Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

næringsindhold i ramsløgArkiv

mandag

24

april 2023

4

KOMMENTARER

ramsløgpandekager med cremesvampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

glædeligt forår!

Kender du det? (jeg håber du gør): På en af forårets første smukke dage banker det på døren og udenfor står plantepusheren Peter med en overdådighed af de allerførste danske, spæde grøntsager. Her er de første danske lilla og grønne asparges, hvide fra syd for grænsen, de første nye – danske!!! – kartofler, spæde løg og flere andre delikatesser, der beviser, at det har været værd at stride sig gennem vinteren.

Jeg vil unde alle at kende en grøntsagspusher!

Når jeg nyder de første asparges og nye kartofler, er jeg bænket på første række i grøntsagsparadiset. Englene synger, og smagsløgene danser. Større bliver det simpelt hen ikke. Nu venter et par måneder forude med ren og uforfalsket nydelse.

Jeg stødte for nylig på ordet hel-kropsoplevelse i forbindelse med velsmag. Jeg vil sige, at alle de gastronomiske vidundere, der vælter op af jorden i den kommende tid, giver en hel-kropsoplevelse!

.

så kom ramsløgene omsider

Endelig, endelig dukkede mine ramsløg op. Jeg tror, jeg er den sidste i kongeriget, der på det nærmeste må hive de små blade i ørerne for at få dem frem af mulden. Men nu er de her omsider, og de skal nydes i mængder. Heldigvis passer de som fod i hose til de nye kartofler og asparges. Men i dag er de endt i en portion pandekager.

.

vitaminer i skovbunden

Ramsløg er supersunde – og gratis! Bladene indeholder især C-vitamin, ja, faktisk 10 gange mere end i citroner, og ramsløgene virker i det hele taget styrkende på immunforsvaret.

Det er en ting, som vi alle, og måske allermest vordende mødre, med stor fordel kan tænke på. En helt ny dansk undersøgelse publiceret i tidsskriftet Pediatric Allergy and Immunology viser en signifikant sammenhæng mellem moderens kost i graviditeten og udvikling af eksem, infektioner og astma hos barnet senere.

Jo flere grøntsager (og fisk) moderen spiste i graviditeten, desto bedre var barnet rustet mod de hyppigst forekommende børnesygdomme.

Jeg synes ikke, det er overraskende, at barnets sundhed allerede starter i moderens mave.  Men det er dejligt at have det sort på hvidt, at kosten allerede i fostertilstanden spiller en vigtig rolle for forbyggelsen af de mest almindelige børnesygdomme i den tidlige barndom.

Lad os håbe, at lægerne også finder ud af, at kosten har en stor rolle i udviklingen af mange slags sygdomme hos voksne.

.

ramsløg i pandekagerne

Der er stort set ingen begrænsninger for, hvor man kan anvende ramsløg. De er lige velegnede rå i salater, kogt i supper, lagt sammen med en lasagne, lavet til pesto eller som fyld i plantefars – og meget meget mere.

Jeg har lavet en lidt rustik pandekagedej, hvor bladene er blandet med, men du kan sagtens anvende den pandekagedej, du kender og plejer at bruge. Du kan evt. blot hakke bladene.

.

 

ramsløgpandekager med cremesvampe

(5-6 pandekager)

pandekagedej:

ca. 2 ½ dl plantemælk

50 g ramsløgblade

50 g havregryn

75 g kikærte- eller hvedemel

fyld:

50 g skalotteløg

2 spsk olivenolie

1 rød chili eller efter smag

250 g champignon eller andre svampe

1 økologisk citron

2 ½ dl plantefløde

200 g broccolistilke eller alm. broccoli

salt, friskkværnet peber

Blend mælken med ramsløgbladene, til de er helt findelte.

Rør havregryn og mel i. Tilsæt et drys salt og peber. Lad dejen hvile en halv times tid.

Vurdér dejen. Hvis den er blevet for tyk, så tilsæt lidt mere mælk eller vand. I modsat fald: rør lidt mere mel i. Konsistensen skal være som almindelig pandekagedej.

Steg pandekagerne på begge sider på en godt varm pande.

Hak løgene og svits dem i olien, til de er bløde.

Hak chilien (fjern kernerne) og skær svampene i skiver.

Tilsæt begge dele og svits 4-5 minutter.

Kom et par spsk citronsaft og lidt reven skal på panden.

Hæld fløden ved og smag godt til med citron, salt og peber.

Del broccolien i små buketter. Skær stokkene i mindre stykker. Kom begge dele i svampeblandingen og varm retten godt igennem.

Læg fyldet på pandekagerne og fold dem sammen.

.

.

Share

tirsdag

7

april 2015

6

KOMMENTARER

salat m to slags spidskål og mandler

Skrevet af , Posted in salater

8. april 2015

 

nyd ramsløgene – tank op med gratis vitaminer

ramsløgsuppe

Ramsløg er smækfyldte med vitaminer og indeholder de aktive stoffer alliin og allicin, som også findes i hvidløg. Ramsløg har da også samme gode egenskaber som hvidløg: betændelseshæmmende, immunstyrkende og  blodtrykssænkende. Og så indeholder ramsløg mange gange flere C-vitaminer end citroner.

Prøv en pesto med ramsløg. Den smager fantastisk og kan bruges som “sovs” til plantebøffer og -frikadeller, som pastasovs og som “topping” på en suppe eller som del af en salatdressing.

Se opskriften her.

Se også ramsløgsuppen nedenfor.

 

.


 

7. april 2015

 

 .

kernesund salat

 kernesund spidskålssalat m tekst

Salater med spidskål hører til de absolutte favoritter. Den milde kål passer sammen med mange forskellige ingredienser. Her er der kommet selleri, æble, salatblade og “fetaost” i salaten.

Og så er kål noget af det mest kernesunde, man kan spise. Her går sundhed og velsmag op i en højere enhed.

.

salat med to slags spidskål og kerner

1/2 lille grøn spidskål

1/2 llle lilla spidskål (evt. rødkål)

100 g renset selleri

1 stort æble

1 hjertesalat

75 g plantebaseret “feta”ost (kan udelades)

50 g mandler

25 g græskarkerner

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk kryddereddike

en håndfuld bredbladet persille

 

spidskål.blomkål

Der er både grøn og lilla spidskål i salaten. Men du kan sagtens nøjes med blot én af de to typer. Eller du kan erstatte den lilla spidskål med rødkål.

lilla spidskål

 

Snit de to slags kål fint.

Skær sellerien i meget tynde skiver, brug evt. et mandolinjern. Skær skiverne i tynde strimler.

Skær æblet i terninger. Del osten i små stykker og bland den med grøntsagerne og æblet.

Rør dressingen sammen med 2 spsk vand. Snit persillen og rør den i dressingen.

Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med mandler og kerner.

 

kernesund-spidskålssalat.2

 

kostelig kål med kerner

kernesund-spidskålssalat.1

 

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 17 2013 – italienske klassikere

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. maj 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

h ø n s e n e s  k a m p d a g

.

kyllinger.støvbad

.

1. maj – kæmp for de stakkels høns

I dag er det arbejdernes internationale kampdag. Det kan der være god brug for mange steder i verden.

Men der er i den grad også brug for, at vi kæmper for dyrenes rettigheder. Der er igen debat om de stakkels burhøns – og deres æg.

Det er desværre sådan, at det stadig er 6 ud af 10 solgte æg, der stammer fra burhøns. Det er at støtte ren og skær dyremishandling, og det går over min fatteevne, at man overhovedet kan forestille sig at spise et æg fra en tortureret høne.

Burhønsene har et råderum, der svarer til et A4 ark, de lever i evigt kunstigt lys – og de ser aldrig dagslyset.

Dyrene er ikke på nogen måde blot i nærheden af at kunne leve efter deres naturlige behov. Jeg måtte helt til Sicilien for at tage billedet ovenfor, hvor hønsene har et skønt liv med masser af mulighed for at rode i jorden og støvbade.

Er du æggespiser, så anvend økologiske æg til denne italienske frittata:

.

italiensk frittata (æggekage)

frittata

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. april 2013

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

2 0 1 3  e r  q u i n o a å r

.

quinoa i sigte

.

quinoa – det lille frø fra Sydamerika er genial mad

I Andesbjergene, nærmere betegnet i Bolivia, ser man over store områder den hårdføre plante quinoa med de rødlilla blomster stå og nikke i blæsten.

De supersunde frø har gennem årtusinder hørt til indianeres traditionelle føde, men nu er frøet i gang med at erobre hele verden. Det er ikke blot godt for de fattige bolivianere, det er også godt for alle os andre, for quinoa er et af de sundeste næringsmidler, der findes.

Læs mere om quinoa her.

.

quinoaår

FAO (FN´s Fødevareorganisation) har udråbt 2013 til quinoaår, fordi man anser quinoa som et genialt våben til at bekæmpe verdens sultproblemer.

I Bolivia boomer dyrkningen, og det allermeste quinoa er heldigvis økologisk dyrket. Eksportindtægterne for quinoa er tidoblet på syv år i Bolivia. Det er simpelt hen en solskinshistorie fra Sydamerika, hvor jeg ellers mest græmmer mig over Danmarks enorme import af soja til dyrefoder fra Argentina og andre sydamerikanske lande. Til stor skade for regnskoven og de fattige bønder.

.

quinoa i spidskålspakker

kålpakke solo

spidskålspakker med quinoafyld og spicy kokossovs

Nu er der dejlige spidskål, så prøv disse små kåldolmere med det sunde quinoafyld. Her møder Sydamerikas “guldkorn” Thailands chilistyrke og dansk blid kål.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. april 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f o r å r s – h u m m u s

.

hummus m ramsløg

ramsløg i hummusen

Lige nu gælder det om at guffe så meget ramsløg i sig som muligt. Og ramsløg passer også fint i en hummus.

Da jeg for nogle år siden fik et sommerhus, var jeg så klog at plante ramsløg på skråningen nedenfor huset. Det har jeg stor glæde af nu, hvor de grønne lancetformede blade villigt vælter op af jorden.

Så da jeg i går lavede hummus, tog jeg en håndfuld ramsløgblade og snittede dem fint – og rørte dem i humussen.

Der er jo i forvejen hvidløg i hummus, så de svagt hvidløgssmagende ramsløg passer fint ind, og så giver de den gulbrune hummus et farvemæssigt løft.

Ramsløg indeholder 10 gange mere C-vitamin end citroner, og det styrker i det hele taget immunforsvaret, så det er nu man skal tage chancen for at blive tanket op med de grønne vitaminer.

.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. april 2013

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

a s p a r g e s  o g  r a m s l ø g

.

asparges med sløjfe

ramsløg.1

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

nu er der nye asparges

Som sædvanlig har jeg ikke kunnet vente på de nye danske asparges. Det var for stor en fristelse, da jeg forleden så et bundt hvide asparges fra Grækenland.

Jeg vil kun spise asparges, jordbær og andre sæson-råvarer i sæsonen, men, men … fristelsen er altså for stor, når det drejer sig om en af mine livretter, asparges. Og da det selv i sæsonen i Danmark er svært at skaffe danske asparges, har jeg altså kastet mig over de udenlandske. Lige om lidt kommer de tyske, og de er faktisk rigtig gode.

Aspargesene kan nydes naturel, kogt et par minutter og blot med god olivenolie og krydderurter, men de kan også bruges i en lækker forårssalat med en anden af forårsbebuderne, ramsløg. 

.

aspargessalat med ramsløg og pistacienødder

aspargessalat i grøn skål

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

25. april 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

i t a l i e n s k  f o r  b e g y n d e r e

.

.

salina.2

salina.5

Salina

Salina.1

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

minestrone – tag hvad du har

En af verdens mest kendte supper, den italienske grøntsagssuppe, minestrone, er en dejig suppe i en snæver vending.

Enhver italiensk mamma har sin egen opskrift på minestrone. Derfor er det tilladt at bruge alle slags grøntsager, pasta og bønner. Så har man en form for pasta og bønner på lager og forskellig grøntsager, er suppen lynhurtigt lavet.

Jeg har valgt blandede bønner fra dåse og bittesmå pasta”blomster”.

.

broccoli

gulerødder i hånd

bønner i dåse 1

pasta små.1

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en italiensk suppeklassiker

minestrone.1minestrone.2

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spis som skipper skræk

Hvis du har et drivhus, kan du sikkert allerede nu høste årets første spinat.

Ethvert barn ved, at spinat er godt for armmusklerne (og for resten af kroppen for den sags skyld). Når dertil kommer, at børn elsker lasagne, burde denne uges hovedret med spinat være en sikker vinder.

Spinat indeholder meget A-vitamin samt B-og E-vitaminer og mange mineraler, bl.a. jern, magnesium og kalk.

.

skipper skræk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

lasagne – lækkert i lag

spinatlasagne.3

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

en hyldestsang til den sunde spinat

spinatdigt

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

italiensk velsmag 

Lasagnen er lagt sammen med spinat, svampe, bechamelsovs og tomatsovs. Øverst er mozzarellaost, som giver en sprød overflade, når lasagnen er bagt.

.

spinatlasagne.2

spinatlasagne.1

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

minestrone med bønner og pasta

minestrone

Minestrone er en fyldig suppe, der sagtens kan spises som en hovedret, især hvis den indeholder mange slags grøntsager og bønner og pasta. Spis et godt stykke groft brød til.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

spinatlasagne med svampe

spinatlasagne

Lasagne er en rigtig italiensk klassiker, som de fleste holder af. Den er både smuk at se på og lækker at spise.

Klik på billedet, så får du opskriften. 

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share