kirstenskaarup.dk

lilla rosenkålArkiv

tirsdag

13

februar 2018

8

KOMMENTARER

grillet græskar med rosenkål og bønnepuré

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

let og lynhurtigt i vinterferien

Rosenkålen har højsæson lige nu, så jeg fremturer med endnu en opskrift med rosenkål, i dag en hovedret.

Da det er vinterferie, tænker jeg, at det kan være på sin plads med en opskrift, der kan laves lynhurtigt.

De letdampede rosenkål får selskab af grillet græskar og en proteinrig bønnepuré. Nøddedrysset dukkah giver både smag og proteiner.

..

alle slags græskar kan anvendes

 

Du kan bruge de kendte orange hokkaidogræskar, men lige nu er der kommet mørkere, brun/grønne hokkaidogræskar i butikkerne. Du kan også vælge butternut squash.

.

lilla/grønne rosenkål

 

 

 

 

Disse små lilla kål”roser” er ikke alene powerfood, de er også smukke. Jeg har brugt både de kendte grønne rosenkål og de nyere grøn/lilla i retten. Du kan dog sagtens nøjes med den ene slags, men jo flere kulører, man vælger i sin mad, desto flere næringsstoffer får man.

Når de lilla rosenkål koges, skifter de farve til nærmest blå, som det ses på billederne.

.

grillet græskar med rosenkål og bønnepuré

(4 personer)

200 g sorte bønner (eller andre bønner som kidneybønner, borlittobønner, brune bønner etc.)

ca. 1/2 dl grøntsagsbouillon

1/2 spsk spidskommenfrø

1/2 spsk tørret timian

evt. lidt finthakket chili eller tørrede chiliflager

evt. olivenolie

2 spsk tamari

1 portion dukkah

1 græskar (ca. 1 kg)

1/2 kg rosenkål

frisk koriander og rød syre eller andre urter

.

Sæt bønnerne i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand ca. 40 minutter. Afdryp dem.

Purér bønnerne sammen med bouillon, spidskommen og timian. Tilsæt evt. 1-2 spsk olie. Smag til med tamari.

Lav nøddedrysset.

Skær græskarret i tynde skiver på et mandolinjern (det skal ikke skrælles).

Læg skiverne i en stor bageform og hæld 1-2 spsk olivenolie på. Drys med lidt salt og vend rundt i skiverne.

Sæt formen under grillen og grill, til kanterne er let gyldne.

Kog rosenkålen imens. Skær store kål igennem. Kog kålen 4-5 minutter. Afdryp dem. Gem vandet til en suppe eller drik det.

Servér græskar og rosenkål på et fad og drys med dukkah og friske krydderurter.

Giv bønnepureen til separat.

Du kan også servere løskogte ris til retten.

.

bønnepuré og nøddedrysset dukkah

Bønner, nødder, frø og kerner er klimakærlige proteiner.

.

Share

mandag

27

november 2017

12

KOMMENTARER

tærte med svampe og rosenkål (glutenfri)

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

tærte uden smerte – lynhurtig middagsret

Med december lige rundt om hjørnet er det rart med nogle hurtige retter til travle dage. Det er denne tærte skabt til.

Tærten er atypisk, fordi bunden er bagt med kikærtemel. Det er det italienske, klassiske brød, farinata, der er basis for tærten – og den skal ikke forbages.

.

både fransk og italiensk klassiker

Kikærtebrødet hedder på italiensk farinata – og i Frankrig socca.

Farinata eller socca er en slags fladbrød eller pandekage, der stammer fra det sydlige Frankrig, nærmere bestemt Nice og det nordlige Italien. I Italien er brødet især kendt i det liguriske køkken. Brødet kaldes også ”la farina genovese”.

Socca eller farinata laves af vand og kikærtemel. Socca kan steges på panden som en pandekage – eller ”brødet” kan bages i en form i ovnen.

Her har jeg utraditionelt valgt at lægge grøntsagerne i dejen og bage bund og fyld samtidig. Og så har jeg tilføjet krydderier, løg og hvidløg til dejen.

Hvis du bager socca eller farinata solo uden grøntsagerne, kan brødet nydes som tilbehør til en forret, suppe eller salat – eller brug det som en lille snack, gerne med en dip af yoghurt smagt til med presset hvidløg og friske krydderurter. Skær det bagte brød i trekanter eller firkanter.

Du kan også servere dette yoghurtdip til tærten.

Socca er et glutenfrit og proteinrigt ”brød” – og altså her en tærtebund.

.

rosenkål i to farver

Jeg har brugt både grønne og lilla rosenkål. De fine farver kan man desværre ikke se, når tærten er bagt, men du kan drysse med lidt rå blade af begge slags rosenkål, når du serverer tærten.

.

kikærtetærte med svampe og rosenkål

(4 personer) 

farinatadej:

200 g kikærtemel (købes i indvandrerbutikker eller supermarkeder)

ca. 4 dl lunkent vand

2 spsk olivenolie

1/2 tsk salt

1/2 tsk friskkværnet peber

3-4 kardemommekapsler

2 tsk gurkemeje

100 g løg

4 fed hvidløg

frisk chili efter smag

grøntsager:

400 g rosenkål

250 g champignon

olivenolie

friske krydderurter til drys

.

Pisk melet godt ud i vandet. Tilsæt olien.

Tag kardemommefrøene ud af kapslerne og stød dem i en morter. Rør dem i dejen sammen med gurkemeje, salt og peber. Smag godt til. Dejen må endelig ikke være for fersk.

Hak løg, hvidløg og chili efter smag. Rør de tre ting i dejen.

Bred dejen ud i en lav bageform eller tærteform.

Sæt rosenkålene i dejen i et pænt mønster (gem evt. lidt blade tik drys).

Skær svampene i skiver og læg dem rundt i formens kant.

Pensl overfladen af grøntsagerne med olie og sæt formen i en 190 grader varm ovn.

Bag tærten til overfladen er gylden, ca. 40 minutter.

Drys ned friske krydderurter og evt. blade og kålen.

Servér gerne en salat med hele korn til tærten.

.

.

salat med perlebyg, squash og tranebær

Servér fx en salat med perlebyg, squash og tranebær til tærten.

.

Share