Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

julepostejArkiv

fredag

23

august 2013

20

KOMMENTARER

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

leve(r)postej – danskernes yndlingspålæg

Leverpostej er det danske nationalpålæg. Det er en fed sag, der ikke gør ret meget godt for vores krop.

Denne linsepostej er helt kolesterolfri og meget fedtfattig. Og så smager den dejligt.

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig-postej

100 g grønne linser

30 g skalotteløg

2 fed hvidløg

1 stængel bladselleri (kan udelades)

spsk olivenolie + 1/2 dl 

8-10 friske salvieblade (eller halvt så mange tørrede)

50 g valnødder

1 økologisk citron

1-2 spsk tamari

 

Kog linserne i rigeligt vand 20 minutter. Afdryp dem.

Hak løg, hvidløg og bladselleri (fjern strengene så godt som muligt).

Svits de tre ting i 2 spsk olie i 5 minutter.

Purér linser, løg, bladselleri og snittet salvie. Brug gerne en stavblender, så kan du styre konsistensen. Postejen må gerne være “grofthakket”.

Hak valnødderne fint med en kniv og rør dem i postejen.

Tilsæt 1/2 dl olivenolie og 1-2 tsk reven citronskal.

Smag postejen godt til med tamari, friskkværnet peber, citronsaft og evt. mere salvie.

 

tip

Du kan erstatte bladsellerien med 100 g hakkede, svitsede svampe.

 

opgraderet postej

stryhnpostej.jul.

festligt smørrebrød

Hvis du vil forvandle postejmaden til en stykke festligt smørrebrød, kan du bage eller stege skiver af sød kartoffel og lægge på toppen. Jeg har desuden pyntet smørrebrødet med små cornichoner og kerner af granatæble.

sådan gør du

Skær ganske tynde skiver på langs ad en sød kartoffel. Brug gerne et mandolinjern, da skiverne ellers nemt bliver for tykke.

Pensl skiverne med ristet sesamolie (eller anden olie) og drys evt. med røget paprika.

Hvis du vil have skiverne “baconsprøde”, så læg dem på en bageplade og bag dem i en 180 grader varm ovn, til de er gyldne. Hold øje med dem.

Bemærk at skiverne bliver bløde i løbet af en time eller to, så de skal tilberedes kort før servering.

Du kan også stege de penslede skiver i olie på panden. De bliver så mere bløde. Men smagsoplevelsen er den samme.

 

stryhn-gå-hjem-og-læg-dig

 

Share

onsdag

14

august 2013

22

KOMMENTARER

nøddepaté med brun sovs

Skrevet af , Posted in hovedretter

når nødder går til fest …

 

nøddepaté m brun sovs

2 tørrede shiitakesvampe eller en håndfuld tørrede karljohansvampe

200 g blandede nødder: fx hasselnødder, mandler, valnødder, solsikkekerner etc.

250 g skalotteløg

2 fed hvidløg

4 spsk olivenolie

300 g kartofler

1 spsk tørret salvie

1 spsk tørret timian

2 spsk citronsaft

2 dl rasp

2 spsk HUSK (loppefrøskaller) 

100 g plantebaseret ost

3-4 spsk tamari (soja)

2 dl væde, fx udblødningsvandet fra svampene og/eller soja quisine eller anden fløde

 

Læg svampene i blød en times tid. Hak dem fint. Gem vandet.

Hak nødderne og rist dem gyldne på en tør pande. Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er bløde.

Riv kartoflerne og kom dem på panden sammen med svampene, krydderurterne og citronsaften. Svits endnu et par minutter.

Kom blandingen i en skål og tilsæt nødder, rasp og HUSK. Riv osten og rør den i.

Smag til med tamari og peber. Rør væden i. Tilsæt så meget væde, at farsen bliver sammenhængende men ikke for fast.

Læg farsen i en smurt ovnfast form. Pynt evt. med et par salvieblade på toppen.  Bag pateen i en 190 grader varm ovn 35-40 minutter.

Julepateen kan spises varm eller kold.

Servér brunede kartofler, rødkål eller rødkålssalat til pateen – samt:

 

lynhurtig brun sovs

2 1/2 dl soja quisine eller anden fløde

1 spsk citronsaft

3-4 spsk tamari

evt. 2 spsk cognac

evt. maizenamel

 

Bring fløden til kogepunktet med citronsaften. Smag til med tamari, peber og evt. lidt cognac.

Rør ca. 1/2 spsk maizenamel ud i lidt vand og jævn sovsen, hvis du ønsker den lidt tykkere.

julepaté.2

 

Share