kirstenskaarup.dk

påskesuppeArkiv

mandag

10

april 2017

6

KOMMENTARER

skærtorsdagssuppe – suppe af vilde planter

Skrevet af , Posted in supper

.

15. april 2017

.

fremmed mad smager bedst

Hvis du efter en masse madlavning i påsken trænger til lidt forkælelse og glæden ved ar få maden serveret, kan du i den kommede uge gå i byen og spise spændende mad til en billig penge. Jeg vil selv være med to forskellige steder.

På torsdag den 20. april vil jeg kl. 17 præsentere min nye bog “Supper & Co.” i Café Sonja i Saxogade 86-88 på Vesterbro i København.

.

Samtidig serverer cafeen tre forskellige supper fra bogen. Så kom forbi og smag på en orientalsk gazpacho og en mexikansk bønnesuppe for 70,- kr. Dertil kan man ekstra købe en dessert af lakrids-is og jordbærsuppe.

Du kan også kigge i den nye suppebog, som tilbydes til en speciel gunstig pris denne dag.

Og hvis du kigger forbi, kan du ikke mindst købe ind i butikken “Løs Market”, som jeg tidligere har skrevet om. Løs Market ligger lige overfor Café Sonja. Her kan du købe alverdens gode produkter i økologisk udgave, og du kan få nøjagtig den mængde, du har brug for.

.

folkekøkkenet fortsætter den 23. april

Foreningernes Folkekøkken i Rudersdal Kommune, som serverer en kødfri middag den sidste mandag i måneden, har næste arrangement den 23. april.

Af praktiske årsager har vi været nødt til at flytte middagen til en søndag i stedet for den sædvanlige mandag. Søndag den 23. april serverer Vegetarforeningen middag i Mantziusgården i Birkerød kl. 18.

Du kan melde dig til begivenheden ved at indbetale beløbet for middagen kr. 50,- (kr. 25,- for børn) pr. mobilpay til ovenstående nummer.

.

 


.

en suppe der byder påsken og foråret velkommen

I gamle dage spiste man til påske en suppe, som blev kaldt Skærtorsdagssuppe. Den bestod af alle de vilde skud, man kunne finde i naturen til påske, og det skulle helst være mindst syv forskellige.  Suppen var et hårdt tiltrængt tilskud af vitaminer og mineraler efter en lang vinter fattig på friske grøntsager. Dengang kendte man ikke til køle- eller fryseskabe. Alle de grove grøntsager som kål, kartofler og rodfrugter blev opbevaret i en jordkule, og de sartere grøntsager som grønne bønner og ærter blev saltet for at holde sig nogle måneder ind i vinteren.

Det betød, at der ikke var mange vitaminer tilbage i grøntsagerne sidst på foråret. Derfor var det fantastisk med alle de grønne, vilde planter, der kæmper sig op af jorden i det tidlige forår og leverer betragtelige mængder gode næringsstoffer, især C-vitamin.

I dag kan vi få friske grøntsager året rundt, men mon ikke mange alligevel godt kan bruge en ordentlig sundheds-booster lige nu, hvor forårstrætheden kan melde sig. Skærtorsdagssuppen er powerfood fra længe før, det begreb blev opfundet!

.

ramsløg

Ramsløg er for alvor blevet populære, efter at det nye nordiske køkken har slået rødder. Og det er en urt, der beviser, at småt er godt.

Ramsløg indeholder de aktive stoffer alliin og allicin, som også findes i hvidløg. Ramsløg har da også samme gode egenskaber som hvidløg: de er antioxidante, antiinflammatoriske, immumstyrkende og blodtrykssænkende. Og så indeholder ramsløg mange gange flere C-vitaminer end citroner.

.

en lille blomst må man ha’ …

… sagde H.C. Andersen. Og en lille forårsblomst eller to på Skærtorsdagssuppen pynter og signalerer forår. Men vær helt sikker på, at de blomster du vælger, er spiselige. Er du i tvivl, så udelad dem og brug krydderurter i stedet.

OBS: vær opmærksom på at kun tallerkensmækkerne og stedmoderblomsterne på billedet er spiselige. De andre er KUN til pynt. Men du kan fx også vælge ramsløgblomster, mælkebøtteblomster, gul snerre, gederams, bellis, morgenfrue etc.

.

skærtorsdagssuppe

(4 personer)

1 l vilde urter: skvalderkål, mælkebøtteblade, brændenælder, ramsløg, sødskærm, løgkarse etc.

100 g løg

2 fed hvidløg (hvis du ikke bruger ramsløg)

2 spsk kokos- eller rapsolie

100 g kartofler

8 dl grøntsagsbouillon

ca. 2 dl soja quisine eller anden fløde

salt, friskkværnet peber

1-2 spsk citronsaft

vilde blomster eller krydderurter til pynt

 

Overhæld brændenælderne med kogende vand. Så brænder de ikke mere. Snit alle urterne og fjern evt. grove stængler.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien et par minutter.

Tilsæt urterne og bouillonen. Læg låg på gryden og lad suppen simre ca. 8 minutter.

Blend suppen og tilsæt fløden. Smag til med salt, peber og citronsaft. Måske skal der også lidt mere bouillon i.

Servér suppen portionsvis og pynt evt. med grønt og/eller blomster.

.

tip

Du kan lave suppen med ramsløg alene – eller en blanding af brændenælder og skvalderkål.

 

et lille brød til suppen

Hvis du vil servere brød til suppen, kan jeg anbefale de æltefri ciabattaboller.

Du skal blot røre dejen sammen og lade den hæve natten over. Nemmere boller fås ikke – og de egner sig til frysning (hvis der bliver nogen tilbage!).

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

torsdag

2

april 2015

4

KOMMENTARER

frittata med porrer og kartofler

Skrevet af , Posted in hovedretter

6. april 2015

 

ramsløgsuppe

ramsløgsuppe.II

Påskesolen skinner skønt på alle de små nye ramsløg og alle os andre. Længe før normalt er ramsløgene allerede nu så store, at man kan plukke til en hel suppe.

I gamle dage havde man tradition for at spise en suppe med vilde urter i påsken. Dengang kneb det slemt med C-vitaminer og andre vigtige stoffer her sidst på vinteren, så kroppen hungrede efter vitalitet og ny næring i det spæde forår.

Sådan er det sikkert stadig for nogle, men ellers kan man bare nyde suppen og dens egen velsmags skyld.

Se opskriften her.

Se også påskesuppen nedenfor.

 

ramsløg

påskesuppe med vilde urter

Her er en virkelig revitaliserende og rensende suppe med årets første vilde planter. De første vilde skud er smækfyldte med C-vitaminer og en masse mineraler og sporstoffer. Hvis du lytter efter, vil du høre hver eneste celle kalde på de livgivende stoffer.

I gamle dage spiste man suppen Skærtorsdag. Derfor kaldes den også skærtorsdagssuppe.

 

Svits et hakket løg og 4 fed hvidløg i et par spsk olie.

Snit 1/2 l helt nye skud af skvalderkål, brændenælder, mælkebøtter og ramsløg – og evt. andre vilde spiselige planter, fx syre.

Skær 4 kartofler i små terninger og kog suppen i 7-8 dl grøntsagsbouillon 8-10 minutter.

Smag til med citronsaft, salt og peber – og måske et nip sukker. Du kan også tilsætte reven ingefær til suppen – så bliver det en ren “gå-væk-gigt-suppe”.

.


5. april 2015

 

glædelig påske!

engel.påske

Sidste år i påsken dækkede sneen jorden i mine nærmeste omgivelser. I år stråler solen fra en skyfri, omend kold, forårshimmel. Smukkere kan det ikke blive på en dag, hvor Jesus, ifølge legenden, stod op af graven.

I år sitrer mine omgivelser af spirende forår. Det er kun nattefrosten, der får knopperne til endnu at skutte sig, inden de folder sig helt ud. Fra mit vindue ved fjorden har jeg i disse dage udsigt til de smukkeste solnedgange.

 

solnedgang-Kregme

 

i tusmørket kommer rådyrene

rådyr

På bagsiden af huset – modsat de smukke solnedgange – kan jeg betragte rådyrene, der dukker op i tusmørket. Lige nu har de kastet sig over de første spæde knopper af de vilde hindbær.

Velbekomme til rådyrene – og til alle jer der nyder en dejlig grøn påskefrokost.

 


2. april 2015

 

en italiensk æggekage

frittata

Æg hører påsken til, så her er en hurtig ret med masser af æg. Det er den italienske æggekage frittata. I Spanien hedder retten tortilla.

Frittataen kan spise som frokostret – eller som hovedret med et par salater til.

I denne frittata er kartofler, porrer og løg, men man kan komme mange forskellige grøntsager i æggekagen, se under tip nedenfor.

 

frittata med porrer og kartofler

150 g renset porre

100 g løg

4 fed hvidløg

1/2 kg kartofler

2-3 spsk friske salvieblade

6 æg

2 dl sojafløde eller anden fløde

 

porrerkartofler-i-metalkurv

Skær porrer, løg, hvidløg og kartofler i meget tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern.

Bland alle grøntsagerne sammen og tilsæt et drys salt og peber. Riv salviebladene i stykker og bland dem i.

Læg grøntsagerne i en smurt ovnfast form.

Pisk æggene sammen med fløden. Tilsæt et drys salt og peber.

Bag frittataen i en 190 grader varm ovn, til overfladen er gylden,ca. 40 minutter.

 

tip

Kartofler og porrer kan erstattes af artiskokhjerter og frisk spinat. Overhæld spinaten med kogende vand og pres væden ud, inden den tilsættes æggeblandingen.

Du kan tilsætte skivede, svitsede svampe til frittataen.

 

frittata som pålæg

 

frittata-på-brød

Et stykke kold frittata smager dejligt på et stykke rugbrød. Her har “æggemaden” fået følgeskab af radiser, agurk, tomat og ærtespirer.

 

salat med edamamebønner

salat-m-hestebc3b8nner-1

Servér fx en salat med edamamebønner og kapersdressing til æggekagen.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 12 2013 – nyt liv til gamle kartofler

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. marts 2013

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m e n s  v i  v e n t e r  p å  g r ø n t

.

.

om 2 måneder er der asparges …

… indtil da må vi nøjes med importeret grønt, hvis vi vil have afveksling til kål og rodfrugter.

Lige nu er der gode økologiske squash fra Italien, så her i påskekulden vil jeg anbefale en varm squashsuppe med ærter.

Desværre må ærterne komme fra frostboksen.

.

squash/ærtesuppe med ingefærfløde

squashsuppe m ærter.2

.

150 g løg

4 spsk olivenolie

200 g kartofler

8-9 dl grøntsagsbouillon

300 g squash

100 g bælgede ærter (evt. frosne)

ca. 1 ½ dl sojafløde eller anden fløde

2-3 spsk citronsaft

2-3 spsk reven ingefær

 

Hak løgene og svits dem i olien, til de er bløde.

Skær kartoflerne i terninger og kom dem i gryden. Hæld bouillonen ved og kog suppen 5 minutter.

Høvl et par tynde skiver af den grønne skal på en af squashene. Skær dem i millimetertynde strimler og læg dem i isvand. Sæt dem til side.

Skær squashene i terninger og kom dem i gryden sammen med ærterne (gem 3 spsk ærter til pynt). Kog suppen endnu 5 minutter.

Lad suppen afkøle lidt og purér den i blenderen. Tilsæt 1 dl fløde og evt. mere væde, hvis du ønsker suppen tyndere.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Smag den sidste halve dl fløde til med reven ingefær, salt og peber.

Servér suppen i fire tallerkener eller skåle. Sæt ingefærfløden på suppen med en ske. Afdryp de rå squashstrimler og pynt suppen med dem og resten af ærterne.

Suppen kan nydes varm eller kold.

.

. 

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. marts 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

i d e e r  t i l  p å s k e f r o k o s t e n

.

æg

.

grøn påske

Længere nede på siden er der ideer til påskens festmad, hvis du er til grøn påske.

Du kan få flere ideer, hvis du klikker her. Og der er jo rigtig mange andre ideer rundt om på bloggen.

Kig fx på billederne i sidemenuen. Der er rigtig mange gode forslag, der egner sig til både frokost og middag.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. marts 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

b i l l  g a t e s  e r  m e d  o s

.

video1-bg

.

bill gates går ind i kampen om alternative proteiner

På siden “The Gates Notes” kan man læse om Bill Gates’ syn på produktion af fødevarer og muligheden for at mætte alle munde på kloden. Bl.a. kan man på siden læse:

“The farm-to-table process hasn’t changed much over the last 100 years. Innovation in this sector has tremendous market potential.”

Som den forretningsmand Bill Gates er, ser han først og fremmest markedspotentialet i at udvikle alternativer til kød fra dyr.

Det kan jeg kun hilse velkomment. Alt hvad der kan spare lidelser for dyr og ødelæggelse af kloden er fantatiske tiltag.

Dér hvor jeg måske ikke er helt enig med Gates er i hans forslag om at lave “kunstigt” kød. Ligegyldigt hvad det kunstige kød er lavet af, synes jeg det er en dårlig idé at efterligne kød.

For mig gælder det om IKKE at få noget, der smager som kød. Tværtimod! Grøntsager og andre vegetabilske produkter indeholder jo fantastiske smagsoplevelser.

Men hvis andre vil erstattte kød fra levende væsener med kunstigt fremstillet kød, der smager af gris, kylling eller ko er det naturligvis et fantastisk skridt fremad, som man kun kan hilse velkommen.

.

plate1

På “The Gates Notes” er der gode argumenter for at tænke om i landbrugssektoren. På grafen ser man, hvor meget energi, der spares, ved at gå over til “Beyond meat”.

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. marts 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n d n u  e n  k l a s s i k e r

–  n u  p å  d e n  g r ø n n e  m å d e

.

boller i karry

boller i karry.1.

Jeg skrev i går om den gamleklassiker, selleribøf, der lever i sin helt egen ret, skønt mange mener, at en bøf skal være af kød. Det er jeg selvfølgelig helt uenig i. 

Se her, hvad Lone, en af bloggens læsere skrev i går:

“Denne selleribøf kan kun anbefales i de mest rosende vendinger, jeg spiste den første gang som nytårsmiddag for et par år siden, og jeg skrev dengang begejstret til dig, og fik det sødeste svar igen, tak for det 🙂 Siden har jeg spist den flere gange med forskelligt tilbehør, og hver gang bliver den bare så lækker, jeg kan roligt sige, at den hører til mine livretter, og jeg anbefaler den (og din blog) til alle, der gider høre på mig. MUUUUMS!
Kærlig hilsen Lone”

.

I dag vil jeg anbefale en anden god gammel, dansk traver, nemlig boller i karry. Denne gang på den grønne måde. 

Klik på et af billederne, så får du opskriften.

.

boller til karry.2

boller i karry.2

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. marts 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e a r t h  h o u r

.

logo

.

hjælp klimaet

I dag opfordrer Verdensnaturfonden (WWF) til, at vi alle sparer på energien for at hjælpe vores syge klima.

Earth hour er verdens største klimakampagne. I løbet af dette døgn slukker milliarder af mennesker og virksomheder verden over for strømmen 1 time. Det alene kan ikke redde klimaet, men den øgede bevidsthed kan være med til at nogle foretager blivende ændringer i livsstilen, der virkelig batter.

Der findes utallige tiltag. Man kan lade bilen stå og cykle eller gå i stedet. Man kan huske at slukke lys og andre energikilder, hver gang, de ikke skal bruges.

Man kan også – som Gitte Seeberg anbefaler i kampagnen – indføre 2 kødfrie dage om ugen. Det glæder mig rigtig meget, at denne opfordring nu kommer fra Verdensnaturfonden. To kødfrie dage er en god begyndelse. Når man opdager, HVOR skøn den grønne mad er, kommer der snart flere til. Til glæde for klimaet, dyrene og kroppen.

Hvis du vil gøre en forskel, kan du også gå ind på Verdensnaturfondens hjemmeside og give dig selv eller andre en udfordring.  Klik her.

.

dansk klimavenlig klassiker

Vil du starte med at ændre spisevaner, så kan det være en god idé at begynde med en god gammel dansk klassiker, som er super klimavenlig.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

selleribøf med løg og kapers

selleribøf m.kapers.2.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. marts 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

i d e e r  t i l  g r ø n  p å s k e m a d

.

vagtelæg pil.

påsken nærmer sig

Selv om det måske bliver en hvid påske udendørs, kan man jo godt spise grønt indendørs.

Påsken byder traditionelt på frokoster og god mad, så her er et par ideer til påskefrokosten.

På torsdag – skærtorsdag – kommer den nye menu med opskrift på en svampeterrine, som også er dejlig påskemad.

Klik på billederne, så får du her opskrifter på:

.

avocado med tangkaviar                                                artiskoksalat med vagtelæg

.

avocado med tangkaviar

artiskoksalat.2

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

porre/kartoffeltærte på bund af rygeost                                croque monsieur

porretærte 1

croque monsieur

.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. marts 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m e n s  v i  v e n t e r  p å  d e

 

n y e  k a r t o f l e r

.

.

kartofler og løg

.

løg på vægt

hvidløg.3

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

trætte kartofler får nyt liv

Mens vi venter på de nye kartofler – suk, de synes langt væk lige nu – kan man sørge for, at de gamle og lidt trætte knolde kommer i godt selskab. Så er kartoflerne nemlig stadig en nydelse.

Denne uges kartoffeltærte er lagt sammen med spinat, løg, hvidløg og mozzareallaost til en slags lasagne – uden pastaplader ganske vist.

.

kartoffellasagne.løg

Hårdt stegte løg og hvidløg giver fin smag til kartoflerne sammen med spinat og ost.

.

kartoffellasagne.5

“Lasagnen” ligger lag-på-lag med kartofler, løg/hvidløg, spinat og mozzarellaost.

.

den færdige “lasagne” er sprød og gylden

kartoffellasagne

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartofler elsker korn

squashsalat m. perlebyg 2

En salat med hele korn passer perfekt til kartoffeltærten. Proteinerne i de to produkter supplerer hinanden.

Ugens salat er desuden med squash, peberfrugt, tranebær og valnødder.

.

squash 1

peberfrugter

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffel”lasagne”

kartoffellasagne.4

Kartoffel”lasagnen” er en nem og lækker ret med de gamle kartofler.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg m. squash, tranebær og timiandressing

squashsalat m. perlebyg

En salat med hele korn passer godt sammen med kartofler. Så er proteinerne godt dækket ind.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 212