Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Kille EnnaArkiv

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 28, det er stadig agurketid

Skrevet af , Posted in ugens menu


25. juli 2011


s t a d i g  a g u r k e t i d

spidskål og agurk

passer fint sammen i en salat. Agurkerne hænger tæt på planterne lige nu – og spidskålen er stadig sprød og lækker.

Spidskålssalater er enormt populære, skønt jeg har mødt voksne mennesker, der ikke kender spidskål. Det er virkelig synd for dem, for det er en af de mest delikate typer kål, vi har.

Spidskål kan nydes rå i salater, men den kan også snittes og ristes let på panden i olivenolie og et godt vrid fra peberkværnen. Eller den kan grilles, se her.


agurkesalat med spidskål og karrydressing


Klik på billedet, så får du opskriften.



24. juli 2011


t a’  m e d  t i l  m a r o k k o

Selv om jeg elsker al slags vejr – også regnvejr – drømmer jeg lige nu om en lækker tomatsalat, som jeg fik i en olivenlund i Marokko, badet i sol og varme.

Hvis du også drømmer om sommer og solmodne tomater, så kig her:


marokkansk tomatsalat


Klik på billedet, så får du opskriften.

Måske har du også fået lyst til et glas marokkansk myntete?


myntete



23. juli 2011


r e d  h o t  c h i l i  p e p p e r s

 

er der et band, der hedder.

Jeg vil nu hellere putte chilierne i munden end jeg vil lytte til dem, fx i den spanske dyppelse eller “sovs”, der hedder mojo.

Mojo er lækker som dip til rå grøntsagsstave, eller den kan serveres til grillede grøntsager.



chilimojo med mandler

Knus 50 g smuttede mandler i blenderen.

Tilsæt 2 skiver daggammelt hvedebrød, 1 stor hakket, rød peberfrugt uden kerner, 1 hakket chili (eller efter smag) uden kerner, 2 fed hvidløg, 2 spsk hvidvinseddike, et drys salt og ca. 1 dl olivenolie.

Blend sovsen til den er ensartet og smag til.



22. juli 2011


n u  e r  d e t  æ r t e t i d


friske ærter

Mange grøntsager kan gemmes og smager stadig lige godt. Ærterne er en undtagelse. Det er en helt unik oplevelse at plukke ærtebælgen af planten og spise de små grønne kugler lige på stedet.

Jeg er vokset op på landet med masser af friske ærter om sommeren. Derfor har jeg altid syntes, at det var lidt synd for byboerne, der kun kan købe ærter i en brun papirspose. Ærter ændrer nemlig smag i samme sekund de er høstet.



Det skal dog ikke afholde nogen fra at nyde de små grønne “vitaminpiller”, friske eller ej.

Nyhøstede ærter er dejlige at bruge i en salat. Lidt mindre friske ærter kan koges til en lækker suppe.

Her kommer en ærtesuppe med ingefær. Suppen smager lige godt varm som kold, så man kan afpasse serveringen efter vejret.


ærtesuppe med ingefær


Klik på billedet, så får du opskriften.


21. juli 2011


 d e t  e r  s t a d i g  s o m m e r  –

o g  k a r t o f l e r n e  e r  s t a d i g  

(l i d t ) n y e

.

kartoffelsalat

Salat af de nye danske kartofler ligger højt på listen over de mest søgte opskrifter på bloggen. Jeg arbejder derfor her i sommer med at opfinde nye salater med kartofler.

Kartofler er en af mine absolutte favoritter. Jeg elsker dem kogte, bagte, stegte og i en salat. Jeg laver supper af dem, og jeg spiser dem som pålæg.

Jeg laver også små hapsere af dem som forret med noget spændende på toppen, fx en klat mayonnaise med masser af krydderurter – eller smagt til med reven peberrod og en dusk karse på toppen. Lidt afdryppet yoghurt dækket med “kaviar” af tang (fås i nogle supermarkeder) og taperade med papirtynde strimler af økologisk citronskal osv, er heller ikke ad vejen.


Kille Enna

Jeg har tidligere anbefalet Kille Ennas skønne bog med masser af lækre kartoffelopskrifter. Jeg vil lige gøre opmærksom på den igen:



Hvis man er kartoffelfan, er bogen værd at stifte bekendtskab med. Her er simpelt hen ALT om kartofler, incl. lækre opskrifter.

Faktisk skrev jeg selv for mange år siden en bog om kartofler (sammen med havebrugskonsulent Erik Kiel). Det var nærmest før farvebilledet var opfundet, og den er forlængst udsolgt. Men er man virkelig kartoffelfreak, kan bogen lånes på biblioteket.



farserede svampe

Men mennesket lever jo ikke af kartofler alene, så hovedretten i denne uge er de store såkaldte porcinisvampe. De er blevet fyldt med en plantefars og udgør en nem middagsret sammen med kartoffelsalaten.

En salat med perlebyg eller perlespelt kan evt. fuldende måltidet.

Her ligger portobellosvampe til venstre i billedet og hygger sig blandt andre delikatesser på Albert Cuyp markedet i Amsterdam.


umami for alle pengene

Den eftertragtede umamismag finder man bl.a. i svampe, især i shiitakesvampe, men også i Karl Johan, som begge findes i de farserede svampe.


store smagsoplevelser for små penge

Den grønne mad giver i det hele taget store smagsoplevelser for små penge.




u g e n s  m e n u



farserede portobellosvampe


En plantefars kan fyldes i mange slags grøntsager: udhulede auberginer, squash, løg, porrer, peberfrugter mv.

Her er det en af de store portobellosvampe, som har fået ekstra fyld af tørrede shiitake- og karljohansvampe med masser af smag.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 .

kartoffelsalat med squash og gulerod og tapenadedressing

I denne salat går den milde smag af kartofler og cashewnødder op i en højere enhed med den lidt påtrængende tapenadedressing. Den neutrale kartoffel må gerne få lidt modspil af en kraftig dressing.

Klik på billedet, så får du opskriften.



Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu, uge 17 2011 – krydderier og kokos

Skrevet af , Posted in hovedretter

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

Hvis du tilmelder dig E-mail abonnementet nedenfor, får du automatisk opskrifterne sendende pr. mail hver uge.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

4. maj 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

n y e  k a r t o f l e r


Hvis du hører til dem, der ikke kan vente på de nye danske kartofler og har snuppet en bakke fra det sydlige Europa, så prøv denne enkle  salat.

Hvis du ikke lige har tang ved hånden, kan den blot udelades. Men der ER mange gode ting at sige om tang, se fx her:  tang

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

kartoffelsalat med squash og tang


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. maj 2010

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

 

k n a s e n d e  s k ø n  s a l a t

 

orientalsk spidskålssalat

Den nye spidskål smager allerbedst rå i en salat, men det er også lækkert at snitte og riste den ganske let i olivenolie og tilsætte fx frisk timian, salt og peber. Kålen skal forblive sprød.

En salat med chili er heller ikke ad vejen, hvis man er til det stærke. Prøv bare denne her.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. maj 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

k o m  m a j  d u  s ø d e  m i l d e …



Asparges og maj hører uløseligt sammen. Det er lige nu, man skal guffe de skønne stængler i sig. Prøv fx en

salat med asparges og gulerødder

Hvis man er lige så vild med asparges som jeg er, bør man tage en tur til Tyskland. I maj måned har alle restauranter med respekt for sig selv et specielt menukort – udelukkende med aspargesretter. Gid det var sådan i Danmark!


_________________________________________________________________________________________________________________

1. maj 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1.  m a j  i  n a t u r e n


kæmp for naturens rettigheder 1. maj

Mon ikke mange danskere vil tilbringe den solfyldte 1. maj – som i dag oven i købet falder på en søndag – i naturen.

I år vil jeg gerne dedikere 1. maj til netop naturen. Lad os også snakke om naturens rettigheder i dag.

Naturen er på tilbagetog hver eneste dag. Dyr og planter forsvinder, fordi de bliver kvalt i vores iver efter at få kød på bordet. Så at sige alle habitattyper får det dårligere år for år. Det glæder strandenge, det gælder heder og overdrev, det gælder søer og årer, det gælder naturen i al almindelighed. Hver dag forsvinder dyrearter – og rigtig mange er truede.

I Danmark bruger vi 60% af arealet til landbrug. Det er mere end i noget andet europæisk land. Det betyder bl.a. at vi ikke kan trække vejret uden at få gylle i lungerne. En undersøgelse har for nylig vist, hvilke negative effekter det har på vores helbred.

Men naturen er også en levende organisme, og den kan heller ikke klare presset fra det intensive landbrug.

Hvis du i dag nyder naturen og fuglene i det smukke forår, så tænk på, hvad DU kan gøre for at bevare naturen i fremtiden.


asparges, asparges ..

Svaret kunne være asparges. Det er i al fald oplagt at spise asparges på en 1. maj. Men det kan også være andre lækkereier fra det grønne køkken. Når man spiser grønt, betyder det i bogstaveligste forstand GRØNT hele horisonten rundt. Det gavner naturen, det gavner dyrene, det gavner din egen krop.


aspargessalat med frisk tang



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. april 2011

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a a a h  …  d a n s k e  a s p a r g e s



nu er de danske asparges fremme

Nu er en af årets store højdepunkter på plads i de butikkerne: de nye danske asparges.

Der fås både hvide og grønne asparges, og det er en fryd at sætte tænderne i disse delikate stængler. Dertil kommer, at asparges er noget af det nemmeste, der findes at tilberede – og mest delikate.

Her er eksempel på en lidt usædvanlig forret. Men hold øje. Der kommer mange flere ideer til mad med asparges i den kommende tid.


asparges med tofu og grape


________________________________________________________________________________________________________________________________________________

29. april 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

f a n t a s t i s k  k o g e b o g



ny kogebog af Killa Enna

Jeg sidder med en fantastisk kogebog i hånden. Den er skrevet og fotograferet af mesterkokken Killa Enna. Ikke blot er hun en kunstner, når det gælder krydderier, hun laver gode basale opskrifter på helt almindelig lækker hverdagsmad – og så fotogreferer hun selv maden guddommelig smukt.

Kille Enna har selv dyrket kartoflerne, før de er blevet forvandlet til kunst i hendes køkken. “Kartofler på bordet” er en af de sjældne kogebøger, hvor der virkelig er hjerte og sammenhæng mellem tanke og handling. 

Kartoflen er en af mine helt store favoritter. Rudolf Steiner sagde ganske vist, at man bliver dum af at spise kartofler, men jeg tager chancen.

Kartoflen er lækker og sund, og så er der uendelige variationsmuligheder. Det viser Kille Enna i sin nye bog. Bortset fra de få opskrifter med kød eller fisk, tænker jeg, at jeg må prøve hver eneste ret i den smukke bog.

Køb bogen, nyd den med øjnene og derefter med smagsløgene. Den bør være basis i enhver kogebogssamling. Selv vil jeg vende tilbage til den igen og igen …

Bogen kan købes her: www.saxo.dk

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. april 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

k r y d d e r i e r  &  k o k o s

mor, jeg kan ikke få hul på kokosnøden


Jeg holder rigtig meget af frisk kokos – og så er det ufattelig billig mad.

At man kan sælge en kokosnød for under 10 kr. i Danmark  begriber jeg ikke. Nøden skal avles, plukkes og transporteres over store afstande.

Men sådan er det, og jeg synes som sagt at kokos er lidt af en himmerigsmundfuld, ikke mindst i orientalsk inspirerede retter.

Men nøden er noget utilnærmelig at gå til, som den ligger dér i sin hårde skal – og så ligner den nærmest et lille dyr med øjne og mund, så det er slet ikke så let at slagte dem.


________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


I al fald må der hårdtslående værktøj til. Nemmest er det at banke en ren skruetrækker ind i de to huller (øjnene) i den ene ende af nøden.

Hæld den klare væske inde i nøden ud i en kop og drik den. Den er meget mineralrig.

Slå derefter med en hammer på “sammenføjningen” i nøden – og snart vil den slå revner, så du kan tage kødet ud.

Det er sjældent, at man bruger kød fra en hel kokosnød (det er temmelig fedtholdigt), men heldigvis egner kokos sig glimrende til at fryse.

Og når du alligevel har hul på kokosnøden, vil jeg varmt anbefale en af mine andre livretter, avocado i spicy kokosdressing. Denne forret er min egen udgave af den sydamerikanske ret, ceviche. Her er den rå fisk erstattet af kokosnød.


krydderier

Kokos og krydderier hører sammen. I denne uge er der brugt kokos i både suppen og hovedretten. Det er lige i overkanten at servere kokos to gange i samme måltid, så vælg gerne retterne på to forskellige dage.

Men krydderier skal der til. I denne uge er det både spidskommen, sennepsfrø, gurkemeje, chili mm.


____________________________________________________________________________________________________________________________________________________krydret

u g e n s  m e n u

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

krydret tomatsuppe med kokos


Denne suppe er tyknet af pureret løg og kokos. Sammen med krydderierne giver det en helt usædvanlig suppe.

Suppen har fået ramsløg på toppen, fordi de er i sæson lige nu.

KLIK HER, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

krydret linseret med kokos


Linseretten er hurtig og billig mad – og lækker! Servér den fx med couscous iblandet små buketter af broccoli.

Klik på billedet, så får du opskriften.



______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


Share