Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

NewyorkbyheartArkiv

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 3

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

26. januar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________

 

d e r  v a r  f e m  i  e n  æ r t e b æ l g

 

skrev H.C. Andersen, og så troede de, at hele verden var grøn. Sådan er det desværre ikke. Men det kan vi gøre noget ved. Tag fx en kødfri dag om ugen.

Jeg spiser sjældent frosne grøntsager, men her hvor vi venter på forår, mens vintersneen stadig daler, vil jeg alligevel komme med en opskrift på en ærtesuppe – selv om der er længe til de friske ærter er fremme. Men det går faktisk fint med frosne økologiske ærter. – Og så er suppen klar på under 20 minutter.

 

 

ærtesuppe med peberrodsfløde

Skær en stor kartoffel og et løg i terninger. Kom dem i en gryde med 250 g ærter og 2 tsk tørret timian.

Hæld ca. 8 dl grøntsagsbouillon ved og kog suppen 10 minutter.

Purér suppen og smag til med salt og peber. Du kan evt. tilsætte mere bouillon eller lidt fløde.

Pisk 1 dl fløde til skum og smag det til med reven peberrod. Servér suppen portionsvis med en spsk peberrodsfløde på toppen.

Du kan i stedet for fløde sætte en spsk sojafløde med peberrod på suppen.

Drys evt. med lidt hakket persille.

 

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________

25. januar 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

r ø d  k å l

 

 

regnbuemad

Jeg har før skrevet om regnbuemad. Det er vigtigt, at vi spiser grøntsager med mange forskellige farver.

Selv har jeg lidt besvær med at få brugt rødkålen varieret nok. Det fik en af vores allerbedste og mest besøgte madbloggere, Birthe, der har den fine blog newyorkbyheart – newyorkerbyheart.com, til at lægge en besked til mig her på kødfrifredag.

 

rødkålssalat a la newyorkbyheart

Birthe foreslår, at snitte kålen og svitse den let i olie på panden. Kålen skal bevare sin sprødhed. Derefter kan du tilsætte nødder og druer – eller snittet forårsløg. Der er mange andre muligheder.

Jeg vil inden længe kaste mig over rødkålen selv, så kommer der garanteret nye opskrifter.

Foreløbig tak til Birthe.

 


 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

24. januar 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________

k a n  d u  l i d e  r e n t  v a n d ?

 

round up i grundvandet

Dagens melding er, at der nu er lukket 1273 vandboringer i Danmark, fordi vandet er forurenet.

Hele 40% af vores vandforsyning er forurenet, og det er især round up, der er synderen. Inden længe bliver vi tvunget til at rense vores drikkevand kemisk.

Hvornår bliver det forbudt? Hvornår standser vi landbruget? Hvornår vågner haveejerne op?


lad ænderne arbejde – eller brug hovedet (og hjertet)

I en TV anmeldelse i Politiken af en udsendelse om  bekæmpelse af skadedyr i rismarker i Japan ved hjælp af ænder i steder for kemikalier, skriver Helle Hellmann:

“I Danmark får landbruget lov til at smadre hele landet, oven i købet med milliardstøtte til deres forældede drøm om at fodre resten af verden med svin. Ris og ænder er jo ikke fremtiden her, men den kan kun findes et andet sted end i svinefabrikkernes statsstøttede vanvid. Et landbrug på selvmordsmission må ikke få lov at rive resten af landet med sig. Nytænkning, hurtigt tak!”

 

Helle du er min helt

Tak fordi du kalder en spade, en spade


___________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. januar 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s æ s o n  f o r  j o r d s k o k k e r


balancér dit blodsukker og sænk dit kolesterol

Som vi skriver i vores nye bog, “Det helbredende køkken”, er jordskokker rigtig gode at få med ind i kosten, fordi de indeholder stoffet inulin.

Inulin balancerer ikke blot blodsukkeret, det virker også positivt på kolesterol.

Så der er al mulig grund til at snuppe en jordskokkesalat. Men du kan også skære skokkerne i papirtynde skiver og servere dem som carpaccio drysset med hakkede kapers og måske lidt parmesanost.

Prøv en jordskokkesalat med grønkål – eller den følgende:


jordskokkesalat med solsikkekerner

1 dl solsikkekerner

4 mellemstore jordskokker

citronsaft

2 stilke bladselleri

2 spsk hakkede soltørrede tomater i olie

8 sherytomater

sorte oliven efter smag

4 spsk solsikkeolie (eller olivenolie)

dijonsennep

purløg


Rist solsikkekernerne på en tør pande. Sæt dem til side.

Skær jordskokkerne i små terninger og vend dem straks i citronsaft.

Skær bladsellerien i skiver, hak de tørrede tomater og skær sherrytomaterne i både. Bland alle grøntsagerne sammen med solsikkekernerne og oliven efter smag.

Rør en dressing af olien og et par spsk citronsaft og vand. Smag til med sennep, salt, peber og et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Pynt med purløg.

 

 

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

22. januar 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

s t e m  m e d  i n d k ø b s k u r v e n

 

Danmark som økologiland

I går skrev jeg om det glædelige faktum, at 70% af danskerne ser økologi som et realistisk alternativ til gift- og medicin-landbruget.

Danmark er et lille land, og det ville være helt logisk at gøre al jord økologisk. Det ville betyde fantastiske muligheder for eksport. I fremtiden vil rene fødevarer blive en større og større mangel – men først og fremmest ville det gøre jorden brugbar også for kommende generationer.

Når jeg bliver landbrugsminister, bliver driften lagt om “over night”. Der er ikke en dag at spilde.

Efter 2. verdenskrig kappede danske bønder  forbindelsen til rødderne. Siden fyrrerne er mere og mere kunstgødning, gift og medicin blevet distribueret ud i naturen via danske bønder.

 

sol-, luft- og vandenergi

Mens vi i Danmark kan være stolte af vores tiltag indenfor den vedvarende sol-, luft- og vandenergi, så har vi helt glemt, at jorden også har en energi, vi skal værrne om.

Naturens energier er uendelige, hvis vi anvender dem efter naturens egne love. Vi har frarøvet jorden så meget af dens energi, at vi er inde i en dårlig spiral.

Hvis du er interesseret i økologi, så meld dig ind i Landsforeningen Praktisk Økologi: http://www.oekologi.dk/

Du kan også tilmelde dig deres nyhedsbrev her: http://www.oekologi.dk/nyhedsbrev/2011/18.html


stem med indkøbskurven

Det kan godt være lidt ubekvemt at tænke på, men det ER dig og mig, der bestemmer i den sidste ende.

Stem med indkøbskurven!

Når jeg står i køen i supermarkedet og betragter varerne i kundernes kurve, bliver jeg ofte rigtig ked af det. Der ligger ufattelig meget skodmad i de kurve. Varer der akkurat lige så godt kunne være byttet ud med sunde, økologiske og energirigtige varer.

Men mange mennesker handler af vane – og tænker slet ikke over konsekvenserne af deres valg. Bred antennerne ud og kig på, hvad dit madvalg betyder for naturen – og dig selv.

Hvor er den politiker, der vil sætte fokus på de her ting?

 

 

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. januar 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________

m å  j e g  p r a l e  l i d t ?

 

det helbredende køkken – igen, igen …

Der er ikke noget så dejligt som ros! Derfor vil jeg dele nedenstående kommentar med bloggens læsere.

Det er lidt u-dansk, ja nærmest amerikansk, men jeg bliver rigtig glad og stolt, når andre synes om et projekt, jeg selv synes er vigtigt:

Hej Kirsten!

Tak for din nye bog “Det helbredende køkken”, hvis 4-ugers kur, jeg glæder mig til at afprøve! Selve bogen er smuk, informativ og forsynet med dejlige billeder af skønne retter, så hele bogen er en veritabel lækkerbidsken! Hvis mange tog de gode råd og opskrifter til sig, ville vi blive mange flere raske, slanke og glade danskere!
K.h.
Toni

 

økologi

En anden glædelig ting er, at Gallup har lavet en undersøgelse, der viser, at hele 70% af danskerne ser økologi som et bæredygtigt og realistisk alternativ til det konventionelle landbrug.

Politiken bragte det gode budskab forleden, den 19. januar.

Jo flere der køber økologisk, jo hurtigere vil vi få en renere verden.

 

________________________________________________________________________________________________________________________________

20. januar 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

d e t  h e l b r e d e n d e  k ø k k e n


– er kommet godt fra start. Og så er der allerede – dagen efter udgivelsen – kommet en dejlig kommentar fra en af bloggens læsere. Det er rigtig opmuntrende som forfatter at få sådan en rosende tilbagemelding. Tusind tak til Lotte:

Hej Kirsten
Jeg har købt din nye bog “det helbredende køkken”. Det er en super bog og nu ved jeg endnu mere om ernæring og her tænker jeg vegetarisk/vegansk. Jeg ved en del om ernæring i forvejen, men den bog giver mig det sidste jeg bør vide, jeg har dog ikke diabetes 2 eller forhøjet kolsterol, men man kan jo altid forbygge. Super super bog og den er pengene værd.

Mange hilsner

Lotte


__________________________________________________________________________________________________________________________________

h e r  h j æ l p e r  k u n  b ø n n e r


om at koge bønner

Denne uge bringer en hovedret med både linser, ris og bønner. Som jeg tidligere har anbefalet, er det en god idé at koge en stor portion bønner ad gangen.

Afkøl de kogte bønner og læg dem i fryseren – så har du altid lynhurtige proteiner ved hånden.

Se mere om bønner her.



_________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________

texas pilaff


Denne pilaff er en rigtig vinterret. Mættende og dejlig chilistærk. Og så er der masser af proteiner fra brune ris, majs, linser og bønner. En rigtig herreret!

Klik på billedet, så får du opskriften.


_______________________________________________________________________________________________________________________

coleslaw


Også denne hvidkålssalat med gulerødder hører vinteren til. Kål og gulerødder hører til de grøntsager, der holder sig bedst vinteren igennem.

Vælg en olie-eddikedressing eller en mayonnaisedressing.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share