Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

hasselnødderArkiv

onsdag

14

august 2013

8

KOMMENTARER

svampe-porretærte med jordnøddebund

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

små tærter med svampe og porrer

kantareltc3a6rte-2

En tærte er altid velkommen. Disse små tærter er lidt efterårsagtige, synes jeg. Det er nok på grund af farven og nødderne.

Tærten/tærterne er lige lækre som hovedret, som frokostret – eller kolde som madpakke.

Bunden er til en afveksling lavet med jordnøddesmør, men du kan også bruge almindeligt smør.

kejserhatte

svampe-porretærte med jordnøddebund

tærtebund:

4 spsk groft jordnøddesmør

1/2 dl sojafløde (eller anden fløde)

100 g hvedemel (kan erstattes af 1/2 groft rismel og 1/2 majsmel)

2-3 spsk vand

fyld:

150 g renset porre

2 skalotteløg

4 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

200 g portobellosvampe

200 g andre svampe (kantareller, kejserhatte, østershatte, champignon etc.)

citronsaft

2 tsk tørret timian

50 g hasselnødder

4 æg (kan erstattes af 2 spsk HUSK eller kikærtemel/sojamel, se under tip nedenfor – du kan også vælge cashewcremen her: https://wp.me/p5bjYH-1Nx).

2 dl sojafløde (eller anden fløde)

 

porrerportobellosvamape


Lav først bunden:

Ælt alle ingredienserne sammen. Tilsæt vandet lidt ad gangen. Kom også et lille nip salt i d
ejen. Stil den i køleskabet, mens du laver fyldet.

Snit porren og hak løgene. Skær svampene groft ud.

Svits porre, løg og hvidløg i 2 spsk olie i 4-5 minutter.

Tilsæt svampene sammen med et par spsk citronsaft og timian. Lad svampene simre nogle minutter, til de er bløde. Smag til med salt og peber.

Hak nødderne og vend dem i porrer og svampe.

Rul dejen ud og læg den i en stor tærteform (eller i 4 små forme). Forbag bunden(ene) i en 200 grader varm ovn 5-6 minutter.

Pisk æggene sammen med fløden. Tilsæt et drys salt og peber.

Hvis du ikke bruger æg, så pisk HUSK eller kikærtemel/sojamel ud i fløden.

Vend svampeblandingen i flødemassen og læg fyldet i de(n) forbagte bund(e).

Bag tærten færdig til overfladen er gylden, 20-25 minutter.

 

svampetærte

 

tip

Hvis du bager tærterne med HUSK, så pisk de 2 spsk HUSK ud i sojafløden. Pisk nogle minutter.

 

 


servér fx med en kartoffelsalat 

kartoffelsalat-m-mormordressing-ii

Se opskriften her.

 

Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

livets træ

Skrevet af , Posted in frokostretter

livets træ

_____________________________________________________________________________________________________________________________

2 skalotteløg

2 fed hvidløg

200 g kantareller

4 spsk olivenolie

2 spsk citronsaft

1 stort bdt broccoli

50 g hasselnødder

1/2 spsk spidskommenfrø

2 tsk tørret basilikum


Hak løg og hvidløg. Skær svampene i mindre stykker. Svits alle tre ting i olien for rask varme et par minutter. Tilsæt citronsaften og lad den koge lidt ind.

Drys med salt og peber og smag til.

Skær broccolien i fire skiver – de skal helst hænge sammen i ét stykke – ellers må du ved serveringen sætte træet sammen af mindre stykker.

Læg skiverne i kogende vand, fx i en stor pande, i ca. 3 minutter. Afdryp broccolien.

Skær nødderne i flager og rist dem på en tør pande sammen med spidskommen og basilikum til nødderne er gyldne.

Læg broccoliskiverne på fire tallerkener. Drys med mandlerne og arrangér nogle af svampene ved foden af ”træet’”. Giv resten af svampene til separat.

Dryp evt. med lidt olie og drys med persille.


Share

mandag

29

juli 2013

0

KOMMENTARER

squashsuppe med hasselnødder og hvidløg

Skrevet af , Posted in supper

squashsuppe med hasselnødder og hvidløg

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

8-10 hasselnødder, gerne friske

8 fed hvidløg

5 spsk olivenolie

100 g løg

250 g kartofler

½ kg squash

frisk salvie

8-10 dl grøntsagsbouillon

citronsaft

 

Skær hasselnødder og hvidløg i skiver og rist dem gyldne i 2 spsk olie. Sæt dem til side.

Hak løgene. Skær kartofler og squash i terninger.

Svits løgene i resten af olien, til de er klare. Tilsæt kartoflerne og bouillonen. Bring suppen i kog.

Tilsæt squashene og 1-2 spsk snittet salvie. Læg låg på gryden og lad suppen simre 10 minutter.

Afkøl suppen lidt og blend den. Hæld den tilbage i gryden og smag til med salt, peber og citronsaft.

Lad suppen koge op og servér den portionsvis drysset med de ristede nødder og hvidløg. Drys også mere med snittet salvie.

 

tip

Salvie har en meget markant smag. Hvis du ikke bryder dig om den, så brug timian i stedet.



Share