kirstenskaarup.dk

perlespeltArkiv

onsdag

18

juli 2018

6

KOMMENTARER

farserede løg med chunky tomatsovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

fyld de bamsebuttede løg

Hvad giver man uventede gæster? Ja, skal man tro en kendt reklame, er det kaffe. Men når det er store sultne mandfolk, må der lidt mere fast føde til.

Jeg fik for nylig med kort varsel besøg af tre gode venner, og så måtte jeg jo kigge dybt i køleskabet. Heldigvis havde jeg et bundt nye, store runde og gule løg liggende. Og de ventede faktisk kun på en god anledning til at blive nydt.

Men løg var ikke helt nok. Så jeg måtte tænke mig om. Heldigvis havde jeg en portion paté fra min kommende bog, “Frække deller & bæredygtige bøffer” til overs. Der var dog ikke levnet nok til, at det kunne udgøre en hovedret, så jeg brugte resten som fyld i løgene, efter at de var halvt bagte. Det er et godt eksempel på at bruge rester på en kreativ måde.

.

Hvis du bruger de rigtig store, runde løg, som jeg har gjort her, så skær dem igennem i to halvdele og bag dem halvfærdige, inden du fylder dem med farsen.

Har du derimod mindre eksemplarer, så skær toppen af og kom fyldet ned i løget, når det er halvbagt og udhulet. Sæt toppen på og bag løgene færdige.

Du kan naturligvis bruge alt muligt andet fyld end det, jeg foreslår her. Hvis du i søgefunktionen th. leder efter “frikadeller” eller “bøffer”, kommer der mange opskrifter på plantefars.

Men måske står du selv med en rest plantefars, som du kan bruge til dette formål. Du kan også lave dobbelt portion plantefars, hvis du alligevel laver fars til frikadeller eller bøffer. Gem i givet fald halvdelen og brug dem til disse løg næste dag. En helt anden og meget nem udvej er at vælge en af de nye plantefarser, man kan købe.

.

Jeg bruger løg i stort set alle retter – måske lige med undtagelse af desserter! Løg er fantastiske til at danne smagsmæssig rygrad i en ret, men de kan sandelig også klare sig lidt længere fremme i geledderne. Løg kan med stor fornøjelse spises som hovedret. Det håber jeg, du vil give mig ret i, når du har smagt disse farserede løg. Men løg er også skønne fx i en tærte som løgtærte med gorgonzolacreme.

.

romescosovs

En grofthakket spansk tomatsovs, romesco, med nødder og mandler passer fint til de fyldte løg.

.

farserede løg med tomatsovs

100 g perlespelt eller andre hele korn

4 store løg, ca. 600 g

koldpresset olivenolie

50 g hel boghvede

1/2 dl plantefløde

3 spsk fintsnittet estragon (eller den krydderurt efter smag)

50 g fuldkornsrismel, majsmel eller kikærtemel

1-2 spsk misopasta (se evt. om miso her)

tamari

citronsaft

salt, friskkværnet peber

.

Kog kornene møre i vand, der dækker, ca. 20 minutter. Afdryp kornene.

Skær store løg igennem og læg dem i et smurt ovnfast fad med skærefladen nedad.

Hvis du bruger flere mindre løg, så bag dem hele og skær senere toppen af.

Pensl løgene med olivenolie og forbag dem i en 200 grader varm ovn 15 minutter.

Tag de inderste 3-4 lag ud af de halve løg (eller skær toppen af mindre løg og tag noget af ”indmaden” ud).

Hak det udtagne løg og rør det sammen med de hele kerner, det meste af boghveden (gem 3-4 spsk til pynt), plantefløde, estragon, mel og misopasta (rør evt. misoen ud i lidt plantefløde eller vand, hvis den er meget fast). Tilsæt også et par spsk olie.

Rør fyldet godt sammen og smag til med tamari, citronsaft, salt og peber. Fyldet skal virkelig smage af noget.

Top fyldet op i de halve løgskaller (eller udhulede løg) og pres de resterende boghvedekerner ned i farsen.

Hvis du har fyld til overs, så bag det i en form for sig. Det passer fint som pålæg.

Dryp med lidt olivenolie og bag løgene færdige endnu 15-20 minutter.

Drys med lidt mere estragon ved serveringen.

.

 

.

 

Share

onsdag

25

oktober 2017

2

KOMMENTARER

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

når korn er = med kærlighed til kloden

Jeg elsker risotto! Men retten behøver ikke nødvendigvis at laves med ris. Ikke fordi jeg har noget imod ris. Men ris er en meget vandkrævende plante, der dyrkes i områder af kloden, hvor vand ofte er en mangelvare. Derudover skal risen fragtes over lange afstande, hvilket belaster klimaet yderligere.

Derfor giver det god mening at bytte risen ud med korn, som er dyrket i Danmark. Her i landet putter vi 80% af vores korn i dyr, der senere bliver spist af mennesker. Det giver til gengæld ingen mening.

Hele korn er en fantastisk fødevare, der indeholder både proteiner, vitaminer og mineraler. Vil du være dækket helt ind med proteiner i en middag med spelt-“otto”, så servér en salat med bønner (udelad risene) eller linser som forret eller som tilbehør.

Jeg har brugt perlespelt til retten, men du kan også vælge perlebyg eller hel hvede.

En risotto eller spelt-“otto” er en ret, der er hurtigt lavet, så den er god at gribe til på en travl dag.

.

salat med bønner og masser af kerner og “krudt”

Servér fx denne salat med spidskål, edamamebønner,  græskarkerner, sesamfrø og gojibær til “otto”en (udelad risene).

.

valnødder og “oste”-sovs giver smag til “otto”en

Spelt-“ottoen” får smag af krydderurter, valnødder og “oste”-sovs. Lidt syrlighed i form af limefrugt er også en god idé.

.

beder i flere farver

Indtil for nogle år siden spiste vi mest beder som rødbede. Nu har vi også fået gule beder og de bolsjestribede.

Billedet er fra et marked i Malmø. Som det ses, kalder svenskerne de stribede rødbeder for polkabetor.

Jeg har valgt strimler af gul bede til “otto”en, men du kan også bruge de bolsjestribede. Du skal dog være opmærksom på, at de mister det meste af de smukke røde striber, når de varmes op. Bruger du rødbeder, bliver retten naturligvis rød.

.

gærflager til “oste”sovsen

Der skal ost – eller dét der ligner – til en spelt”otto”.  Da mange i disse år vælger at droppe mælkeprodukterne og dermed også osten, foreslår jeg, at man smager plantefløde eller plante-creme fraiche til med gærflager, der giver en lidt ostet smag. Flagerne giver smag men er også meget næringsrige. Læs mere om gærflager her. Flagerne købes i en helsekostbutik.

Hvis du spiser mælkeprodukter, kan du til sovs røre gorgonzolaost op med plantefløde eller anden fløde.

 .

Denne ”otto” kan laves mere eller mindre ”våd”. Nogle foretrækker den nærmest suppe-agtig. Jeg foreslår en mellemting, hvor der er lidt væde med, når retten serveres.

.

spelt-”otto” med gule beder, “oste”creme og valnødder

(4 personer)

 

400 g gul bede

salt

4 spsk citronsaft

75 g skalotteløg

2 fed hvidløg

2 spsk oliven- eller rapsolie

300 g perlespelt (evt. ris)

6-8 dl grøntsagsbouillon

faste pærer

salt, friskkværnet peber

2 dl havre- eller sojafløde

4 spsk gærflager

25 g hakkede valnødder

50 g vegansk parmesanost eller anden tør ost

friske krydderurter, fx brøndkarse og timian

evt. 4 skiver limefrugt

 

Skær beden i tændstikstore stykker (julienne). Drys med lidt salt og lad dem stå 5 minutter. Skyl saltet af og vend stykkerne i citronsaft.

Hak løg og hvidløg. Svits dem i olien, til de er let gyldne.

Tilsæt spelten og svits den med et øjeblik. Hæld bouillonen ved lidt ad gangen. Læg låg på gryden og lad spelten simre til den er ”bidefast”, ca. 15 minutter.

Lav imens “oste”sovsen: rør fløden med gærflagerne og 1 spsk citronsaft. Smag til med salt og peber.

Skær pærerne i små terninger og vend dem i spelten sammen med bederne lige inden serveringen, så de blot varmes igennem. De må ikke blive bløde.

Smag til med salt, peber og citronsaft.

Servér ”ottoen” portionsvis med sovsen på toppen (sovsen skal ikke varmes). Drys med valnødder, evt. reven ost og masser af krydderurter, gerne brøndkarse og timian. Læg evt. også en skive lime ved retten.

.

 

 

Share

mandag

18

september 2017

10

KOMMENTARER

salat med kulørte beder, linser, perlespelt og sprød tang

Skrevet af , Posted in salater

.

når hele verden ser grøn ud

det grønne ekkokammer

Mon ikke mange af os går rundt i vores egne små illusionsbobler? Jeg gør i al fald. Jeg har det ligesom ærterne i H.C. Andersens eventyr “Fem i en ærtebælg”. De små søde væsener levede hele deres liv i den grønne, beskyttende bælg – og så troede de, at hele verden var grøn!

Det tror jeg også engang imellem, når alle mine “venner” på Facebook, Instagram eller andre steder også snakker om den grønne dagsorden, bliver veganere og poster lækre billeder af smuk og grøn mad. MEN: det er desværre kun en alt for lille del af sandheden. Stadig bliver milliarder af dyr pint og plaget over hele kloden, for at mennesker kan få stillet deres trang til kød. Alene på en enkelt slagterifabrik i Tyskland bliver der hver dag slagtet 26.000 svin – og fabrikken drømmer om at komme op på 30.000. Jeg mærker lidelsen og angsten hos de dyr.

Vi står med mere end halvdelen af fødderne ude over afgrunden og kan alligevel ikke se den katastrofekurs, vi er på med hensyn til klodens tilstand. Tunnelsyn og skyklapper er en dårlig kombination, når det gælder klodens fremtid. Verden kan ikke bære denne perverterede form for fremstilling af “mad”.

Men der er heldigvis grønne “pletter” rundt omkring. Mange unge mennesker nægter at være med til at ødelægge kloden yderligere og bliver veganere. Ved Ungdommens Folkemøde for nylig på Frederiksberg siger 17årige Jonathan til Politiken: “Jeg drømmer om, at vi alle bliver lidt bedre til at tage den globale opvarmning alvorligt … Regnskove bliver fældet hver eneste dag, fordi vi skal producere foder til kvæg, så vi kan få kød på tallerknen. Den overproduktion er enormt belastende for klimaet … Vi bør begrænse produktionen, og det starter med, at vi alle er mere bevidste om, hvad vi spiser.”

.

tal ordentligt

Men går det hurtigt nok? Nej! Derfor er det fuldt forståeligt, at nogle synes det går alt for langsomt og bliver meget vrede over, at vi bliver ved med at vende det blinde øje til – ikke mindst når det gælder den måde, vi behandler dyrene på. Men jeg mener ikke, det er nogen farbar vej at angribe svinebønder, slagtere og kødspisere, hverken verbalt eller korporligt.

På de sociale medier foregår der i øjeblikket en krig mellem veganere og kødspisere. Det fyger med udtalelser som mordere og syge so, hjerneskadet og grøntsagsluder. En gruppe veganere har lavet et “angreb” via Facebook på en slagter i Albertslund, og den ene gruppe har ikke noget at lade den anden høre. Det er ikke den vej vi skal gå. I situationer som disse tænker jeg altid på Michelle Obama, der klogt sagde: “When they go low, we go high”. Og med “vi” mener jeg vegetarer og veganere.

Da kødspisning er en gennem årtusinder indgroet vane, tror jeg kun, der er én ting, der virkelig rykker, og det er at servere velsmagende alternativer til mad med kød. Det er jo sådan, at mennesker hovedsagelig er afhængige af kød på grund af umami-smagen. Men dén smag fås også fra masser af vegetabilske produkter. Det har der bare ikke været meget fokus på før nu, hvor hjerneforskningen har vist, hvad det er, der gør os glade og tilfredsstillede efter et måltid mad: det er de fire grundsmage (salt, sødt, surt og bittert) + umami samt konsistens og “mundfølelse”. Det er kort sagt mad, der stimulerer alle sanser, mad som dufter, mad som er smuk, mad som smager.

.

mad med rødder i fremtiden

Jeg har været så heldig at få leveret en stor portion rødder fra grøntsagsavlerne ved Lammefjorden, der især er kendt for deres gulerødder. Men disse røde, gule og stribede beder er bestemt også værd at stifte bekendtskab med.

Hvad kan man så bruge de dejlige rødder til? Ja, man kan fx bage dem og spise dem som tilbehør til frikadeller og postejer – eller man kan lave en salat af bagte rødder og blande med fx bagt blomkål og forskellige grønne salatblade. Og nu er hasselnødderne klar til at blive plukket – hvis altså ikke de travle egern har snuppet dem alle sammen. Men har du adgang til friske hasselnødder så servér sådan en bagt salat med en hasselnøddedressing og masser af friske hasselnødder i skiver, som ristes let på en tør pande.

.

en salat med rå beder

Jeg har valgt at lave en salat med rå beder (gule og stribede beder plus rødbede). Hvis salaten skal være rigtig lækker, er det vigtigt, at skiverne er papirtynde. Ellers lad dem ligge et øjeblik i kogende vand, så de bliver en smule varmebehandlede men stadig bevarer sprødheden.

Jeg har drysset salaten med sprødstegt tang. Den kan dog sagtens undværes, men tang er leveringsdygtig med rigtig mange mineraler og sporstoffer samt proteiner. Så det er en god idé at tænke masser af tang ind i den daglige kost. Foruden den tørrede tang fås nu produkter som tangsalt, tangpesto og tangsennep, som jeg har brugt i denne dressing. Men du kan også bruge en hvilken som helst anden sennep. Se mere om tangprodukterne hos DanskTang.dk.

.

supersund tang

.

en proteinrig salat

Denne salat egner sig godt som tilbehør til en hovedret, der ikke er særlig proteinrig. Her er både linser og hele korn. Jeg har brugt perlespelt, men du kan også vælge andre hele korn som hvede, perlebyg, perlerug, boghvede etc.

Linser og korn kan koges samtidig i samme gryde, så salaten er ikke særlig tidkrævende.

.

salat med kulørte beder, linser, fuldkorn og sprød tang

(4 personer)

50 g perlespelt eller perlebyg

50 g linser

300 g beder: røde, gule og/eller stribede

2 stængler bladselleri

50 g rosiner

25 g græskarkerner

en håndfuld grønne salatblade

evt. tørret savtang

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk limesaft

1 fed hvidløg

1 spsk røget tangsennep eller dijonsennep

salt, friskkværnet peber, rørsukker

.

Kog korn og linser sammen i ca. 20 minutter. Afdryp og afkøl dem.

Skær de valgte beder i papirtynde skiver på et mandolinjern. Hvis du – ligesom jeg – ikke bryder dig om rå (rød)beder, så hæld kogende vand over skiverne og lad dem stå 5 minutter. Vær dog opmærksom på, at den stribede rødbede nemt mister sin fine røde farve.

Snit bladsellerien med bladene fint.

Bland korn, linser, beder, bladselleri, rosiner og græskarkerner med en håndfuld grønne salatblade.

Rør olie og limesaft sammen. Tilsæt presset hvidløg og sennep efter smag. Smag til med salt, peber og limesaft – og evt. mere sennep og/eller et lille drys sukker.

Du kan også drysse med ristet tang. Rist i så fald fx savtang i lidt olie på panden, til det er sprødt.

.

 

 

Share
Side 1 af 912345...Sidste »