Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

InformationArkiv

fredag

8

juli 2016

5

KOMMENTARER

rødbedesalat med cashew-limecreme

Skrevet af , Posted in salater

 .

10. juli 2016

 .

Schwarzenegger går til kamp for dyrene og klimaet

ko.samsø

Information skriver den 6. juli, at selveste Mr. Terminator, Arnold Schwarzenegger, er ved at lægge kødspisning bag sig og nu arbejder for dyrene og for klimaet.

Arnold Schwarzenegger er med i en kampagnevideo, der skal få kineserne til at spise mindre kød (de spiser allerede i dag dobbelt så meget kød som amerikanerne). Men budskabet gælder naturligvis os alle sammen.

Arnold selv siger: »Jeg er langsomt ved at lægge kødet på hylden, og jeg siger jer: Jeg har det fantastisk.«

Hvis Arnold Schwarzenegger kan være med til helt at “terminate” vores hang til kød, skal der lyde en stor tak herfra. Læs hele artiklen her.

Du kan også se en video på you tube om kinesernes enorme kødspisning. Den kinesiske regering indfører nu retningslinjer for, hvor meget kød hver enkelt kineser må spise. Den idé er hermed givet videre til regeringen i Danmark!

 

 


8. juli 2016

 

nu er der små nye rødbeder

rødbeder-på-stof

en sund rod

Rødbeder er blandt de sundeste af de “underjordiske” grøntsager, dvs. rødder og knolde, der vokser under jorden. Men også det pæneste af rødbedens “overjordiske” del, toppen, kan spises, enten i en salat eller på samme måde som spinat.

Rødbeder indeholder mange værdifulde stoffer. De har bl.a. et højt indhold af K-vitaminer og B-vitaminer, især folat, som er vigtigt for blod og celledeling. Desuden betacaroten og C-vitaminer.

Du får også godt med kalium, der er essentielt for muskler og nerver samt andre mineraler som kalk, magnesium og zink.

Rødbeder er desuden kalorielette (kun 55 pr. 100 g rødbede) og fiberrige, og så har de et godt indhold af letoptageligt jern. Jern er en vigtig del af blodets røde farvestof, hæmoglobin, der er ansvarligt for, at ilten transporteres rundt i kroppen.

Rødbeder har i det hele taget en rensende effekt i kroppen og styrker leveren. Så en lækker rødbedesalat som denne her eller en rødbedesalat med vandmelont, en spicy suppe eller rødbedejuice så ofte som muligt er en god investering i sundheden.

 

rødbedesalat-m-cashew.2

rødbedesalat med cashew-limecreme

400 g rødbeder

400 g søde æbler

1 dl klippet dild

cashew-limecreme:

25 g ristede, saltede cashewkerner

1 1/2 dl sojafløde eller anden fløde

1 økologisk limefrugt

rødebedesalat-m-cashew

Riv rødbederne. Skær æblerne i små terninger.

Bland rødbeder, æbler og dild.

Blend nødderne sammen med fløden.

Riv ca. 1/2 spsk af limeskallen og rør det i dressingen.

Smag til med limesaft, salt, sukker og peber.

Hæld dressingen over salaten og drys med lidt mere dild og evt. hele cashewkerner.

 

tip

Hvis du vil have salaten mere fyldig og proteinrig, så tilsæt kogte kikærter, bønner eller quinoa.

 

rødbedesalat-m-cashew.1

 

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 29 2011 kold suppe med vandmelon

Skrevet af , Posted in ugens menu

 

en kølende frugt


vandmelon på en varm dag

Når dagen tegner til at blive en rigtig dejlig sommerdag, kan en kølig suppe være en god idé. Prøv fx en gazpacho med vandmelon.

vandmelon uden kerner

Der er kommet vandmeloner på markedet uden kerner. Det gør unægtelig anvendelsen noget lettere.


kold melonsuppe med kardemomme

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


l y k k e t o f t  o m  k ø d s p i s n i n g



Mogens Lykketoft og Dan Jørgensen

fra Socialdemokraterne er de eneste politikere, jeg har bemræket, som har udtalt sig om vores overdrevne kødspisning.

Man må formode, at det i det hele taget er Socialdemokraternes holdning. Tak for det!


læs interview med Mogens Lykketoft i Information

Du kan læse om Mogens Lykketofts holdning til vores overdrevne forbrug her: http://www.information.dk/271459


nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening

Man kan også læse om Mogens Lykketofts holdning i det seneste nyhedsbrev fra Dansk Vegetarforening.

Som sædvanlig er er mange spændende nyheder i brevet, læs fx om fisk contra kvæg, om kåringen af Danmarks bedste madblogger, Månebarnet, nye restauranter i København og meget mere.

Og glem endelig ikke at se filmen om vampyren Nosferatu.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. august 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


s p i s  s o j a e n  f ø r  s v i n e n e


WWF advarer mod rydning af regnskov

Hver gang vi sætter tænderne i et stykke svinekød, tager vi også en bid af regnskoven.

I Danmark har vi restriktioner med hensyn til import af tømmer fra regnskovene. Men vi har intet forbud mod at rydde regnskov, så bønderne i Sydamerika og Asien kan dyrke soya til dyrefoder i den rige del af verden.


Gitte Seeberg

generalsekretær i WWF Danmark,  siger til Politiken den 31. juli: “Regeringen er alt for fokuseret på tømmer og tager slet ikke højde for det store pres, vi gennem Danmarks import af soja og planteolie lægger i udviklingslandene.”

Faktisk HAR vi forpligtet os til at sætte ind mod afskovning, men de milliarder tons soja, der er nødvendige for at opføde grise, er åbenbart vigtigere for politikerne end klodens klima.


spis sojaen før grisen

Det siger sig selv, at både dyrene og klimaet ville være de store vindere (og vores egen livvidde), hvis vi spise sojaprodukter som tempeh og tofu i stedet for at sende sojaen gennem grisen, før vi spiser DEN. Prøv fx:


tofuspyd med couscous og appelsinsovs


Klik på billedet, så får du opskriften.


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

31. juli 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

h e l t  r å t



adam price – Danmarks største kødspiser?

Forleden lod Politiken en af Danmarks største kødspisere anmelde restauranten “Raw 42” i København.

Det kan undre, at man lader en mand så langt fra den naturlige mad anmelde netop en raw food-restaurant, men faktisk giver Adam Price restauranten en tilsyneladende fair omtale.

Det ville glæde  mig, hvis omtalen skaffer rigtig mange kunder til “Raw42”. En stor del af ubehandlet mad i kosten er en rigtig god idé. Sundt og lækkert!

Læs anmeldelsen her: http://ibyen.dk/restauranter/kokkehuer-mellem/ECE1348069/udmaerket-rawbar-slingrer-en-smule-i-valsen/


________________________________________________________________________________________________

30. juli 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k o l d  s p i c y  s u p p e


skøn sommersuppe

Jeg må indrømme det: nogle retter tager flere kegler end andre. En af de supper, som mine venner har været helt vilde med denne sommer, er en kold, krydret mangosuppe.

Når vennerne beder om opskriften, ved jeg, at jeg har ramt noget rigtigt. Jeg har tidligere bragt opskriften her på bloggen, men jeg gentager den lige, hvis den skulle være gået nogens næse forbi.

Bortset fra at suppen smager godt, er det praktisk, at den ikke skal koges. Bouillonen laves ved at opløse ca. 1 spsk grøntsagsbouillon i kogende vand og afkøle det.


spicy mangosuppe


Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

s9. juli 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


d e t  s m u k k e  g r a n a t æ b l e



granatæblet

er er underlig tillukket størrelse. Men når man kommer under huden på det, er det smukt og farvestrålende.

Kernerne er lækre at bruge i salater, at drysse på supper eller – som i Mellemøsten – bruge i en auberginekaviar.

Pas på, når du tager kernerne ud af skallerne: køkkenet kan hurtigt komme til at ligne en slagtehal, for den røde saft sprøjter i alle retninger.


auberginekaviar


“Kaviaren” kan bruges som dip til rå, grillede eller bagte grøntsager. Den kan også anvendes som pålæg.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juli 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


o v e r f l o d  f r a  d r i v h u s e t



Hvis du selv dyrker peberfrugter, tomater og squash, er der masser af frugter at høste lige nu.

Det har inspireret mig til ugens hovedret med netop disse tre råvarer, som jeg synes, passer rigtig godt sammen. Og så er det samtidig dejligt let sommermad.

Til retten er brugt de små lækre blommetomater, som er blevet fyldt med løg og krydderurter.



Og squashene står og ber’ om at blive plukket – eller man får dem virkelig billigt i øjeblikket hos grønthandleren.




______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

peberfrugt- og squashruller med fyldte tomater


Grønsagsrullerne kan serveres med byg- og bønnesalaten nedenfor samt evt. også valnøddedippet muhammarah.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

salat af perlebyg, bønner og broccoli


Perlebyg eller -perlespelt gør denne salat dejlig proteinrig. Hvis du tilmed serverer valnøddedippet nævnt ovenfor sammen med grøntsagsrullerne, har du en rigtig dejlig hovedret.

Klik på billedet, så får du opskriften.


Share