kirstenskaarup.dk

gulerødderArkiv

mandag

19

marts 2018

12

KOMMENTARER

marokkansk påskesuppe med safran og vanilje

Skrevet af , Posted in forretter, supper

.

solgylden suppe fra “Le Paradis du Safran”

I anledning af påsken er her en solgylden suppe lavet af så enkle ingredienser som kartofler, gulerødder, squash og græskar.

Suppen er endnu en lille hilsen fra Marokko. Jeg smagte den hos Christine Ferrari, der driver safran-farmen “Le Paradis du Safran”, og som jeg omtalte under safranbrødene.

Foruden de omtalte brød spiste jeg en lækker frokost i Christines lille safran-pradis. Forretten var denne super-enkle suppe, som får sin elegance fra safran og et lille drys vanillekorn på toppen.

.

på markedet fås det hele

På markederne i Marokko bugner det med to af de mest spiste grøntsager: gulerødder og græskar.

.

alle græskar kan bruges

Til safransuppen kan du vælge hokkaidogræskar eller et hvilket som helst andet græskar.

.

et lille hvil mellem indkøbene

Det er hyggeligt med en lille sludder på vej hjem fra indkøb. I et land, hvor det sjældent er rigtig koldt, kan man sagtens hygge sig på det hårde fortov.

.

man klær’ sig vel efter forholdene!

I en lille smøge kan man sidde og overvåge “trafikken” – og når man vælger matchende farver, kan man næsten gå i ét med omgivelserne!

.

Christines safransuppe 

I “Le Paradis du Safran” blev suppen selvfølgelig serveret i et klassisk marokkansk glas. Christine har pyntet suppen med et lille geraniumblad, men du kan vælge en anden krydderurt efter smag og behag.

Mange turister i Marrakech lægger vejen forbi “Le Paradis du Safran” (ca. 30 km udenfor Marrakech) for at smage på Christines lækre mad. Christine afholder også madkurser. Du kan læse om det hele her.

.

Christine i sit Paradis

Schweiziske Christine Ferrari er en helt usædvanlig kvinde, der med de bare næver har opbygget sit paradis af en lille botanisk have med mange forskellige urter og eksotiske planter. Og så dyrker hun store mængder krokus, der høstes i november. Støvdragerne tørres derefter og bliver til det dyre krydderi, safran.

Hvis du synes safran er for dyrt, kan det erstattes med gurkemeje, men smagen bliver en anden.

Christine og hendes folk bager hver dag friske brød i ovnen ovenfor.

.

vanilje giver suppen et helt specielt præg

marokkansk safransuppe med fløde og vanilje

(4 personer)

100 g løg

2 spsk kokos- eller olivenolie

200 g kartofler

200 g græskar

150 g gulerødder

150 g spuash

1 stor stang bladselleri

ca. 8 dl grøntsagsbouillon

1 nip safran

1 nip salt

citronsaft

friskkværnet peber

1 dl piskbar soja- eller kokosfløde, evt. yoghurt

1 stang vanilje

krydderurt, fx rød syre eller basilikum

.

Hak løgene og svits dem i olien til de er let gyldne.

Skær alle grøntsagerne i små terninger og kom dem i gryden. Tilsæt bouillonen og bring suppen i kog.

Kom safranen i en morter med et lille nip salt og stød det til et pulver. Hæld 2 spsk kogende vand på og opløs safranen. Kom den i suppen.

Lad suppen koge under låg 8-10 minutter eller til grøntsagerne er møre.

Afkøl suppen lidt og purér den.

Smag godt til med salt, peber og citronsaft.

Pisk fløden stiv.

Skrab kornene  ud af vaniljestangen.

Varm suppen op igen og servér den fx i små glas, som i ”Le Paradis du Safran”. Sæt en spsk fløde eller yoghurt på toppen og drys med vanilje og en krydderurt, evt. også lidt friskkværnet peber.

Servér brød til suppen, det kan være safranbrød eller almindelige marokkanske brød – eller noget helt tredje.

.

 

.

Share

onsdag

27

december 2017

10

KOMMENTARER

Kirsten Skaarups nytårsmenu 2017 – tatar version 2.0

Skrevet af , Posted in festmad, forretter, frokostretter, nytår

.

de underjordiske ønsker godt nytår

.

nytårsmenuen 2017 vender tilbage til rødderne

Knap har vi nået at synke den lækre julemad, før nytåret banker på døren. Væk er den brune sovs og den gyldne paté. Nu er det let mad og lyse farver, der skal følge os på vej ind i det nye år.

I år har jeg gravet dybt for at finde ingredienserne til nytårsmiddagen. Det handler om rødder og knolde, der gemmer sig nede i jorden og ikke gør meget væsen af sig. Det er sjældent, det er dem, man først tænker på, når der skal vælges festmad. Det vil jeg gerne lave om på.

Det er nemlig med rødderne som det er med Askepot eller den grimme ælling: med tålmodighed, håndkraft eller lidt forvandlingsstøv kan de grove og utilnærmelige rødder skabes om til kulinariske oplevelser.

.

tatar som forret

Vi starter med tatar (se fotoet øverst og opskriften nederst på siden). Lidt “bloddryppende” er den, men den er baseret på smagsstærke, bæredygtige og lidelsesfri produkter.

Jeg kan desværre ikke tage æren for tataren. Ideen stammer fra en af verdens bedste restauranter, Eleven Madison Park i New York. Her er gulerodstataren en af deres signaturretter, og den er nærmest verdensberømt.

Jeg har lavet lidt om på restaurantens opskrift, bl.a. har jeg tilføjet lidt reven rødbede, som især er påkrævet, hvis man kun har orange gulerødder. Kan du skaffe de røde med orange “indmad”, kan du vælge dem. Du kan også bruge de lilla gulerødder – men de skal helst blandes med nogle orange. Ellers bliver farven for kedelig.

..

måske skal det også være en lille suppe?

Afhængig af, hvor spisende dine gæster er, kan der måske også være plads til en lille portion suppe.

Suppen tv. er en japansk nytårssuppe – og til højre er det en jordskokkesuppe med sprøde jordskokkechips og trøffelolie.

.

hovedretten er kræmmerhuse af selleri med valnøddecreme

Jeg ved ikke, hvornår selleri sidst gik til fest, men i denne udgave tør jeg godt stå inde for dem – også i en nytårsmenu.

De små kræmmerhuse af tynde selleriskiver gemmer på et cremet fyld af valnødder. Svampene giver bid og umamismag, og sovsen har også muskler.

Spar ikke på spirerne: de symboliserer i denne nytårsmenu de nye stærke, grønne tendenser, som forhåbentlig vokser sig endnu større og mere livskraftige i 2018.

Se opskriften her.

.

desserten er rødbedeis med lakrids og passionsfrugt

Rødbede i is? tænker du måske. Det går fint, og farven bliver smukt lyserød.

Fra verdens mest kendte plantetatar til verdens nemmeste dessert: is med rødbede og lakridssmag. Fulgt af frisk frugt. Så nytår: kom an!!!

Nemmere og enklere bliver det ikke!

Se opskriften på isen her.

 

.


.

nytårets forret:

tatar fra New York – version 2.0

Nyd denne forret. Det er fremtidens bud på tatar.

 .

gulerodstatar fra Eleven Madison Park, New York

(4 personer – forret)

200 g gulerødder: orange, lilla og/eller røde

100 g rødbeder

25 g solsikkekerner eller græskarkerner

2 spsk finthakket syltet ingefær

3 spsk klippet purløg + ekstra til drys

3-4 spsk revet kvædebrød eller -marmelade, evt. anden ”fast” marmelade

1-2 spsk røget tangsennep eller anden sennep, se tip nedenfor

2-3 spsk vegansk eller anden form for mayonnaise

reven peberrod efter smag

salt, friskkværnet peber

evt. tangpesto, se tip nedenfor (kan udelades)

4 spsk kapers

rød syre og/eller karse

.

Riv gulerødderne. Eller brug en gammeldags kødhakkermaskine. Det anbefaler de på Eleven Madison Park. Men du kan sagtens bruge et ganske almindeligt rivejern. Jeg river det meste af rodfrugterne fint og ca. 1/4 på den grove side af rivejernet.

Hvis du synes, der er meget væske i det revne, så lad det dryppe af i en sigte.

Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Hak kernerne.

Rør gulerod og rødbede med kernerne, ingefæren, purløget, marmeladen, senneppen og mayonnaisen. Sørg for at det hele bliver rørt godt sammen.

Smag tataren til med reven peberrod efter smag samt salt og peber. Måske skal der også mere ingefær og/eller sennep i.

Pres massen godt sammen i en rund eller oval metalform. Jeg har brugt en oval metalform, der måler 7 x 6 cm.

Sæt ringen på én tallerken ad gangen og pres tatarmassen fast sammen i ringen. Fjern ringen.

Sæt evt. et par teskefulde tangpesto på hver tallerken.

Hak de 4 spsk kapers groft og drys dem på sammen med lidt mere fintklippet purløg og rød syre/karse.

.

.

tip: tang giver lækker umamismag

Tang er et produkt, vi kommer til at høre meget mere om i 2018. Jeg har her brugt to forskellige tangprodukter i tataren.

For det første er tataren smagt til med røget tangsennep, og så har jeg smurt et par teskefulde tangpesto rundt om hver tatar.

Du skal ikke fortvivle, hvis du ikke finder produkterne, for du kan også bruge almindelig sennep og udelade tangpestoen. Men begge dele giver umamismag til retten.

Dansk Tang laver produkterne, og på deres hjemmeside kan du finde nærmeste forhandler.

.

Share

tirsdag

10

oktober 2017

18

KOMMENTARER

islandske spicy gulerodskarbonader med bagte kartofler og urtecreme

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter, rejser

.

på vej i Vestfjordene – med en gulerod forude

I  Island – eller i al fald ved Vestfjordene –  har man vejene for sig selv. Vi er på vej til en gård ved Isafjorden, der hedder Heydalur. Vi har læst, at det er en perle, som er gemt godt ad vejen. Så vi sætter fart på firehjulstrækkeren, først ad asfalterede veje, senere ad smalle grusveje. Det er virkelig ikke et sted, man tilfældigvis falder forbi. Men vi har bogstavelig talt en gulerod, der vinker forude!

Skyerne daler ned og smyger sig om højdedragene, før de fortætter til regn. Landskabet indtager hele tiden så  fortryllende former og farver, at det ikke er svært at følge islændingene i deres tro på alle de små “folk”, alfer, gnomer og andre naturvæsener. Det pusler og syder og damper overalt i landskabet.

.

 

…..

.

sol veksler med regn

Man når aldrig at blive træt af landskabet, for det skifter ustandseligt. Snart er det bjergrigt, snart er det fladt som en pandekage. Snart er der udsigt til havet, og snart er det den nøgne, sorte lava, der lader sig se.

.

Får og heste er på lange stræk de eneste levende væsener, vi møder på vejene omkring Vestfjordene. Men Island har også et rigt fugleliv. Svaner ses ofte på himlen. Her er de landet i en af landets utallige søer.

.

Island byder på både vulkaner, grønklædte bjerge – og bjerge med sne på toppen.

.

Her i det vestlige Island er vildmarskfølelsen overvældende. Fuglelivet er rigt, søerne spejlblanke og de mange små og store vandfald bruser med naturens eget beroligende lydtapet. Det er det perfekte sted at stresse af.

.

efteråret er på vej

Efteråret holder sit indtog på Island her i oktober. Ikke at der er så meget, der kan skifte farve, for vegetationen er sparsom, men de små forkrøblede træer og buske iklæder sig gul-brune farver, og små planter dækker sten og lava med deres lilla-røde farver.

.

 .

fårene nyder også landskabet!

Vandfaldenes brusen, vindens susen og fårenes brægen er nogle af de få lyde, der er i denne stille og meditative natur.

.

solnedgangene har deres egen storslåede skønhed

.

Hotel Heydalur 

Efter mange hårnålesving ud og ind ad fjordene er vi fremme ved Heydalur, som er en gammel ombygget gård. Det viser sig i høj grad at være besværet værd at tage denne tur ud i vildmarken. Belønningerne står i kø, når man kommer frem til det gæstfrie hus.

Ligegyldig om du er interesseret i den islandske flora og fauna, om du ønsker at ride på de smukke islandske heste, om du har lyst til at sejle i kajak, om du ønsker trekking – eller om du bare har lyst til at dase i en af stedets hot pots, hvor det varme vand bobler lige op af jorden – ja, så er det hele til rådighed her. Som ekstra bonus er der god mulighed for at træffe på polarræven – en væver lille størrelse, der slet ikke ligner vores røde ræv.

Er du som jeg interesseret i mad, er det også stedet. Heydalurs ejer, Stella Gudmundsdottier, er den gode fe, der kærligt hersker over stedet, og også hendes køkken er berømmet af alle, der finder vej til Heydalur.

Se videoen med Stella på you tube.

.

på besøg i Stellas køkken

Stella er en usædvanlig mild og venlig kvinde, der har forvandlet gården Heydalur til et hotel midt i ødemarken.

Et stort drivhus sørger for friske grøntsager en del af året. Noget der ellers er en mangelvare i Island. I drivhuset dyrkes der også æbler, hvilket jeg aldrig har set før. Drivhuset rummer også hindbærbuske og vindruer. I en krog finder man en “hot pot”. Men måske er de udendørs mere charmerende.

Stella bød mig gæstfrit ud i sit køkken, og jeg fik lov til at deltage i tilberedningen af min middag, nemlig islandske gulerodskarbonader med bagte kartofler, en skøn salat og en lækker urtesovs.

Det er ikke uden grund, at Stellas mad er vidt berømmet af alle, der har besøgt hotellet.

.

Stellas gulerodskarbonader

Jeg har fået lov at bringe opskriften på Stellas gulerodskarbonader, som er en af de vegetariske og veganske retter, som Heydalur byder på.

.

den gamle lade er blevet til restaurant

Restauranten på Heydalur er en tidligere lade, mens nogle af værelserne engang har tjent som bokse for hestene.

Medarbejderne på Heydalur er unge mennesker, der kommer fra mange steder på kloden for at arbejde på det charmerende sted i kortere eller længere tid. Hvordan de finder frem til denne afsidesliggende plet på jorden, ikke langt fra polarcirklen, er ikke til at sige. Måske er det Stellas gode energier, der virker som en magnet. I øvrigt taler Stella flydende dansk. Hun har en dansk mor og en islandsk far.

At folkene på stedet trives, er der ingen tvivl om. Alle er venlige og virker som en hel lille familie på trods af de forskellige nationaliteter og aldersforskelle.

.

hot pot

Der er tusindvis af “hot pots” i Island. Varme kilder, der springer lige op af jorden og danner naturens egne badekar. Utallige steder finder man de dampende bade, så det er bare med at hoppe i og nyde det klare og rene vand.

Heydalur har flere af slagsen.

Første del af Islands-turen kan du se her.

Tredie del kan du se her.

.

en af Heydalurs vegetariske retter

Gulerodskarbonaderne indeholder æg og hvedemel, to ting som mange undgår. Du kan erstatte ægget med produktet “no egg”, som fås i helsekostbutikker, eller med hørfrøskum.

Hvedemel kan erstattes af kikærte- eller sojamel.

Og da vi nu ER i Island, kan man jo passende drysse med lidt sort lavasalt – en af øens eksportvarer.

.

Stella på Heydalurs gulerodskarbonader

(4 personer – ca. 10 karbonader)

75 g ris

125 g løg

350 g gulerødder

kokos- eller olivenolie

3-4 tsk karry afhængig af styrken

1 1/2 dl hakket persille

50-100 g hvedemel + 3 spsk til panering (kan erstattes af kikærte- eller sojamel)

1-2 spsk lime- eller citronsaft

salt, friskkværnet peber

1 æg (kan erstattes af ”no egg” eller hørfrøskum)

25 g parmesanost, evt. vegansk (kan evt. helt udelades)

 

700 g kartofler

olivenolie

 

2 dl havre-creme fraiche eller anden creme fraiche

1 fed hvidløg

2 spsk fintsnittet estragon, merian eller timian

1 spsk citrussaft

.

Kog hvide ris i 2 dl vand + 1/2 tsk salt ca. 10 minutter. Kog brune ris i 3 1/2 dl vand ca. 30 minutter. Hold øje med at risene ikke koger tør.

Hak løgene. Riv gulerødderne fint.

Varm 2 spsk olie op på en pande og ”brænd” karryen af. Det er vigtigt at bruge så meget karry, at det kan smages i karbonaderne.

Tilsæt løgene og svits dem, til de er let gyldne. Bland gulerødderne i og svits til de er bløde. Tilsæt et lille drys salt.

Rør de kogte ris og persillen i grøntsagerne. Sørg for at risen ikke klumper.

Rør melet i. Der skal tilsættes så meget, at karbonaderne kan formes med hænderne.

Smag til med salt, peber og citrussaft.

Rør ægget eller ægerstatningen i. Måske skal der tilsættes lidt mere mel. Lad farsen hvile en halv times tid.

Form ca. 10 karbonader med melede hænder.

Riv osten fint og bland den med 3 spsk mel.

Vend karbonaderne i blandingen. Steg dem gyldne på begge sider i godt varm olie.

Servér evt. bagte kartoffelbåde, estragoncreme og salat til.

 

Skær kartoflerne i både, læg dem i en bageform og vend dem i 2 spsk olie. Drys med lidt salt. Bag kartoflerne i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter, til de er gyldne.

 

Rør creme fraichen med presset hvidløg og den valgte krydderurt. Jeg er vild med merian i øjeblikket, så den brugte jeg, men du kan vælge din egen yndlingsurt.

Smag til med citrussaft, salt og peber.

.

På Heydalur fik jeg karbonaderne serveret med bagte kartofler, en urtesovs og en dejlig salat med grønne salatblade, peberfrugt, agurk, tomater – og noget på Island så eksotisk som mangofrugt.

 

Share