Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

madbloggersymposiumArkiv

søndag

14

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 34

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. september 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

e f t e r å r e t s  g u l d k l u m p e r


 

Så tager vi fat på den første dag af efteråret – og stadig giver jorden os de skønneste guldklumper.

De nye kartofler og aspargesene er forlængst fortæret, men nu gælder det hasselnødder, svampe, peberfrugter og auberginer.

Derfor bliver vi endnu en stund på Sicilien. Prøv deres national-grøntsagsret, netop med auberginer. En dejlig sur-sød ret, som kan spises med brune ris eller couscous:

 


 

caponata

Skær et stort løg, et par store auberginer og et par store squash i terninger. Snit 2-3 stilke bladselleri og hak 3-4 fed hvidløg.

Svits det hele i lidt olivenolie. Tilsæt 4-5 hakkede tomater, 1 dl rosiner og et par dl tomatpuré. Kom salt, peber og 2-3 tsk kanel i gryden og lad retten simre under låg ca. 20 minutter. Måske skal der tilsættes lidt vand eller bouillon.

Tilsæt 1 dl hakkede oliven og 4 spsk kapers. Smag til med kryddereddike, salt og sukker. Smagen skal være sur-sød. Justér også for kanel.

Rist 1 dl pinjekerner og drys dem på retten sammen med lidt hakkede rosiner.

Velbekomme!


 

 

 

 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. august 2010

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

c o u s c o u s  p å  s i c i l i e n


 

Denne skønne kvinde, Marilú Terrasi, er siciliensmester i couscous. Sicilien ligger tæt på Nordafrika, og derfor har denne klassiske ret også slået rødder på Sicilien.

Marilú driver det smukke sted Pocho – www.pocho.it –  vest for Palermo, helt ude ved kysten udenfor Trapani.

 


 

Hvis man vælger at bo hos Marilú, har man denne udsigt fra sin balkon.

 


 

Men de indendørs glæder er mindst lige så store. Maden serveres i dagligstuen, der er som et overmøbleret dansk klunkehjem. Stuen præges især af Marilús dukker. Hun er nemlig også en berømt dukkefører og har bl.a. arbejdet sammen med Dario Fo.


 

For en madelsker som mig var det naturligvis først og fremmest køkkenet, jeg ville afprøve hos Marilú. Og jeg skal hilse og sige: hendes couscous ER uovertruffen. Hun laver selv de små gryn helt fra bunden af mel, som hun i timevis nulrer mellem fingrene.

Derefter simrer couscousen – godt kittet til den dampende gryde med dej – indtil den er klar til at blive serveret med grillede grøntsager og andre godter.

 


 

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. august 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e n  g r ø n  g å r d  p å  s i c i l i e n


 

 

Hvis du overvejer en madtur til Sicilien og er i nærheden af Palermo, kan jeg varmt anbefale den biodynamiske gård Valle de Torto-Agriturismo – http://valle-del-torto.sicilia.vivilacampagna.it – , der drives af familien Galioto. Her kan man enten bo eller spise – eller helst begge dele.

 


 

Ejeren, Senor Galioto kigger her ud over sine besiddelser, der indbefatter olivenlunde, appelsin- og citronplantager og mange andre skønne ting – alt sammen biodynamisk dyrket med stor kærlighed. Produktionen indbefatter også vin, olivenolie og en skøn ost.

Der er også en lille swimmingpool på stedet. Indlogeringen er lidt spartansk – nærmest som en klostercelle – til gengæld er det en stor fornøjelse at nyde den helt vidunderlige mad, som Mamma Galioto står for.

 


 

Om aftenen – inden middagen – kan man nippe til et glas af gårdens egen vin foran pejsen.

 


 

Om søndagen valfarter folk fra Palermo til den skønne gård med den overdådige hjemmelavede og hjemmedyrkede mad.

En anden slags besøgende er tusindvis af skolebørn, som kommer ud til gården hver eneste år for at plante et oliventræ.Hver klasse planter et træ, som de derefter besøger og følger hvert år, så længe de går i skole. En fremragende måde at vise bybørn på, hvordan naturen fungerer.

 


 

Og det er nemt at komme til gården. Stationen Montemaggiore ligger nemlig lige op ad gårdens jorder. Det tager ca. 50 minutter med tog fra Palermo, så er du på Sicilien uden bil, er det nemt at komme til stedet.

 

 


 

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. august 2010

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Danmarks første madbloggersymposium


 

I går løb Danmarks første madbloggersymposium af stablen. Det skete på et nærmest “helligt” sted, nemlig i et skønt gammelt pakhus på Christianshavn dør om dør med verdens bedste restaurant, NOMA. Mere velvalgt kunne det ikke være.

Det var et rigtig flot arrangement med mange gode fif til os madbloggere. Vidste du for øvrigt, at der findes omkring 300 madbloggere i Danmark? Det synes jeg er imponerende. Forhåbentlig får det danskerne til at vælge mere kvalitetsmad.

Jeg håber, at gårsdagens input vil resultere i en mere læseværdig og spændende blog her på kødfrifredag.

Der var mange spændende og inspirerende oplægsholdere. Det der glædede mig helt kolossalt meget, var at høre Claus Meyer fortælle om det forskningsprojekt, der beskæftiger sig med ny nordisk mad.

Det er bare HELT fantastisk. Jeg kan slet ikke få armene ned: man har fundet frem til, at den mad vi bør spise, er den jeg har forsøgt at udbrede kendskabet til i mere end 30 år.

Den mad, vi skal spise i fremtiden (jeg synes nu det skal være LIGE NU) er mange flere grøntsager, især kål og kartofler. Mange flere tørrede bælgfrugter (bønner) og korn – og langt mindre kød. Jeg begynder næsten at skimte lyset for enden af tunnellen.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

 

28. august 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

t o s c a n s k  s a l a t


 

 

 

 

 

 

Da vi i denne uge er i Italien, vil jeg i dag foreslå den toscanske brødsalat panzanella. Det er en rigtig italiensk klassiker, som jeg her har tilsat de store hvide bønner, butter beans eller limabønner.

Det vigtige i salaten er brødet. I Toscana bruger man usaltet brød, og legenden siger, at det skyldes toscanernes sparsommelighed. De ville spare den store saltskat og bagte derfor brød uden salt.

 


 

 

panzanella – toscansk brødsalat

Skær 6 solmodne tomater i terninger. Skær 1/2 agurk i terninger og riv et lille forårsløg fint. Tilsæt 2-3 dl kogte store, hvide bønner og en god håndfuld basilikumblade.

Rør en dressing af 1/2 dl olivenolie, 2-3 spsk kryddereddike, 4 spsk hakkede kapers og et par spsk vand. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over grøntagerne og vend godt rundt.

Riv 2-3 skiver godt, sejt brød, fx ciabatta i stykker. Læg halvdelen af brødet i en salatskål.

Læg halvdelen af grøntsagerne over. Læg resten af brødet på og dæk med resten af grøntsagerne.

Dæk skålen og sæt den i køleskabet em halv times tid.

Vend rundt i salaten. Smag til igen og tilsæt evt. mere olivenolie og flere basilikumblade.



________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. august 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

e  r  d u  m æ t  ?


… det håber jeg du er. Men der er en milliard andre mennesker på kloden, som ikke er det. De sulter. Jeg har berørt denne skamplet for os i Vesten adskillige gange, men jeg nævner det igen. Og lader lige den lille dreng optræde én gang til.


Anledningen i dag er, at der under FAO er  oprettet en underskriftsindsamling som protest mod de ufatteligt mange mennesker, der sulter. Vi HAR jo mad nok, hvis vi vil dele.

Underskriftindsamlingen skal overbevise verdens ledere om, at de SKAL gøre noget ved verdens sultproblemer. Målet er at samle 1 million underskrifter – men ærlig talt: det er ikke mange, når 1 milliard sulter.

Skynd dig, hvis du også synes, det er for galt. Gå ind på linket her og send din underskrift:

http://www.1billionhungry.org/rune-christofferdragsdahl/


… og se også den lille film.

Hvis du synes, det ikke er nok med din underskrift, så tag en kødfri dag om ugen. DET er noget, der batter, når det handler om verdens sultproblemer.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

t a g  m e d  t i l  I t a l i e n


Mon ikke vi alle har vores foretrukne “køkken”. Jeg holder enormt meget at den stærkt krydrede asiatiske mad, men skal vi holde os i Europa, så falder valget på favorit”køkken” helt klart på Italien.

Som i så mange andre lande havde man i gamle dage ikke mulighed for at spise ret meget kød i Italien. Mens det faktum ikke har sat sig spor alle steder, fx ikke i Danmark, så har italienerne udviklet et fantastisk grøntsagskøkken. Det er det, vi skal smage på i denne uge.


Jeg har rejst i Italien siden min grønne ungdom. Senest har jeg forelsket mig i Sicilien, hvor jeg flere gange har haft lejlighed til at spise mig igennem den smukke ø. Her er en typisk siciliansk by klinet op ad en bjergvæg.


Inde i byen åbenbarer den ene lille restaurant efter den anden sig. Her har man tradition for førsteklasses råvarer og fin betjening af kunderne.


Nogle italienere lægger ikke skjul på, at de holder endog særdeles meget af mad! Man bør vel være en god reklame for sin butik.


Vi smutter lige ind gennem en malerisk arkade, og hvad finder vi: fantastiske grøntsager af en kvalitet, som vi kun kan drømme om i Danmark.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

flåede peberfrugter


 

 

 

 

 

 

 

Forretterne i denne uge er bruscetta, ristede brød med grøntsager på “toppen”, bl.a. flåede peberfrugter.

Til denne ret er det helt nødvendigt at flå frugterne, men i det hele taget synes jeg, at peberfrugter vinder enormt i smag ved at blive grillet og flået.

Hold peberfrugterne over en gasflamme med en gaffel eller læg dem under grillen i ovnen. Vend dem, så de bliver grillet på alle sider. Når skindet er mørkt og bobler op, lægger du frugterne i en plasticpose som lukkes.

Lad frugterne afkøle og flå forsigtigt skindet af. Fjern frøstol og kerner. Det kan være lidt af et pillearbejde, men lad være med at falde for fristelsen at skylle frugterne under vandhanen – så mister de en del af deres smag.


 

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

svampecreme


 

 

 

 

 

En anden bruscetta skal smøres med svampecreme. Hvis du klikker på billedet, får du opskriften.

Nu kan jeg næsten høre dig stønne: grille peberfrugter og lave svampecreme. Tror den kone ikke jeg har andet at lave? Jo, det ved jeg godt. Derfor vil jeg også sige, at du kan købe begge dele på glas i supermarkedet. Det er måske ikke helt det samme som dit hjemmelavede, men det er heller ikke så værst …


 

 

 


 

 

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u  –  u g e  3 4

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

bruscetta med tre slags “topping”


 

 

 

Du kan komme mange ting på dine bruscetta: hakkede, grillede artiskokhjerter, grillede aubergineskiver, tapenade og meget andet. Jeg foreslår her hakkede tomater, grillede peberfrugter med kapers samt svampecreme.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


 

__________________________________________________________________________________________________

 

cannelloni med spinat og ostefyld


 

 

Denne skønne cannelloni smagte jeg for mange år siden i Venedig. Den har fundet plads i hele to af mine kogebøger – ikke fordi jeg går ind for genbrug, men simpelt hen fordi den er så lækker.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grøn salat med radiser og ærter



 

Jeg ville personligt servere en helt enkel icebergsalat til cannellonien – blot med en hvidløgsdressing. Men vil du have lidt mere spræl – og nyde de sidste friske ærter – så vælg denne her.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

__________________________________________________________________________________________________

vil du kigge i de tidligere menuer – så klik her

_________________________________________________________________________________________________

 

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30,

ugens menu – uge 31,

ugens menu – uge 32,

ugens menu – uge 33

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share