kirstenskaarup.dk

pinjekernerArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

2

KOMMENTARER

katalansk suppe m picada

Skrevet af , Posted in supper

spansk bondesuppe med hvidløgspuré

katalansk-suppe-3

Denne suppe har jeg fra en skøn kvinde, Karen Thanning, der ved, hvad hun taler om, ikke mindst når det gælder lige netop denne suppe.

Karen har i mange år styret bl.a. madstoffet i ugebladet Hjemmet, men Karen er også spanienskender. Så denne suppe er en ægte original, som Karen har bragt med hjem fra Katalonien. Tak til Karen for den lækre opskrift.

Suppen serveres med den paprika- og hvidløgsstærke puré, der hedder picada.

katalansk-suppe

picada

katalansk suppe m picada

75 g kikærter (evt. fra dåse)

75 g hvide bønner (evt. fra dåse)

375 g kartofler

200 g pastinak

200 g gulerødder

250 g squash

150 g grønne bønner eller edamamebønner

1 liter grøntsagsbouillon (vand + Herbamare bouillonpasta)

citronsaft 

picada:

1 skive tørt hvedebrød

4 spsk olivenolie

25 g pinjekerner

50 g løg

2 fed hvidløg

1 dl hakkede tomater

½ dl mild tacosovs

2-3 tsk stærk paprika

½ dl hakket persille

 

Læg kikærter og bønner i blød natten over, hvis du bruger tørrede bønner.

Kog begge dele i nyt vand 20-30 minutter. Tjek om bønnerne er møre og afdryp dem.

Skær kartofler, pastinak, gulerødder og squash i terninger.

Hvis du bruger friske grønne bønner så læg dem i kogende vand og kog dem 3 minutter. Afryp dem.

Hvis du bruger edamamebønner så bælg dem.

Kom kartofler og pastinak i vand med bouillon og bring suppen i kog. Kog den 5 minutter.

Tilsæt gulerødder og squash og kog suppen endnu 5 minutter.

Kom kikærter og bønner i suppen og varm dem igennem.

Smag suppen til med salt, peber og citronsaft.

Jeg koger ikke suppen ret lang tid, fordi jeg godt kan lide at grøntsagerne stadig har lidt bid. Men du kan sagtens have denne ret stående og simre en times tid på komfuret. Så bliver den mere puréagtig, men smagen er stadig skøn.

 

picada-2

picada

Skær brødet i små terninger og rist dem sammen med pinjekernerne i 2 spsk olie. Purér de to ting i blenderen. Du kan lave pureen grov eller finere.

Hak løg og hvidløg og svits dem i de sidste 2 spsk olie. Tilsæt tomater, tacosovs, paprika og persille.

Kom også det blendede brød på panden og lad blandingen simre 5 minutter.

Smag til med salt, peber, paprika og citonsaft.

Du kan enten røre picadaen i suppen inden serveringen eller servere den til separat.

 

katalonsk-suppe-1

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

tirsdag

17

september 2013

0

KOMMENTARER

quinoasalat m. pestodressing

Skrevet af , Posted in salater

en salat fuld af sundhed

quinoasalat med pesto

 

quinoasalat med oliven

quinoa i sigteoliven 3 Borough market

quinoa er et genialt næringsmiddel

Quinoa dyrkes i Andesbjergene, hvor den hårdføre plante kan trives i kulde og næsten uden vand.

På de lokale indianeres sprog betyder quinoa “moder korn”. Det siger lidt om, hvor stor betydning frøet har i lande som Bolivia og Peru. Læs mere om quinoa her.

De små quinoafrø er meget proteinrige, og så er de desuden smukke i denne salat med grønt, gult og rødt.

 

quinoasalat med pestodressing

100 g rød quinoa

250 g broccoli

200 g gulerødder

1 rød peberfrugt

25 g sorte oliven

25 g grønne oliven

et par håndfulde grønne blade, fx rødbedeblade, feldsalat, ruccola etc.

 

pesto:

50 g pinjekerner, valnødder eller mandler

4 fed hvidløg

1 stor potte basilikumblade

1 dl reven, tør ost

ca. 1 dl olivenolie 

1-2 spsk citronsaft

 

Læg quinoaen i vand en kvarters tid. Skyl den og kom den i en gryde. Hæld dobbelt mængde vand ved og kog quinoaen ca. 15 minutter. Alt vandet skal være fordampet. Lad quinoaen afkøle i gryden.

Del broccolien i små buketter. Skær stokken i små terninger. Hæld kogende vand på kålen og afdryp den straks.

Skær gulerødderne i tynde skiver.

Skær peberfrugten i små terninger.

Bland alle ingredienserne til salaten.

Pestoen:

Kom pinjekerner, hvidløg, basilikum og ost i blenderen. Tilsæt olien lidt ad gangen og blend til pestoen er findelt.

Tilsæt så meget olie, at konsistensen bliver passende. Jeg foretrækker pestoen uden for meget olie, men det er en smagssag.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Du kan blande et par skefulde pesto i salaten – eller du kan servere den til salaten separat.

 

quinoasalat m pesto 1

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

grønkålspesto

Skrevet af , Posted in tilbehør

grønt er godt …

grønkålspesto

Grønkål er den rene og skære vitaminpille i krøllet form! Og så tyder ny norsk forskning på, at grønkål kan være kræfthæmmende. Læs mere her.

grønkålspesto i kop

3-4 blade grønkål (eller to potter basilikum eller mynte, koriander – eller om foråret et par store håndfulde ramsløg)

4 fed hvidløg

50 g parmesanost

50 g pinjekerner, solsikkefrø, mandler eller nødder

1-2 dl olivenolie

citronsaft

 

Fjern ribberne fra grønkålen og hak den groft med en kniv.

Hak hvidløgene og riv osten.

 

grønkål og blender. Wanda 1

Kom alle ingredienserne i en blender. Kom olien ved lidt ad gangen og blend til massen er ensartet.

Wanda, som her indvier min nye stavblender,  blender først pinjekernerne, derefter hvidløgene og til sidst grønkålen.

Rør det hele sammen i en skål og tilsæt olie til pestoen er tilpas lind.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Tilsæt om nødvendigt mere olie. Du kan også bruge lidt vand for at spare på fedtstoffet.

 

hvidkålssalat og grønkålspestoSalaten i skålen er en spidskålssalat med grønkålspesto og tang.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 512345