kirstenskaarup.dk

persilleArkiv

søndag

28

december 2014

6

KOMMENTARER

spansk hvidløgssuppe med rosenblade

Skrevet af , Posted in supper

cremet suppe med mandler og hvidløg

hvidløg-mandelsuppe.1

en rød-hvid suppe

Her er en suppe, som passer fint til nytårsmiddagen. Og når man ved, at hvidløg holder både vampyrer og forkølelser på afstand, er det ydermere en grund til at nyde suppen på denne mørke og kolde tid af året. Rosenbladene sender hilsner fra en varm sommer.

Om sommeren kan suppen serveres kold.

hvidlc3b8g-3iran.rosenblade


spansk hvidløgssuppe med rosenblade

100 g løg

2 hele hvidløg, ca. 25 fed

3 spsk oliveneolie

250 g kartofler

6-8 dl grøntsagsbouillon (Herbamare + vand)

50 g mandelmel, evt. malede smuttede mandler

2 dl sojafløde eller anden fløde

citronsaft

2 tsk rosenpeber

tørrede usprøjtede rosenblade (kan udelades)

bredbladet persille

spansk hvidløgssuppe.2spansk hvidløgssuppe.1

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare.

Skær kartoflerne i terninger og kom dem i gryden sammen med 6 dl grøntsagsbouillon. Læg låg på og lad suppen simre 10 minutter.

Purér suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden.

Tilsæt mandelmel, fløde og mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Suppen kan tilberedes dagen før, den skal serveres.

Servér suppen portionsvis og drys med knust rosenpeber, rosenblade og persille.

spansk hvidløgssuppe

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

lørdag

13

december 2014

10

KOMMENTARER

vegetarisk julemad: årets julepaté 2014

Skrevet af , Posted in hovedretter

 julepaté med tak til Søren Gericke og Eva

julepostej Gericke 3

årets juleret

De foregående dage har jeg fundet de “gamle” juleretter frem, men i dag er det en helt ny opskrift.

Pateen er inspireret af Søren Gericke. Jeg var til frokost hos madpusherne Eva og Peter, og Eva var blevet inspireret af en gammel Søren Gericke-opskrift på kyllingepaté. Eva lavede pateen med kikærter, og jeg var straks klar over, at den skulle være årets julepaté. Så  jeg har fået lov at bruge Evas nytolkning, som jeg så selv har broderet en lille smule om på.

Pateen er lidt tør på samme måde som jeg husker kyllingekød. Derfor er den svær at lave vegansk. Kikærterne vil simpelt hen ikke hænge sammen, hvis der ikke er æg i pateen. Eva mener, at det er vigtigt at bruge smør til svitsning og piskefløde til farsen, for at den ikke skal blive tør. Jeg har brugt olie og sojafløde. Men vælg selv.

Følg med i morgen. En lækker forret er på vej!

 

julepostej Gericke

julepaté a la Gericke

300 g kikærter

1 1/2-2 dl sojafløde eller piskefløde

1/2 tsk cayennepeber eller knust chili

1 tsk reven muskatnød

citronsaft

3 æg

fyld:

75 g friske svampe eller 25 g tørrede

25 g skalotteløg

3 spsk olivenolie eller 25 g smør

50 g frosne spinatblade eller 125 g frisk spinat

4 stængler bladselleri

1 tsk tørret estragon

1 tsk tørret basilikum

4 spsk hakket persille

4 spsk klippet purløg

1 æg

 

Sæt kikærterne i blød natten over og kog dem møre i nyt vand 15-20 minutter. Afdryp kikærterne og purér dem i køkkenmaskinen sammen med fløden og krydderierne. Tilsæt så meget fløde at pureen bliver tilpas lind.

Smag godt til med krydderierne, salt og peber. Rør æggene godt ud i farsen.

Sæt kikærtefarsen i køleskabet et par timer.

Tilbered imens fyldet:

Udblød tørrede svampe et par timer. Snit udblødte eller friske svampe i små stykker. Hak skalotteløget.

Svits svampe og løg i fedtstoffet, til løgene er bløde.

Tilsæt spinaten. Snit bladsellerien fint og kom den på panden. Tilsæt krydderurterne og lad grøntsagerne simre et par minutter. Smag godt til med salt og peber, citronsaft og evt. flere krydderurter. Afkøl blandingen lidt og rør det sidste æg i.

Læg halvdelen af kikærtefarsen i en smurt bageform. Læg evt. lidt bagepapir i bunden. Læg spinatblandingen over og læg den sidste portion kikærtefars øverst. Pres farsen lidt sammen og glat overfladen ud med en spatel.

Sæt pateen i en 200 grader varm ovn og bag den ca. 45 minutter.

Læg pres på pateen og lad den stå et par timer eller gerne til næste dag.

Varm pateen op i ovnen inden serveringen og servér den med brunede kartofler og bagte eller kogte kartofler.

Giv evt. også en sovs til samt rødkålssalat, se ndenfor.

Hvis du vil have sovs til, så vælg min superhurtige cognacsovs eller Jamie Olivers veganske.

 

kikærtepostej med sprød overflade

kikc3a6rtepostej-3

Hvis du er ude efter en juleret, der er lidt mindre arbejdskrævende, så prøv denne kikærtepostej.

Se opskriften her.

 

nissens egen rødkålssalat

rødkålssalat m nisse

Se opskrift på salaten her.

 

julepostej Gericke 2

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

fredag

5

december 2014

15

KOMMENTARER

selleritærte m dijonfløde og kapers

Skrevet af , Posted in hovedretter

selleri svøbt i pikant sennepsfløde

selleritært.3

selleritært.4selleritærte.1


En tærte med selleri. Hmmmm …. det lyder lidt spøjst. Men prøv den. Jeg tror, du bliver overrasket. Jeg er blevet inspireret til tærten af en af mine yndlingssalater, den franske sellerisalat med fintsnittet selleri i mayonnaise rørt med sennep. Sennep og selleri er nemlig et rigtig godt makkerpar.

Der er forslag til tre forskellige slags tærtebunde, så kan du vælge efter smag og behag – eller travlhed.

 

tærtebund 1:

100 g sigtet speltmel

100 g fuldkornshvedemel

1 tsk salt

100 g smør

ca. ½ dl vand

eller

tærtebund 2 (vegansk):

100 g grahamsmel

125-150 g hvedemel

1 tsk salt

1 tsk bagepulver

½ dl olie

ca. 1 dl vand

eller

tærtebund 3:

4 plader frossen butterdej

 

fyld:

1/2 kg renset selleri

2 stængler bladselleri

2-2 1/2 dl sojafløde

4 spsk olivenolie

ca. 2 spsk dijonsennep

ca. 2 spsk hakkede kapers

1 bdt persille

evt. havesyre

evt. store kapers m stilk

 

selleritærte

Ælt dejen sammen til den valgte tærtebund. Hvis du ikke spiser smør, så vælg bund nr. 2. Hvis du gør – og det skal gå hurtigt – så vælg tærtebund nr. 3.

Lad den valgte dej hvile i køleskabet en halv times tid. Tø frossen butterdej op.

Høvl sellerien i 1-2 millimeter tynde skiver på et mandolinjern.

Læg skiverne i kogende vand. Sluk for varmen og lad sellerien ligge i vandet 2 minutter. Afdryp dem.

Skær bladsellerien i tynde skiver.

Rør fløden med olie, sennep og hakkede kapers. Smag til med salt, peber, sennep og kapers. Hak persillen og rør den i fløden.

Rul den valgte dej ud og læg den i en tærteform beklædt med bagepapir. Prik dejen med en gaffel og forbag den i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.

Læg skiverne af selleri i lag på den forbagte bund. Fordel sennepsfløden mellem lagene og afslut med et lag fløde øverst.

Læg skiverne af bladselleri på tærten i et pænt mønster og sæt tærten i ovnen.

Bag tærten til den er gylden, ca. 25 minutter.

Læg evt. nogle store kapers på tærten ved serveringen og drys evt. med lidt havesyre eller anden krydderurt.

Servér fx rødløgskompot til tærten sammen med en quinoasalat.

 

du kan også bage tærten i små forme

selleritærtersmå

 

rødløgskompot

rødkøgskompot

Se opskrift på løgkompotten her.

 

quinoasalat med oliven, gulerod og grønt

quinoasalat-med-pesto

Se opskrift på salaten her.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 1312345...10...Sidste »