kirstenskaarup.dk

MånebarnetArkiv

fredag

16

december 2016

24

KOMMENTARER

karry”sild” til julefrokosten

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad

.

“sild”  på den gode måde

Begrebet en lækker sild dækker heldigvis over flere begreber. Lige her og nu handler det om en jule-“sild”, der har undergået en vis forvandling.

Sild (altså fisken) er en selvfølgelighed på mange af julens frokostborde. Bare ikke for vegetarer og veganere. Men man kan faktisk lave vegetabilske “sild”, så man ikke tror sine egne smagsløg!

Personligt har jeg aldrig været vild med sild, hverken sild i eddike eller karry eller nogen som helst andre former for sild – måske lige med undtagelse af dem på to ben.

Men mange synes ikke en julefrokost er en rigtig frokost uden sild. Derfor har jeg begivet mig ud i et alkymistisk sildeeventyr som en lille gave til alle jer vegetarer og veganere, der savner silden. Jeg har lavet en kopi, der smager næsten nøjagtig som den traditionelle sild i karry. Prøv den. Måske får du lyst til af dupere dine fiskespisende venner? Jeg vil meget gerne høre fra dig, hvad du mener om “opfindelsen”.

.

et stykke med “fremtid”

Fisk er ligesom alt andet på denne klode ikke en uudtømmelig ressource, vi bare kan spise løs af uden omtanke. Der overfiskes mange steder, og fisk lider desuden under den hårde behandling, de udsættes for inden selve aflivningen. Derfor er der al mulig grund til at lade silden og alle de andre fisk svømme rundt i havene og nyde deres fiskeliv.

Jeg vil ikke prale med, at disse fremtidens “sild” er min egen opfindelse. Der findes flere opskrifter på nettet, hvor man bruger aubergine i stedet for fisk. Og det virker fantastisk! En rigtig god opskrift ligger på bloggen med navnet Månebarnet, som kalder fiskene for “Kafkas kærlighed” (smuk forklaring findes på bloggen).

 

inspiration fra flere sider

Jeg har også ladet mig inspirere af Danmarks ukronede konge af smørrebrød: Adam Aamann. Adam har bragt det klassiske danske smørrebrød til uanede kulinariske højder i sin restaurant på Østerbro i København. Det er ganske vist traditionelt smørrebrød med kød og fisk, men jeg har snuppet Adams ideer til pynt af silden med ristet boghvede, karse og peberrod.

 

jule”silden” er landet!

“sild” i karry

300 g aubergine

1 1/2 dl koncentreret hyldeblomstdrik 

1/2 dl ris- eller frugteddike

2 laurbærblade

1 tsk allehånde (kan udelades)

2 tsk sorte eller blandede peberkorn (sorte, hvide, grønne, rosenpeber)

karrydressing:

1 spsk kokos- eller rapsolie

2-3 tsk karry (afhængig af styrken)

1 dl havre-, mandel- eller sojafløde eller anden fløde

1 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

salt, friskkværnet peber, citronsaft, agavesirup

1 lille æble

evt. peberrod

evt. 4 spsk hel boghvede

1 lille rødløg

karse eller dild

 

Skær auberginen igennem på langs og del de to halvdele i ca. 20 fileter.

Bring hyldeblomstsaften i kog sammen med eddike, laurbærblade, allehånde og peberkorn.

Lad auberginestykkerne simre 5 minutter. Sluk for varmen og lad fileterne afkøle i lagen. Gem lagen og brug den fx i en salatdressing – eller, hvis du som jeg, ikke bryder dig om rå løg, så skær rødløget i ringe og kog dem op i lagen et øjeblik. Tag løgringene op og afkøl dem.

 

Lav karrydressingen: varm olien op i en gryde og tilsæt karryen. Svits karryen et par minutter og hæld fløden i gryden. Lad den koge lidt ind og sluk for varmen. Afkøl karryfløden.

Rør yoghurten i og smag godt til med salt, peber, citronsaft og agavesirup.

Skær æblet i meget små terninger og rør dem i dressingen sammen med de afkølede fileter.

Karry”silden” serveres på rugbrød. Du kan pynte med høvlet peberrod, ristet boghvede (rist boghvedekernerne gyldne på en tør pande), løgringe og karse eller dild.

 

 

tip

Du kan også lave røde jule”sild” med rødbede og kapers. Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 33 2011, Clinton, international rollemodel

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

24. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


m a d  s o m  m e d i c i n



universalmidlet hvidløg

Som jeg skrev nedenfor er der nyt i forskningen i hvidløgets helbredende evner. Hvidløg indeholder masser af gode stoffer, og så smager de tilmed guddommeligt.

Pyramiderne skulle efter sigende udelukkende være blevet bygget, fordi arbejderne holdt deres gode helbred ved hjælp af massevis af hvidløg.

Det kunne måske friste til en rigtig potent hvidløgssuppe? – Og her skal ikke fedtes med de små fed!


hvidløgssuppe

Snit 2 hele hvidløg og 1 porre incl. det pæneste af den grønne top.

Svits dem i 3 spsk olivenolie, til porren er blød.

Tilsæt 5 dl grøntsagsbouillon og 150 kartofler i terninger. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10 minutter.

Purér suppen i blenderen og hæld den tilbage i gryden.

Tilsæt 2 dl sojafløde eller anden fløde og evt. mere bouillon, hvis suppen er for tyk.

Varm suppen igennem og smag til med citronsaft, salt og masser af friskkværnet peber.

Drys suppen med rigelig hakket persille.

Da det lige nu er kantareltid, kan du også drysse suppen med ristede kantareller.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

23. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

k æ m p e  m a d a r r a n g e m e n t



mad-foodcamp for alle pengene

I den kommende weekend, den 27. og 28. august, afholdes det man roligt kan kalde en gigantisk fest for grøntsagerne.

Her kan du møde landets bedste avlere af grøntsager, her er alle de berømte kokke, og der vil være masser af smagsprøver.

Jeg vil være at finde på Vegetarforeningens stand om lørdagen, hvor jeg vil lave smagsprøver på spændende retter med rodfrugter.

Madfestivalen finder sted på Refshaleøen i København mellem kl. 10 og 18 begge dage.

Læs mere her: http://madfoodcamp.dk/


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

22. august 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h o l d  v a m p y r e r n e  v æ k




hvidløg mod bakterier

Vi ved, at hvidløg holder vampyrer borte, men hvidløg holder også en masse sygdomme fra døren. Fx er hvidløg godt for blodtrykket, det er kolesterolsænkende, og nu har forskere ved Washington State University netop bevist, at hvidløg har en antibakteriel virkning.

Man har påvist effekten ved den oftest sygdomsfremkaldende  tarmbakterie Campylobacter  jejuniter. Forbindelser i hvidløget gennemtrænger simpelt hen bakteriernes membraner og virker på denne måde antibakterielt.


mød vampyren Nosferatu …

Hvis du er interesseret i vampyrer og sundhed, så kig på denne lille video på you tube: http://www.youtube.com/watch?v=98thvugkdeM



____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

21. august 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


e f t e r s o m m e r s u p p e



melonerne bugner lige nu

Verden er fuld af dejlige meloner her i august. Billedet af vandmelonerne har jeg netop taget i Riga. På torsdag kan du læse meget mere om den dejlige gamle hansestad, der har Europas næststørste marked.

I dag ser ud til at blive en rigtig dejlig eftersommerdag, der kan kalde på en kold suppe. Her er en idé til suppe med vandmelon.


rød melonsuppe med kardemomme


Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

20. august 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


c l i n t o n –

n y  i n t e r n a t i o n a l  r o l l e m o d e l


Clinton springer ud som veganer

Juhuuu … vi har fået en rollemodel på højt plan for den gode og sunde mad.

Ufattelig mange mennesker i den vestlige verden begår selvmord med kniv og gaffel. Clinton var godt på vej, men har fået forlænget livet, fordi han har skiftet madvaner.

Det er en kæmpe-hånd til alle os, der lever og ånder for lækker og sund mad.

Den diæt Clinton lever af, svarer til den, der er i bogen “Det helbredende køkken”, som jeg sammen med tre andre udgav i januar. At der er interesse for sagen og bogen, viser det faktum, at bogen allerede er trykt i 4 oplag.

Jeg har fået utallige breve fra bogens brugere, som fortæller, hvor fantastisk de får det ved at leve med den nye mad. Den samme erfaring har altså Clinton gjort.

Faktum er jo, at mælk, ost, smør og andre animalske fødevarer kalker vores årer til og forkorter livet for rigtig mange mennesker.

Jeg synes, det er forunderligt, at man kan ændre SÅ meget ved at lægge sine spisevaner om.


se interview med veganeren Bill Clinton

Du kan se Clinton fortælle om sine nye madvaner her:  http://www.b.dk/globalt/bill-clinton-jeg-er-veganer 


mere om vegansk mad

Hvis du vil vide mere om vegansk mad, så kig på “Månebarnets” blog. Månebarnet er i øvrigt netop blevet kåret til Danmarks bedste madblogger. Kig her: http://Hijaluna.wordpress.com/


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

19. august 2011

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


f l e r e  i d e e r  t i l  m a d k a s s e n




fra dej til brød

En af de rigtig gode ting til madpakken er pitabrød med forskelligt fyld.

Det er nemt at bage de runde brød selv. Det kræver blot mel, vand og gær.

Desuden er der penge at spare, hvis man selv bager brødene, og så smager de meget bedre end købebrød, synes jeg.



verdens første brød stammer fra Ægypten

Man mener, at det første bagte brød stammer fra Ægypten. Måske glemte man en klump af mel og vand ved et tilfælde et varmt sted. Det udviklede sig til en slags surdej, og man bagte det første hævede brød – mener man.

Nu har vi i mellemtiden fået gæren, og det er det, der skal bruges i ugens opskrift på pitabrød.

Billedet ovenfor har jeg taget i Cairo, men man behøver selvfølgelig ikke bage en hel vognfuld – skønt pitabrødene kan fryses! Det er paktisk, for så kan man altid hive et par brød frem, hvis det kniber med ideer til madpakken.


utallige muligheder for fyld

Det klassiske fyld i pitabrød er falafler, men man kan også bruge hummus og alle slags plantefrikadeller, se fx squashfrikadeller og bønnefrikadeller.



Foruden falafler eller frikadeller og forskellig slags salat og grøntsager, kan man komme en dressing eller – som her – tzatziki i brødene.


falaflen stammer fra faraonerne

Falafler er en ældgammel ægyptisk ret. Faktisk er falafler for ægypterne hvad flæskesteg er for danskerne.

Retten har bredt sig til hele det mellemøstlige område, og der er lidt forskel på, hvordan man laver “kuglerne” i de forkellige lande. Nogle steder tilsætter man rasp, andre steder bruger man halvt kikærter og halvt hestebønner.


græsk tzatziki

Den græske agurkesalat med yoghurt passer fint til falaflerne.

Man kan lave en helt kassik tzatziki – eller denne her med et lille twist!





____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pitabrød


Pitabrød er nemme at bage – og de er umådeligt populære hos børnene.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

falafler

Har man sagt pitabrød, har man også sagt falafler. Ægyptens nationalret har bredt sig til det meste af verden.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tzatziki med et twist


Tzatziki er en dejlig frisk salat fra Grækenland. I denne udgave er den “dresset op” med krydderier og koriander.

Klik på billedet, så får du opskriften.



It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 29 2011 kold suppe med vandmelon

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

en kølende frugt


vandmelon på en varm dag

Når dagen tegner til at blive en rigtig dejlig sommerdag, kan en kølig suppe være en god idé. Prøv fx en gazpacho med vandmelon.

vandmelon uden kerner

Der er kommet vandmeloner på markedet uden kerner. Det gør unægtelig anvendelsen noget lettere.


kold melonsuppe med kardemomme

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


l y k k e t o f t  o m  k ø d s p i s n i n g



Mogens Lykketoft og Dan Jørgensen

fra Socialdemokraterne er de eneste politikere, jeg har bemræket, som har udtalt sig om vores overdrevne kødspisning.

Man må formode, at det i det hele taget er Socialdemokraternes holdning. Tak for det!


læs interview med Mogens Lykketoft i Information

Du kan læse om Mogens Lykketofts holdning til vores overdrevne forbrug her: http://www.information.dk/271459


nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening

Man kan også læse om Mogens Lykketofts holdning i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening.

Som sædvanlig er er mange spændende nyheder i brevet, læs fx om fisk contra kvæg, om kåringen af Danmarks bedste madblogger, Månebarnet, nye restauranter i København og meget mere.

Og glem endelig ikke at se filmen om vampyren Nosferatu.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  s o j a e n  f ø r  s v i n e n e


WWF advarer mod rydning af regnskov

Hver gang vi sætter tænderne i et stykke svinekød, tager vi også en bid af regnskoven.

I Danmark har vi restriktioner med hensyn til import af tømmer fra regnskovene. Men vi har intet forbud mod at rydde regnskov, så bønderne i Sydamerika og Asien kan dyrke soya til dyrefoder i den rige del af verden.


Gitte Seeberg

generalsekretær i WWF Danmark,  siger til Politiken den 31. juli: “Regeringen er alt for fokuseret på tømmer og tager slet ikke højde for det store pres, vi gennem Danmarks import af soja og planteolie lægger i udviklingslandene.”

Faktisk HAR vi forpligtet os til at sætte ind mod afskovning, men de milliarder tons soja, der er nødvendige for at opføde grise, er åbenbart vigtigere for politikerne end klodens klima.


spis sojaen før grisen

Det siger sig selv, at både dyrene og klimaet ville være de store vindere (og vores egen livvidde), hvis vi spise sojaprodukter som tempeh og tofu i stedet for at sende sojaen gennem grisen, før vi spiser DEN. Prøv fx:


tofuspyd med couscous og appelsinsovs


Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. juli 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h e l t  r å t



adam price – Danmarks største kødspiser?

Forleden lod Politiken en af Danmarks største kødspisere anmelde restauranten “Raw 42” i København.

Det kan undre, at man lader en mand så langt fra den naturlige mad anmelde netop en raw food-restaurant, men faktisk giver Adam Price restauranten en tilsyneladende fair omtale.

Det ville glæde  mig, hvis omtalen skaffer rigtig mange kunder til “Raw42”. En stor del af ubehandlet mad i kosten er en rigtig god idé. Sundt og lækkert!

Læs anmeldelsen her: http://ibyen.dk/restauranter/kokkehuer-mellem/ECE1348069/udmaerket-rawbar-slingrer-en-smule-i-valsen/


________________________________________________________________________________________________

30. juli 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k o l d  s p i c y  s u p p e


skøn sommersuppe

Jeg må indrømme det: nogle retter tager flere kegler end andre. En af de supper, som mine venner har været helt vilde med denne sommer, er en kold, krydret mangosuppe.

Når vennerne beder om opskriften, ved jeg, at jeg har ramt noget rigtigt. Jeg har tidligere bragt opskriften her på bloggen, men jeg gentager den lige, hvis den skulle være gået nogens næse forbi.

Bortset fra at suppen smager godt, er det praktisk, at den ikke skal koges. Bouillonen laves ved at opløse ca. 1 spsk grøntsagsbouillon i kogende vand og afkøle det.


spicy mangosuppe


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s9. juli 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e t  s m u k k e  g r a n a t æ b l e



granatæblet

er er underlig tillukket størrelse. Men når man kommer under huden på det, er det smukt og farvestrålende.

Kernerne er lækre at bruge i salater, at drysse på supper eller – som i Mellemøsten – bruge i en auberginekaviar.

Pas på, når du tager kernerne ud af skallerne: køkkenet kan hurtigt komme til at ligne en slagtehal, for den røde saft sprøjter i alle retninger.


auberginekaviar


“Kaviaren” kan bruges som dip til rå, grillede eller bagte grøntsager. Den kan også anvendes som pålæg.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juli 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


o v e r f l o d  f r a  d r i v h u s e t



Hvis du selv dyrker peberfrugter, tomater og squash, er der masser af frugter at høste lige nu.

Det har inspireret mig til ugens hovedret med netop disse tre råvarer, som jeg synes, passer rigtig godt sammen. Og så er det samtidig dejligt let sommermad.

Til retten er brugt de små lækre blommetomater, som er blevet fyldt med løg og krydderurter.



Og squashene står og ber’ om at blive plukket – eller man får dem virkelig billigt i øjeblikket hos grønthandleren.




______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

peberfrugt- og squashruller med fyldte tomater


Grønsagsrullerne kan serveres med byg- og bønnesalaten nedenfor samt evt. også valnøddedippet muhammarah.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg, bønner og broccoli


Perlebyg eller -perlespelt gør denne salat dejlig proteinrig. Hvis du tilmed serverer valnøddedippet nævnt ovenfor sammen med grøntsagsrullerne, har du en rigtig dejlig hovedret.

Klik på billedet, så får du opskriften.


It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 212