Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

plantebaseret bøfArkiv

mandag

17

november 2014

0

KOMMENTARER

ugens tema: svampe

Skrevet af , Posted in Ugens tema

20. november 2014

 

en god og en dårlig dag

dan

Danmarks nationalret kåret

Jeg må hellere få det dårlige overstået først. I dag er stegt flæsk kåret til Danmarks nationalret. Mere sølle og elendigt kan det vel næppe blive?

Ganske vist er jeg selv vokset op med stegt flæsk og persillesovs, og jeg holdt meget af det som barn. Så egentlig forstår jeg godt valget. Men, men: det undrer mig alligevel, at vi i det Herrens år 2014 kan vælge noget så usundt og klimabelastende.

Jeg synes, det er skammeligt, og det viser at det nye nordiske køkken slet ikke har trængt igennem folkemasserne. Eller er det sådan, at folk, der spiser ordentlig mad, ikke har stemt?

Hvorfor har Dan Jørgensen ikke udskrevet en konkurrence om god og lødig mad? Sensuel nydemad, mad hvor vi viser omsorg for dyrene og hinanden, mad der nærer, og mad der glæder? Det er dybt deprimerende!

Næsten halvdelen af den danske befolkning er overvægtige, og antallet af diabetikere er fordoblet på 10 år. Alene diabetes koster samfundet 86 millioner kr. – OM DAGEN.

Så,  kære Jan, er det virkelig tiden, hvor vi skal reklamere for fedt flæsk? Flæsk produceret under store lidelser og med store udgifter for alle parter  til følge.

10513313_596112963847853_8893321488459818055_n

der er lys forude

Og så til dagens gode nyhed: I Silicon Valley arbejder de ikke blot med it. De er i fuld gang med at tilberede fremtidens mad.

Financial Times fortæller Tim Bradshaw om, hvordan der knokles i laboratorierne med at skabe plantebaserede bøffer, æggefri mayonnaise og mange andre slags mad, der ikke indebærer drab på dyr og voldtægt af kloden.

Det kræver enorme summer at forske i fremtidens  mad, men investeringerne ruller ind, og det viser, at der er NOGLE, der har forstået, at vi ikke kan komme længere ad den vej vi er på vej ud ad – og som ender ved afgrunden.

Kig mod Silicon Vally, Dan Jørgensen. Det er dér lyset skinner.

 

 


19. november 2014

 

en lidt usædvanlig omgang svampe

pulled portobello

Vær’så’god:

her er den vegetariske udgave af “pulled pork”. Der er nemlig absolut ingen grund til at lade noget dyr lide for at få noget lækkert i burgeren.

Her er “pulled portobello”, svampe i en lækker dressing lagt i en ciabattabolle. Ciabattabollen er med i min nye bagebog “Det æltefri grydebrød”, der udkommer lige før jul.

Se opskriften på pulled portobello her.

 


 

18. november 2014

 

stærk læsning

chilikogebog

dejlig bog at varme sig på i kulden

Kender du ikke det: onkel Peter vil holde tale for konfirmanden, men talen kommer til at handle om onkel selv?

Jeg nævner det, fordi jeg vil starte min omtale af en ny bog: Smagen af chili (Forlaget Koustrup & Co.) med at fortælle, at jeg i 2005 udgav forløberen for denne bog, den første på dansk om chili: Den lille stærke om chili. Jeg havde rejst intensivt i Det fjerne Østen i de foregående år og komplet forelsket mig i den hede thaimad med masser af chili.

Danskerne så endnu på dette tidspunkt skeptisk på det lille brændende bæst, men jeg ville gerne dele ud af min glæde over chili. Og så hørte jeg om Lene Tvedegaard, der driver Gartneriet Toftegaard udenfor Køge. Lene er en passioneret foregangskvinde for dyrkning af chili (og spændende tomatsorter) i Danmark. Hun dyrker snesevis af forskellige chili med styrker fra 0 til 10 målt efter Scovillegrader, som er “målestokken” for styrken i chili.

Nu har Lene så skrevet en ny og større bog om chili. Det er godt nyt for alle os chiliafhængige.

 

chili-i-kurve

en stærk passion

Smagen af chili er det, jeg vil kalde chili-elskerens bibel. Her er alt, hvad man som chili-entusiast kan ønske sig af viden. Lene fortæller hele historien fra Columbus opdager Sydamerika og bringer den mærkelige og utilnærmelige frugt til Europa – til vi her flere århundreder efter omsider har fået chili ind i det danske køkken.

Vil man selv dyrke chili, er der god vejledning i valg af sort og pasning af planten. Chilisorterne gennemgås  med oplysninger om styrke, udseende og anvendelse.

Som noget nyt i forhold til Lenes første bog indeholder Smagen af chili en masse spændende opskrifter. Hvis man selv dyrker chili, er høsten nemlig ofte overvældende, og hvad gør man så, hvis man ikke kun vil tørre eller fryse frugterne? I bogen får man opskrifter på andre former for konservering: syltede chili, chili i olie, chili i honning etc.

Opskrifterne rummer ideer til hovedretter med chili, her er mange spændende sovse og chutneyer og marmelader … og så selvfølgelig det mest hotte lige nu: desserter med chili.

Med Smagen af chili er det blevet lidt lettere at komme igennem vinteren! Sæt den højt på ønskelisten.

Bogen kan købes her. 142 sider. Vejledende pris kr. 198,-

 

 


 

 17. november 2014

svampe er mærkelige “væsener”

kartoffelgratin m svampe

svampe – midt mellem animalsk og vegetabilsk 

Svampe er hverken planter eller dyr. De har gennem tiderne været omgærdet af en vis mystik. Heksene brugte svampe i deres hemmelige bryg, og svampe kan både nære og slå ihjel. Nogle svampe byder endog på et psykedelisk trip.

Svampe vokser ved hjælp af deres rodnet, myceliet, som omdanner rådnende plantedele til næring – og svampe vokser langt hurtigere end de bastante grøntsager med rødderne mere solidt forankret i jorden.

Vilde svampe, der har vokset i sollys, indeholder som den eneste ikke-animalske fødevare, D-vitamin. I forsøg med UV-belysning af dyrkede svampe har man fremavlet svampe med et D-vitaminindhold på niveau med laks. Svampe er også proteinrige og indeholder proteiner på linje med bønner og ærter. Desuden er de vitamin- og mineralrige.

Læs mere her.

 

champignonmarkchampignon og portobellosvampe indeholder mere tørstof

end andre svampe og derfor mere smag 

svampe er vegetarens “kød”

Jeg hører ikke til dem, der mener, at man som ikke-kødspiser skal efterligne kød. Grøntsagerne leverer så overbevisende smagsoplevelser, at det er helt overflødigt. Men man kommer ikke uden om, at svampe i konsistens kan minde om kød. Svampe har også dette lidt seje viskelæder-agtige bid. Og da kød jo stort set ikke smager af noget, er det, jeg funderer over, hvorfor man slår dyr ihjel, hvis det er konsistensen, man går efter, når man lige så godt kan spise svampe. På den måde undgår man dyremishandling, CO2 udledning og belastning af sin egen krop.

I denne uge kommer der forskellige gode forslag til mad med svampe.

 

karljohan – svampenes konge

karljohan

 

svampe som prikken over i’et på en helt enkel kartoffelgratin

kartoffelgratin m svampe 1

Se opskrift på kartoffelgratin med grønkål og svampe her.

 

Share