvor dejen smøres ud på en plade, skal konsistensen af majsdejen være den samme, den smøres blot tykkere ud.

Fordel dejen på bagepapir. Tykkelsen skal være 2-3 mm. Bred dejen helt jævnt ud. Brug en spatel, som dyppes i koldt vand. Lav evt. en kant hele vejen rundt på tærtebunden.

.

Lav pestoen eller brug færdigkøbt pesto på glas. Smør pestoen på tærtebunden.

Skær tomater og artiskokhjerter i halve og læg dem på tærten i et pænt mønster.

Hak de sorte oliven og drys dem på. Pensl hele overfladen godt med olie og sæt pladen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til den er gylden, 30-35 minutter. Hvis du ønsker overfladen mere gylden, kan du sætte tærten under grillen et øjeblik.

Rør tahinen i mælken og smag til med tamari og peber.

Servér tærten rygende varm med et drys af grønne blade. Dryp tærten med tahin eller servér dippet til separat.

.

jorden kalder, en kovending er helt nødvendig – opmuntring til alle plantespisere

Tænker du mon somme tider: ” nytter det noget, at jeg tager hensyn til dyrene og klimaet”? eller “hvorfor  gør jeg ikke som hovedparten af jordens befolkning: lukker øjnene og guffer ufortrødent videre af kød og mælkeprodukter”?

Hvis du har det sådan, kommer her rigtig gode nyheder. Det nytter!!!

Du vidste det måske allerede, men nu er der videnskabelige tal at holde sig til. Tidsskriftet Science har netop udgivet et studie med data fra næsten 39.000 landbrug i 119 lande.

.

kødforbruget er en kæmpe-trussel mod jordens dyr og planter 

Forskernes konklusion er, at kødproduktion er så ineffektiv og pladskrævende, at vi, hvis vi dropper kødproduktionen og erstatter den med plantedyrkning, kan reducere landbrugets areal med 75% og stadig brødføde verdens befolkning.

At erstatte animalsk føde med vegansk mad ville formentlig være det enkeltstående tiltag, der ville have størst positiv betydning for klimaet, skriver The Guardian på grundlag af undersøgelsen.

Og det er jo til at forstå, når man hører, at 83% af jordens landbrugsareal bruges til kød- og mælkeproduktion. Og samtidig leverer den produktion kun 18% af de kalorier, som hele fødevareproduktionen står for. Hvor vanvittigt kan vi mennesker opføre os?

.

alting nytter

Inden du nu går helt ned med dårlig samvittighed, vil jeg nævne, at studiets hovedforfatter, Joseph Poore, påpeger, at det ikke er nødvendigt at gøre hele verden vegansk. Hvis vi erstatter halvdelen af de mest miljø- og klimabelastende kød- og mejeriproduktioner med vegetabilske produkter, vil vi stadig kunne opnå 2/3 af de fordele, der er ved at afskaffe kødproduktionen helt. Det burde ikke være svært – og hvis man har i baghovedet, at 100 g kød i gennemsnit udleder op mod 105 kg drivhusgasser, mens 100 g tofu udleder under 3,5 kg burde sagen være, så at sige BØF! – plantebøf forstås.

.

hvor sætter man ind?

Jeg er helt med på, at det er svært at ændre indgroede vaner, men da vi nu står på en brændende platform, bliver vi NØDT til at gøre noget. Man kan jo starte med små tiltag (selv om det haster!). Hvis jeg står med et animalsk produkt tænker, jeg: “er det her nødvendigt?” Det er det som regel ikke, og slet ikke når det handler om at erstatte kød- og mælkeprodukter. Plantemælk og -fløde er fremagende i madlavningen, og er du ikke allerede i gang med dem, kan de varmt anbefales. Det er ikke engang et fravalg – det er et på alle måder positivt tilvalg.

.

plantebøfferne er også rigtig gode

Jeg er jo i fuld gang med en bog om plantebaserede frikadeller, bøffer, pateer og postejer, så jeg har ikke haft tid til at smage på den nye færdige plantefars. Men nu har jeg sat tænderne i de to bøffer på billedet (fra Irma). Og jeg må sige, at jeg blev positivt overrasket.

Jeg forsynede bøfferne med bløde, stegte løg og tyndthøvlet, marineret fennikel. Det smagte rigtig godt. Eneste anke for mig er, at bøfferne minder alt for meget om kød. Det er selvfølgelig meningen fra producentens side, men jeg foretrækker mad, der ikke får mig til at tro, at det kunne være kød! Men jeg siger alligevel tak til de forskellige producenter af planteats, for de nye produkter kan være en smagfuld vej ind i den grønne verden for mange traditionelt spisende.

Velbekomme!

.

 

Share