kirstenskaarup.dk

linsepostejArkiv

onsdag

2

november 2016

24

KOMMENTARER

linsepostej med sprød boghvede

Skrevet af , Posted in hovedretter, julemad

5. november 2016

 

sundheden er løs

henrik-co

Hos Løs Market møder du disse to charmerende ildsjæle, som er kræfterne bag butikken.

 

Jeg bliver nødt til at dele en åbenbaring med jer: den nye butik Løs Market, Saxogade 77 på Vesterbro i København.

Ideen er, at vi skal spare på emballagen, så du medbringer enten dine egne beholdere, poser, flasker etc., eller du kan købe dine produkter i en papirspose og – som navnet siger: alting er i løs vægt.

Det er ikke blot et fantastisk initiativ, at vi skal undgå det enorme emballagespild, vi oplever i øjeblikket. Nogle varer er emballeret i helt op til 3-4 forskellige former for indpakning. Men lige så vigtig er butikkens udvalg af fantastiske økologiske råvarer. Løs Market har et meget stort udvalg af korn-, linse- og bønneprodukter. Deres valnøddeolie er af en kaliber, så englene synger. Hasselnødderne fra Frankrig smager som nutella, sveskerne er søde og fede, de håndlavede sæber skærer du selv på en gammel brødmaskine – og jeg kunne blive ved. Grøntsager kan du også få, og selvfølgelig kan du tappe din egen vin.

 

loes-market-1

Krydderiafdelingen sender straks én tilbage til et nordafrikansk marked. Her kan du få både ras el hanut, za’atar og mange andre krydderier, som ikke findes i supermarkedet.

.

med hænderne fulde

loes-market

Tag rigeligt med emballage med i Løs Market. Der er så mange fristelser, at du hurtigt får hænderne fulde. Her er det bror Hans, der går amok i bønner og linser.

Hvis du ikke bor i københavns-området, så skriv Løs market på din liste over oplevelser, når du besøger hovedstaden. Her er både sundheden og fantasien sluppet løs.

.

 


2. november 2016

.

en herlig hverdagspostej

linsepostej-1 

Julen nærmer sig så småt. Snart vil masser af udendørs lyskæder fortrænge novembermørket, og mange af os begynder så småt at tænke på julemaden! Faktisk er min gode veninde Anette Harbech Olesen, Mad for livet, i gang med at forberede en E-bog med opskrifter på julemad, hvor jeg bidrager med grønne opskrifter. E-bogen vil kunne downloades gratis, når den er færdig. Det hører du mere om.

For grøntsagsspiserne er klassisk julemad en nøddepostej eller mandelpaté. Her er forslag til en helt almindelig hverdags-linsepostej, som jeg nok ikke ville vælge til julemiddagen, men der er mange andre dejlige dage inden jul, og her vil postejen gøre god fyldest, måske serveret med vores allesammens yndlingstilbehør: ovnbagte rodfrugter. Hvis du vil være med på det nyeste beat, så drys med lidt lakridspulver!

Linsepostejen er også dejlig som pålæg.

 

ovnbagte rodfrugter med svampe og lakrids

rodfrugter-ovnbagte

De fleste elsker bagte rodfrugter. I denne blanding har rodfrugterne fået selskab af svampe og tomater. Det er et skønt tilbehør til postejen. Se opskriften her.

 

ovnbagte rodfrugter med hvidløg

rodfrugter-bagte

Denne blanding af rodfrugter med masser af hvidløg er også et godt valg. Sammen med opskriften på rodfrugterne finder du også opskrift på en misodip, der kan bruges som tilbehør til postejen og begge slags bagte rodfrugter.

 

postej med boghvede på toppen

linsepostej-3

Jeg har dækket postejen med boghvedekerner. Det giver en lidt sprød overflade, men først og fremmest leverer de små frø en masse gode stoffer, som kroppen higer efter. Bl.a. virker boghvede antioxidant og betændelseshæmmende. Frøene er rensende for kroppen og indeholder mange vitaminer og mineraler. Se om alle de gode stoffer i boghvede her.

Nu er det ikke store mængder boghvede, du får med denne postej,  så brug gerne frøene som tilbehør og i salater – så meget som muligt. Boghvede er også en god løsning for glutenallergikere.

 .

flere slags linser

linser

Linser leverer gode og klimakærlige proteiner. Linser indeholder ca. 25 g proteiner pr. 100 g. Det er det samme som i kyllingekød, mere end i roastbeef og dobbelt så meget som i æg. Der er altså absolut ingen grund til at spise animalske produkter for at få sit proteinbehov dækket.

Den vestlige verdens overforbrug af kød betyder ikke blot udsultning af jord og mennesker i den fattige del af verden, det betyder også, at vi for at producere foder til de dyr, vi spiser, udrydder selve naturen, både de vilde planter og de vilde dyr.

Utallige plantearter er forsvundet fra vores natur, og mange vilde dyr er i tilbagegang. En del af dem vil vi fremover kun kunne møde i zoologiske haver. Mange mennesker ved ikke, at det hænger sådan sammen, men hvis  man tænker over det, er det jo helt sindssygt, at vi i den grad skærer den gren over, vi selv sidder på – bare fordi vi vil have kød på tallerkenen!

.

linsepostej med sprød boghvede

300 g linser

200 g gule løg

50 g skalotteløg

4 fed hvidløg

200 g champignon

2 spsk kokos- eller olivenolie

50 g hasselnødder

ca. 50 g havregryn

1 dl sojafløde

1-2 spsk lime- eller citronsaft

1 spsk tørret timian

1 spsk tørret salvie

4 spsk tamari

4 spsk olivenolie

50 g boghvedefrø

 

Kog linserne i rigeligt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem og findel dem i køkkenmaskinen.

Hak de tre slags løg og svampene. Svits dem i olien ca. 5 minutter.

Rør dem i de purerede linser. Hak nødderne fint og tilsæt dem sammen med havregrynene.

Smag til med citrussaft, krydderurter, tamari og friskkværnet peber. Lad farsen hvile en halv times tid. Vurdér konsistensen igen. Hvis farsen er for blød, så tilsæt lidt flere havregryn.

Rør 4 spsk olivenolie i farsen og læg den i en smurt postejform. Pres farsen sammen med en spatel.

Pensl overfladen med lidt olie og pres boghvedefrøene lidt ned i farsen.

Bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

 

linsepostej-2

tip

Du kan også forme farsen til bøffer og sætte dem på en bageplade med bagepapir.

Bag bøfferne i en 200 grader varm ovn til de er gyldne, ca. 15 minutter.

 

linsepostej-m-salvie

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

tirsdag

8

december 2015

2

KOMMENTARER

julefrokost – levepostej og meget mere

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad

 

11. december 2015

 

støt pelsdyr i nød

FH9A6755_2

I Danmark er det forbudt at opdrætte ræve i bur, men i Polen er det en stor industri. Rævene henslæber deres liv under kummerlige forhold, og organisationen Anima samler nu underskrifter ind for at få denne avl forbudt i Polen.

Anima skriver: “Netop nu sætter vi alle sejl ind for at stoppe overgrebene på burræve. Vores inspektioner af pelsfarmene (i Polen) har allerede ført til flere bøder og domme mod avlerne og skaffet masser af medieomtale for rævene. I Danmark har vi fået forbudt rævefarme og det samme kan vi opnå i Polen.

Hvis du vil støtte sagen, så skriv under her.

 


 

10. december 2015

 

det spirer … små vækster med masser af energi

 

rosenradise_spiret_1

December er en dejlig men travl måned. Derfor har vi brug for et ekstra skud grønt, og det kan du få nemt og næsten gratis fra de små væsener, der hedder spirer.

I løbet af vinteren daler indholdet af gode næringsstoffer desuden i grøntsagerne. Men det kan du heldigvis råde bod på, hvis du dyrker spirer. De små skrøbelige planter indeholder oven i købet langt flere vitaminer, mineraler og sekundære plantestoffer end den udvoksede grøntsag.

En ildsjæl, der brænder for spirer, er Miriam Sommer, der har firmaet Friske spirer. Miriam har lavet ovenstående interwiev med mig, og skulle du selv få lyst til at dyrke spirer, så er Miriam leveringsdygtig i frø, der efter få dage forvandler sig til de lækreste, lysende grønne eller røde spirer som lucerne-, rødkål-, broccoli-, endivie-, linse- lucerne-, radisespirer og mange, mange andre smukke små spirer. Spirerne er ikke blot supersunde, de pynter også på enhver ret. Og det er ufatteligt nemt at dyrke sine egne spirer: hele den sunde og velsmagende herlighed dyrkes i et syltetøjsglas i køkkenet!

.

ideer til grøn og bæredygtig julefrokost

levepostej

December: så skal der hygges! Dagene bliver kortere og kortere endnu et par uger. Men så har vi heldigvis alle julelysene, der glimter ude og inde … Og så ER der jo maden! December er den store mad-nyde-måned. Måneden hvor vi hygger os med familie og venner og deler en masse dejlig mad – til frokoster og middage.

Desværre er det også måneden, hvor milliarder af dyr må lade livet. For december betyder også det store kødorgie. Men de store mængder kød er helt unødvendige og meget, meget ufornuftige. Mit juleønske igen i år er, at mennesker vil begynde at overveje det etiske i at spise de forpinte produktionsdyr.

Men det er ikke kun dyrene, der lider. Planeten er ved at gå i knæ af den belastning, vi byder den – ikke mindst på grund af den enorme produktion af kød. Heller ikke kroppen kan kapere mængden af animalsk føde, så skal julen være virkelig glædelig, så spis dét, Moder Natur kan byde på.

Og vi skal nedsætte vores kødforbrug: sådan lyder konklusionen i en ny rapport “Changing Climate, Changing Diets: Pathways to Lower Meat Consumption” fra den ansete britiske tænketank Chatham House.

Her kommer forslag til lækre og bæredygtige frokostretter, som jeg håber, du vil nyde.

Det gir´en vidunderlig smag i munden at spise grønt. Og vægten behøver du ikke at bekymre dig om.

Om et par dage er jeg klar med forslag til selve julemiddagen.

 

lun leveposej med kokos-“bacon” og ristede svampe

levepostej.2

Hvis du synes, du genkender denne opskrift, er det ikke helt forkert. Den er nemlig en julet opgradering af “Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej”. Her er opskriften en smule anderledes, og jeg har tilføjet “bacon” stegt af kokoschips samt ristede svampe.

.

levepostej

kokos”bacon”:

35 g kokoschips

2 spsk tamari (soja)

postej:

100 g grønne linser

50 g solsikkekerner

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri 

kokosolie

8-10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

2-3 spsk olivenolie

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

svampe:

250 g svampe: champignon, kejserhatte eller bøgehatte

 

levepostej.1

Vend kokosflagerne godt i tamari og lad dem trække 1/2 times tid.

Steg flagerne i tamarien på en pande et par minutter. Læg dem på et stykke køkkenrulle.

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Hak løg, hvidløg og bladselleri.

Svits de tre ting i 2 spsk olie 5 minutter.

Purér linser, løg, bladselleri, solsikkekerner og snittet salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være “grofthakket”.

Hak valnødderne fint med en kniv og rør dem i postejen sammen med olivenolie efter smag.

Tilsæt 1-2 tsk reven citronskal og smag postejen godt til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft og evt. mere salvie.

Læg evt. postejen i en ovnfast form og sæt den i en 200 grader varm ovn 5-10 minutter.

Skær evt. svampene i skiver eller i kvarte. Rist dem gyldne i 2 spsk olie og smag til med citronsaft, salt og peber.

Servér postejen med de ristede svampe og “bacon” samt et godt stykke rugbrød.

 

levepostej-juletekst

flere ideer til en grøn julefrokost:

nissepige

 

 

 

 

 

 

tomattartar

tomattatar

 

avocadotartar

avocadotarter.3

nisse m tromme


 

cashewpålæg

cashewpålæg

mandelfrikadeller

mandelfrikadeller.5

 

tærte med skalotteløg og gedeost

skalottetc3a6rte-2

tærte med selleri, dijonfløde og kapers

selleritærte

bagte bolsjebeder med peberrodsmayo og spirer

bolsjebede m peberrodsmayo

rødbedesalat med æbler og pistacienødder

rødbedesalat m pistacie

 

julepaté

julepaté.2

 

radicchio- og pomolosalat

radicchio-pomolosalat

 

nissens egen rødkålssalat 

rødkålssalat m nisse

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

tirsdag

9

december 2014

4

KOMMENTARER

vegetarisk julefrokost, leve(r)postej

Skrevet af , Posted in frokostretter, julemad

nissepige

stryhnpostej.jul.2

leve(r)postej til frokostbordet

Jeg synes ikke, man behøver at efterligne kødretter. Mad med bønner, linser, korn og grøntsager kan sagtens klare sig på egen hånd.

Ikke desto mindre ved jeg, at mange mennesker gerne vil spise noget, der ligner det gamle, når de begynder at spise den ny tids mad. Mange vil gerne have boller i karry, “lever”postej, biksemad etc. – bare med vegetabilske råvarer.

Leverpostejen har lejret sig i danskernes gener, men den fede smørepostej behøver heldigvis ikke at være lavet af lever.

Jeg har opfundet den populære Stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej. Den kan også serveres lun på julens frokostbord – oven i købet med “bacon” på toppen. Jeg har bagt tynde skiver af søde kartofler i ovnen. De bliver sprøde og lækre, og giver en julet postej sammen med julerøde kerner af granatæble.

Og så er det interessant, at når man fjerner et r fra leve(r)postej, så siger det, lige hvad det handler om: leve-postej!

Se opskriften her.

stryhnpostej.jul.1

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 41234