kirstenskaarup.dk

gulerødder vegetariskeArkiv

fredag

21

april 2017

9

KOMMENTARER

gulerødder bagt som hasselback

Skrevet af , Posted in frokostretter, tilbehør

.

 forårskur til gamle gulerødder

Her er et par håndfulde gulerødder blevet bagt og optimeret med friske urter og knasende hvidløgs-sesamfrø.

Gulerødderne kan spises som en lækker forret, måske med lidt dressing til, eller de kan serveres som tilbehør til en hovedret, fx en postej eller til frikadeller/bøffer.

.

rødder i flere farver

Der er kommet flere forskellige farver gulerødder frem. Jeg har brugt de tofarvede orange/lilla, de gule og de gammeldags orange.

Her sidst på foråret kan gulerødderne, ligesom alle de andre rodfrugter, godt trænge til en lille “ansigtsløftning”. Selvfølgelig kan gulerødderne anvendes i en suppe eller salat, men skal de tale for sig selv, må de gerne fikses lidt op.

Jeg har her bagt dem som de klassiske svenske hasselback-kartofler, hvor der snittes ned i grøntsagen i en masse tynde skiver.

Da det er højsæson for ramsløg lige nu, er det også en idé at servere ramsløgpesto til gulerødderne, hvis du ikke bruger dem som tilbehør.

.

ramsløgpesto

.

blomster til en rod

gulerødder bagt som hasselback med urter og blomster

gulerødder i forskellige farver

olivenolie

flagesalt

friske krydderurter og/eller spiselige blomster

ristede sesamfrø eller dukkah

.

Skær tynde skiver i gulerødderne. Du skal ikke skære helt igennem. Gulerødderne skal stadig hænge sammen. Du kan evt. lægge gulerødderne i et fad med en lav kant, så er du sikker på ikke at skære hele vejen igennem.

Pensl gulerødderne med olie og drys med lidt salt. Bag dem i en 180 grader varm ovn 15-20 minutter afhængig af tykkelsen. Overfladen må gerne være let gylden.

Tilbered imens de ristede sesamfrø eller dukkah’en.

Servér gulerødderne med friske krydderurter, evt. spiselige forårsblomster og det valgte drys.

Du kan også vælge en dressing af olie/citronsaft, evt. smagt til med reven ingefær og hvidløg.

 

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share