kirstenskaarup.dk

pistacienødderArkiv

onsdag

3

maj 2017

11

KOMMENTARER

mindful mad – blomkålspuré og belugalinser

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

mindful mad er balancemad

Her er en yin-yang-tallerken med eksempel på dét, jeg kalder mindful mad. Men hvad er mindful mad? I min optik er det mad, hvor man har tænkt, før man åbner munden.

Man har tænkt over, hvor mange mennesker og dyr, der har lidt for at producere den pågældende fødevare, man har tænkt over, om det er lokale produkter eller om det er grøntsager importeret fra den anden side af kloden. Og så har man selvfølgelig også været egoistisk og tænkt over, hvor meget godt den pågældende mad kan gøre for ens egen krop.

Yin og yang er den kinesiske betegnelse for de feminine og de maskuline energier – eller al tings iboende dualitet, se mere om yin yang her. Hvis disse energier er i balance, tror jeg på, at vi vil få en dybere forståelse for, hvad det er, vi gør mod dyrene og mod kloden (og i sidste ende mod os selv). Så vil vi helt automatisk vælge mindful mad.

Jeg har arrangeret retten som et yin-yang-tegn. Så megen energi behøver du ikke at lægge i retten. Den kan sagtens serveres i to skåle.

.

i mindful mad er der balance mellem syre og base

Hvis yin og yang er i balance i maden, betyder det som ekstra gevinst, at der vil være en nogenlunde ligevægt mellem syredannende- og basedannende produkter. De fleste mennesker spiser alt for meget syredannende mad (bl.a. kød, æg, ost, sukker, mel, bælg- og kornprodukter).

Overskud af syre i maden er belastende for kroppen og sættes bl.a. i forbindelse med udvikling af kræft.

.

kød er IKKE mindful mad

Jeg er ikke meget for at lægge et stykke kød på siden her, men jeg gør det, fordi det illustrerer et rendyrket eksempel på mad, der IKKE er mindful.

Den mening deler Karen Hækkerup, direktør for Landbrug & Fødevarer, IKKE. Det kunne man læse om i Politiken i lørdags. Vi var vist nogle, der tabte gaflen i forundring over de udmeldinger, direktøren kommer med. Der var tale om manipulation og fordrejede sandheder. Er det mon et udslag af, at alternative facts også har slået igennem i Danmark? Jeg kunne ikke sidde de mange misvisende påstande overhørig og skrev et indlæg på Facebook.

On-line magasinet “OrganicToday” bragte indlægget på deres forside. Du kan læse det her.

.

mindful mad er også smuk mad

Mindful mad er som regel også en fryd for øjnene. Her på tallerknen er det ikke netop noget farveorgie, så jeg anbefaler, at du serverer en kulørt salat til retten. I sig selv er retten ekstrem enkel med blot blomkål og linser. Derfor vil det være passende med mindst én salat som tilbehør, hvis alle skal være mætte.

Du kan fx vælge en rødbedesalat med lime/cashewdressing og/eller broccoli/gulerodssalat med myntedressing og dukkah.

.

rødbedesalat med lime/cashewdressing

.

broccoli/gulerodssalat med myntedressing og dukkah

belugalinser med blomkålspuré

3/4 kg blomkål

150 g belugalinser

4 spsk olivenolie

1-2 spsk citronsaft

1 dl havrefløde eller anden fløde

1-2 spsk hakkede kapers

1 økologisk citron

salt, friskkværnet peber

50 g hakkede pistacienødder

friske urter som ramsløg eller mynte

Del blomkålen i små buketter og damp dem i så lidt vand som muligt, til de er møre.

Kog samtidig linserne møre i rigeligt vand ca. 20 minutter. Bid i et par linser for at mærke, om de er møre. Afdryp dem og hold dem varme.

Rør olie og citronsaft sammen og smag til med salt og peber. Vend dressingen i linserne. Jeg har også forsynet linserne med snittet ramsløg.

Afdryp blomkålen (gem vandet til en suppe eller drik det) og blend blomkålen.

Start med at røre 1/2 dl fløde i pureen og tilsæt mere, hvis du vil have konsistensen mere lind.

Tilsæt de hakkede kapers, 2-3 spsk citronsaft og ca. 1/2 spsk reven skal af citronen.

Smag pureen til med salt, peber, kapers og citron.

Servér blomkålspureen med hakkede pistacienødder og en grøn urt. Giv linserne og gerne en eller to salater til.

.

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

26

december 2016

12

KOMMENTARER

chokolademousse med pistacienødder

Skrevet af , Posted in desserter

.

nytårsdesserten er sund og salig

Her er desserten, der er for god til at være sand: den cremede mousse er lækker, den er hurtig at lave – og den er sund! Tænk, at man kan smovse meget i masser af antioxidanter, vitaminer, mineraler og gode fedtstoffer. En rigtig god måde at gå ind i det nye år på.

.

chokolademousse

8 dadler

1/2 dl mandel- eller sojafløde

saft af 1 limefrugt

5 spsk kakao

1 moden men fast avocado

2 bananer

1 stang vanilje (kan udelades)

evt. pistacienødder

 

Hvis dadlerne er hårde, så læg dem i blød i vand nogle timer, evt. natten over.

Fjern evt. sten fra dadlerne og blend dem sammen med mandelfløde, limesaft og kakao.

Tilsæt avocadoen og bananerne og blend til massen er cremet.

Del vaniljestangen og skrab kernerne ud. Rør dem i cremen og smag til med kakao og evt. limesaft og/eller dadler.

Servér mousseen portionsvis og drys evt. med pistacienødder.

 

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

29

august 2016

4

KOMMENTARER

spidskålssalat med rødbeder, blåbær og brombær

Skrevet af , Posted in salater

 

farven lilla – antioxidanter ad libitum

blomsterbuket.lilla

“Farven lilla” er egentlig titlen på en kendt roman af den amerikanske forfatter Alice Walker. Lige nu og her handler “farven lilla” dog om de fantastiske næringsstoffer, som denne farve velsigner os med, når vi spiser frugter og grøntsager med røde, lilla og blålige farver. Og i en august-buket kan man også beundre de smukke nuancer.

Forrige weekend var jeg til Copenhagen Cooking, hvor jeg serverede en kold, orientalsk ærtesuppe. Det foregik på Kvægtovet, og der var masser af grøntsager og grøntsagsglæde. Her på Frugtformidlingens stand “Muld , Magi & Mad”, se foto nedenfor, kunne man nyde synet af mange grønne grøntsager – men så sandelig også lilla. Det har fået mig til at lave et lille, lilla tema. Lilla frugt og grønt er nemlig ikke kun smukke at se på, de bugner også med de plantenæringsstoffer, der kaldes flavonoider.

Flavonoiderne virker stærkt antioxidante i kroppen, er antiinflammatoriske og forebygger hjerte-karsygdomme og nogle former for kræft. De udskyder også aldring og styrker hukommelsen.

 

fra standen “Muld, Magi & Mad

grøntsager-copenh-cooking

Der var masser af grøn glæde på Frugtformidlingens stand.

.

tre slags lilla kål

blomkål-grønkål-spidskål-lilla

Før i tiden var grønkål grøn, blomkål hvid og spidskål lysegrøn! Sådan er det ikke mere. Heldigvis, for jeg synes, det er forfriskende med nye farver på grøntsagspaletten.

Spis gerne frugt og grønt med så mange forskellige farver som muligt. Jo mere regnbuefarvet maden på din tallerken er, desto mere styrker du dit immunsystem.

 .

lilla rødkål

rødkål-og-rød-grønkålRødkålen er vel efterhånden den eneste kål, der holder på formerne, eller rettere farven. Rødkål har ikke skiftet identitet, den har nemlig altid være rød, så længe jeg har kendt den. Her er den i godt selskab med rød grønkål.

 .

UFO-roer

majroer-lilla

Disse lilla basser kalder jeg UFO-kålrabi på grund af bladene, der stikker op som lange følehorn eller “antenner”.

Også disse kålrabi kendte vi tidligere som grønne.

 

 årstidens lilla bær

spidskål-lilla-brombær-på-ske

Lige nu er det højsæson for blåbær og brombær. Begge slags bær er storleverandører af det stof, der hedder anthocyanin, som er dét, der giver bær og grøntsager deres blå-lilla-sorte farve. Fx alle de lilla kålsorter, aubergine etc.

Anthocyanin virker stærkt antioxidant og antiinflammatorisk. Stoffet styrker synet og stofskiftet og beskytter hjernen mod aldersrelaterede sygdomme som demens og Alzheimers.

Også fenolsyrer medvirker til blåbærrenes antioxidante virkning.

Blåbær og brombær indeholder betacaroten (A-vitaminer),  B-, C- og E-vitaminer samt mange mineraler.

 

udsigten fra mit køkkenvindue

brombærgren

Jeg er så heldig at kunne plukke de helsebringende brombær lige uden for mit køkkenvindue. I denne uge er de havnet i en spidskålssalat sammen med de lige så sunde blåbær – rød rødbede og lilla spidskål!

powerkål møder powerfrugt

spidskål lilla m brombær

Den lilla spidskålssalat er en videreudviking af salaten med grøn spidskål og mango. Og æren vil jeg tilskrive en af bloggens følgere, min rigtig gode bekendt, Inger, som skrev, at hun havde lavet salaten med lilla spidskål i stedet for grøn, og faktisk har jeg været så heldig at smage Ingers tolkning af salaten. Den var lækker – og alle den lilla farves fortrinligheder taget i betragtning – også sundere end den grønne udgave.

Derfor blev det til en salat med lilla spidskål, rødbeder, pistacienødder, limeskal og de to blå-sorte bær, blåbær og brombær.

Jeg har tilføjet lidt af de proteinrige linser, men har du ikke tid til at koge linser, går det fint at udelade dem.

.

rødbeder er også lilla

rødbeder til bblog.1 kopi

Rødbeder er med til at gøre salaten til en super powerfood-salat.

Rødbeder er en af højdespringerne blandt rodfrugterne, fordi de indeholder så mange værdifulde stoffer. De har bl.a. et højt indhold af K-vitaminer og B-vitaminer, især folat, som er vigtigt for blod og celledeling. Du får også godt med kalium, der er essentielt for muskler og nerver.

.

den opgraderede salat

spidskålssalat-lilla-m-bær

salat af lilla spidskål, rødbeder, blåbær og brombær 

50 g brune eller sorte linser (kan evt. udelades)

400 g rødbeder

ca. 1/2 lille lilla spidskål

100 g brombær

100 g blåbær

50 g pistacienødder

1 økologisk limefrugt

dressing:

4 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1-2 spsk blåbærsirup eller anden sirup, evt. rørsukker

ca. 1 spsk sød sennep

 

spidskålssalat-lilla-m-bær.1

Kog linserne i vand der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Kog rødbederne 20-35 minutter afhængig af størrelsen. Afkøl rødbederne, flå dem og skær dem i tændstikstore stykker.

Snit spidskålen meget fint. Brug gerne et mandolinjern.

Hak pistacienødderne og skær strimler af skallen på limefrugten.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Rør en dressing af olie, limesaft, sirup og sennep. Tilsæt et par spsk vand og smag godt til med salt og peber.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt.

 

spidskålssalat med bær og mango

spidskålssalat-lilla-m-bær-og-mango

Du kan også udelade rødbederne og tilsætte små terninger af mangofrugt som i den oprindelige grønne spidskålssalat. Her har jeg desuden tilføjet mynteblade.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 912345...Sidste »