kirstenskaarup.dk

oreganoArkiv

fredag

22

april 2016

0

KOMMENTARER

za’atar – sesam- og urtedrys

Skrevet af , Posted in tilbehør

en duft og smag af Orienten

zaatar.2

Za’atar er et drys, der giver ekstra pift til salater og supper. Det kan også drysses på hummus eller yoghurt, og det kan bages med i brød.

Drysset består af tørrede krydderurter efter smag. Oprindeligt var det timian eller oregano, men man finder også za’atar med basilikum og/eller merian. Desuden er der sesamfrø og det mellemøstlige krydderi sumac i drysset. Spidskommen og fennikel tilsættes også ofte. Du kan altså fremstille din egen za’atar efter smag og behag.

Stort set hver familie i Mellemøsten og Centralasien har deres egen opskrift, der ofte holdes hemmelig og vogtes som den hellige gral!

Hvis du ikke kan finde det let syrlige krydderi, sumac, så tilsæt lidt reven citronskal eller rist 2 spsk frisk citrontimian sammen med frøene.

 

za’atar

2 spsk sesamfrø

1 spsk spidskommenfrø

2 spsk tørret oregano og/eller timian

1/2 spsk sumac

salt, peber

 

zaatar.1

Rist sesamfrø og spidskommenfrø på en tør pande.

Stød den eller de valgte krydderurter og sumac i en morter.

Bland alle ingredienserne og smag godt til med salt og peber.

Opbevar drysset i et lufttæt glas.

 

zaatar

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

8

februar 2016

6

KOMMENTARER

falafelmuffins med græskar

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

10. februar 2016

.

NU står de gode nyheder i kø

burger.jpg

Efter at jeg i snart 50 år har arbejdet med vegetarisk og vegansk mad, ser det ud, som om vores bevidsthed er ved at rykke sig.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg ofte har følt mig som “Palle alene i verden”. Især i starten måtte jeg døje uendelige drillerier for min tro på, at vi mennesker skal spise plantemad og ikke er født til at fortære vores medskabninger.

Men nu, NU sker der noget. På VegNews kan man læse, at omsætningen af køderstatninger vil stige til 5,2 billioner U.S. dollars i 2020. Globalen skriver om den samme trend, og at 15% af forbrugerne i USA nu undgår rødt kød. Da mange nye ideer kommer til os fra den anden side af Atlanten, vil også denne brede sig mere og mere hos os.

Selvfølgelig er der lang vej igen, nu nu SKER der altså rent faktisk noget, og det er set før: når en snebold først ruller, kan den rulle hurtigt.

Det hjælper også, at det nu er smart at leve vegetarisk eller vegansk. I New York Times kan man læse, at det er glamourøst at være veganer. Parret Julie Piatt og Rich Roll står bag en ny bog, der hedder The Plantpower Way, og de “sælger” virkelig ideen om at leve efter en plantebaseret livsstil i overenstemmelse med naturen. 

At kendisser som Clinton og Beyoncé er veganere, får også det grønne tog til at rulle i den rigtige retning.

 

 

 


 

 

8. februar 2016

.

falafler i fin form
falafelmuffins

Falafler er populære, og de er lige velegnede som hovedret med et par salater – og som pålæg på rugbrød, eller, som de er “født” til, som fyld i pittabrød sammen med salat og dressing.

Her er en variation af de klassiske falafler, og så er de bagt i ovnen, hvilket er nemmere end  at stege dem på panden. Men du kan selvfølgelig også vælge den klassiske udgave. Opskriften finder du her.

Det er en god idé at tilsætte græskar, fordi græskar er smækfyldt med gode næringsstoffer. Græskar hører til de såkaldte powerfoods, se om de mange fantastiske næringsstoffer i græskar her.

Græskar forebygger mange lidelser, især vil jeg gerne fremhæve deres høje indhold af beta-caroten (forstadiet til A-vitamin), der bl.a. forebygger aldersrelaterede synsproblemer. Spis masser af mad med A-vitaminer, inden du får nedsat syn. Det kan også være en A-vitaminrig kulørt gulerodssalat med aioli, som jeg anbefaler som tilbehør til disse muffins, fx sammen med en superlækker fransk sellerisalat.

 

falafelmuffins.3

”falafel”muffins med græskar

200 g kikærter

100 g løg

4 fed hvidløg

chili efter smag

2 spsk kokos- eller olivenolie

400 g hokkaidogræskar eller gulerod

3-4 blade grønkål

1 spsk tørret oregano (kan erstattes af 4 spsk hakket frisk koriander)

3 spsk tahin (sesampasta)

2 dl sojafløde eller anden fløde

3 spsk HUSK (loppefrøskaller)

lime- eller citronsaft

2-3 spsk græskarkerner

 

falafelmuffins.1

Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer.

Hak løg, hvidløg og chili (fjern kernerne). Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Riv græskarret (det skal ikke skrælles) eller gulerødderne.

Fjern ribberne fra grønkålen og hak kålen fint.

Kom grøntsagerne på panden sammen med oregano. Svits 3-4 minutter.

Kom tahinen i og rør den godt ind i grøntsagerne.

Pisk HUSK godt sammen med fløden. Tilsæt de afdryppede kikærter (de skal ikke koges) og blend dem, til massen er ensartet.

Rør grøntsagerne i og smag til med salt, peber og citrussaft.

Fordel farsen i ca. 16 muffinsforme. Pres græskarkernerne lidt ned i overfladen.

Hvis du bager i en metalform så smør den godt og drys med rasp. Ellers vil farsen hænge i formen.

Bag muffins’ene i en 200 grader varm ovn ca. 25 minutter.

 

falafelmuffins.2

 

forslag til tilbehør:

Kikærter er lidt tørre, når de bliver blendet og bagt som her eller stegt som falafler. Derfor foreslår jeg to salater med lidt fede dressinger. Men du kan sagtens vælge noget mere kaloriefattigt som fx en spidskålssalat. Her finder du hele fem.

 

kulørt gulerodssalat med aioli

gulerodssalat-2-a

 

fransk sellerisalat

sellerisalat

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

17

august 2015

8

KOMMENTARER

ovnbagt “spaghetti” af squash

Skrevet af , Posted in hovedretter

20. august 2015

 

det er tomattid

provencalske-tomater

Hvis du selv dyrker tomater, har du formentlig overflod i øjeblikket. Her er en meget lækker og hurtigt lavet ret, der kan spises som tilbehør eller som frokostret.

Retten er en klassiker fra Provence. Tomaterne får en skøn smag, når de bages i ovnen med krydderurter og rasp. Og så får man tilmed mere glæde af det sunde stof lycopen, som frigives, når tomaterne varmebehandles.

Se opskriften her.

 

 


 

17. august 2015

 

squash høvlet til “spaghetti” – verdens billigste og nemmeste mad

spaghetti-af-squash-bagt.2

man må bage, mens ovnen er varm …

Retten med “spaghetti” af squash er bagt i ovnen. Hvis det er muligt, bager jeg altid, når jeg skal lave en ovnret eller anden mad, der kræver en varm ovn. Det sparer energi. Samtidig med “spaghetti”squashen bagte jeg derfor  æltefri ciabattaboller og flutes af den samme dej. Og brødet er i øvrigt fint som tilbehør til squashretten.

.

billigere bliver det ikke …

Der er mange forklaringer på, hvorfor vi spiser (så dårligt), som vi gør. Nogle interesserer sig ikke for mad. Andre synes, det er besværligt at lave – især vegetarisk – mad. Atter andre mener, at sund og økologisk mad er for dyrt. Når jeg ser, hvad de ellers putter i indkøbskurven, tror jeg mere det er et prioriteringsspørgsmål.

Med denne ret vil jeg gerne feje både det dyre og det besværlige af bordet. Jeg har nemlig købt en kæmpesquash for 5 kr. Jeg var på besøg på min fødeø, Falster, og kom forbi en bod ved vejen. Her solgte man gigantiske squash for ingen penge.

På billedet nedenfor kan du se giganten i min lille rullevogn. Jeg er den lykkelige ikke-ejer af en bil, så jeg transporterer alle indkøb i den sekshjulede. Det giver en masse god motion.

Af den store squash lavede jeg frikadeller til 4 personer samt denne ret, hvor squashen er skåret til tynde “spaghetti”strimler. Det vil sige, jeg har fået mad ud af frugten til otte personer for 5 kr.! Bevares, der er også brugt nogle løg og, for proteinernes skyld, edamamebønner i ovnretten samt et par æg i frikadellerne.

 

Kirsten-i-Eskilstrup

Når man ingen bil har, må man pænt vente på bussen.

 sommerløg med top

sommerløg

her er ingredienserne: squash, løg og edamamebønner

spaghetti-af-squash.remedier

ovnbagt spaghetti af squash 

3/4 kg squash

200 g sommerløg med top

4 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

2 1/2 dl sojafløde eller anden fløde

1 1/2 dl grøntsagsbouillon

1/2 dl hakket oregano eller 2 spsk tørret

1 spsk reven skal af en økologisk citron

citronsaft

200 g bælgede edemamebønner (købes frosne i supermarkedet)

125 g tør vegansk ost (kan udelades)

 

spaghetti-af-squash-bagt.1

Skær squashene i så lange strimler som muligt. Brug evt. den nye maskine til at strimle grøntsager, der er kommet på markedet. Jeg har brugt et mandolinjern og høvlet tynde skiver, som jeg derefter har skåret i tynde strimler. Du kan også bruge et juliennejern.

 

spaghetti-af-squash-mandolin

Skær løgene i tynde både. Snit toppene. Hak hvidløgene. Svits de tre ting 4-5 minutter.

Tilsæt fløde, bouillon, oregano og reven citronskal.

Rør et par spsk citronsaft i væden og kog den op. Smag til med salt og peber. Tilsæt edamamebønnerne.

Vend squashstrimlerne i og hæld blandngen i et lavt ovnfast fad.

Drys med reven ost og sæt fadet i en 200 grader varm ovn, til overfladen er gylden, ca. 20 minutter.

 

spaghetti-af-squash-bagt

Spis gerne en salat til retten.

 

sæson for hyben, hasselnødder og brombær

salat af perlebyg hyben brombær

Jeg er så priviligeret, at jeg kan høste både hyben, nødder og brombær næsten ved bare at række hånden ud ad døren.

Her er de tre ting brugt i en salat sammen med perlebyg. Salaten passer godt til den bagte squash.

Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 1112345...10...Sidste »