Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

limabønnerArkiv

torsdag

16

oktober 2014

2

KOMMENTARER

hovedretter

Skrevet af , Posted in hovedretter

bønner i rødløgssalsa m krydrede kartofler

bønner i løgsalsa.2

Denne enkle ret med peberfrugter i en “sovs” af rødløg og kokosmælk gir’ proteiner fra to slags bønner: hvide små bønner eller de større limabønner samt edamamebønner, som nu heldigvis fås økologiske.

Edamamebønner er grønne sojabønner, som købes frosne i supermarkedet.

 

bønner i løgsalsa

bønner i løgsalsa.1

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

bønner og peberfileter i rødløgssalsa

150 g små hvide bønner eller de større limabønner (evt. fra dåse)

600 g rødløg

4 fed hvidløg

chili, enten frisk hakket eller tørret i flager

2 spsk olivenolie

2 spsk frugteddike

2 dl grøntsagsbouillon

3 store peberfrugter, rød, gul og grøn

4 dl kokosmælk

200 g bælgede edamamebønner

evt. tamari

25 g sesamfrø

10-12 stilke mynte

 

rødløg.1

Læg bønnerne i blød 8 timer og kog dem møre i nyt vand, ca. 30 minutter. Eller brug bønner fra dåse.

Skær løgene i både og hak hvidløgene. Svits de to ting og chilien i olien 6-8 minutter.

Tilsæt eddike og bouillon. Lad løgene simre under låg 15 minutter til væden er kogt ind.

Fjern kerner og frøstole fra peberfrugterne og skær dem i fileter. Kom dem i gryden sammen med kokosmælken og et drys salt.

Lad retten simre 5 minutter.

Kom de hvide, kogte bønner og edamamebønnerne i gryden og lad det simre endnu 5 minutter.

Smag til med salt eller tamari.

Rist sesamfrøene gyldne på en tør pande og drys dem på retten ved serveringen sammen med et rundhåndet drys mynteblade.

Giv gerne kartofler til – eller løskogte ris.

Krydrede kartofler passer godt til denne ret med kokosmælk

 

krydrede kartofler

krydrede kartofler

Se opskriften her.

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

baked beans

Skrevet af , Posted in tilbehør

bagte bønner fra Boston

baked beans 2

Bagte bønner er en rigtig gammel, amerikansk klassiker (og elsket morgenmad i England). I gamle dage foretrak de amerikanske husmødre kidneybønner eller brune bønner. Hvide bønner blev anset for lidt inferiøre, men jeg har alligevel valgt at blande de hvide limabønner (eller butter beans som de også kaldes) med brune kidneybønner.

Der kan tilsættes tomater til bønnerne samt krydderurter som persille og timian, men jeg foretrækker den helt klassiske udgave fra Boston, som der er opskrift på her.

I gamle dage stod bønnerne i ovnen i 4-5 timer. Det er der ikke så mange af os der har tid (eller råd) til i dag.

Jeg har oven i købet valgt af bruge bønner fra dåse. Jeg er ellers ikke meget for dåsemad, men på en travl dag, synes jeg godt det kan forsvares.

Hvis du vil bruge tørrede bønner, er det hurtigste, hvis du har kogte bønner liggende i fryseren. Ellers se her, hvordan du udbløder og koger bønner.

Når man ikke spiser kød, er det vigtigt at tænke på proteinerne. Bagte bønner er et lækkert og proteinrigt tilbehør til mange grøntsagsretter.


bønner i dåse 1baked beans 1

baked beansbønner i dåse

baked beans

1 dåse kidneybønner, drænet vægt 240 g

1 dåse limabønner (også kaldet butter beans), drænet vægt 240 g

100 g små skalotteløg

2 laurbærblade

1 dl ahornsirup eller anden sirup

2 spsk grov sennep

 

Bland bønnerne i et ovnfast fad.

Skær evt. løgene i halve eller kvarte og fordel dem mellem bønnerne sammen med laurbærbladene.

Rør sirup og sennep sammen og vend det i bønnerne. Drys med lidt salt og peber.

Hæld et par dl kogende vand ved bønnerne og læg låg eller folie over fadet.

Sæt bønnerne i en 200 grader varm ovn 20 minutter.

 

baked beans 3

 

Share

tirsdag

23

juli 2013

0

KOMMENTARER

panzanella – toscansk brødsalat

Skrevet af , Posted in salater

Panzanella er en rigtig italiensk klassiker, som jeg her har tilsat de store hvide bønner, butter beans eller limabønner.

Det vigtige i salaten er brødet. I Toscana bruger man usaltet brød, og legenden siger, at det skyldes toscanernes sparsommelighed. De ville spare den store saltskat og bagte derfor brød uden salt.


Skær 6 solmodne tomater i terninger. Skær 1/2 agurk i terninger og riv et lille forårsløg fint. Tilsæt 2-3 dl kogte store, hvide bønner og en god håndfuld basilikumblade.

Rør en dressing af 1/2 dl olivenolie, 2-3 spsk kryddereddike, 4 spsk hakkede kapers og et par spsk vand. Smag til med salt og peber. Hæld dressingen over grøntagerne og vend godt rundt.

Riv 2-3 skiver godt, sejt brød, fx ciabatta i stykker. Læg halvdelen af brødet i en salatskål.

Læg halvdelen af grøntsagerne over. Læg resten af brødet på og dæk med resten af grøntsagerne.

Dæk skålen og sæt den i køleskabet em halv times tid.

Vend rundt i salaten. Smag til igen og tilsæt evt. mere olivenolie og flere basilikumblade.


Share