Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

grønkålssalatArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 49 2012 – køkken-lykken er en stavblender

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder. 

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. december 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

o m e g a  3  f e d t s y r e r

.

hørfrø

.

fedt er ikke lige fedt

Mens en god del danskere sikkert får en pæn stor overdosis fedt her i december, er det ikke givet, at de får nok af de vigtige omega 3-fedtsyrer.

Det er som regel nemt at få tilstrækkeligt med omega 6-fedtsyrer, mens omega 3 hovedsagelig kun findes i fisk og enkelte vegetabilske fødevarer.  

Da en del af os ikke spiser fisk, må vi finde omega 3 i fx hørfrø og hørfrøolie. Men der findes også omega 3 i raps-, soja- og valnøddeolie – og så selvfølgelig i selve valnødden. Og heldigvis for os vegetarer findes fedtsyren også i en del grønne grøntsager og bælgplanter.

To tsk knust hørfrø og en spsk hakkede valnødder kan fx drysses på morgengrøden eller blendes med i en smoothie.

.

omega 3 er vigtig for et godt helbred

Omega 3 fedtsyren forebygger hjerte-karsygdomme, har stor betydning for hjernefunktionen, er betændelseshæmmende og kolesterolsænkende – og har mange andre gode egenskaber.

Læs meget mere om hørfrø på Anette Harbech Olesens blog: Mad for livet, hvorfra jeg har lånt fotoet af hørfrø ovenfor. Her kan du også læse, hvorfor du ikke skal spise for mange hørfrø.

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. december 2012

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

e n  l i l l e  f r o k o s t r e t

.

små blomkålspateer

blomkalst-m-ramslc3b8g.

Mens vi går og tænker over, hvilke lækre sager, vi vil sætte på bordet til julefrokosterne, vil jeg anbefale disse små blomkålspateer.

Men pas på: det er ikke sikkert, du får lov at beholde dem for kødspiserne.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. december 2012

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

r ø d k å l s s a l a t  t i l  j u l ?

.

.

nisse.

skal det være rødkål – og skal den være rå eller kogt?

Et af de store spørgsmål i december er beskaffenheden af rødkålen juleaften. Nogle sværger til den gamle kending, kogt rødkål med frugtsaft, andre vil hellere have en frisk salat af rå rødkål.

Jeg har her forslag til en rødkålssalat med både rødkål, rødbeder og radicchiosalat.

.

salat med rødkål, rødbede og radicchio

DSC_6044 rødbedesalat m bolsjestriber III

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. december 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

t a g  e n  s l i k – d a g

.

amaryllis

lampe m lys

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

sneflokke kommer vrimlende …

I dag er det rigtig vejr til indehygge. Og da konfekttiden nærmer sig med raske skridt, kan man starte med at lave lidt sund slik.

Frugtstænger og -kugler af tørret frugt er både lækkert og fri for tilsætningsstoffer.

Slikket her kan laves som små ruller eller trilles til kugler, og kuglerne kan fx dyppes i smeltet chokolade. Så bliver de endnu mere jule-agtige.

.rulle af tørret frugt

rulle af tørret frugt 1

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

slik af tørret frugt

Du kan vælge tørret frugt som figner, dadler, aroniabær, rosiner, svesker, abrikoser, tranebær etc.

Til en lille portion skal du bruge:

 

200 g tørret frugt, fx figner, dadler, tranebær, aroniabær og rosiner

25 g finvalsede havregryn

25 g kokosmel

25 g finthakkede hasselnødder, mandler eller græskarkerner

ca. 1 spsk hørfrøolie

ca. 1 spsk ahornsirup

evt.chokolade til overtræk

 

Hak frugterne meget fint og ælt dem godt sammen med havregryn, kokosmel og de valgte kerner. Tilsæt ca. 1 spsk hørfrøolie og ca. 1 spsk ahornsirup.

Hvis det kniber med at få rullen til at hænge sammen, så tilsæt en lille smule mere olie og/eller sirup.

Strø kokosmel på et stykke pergamentpapir. Form frugten til en rulle og læg den på papiret. Pres og tril rullen så fast som muligt.

Læg frugtrullen i en plasticpose i køleskabet et par timer.

Skær rullen i skiver og tril små kugler. Rul kuglerne i kokosmel eller dyp dem i smeltet chokolade.

.

kugler af tørret frugt

.

.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________

8. december 2012

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

d å r l i g t  n y t  f r a  d o h a

.

Doha

.

intet gennembrud på klimafronten

I dag slutter COP18 i Doha. Ingen havde for alvor troet, at der ville komme tiltag, der kan afbøde klimakatastrofen – og det sker da heller ikke. Det hele er endt i tomme ord og varm luft. Bogstavelig talt!

Mødet slutter lige så bedrøveligt som COP 15 i København. Og som hidtil er det de fattige lande, det betaler den største pris. 

Vi må altså hver især handle, og det allernemmeste, og et af de steder, hvor det virkeligt batter, er i valget af fødevarer.

Spis lokalt, spis efter årstiden, spis økologisk, spis grønt. Nu er den grønne livsstil oven i købet blevet så eksotisk, at en vegetarisk julefrokost endte i TV-avisen i aftes.

Har du ikke allerede set indslaget, så kig her.

.

.

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. december 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g ø r  k å l  p å  g r ø n k å l e n

.

.

grønkål i salatskålen

Hvis du har købt en hel stok grønkål, som den jeg står med nedenfor, er der mad til mange – og til mange dage. Og husk at mærke efter: du vil helt sikkert fornemme vitaliteten stige, selv i mørket og kulden, efterhånden som du spiser kålen blad for blad.

En god måde at spise grønkålen på – og den ER bedst rå – er i en salat. Her er forslag til en rigtig decembersalat.

.

grønkålssalat med pærer og valnødder

grønkålssalat med pærer og valn

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. december 2012

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

g l æ d e l i g  g r ø n k å l

.

grønkål og mig

En smukkere buket findes ikke. Og så er det simpelt hen naturens egne krøllede vitaminpiller.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grønkål holder af frost

grønkål Hans

Tak til bror Hans for det fine grønkålsfoto, som er optaget på Frilandsmuseet i Lyngby.

Grønkål skal helst have lidt fost, inden man nyder den. Så bliver den helt perfekt. Og det har den så sandelig fået de seneste par dage, så det er bare med at komme i gang med den dejlige kål.

Grønkål er fortrinlig i supper og salater. Pesto er en anden mulighed – og her er det dejligt med en god blender.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

lykken er en stærk stavblender

blender

Da jeg for en hel del år siden fik min første stavblender, var det fantastisk. Jeg fik nærmest et nyt køkkenliv. Det var en ganske simpel blender, der kun kunne purere  supper og den slags, men da jeg ikke har lyst til at fylde køkkenet med en masse maskineri, var det fint nok.

Det troede jeg i al fald, indtil jeg for kort tid siden fik en Bamix De Luxe stavblender til afprøvning. Nu er køkken-livet blevet endnu enklere.

Modellen, jeg har, består af selve blenderen, et blenderglas med en kniv og tre små ekstra “blade”.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

to hastigheder

Blenderen har to knapper til to hastigheder som det ses på billedet nedenfor.

.

blenderglasset

I blenderglasset th. kan man se kniven i bunden af glasset. Dette glas er velegnet til at skære og hakke rå grøntsager i. Så det var oplagt at afprøve det til grønkålspestoen, se nedenfor.

.

tre forskelige blade

De tre blade nederst er hhv. et  piskerblad, som kan piske æggehvide og flødeskum. Det egner sig faktisk til alt, der skal være let og luftigt, fx kan det piske skummetmælk til konsistens som flødeskum. Det er værd at bemærke, hvis man tæller kalorier.      

Bladet i midten er et multifunktionsblad, der kan hakke rå eller kogte grøntsager småt. Det er også velegnet til barnemad og bær. Desuden kan det røre kagedej og omeletter. 

Bladet burde også kunne bruges til tungere ting, så jeg prøvede at findele kikærterne til den grove bønnehummus nedenfor. Det gik dog ikke helt så godt, så kikærterne havnede i det lille blenderglas, som til gengæld var fortrinligt. Bagdelen her er blot, at man kun kan lave små portioner ad gangen.

Det sidste blad er beregnet til at røre mayonnaise med samt salatdressinger, tykke cremer og andre tyktflydende ting. Og så kan bladet også  blende og mixe drinks! 

.

blender 1

blenderglas

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

multifunktionel

blender m glas

Her kører blenderstaven kniven i blenderglasset.

Jeg må sige, at jeg er virkelig imponeret over, hvor mange ting disse enkle dele er i stand til at lave. Jeg bryder mig ikke om maskiner, der fylder op i køkkenet, men denne stavblender med løsdele fylder næsten ingenting. Der følger oven i købet et ophæng med, så man kan have blenderen hængende på væggen eller i et skab.

Jeg har langtfra afprøvet alle blenderens talenter, så jeg vil komme tilbage til den, efterhånden som den kommer i både sovser og supper – og får lov at lave mayonnaise og andet guf.

Du kan læse mere om blenderen hos Skousen.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

supernem pesto med den nye blender

grønkål m blender

grønkål og blender Wanda

grønkålspesto

hvidkålssalat og grønkålspesto

.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

Som sagt blev Bamix’en indviet til en pesto.

Wanda på mit madhold havde hele sit liv drømt om at lave pesto, men havde aldrig fået gjort noget ved det. Derfor fik Wanda lov til at køre “jomfruturen” med blenderen.

Først blendede Wanda pinjekernerne, derefter hvidløgene og til sidst grønkålen. Pestoen blev derefter rørt sammen med reven ost, citronsaft og olivenolie. Og vi var enige om, at blenderen havde bestået den første prøve.

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  o p s k r i f t e r

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grønkålspesto

grønkålspesto i kop

Her står vitaminerne i kø! Pestoen er dejlig som dip eller som “dressing” i en salat. Prøv fx spidskålssalaten nedenfor.

Klik på billedet, så får du opskriften på pestoen.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

spidskålssalat m. pesto og tang

spidskålssalat og pesto

Spidskål- og gulerodssalaten får et ordentligt skud ekstra vitaminer og mineraler fra pestoen og fra tangen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________

grov bønnehummus

grov bønnehummus 2

Denne hummus er god som tilbehør til grøntsagsretter – eller den kan spises som frokostret med et godt stykke rugbrød.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

grønkålssalat med pærer og valnødder

Skrevet af , Posted in salater

.

en lækker salat med grønkål

grønkålssalat med pærer, valnødder og flødedressing

6-8 blade grønkål

2-3 pærer

50 g valnødder

dressing:

1 dl havrefløde eller anden fløde

1-2 spsk sennep

citronsaft

 

Hak grønkålen meget fint, brug evt. en stavblender, der kan hakke.

Skær pærerne i terninger.

Rist valnødderne gyldne på en tør pande og bræk dem i mindre stykker.

Bland de tre ingredienser.

Smag fløden godt til med sennep, citronsaft, salt og friskkværnet peber.

Hæld dressingen over salaten lige før den skal serveres.

 

Share

onsdag

21

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 1, 2011

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

OBS: vær opmærksom på, hvis du vil printe en opskrift ud, ikke at trykke på “print”! Bed din egen computer om at udskrive side 1-2. Eller kopiér opskriften over i word og print den ud dér.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

12. januar 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

p a s  d i t  b l o d s u k k e r

Hvis man spiser det, jeg kalder skodmad, suser blodsukkeret op og ned. Det er dårligt for vores helbred, og vi mistrives.

Grove grøntsager og fuldkornsprodukter er rigtig gode for blodsukkeret – og en af de virkelig gode grøntsager er jordskokken, som er med til at balancere blodsukkeret.

jordskokkecarpaccio

Der er mange gode ting, man kan lave af den lille knoldede grøntsag, fx supper. Men en forret af tynde skiver rå jordskok er også en lækkerbisken.

Klik på fotoet, så får du opskriften.

det helbredende køkken

– og så er bogen, der fortæller en masse om blodsukker, kolesterol og overvægt lige på trapperne.

På tirsdag udkommer “Det helbredende køkken”. Glæd dig til mere end 100 helt splinternye opskrifter.

______________________________________________________________________________________________________________________________________

11. januar 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________

i  s n e  s t å r  u r t  o g  b u s k . . .

I disse måneder bor jeg helt undtagelsesvis i mit sommerhus, mens jeg venter på at kunne få min nye lejlighed i marts.

Det har betydet, at jeg har været sneet inde – og lige nu er jeg iset inde! Den blinde vej, der fører til mit hus, er dækket med flere cm is, så man skal nærmest være skøjteprinsesse for at kunne hente friske grøntsager til alle de nye retter, jeg arbejder med hele tiden.

Men der ER håb forude. Nogle af de allersmukkeste forårsbebudere er løgplanterne, og dem nyder jeg – ikke mindst når solen kommer og giver løfte om det kommende forrår. Og så er dagen allerede tiltaget en lille halv time. Det er mageløst!

Heldigvis har jeg et dejligt køkken her, hvor jeg bor. De seneste par uger har jeg arbejdet med tang – og der er mange andre spændende retter på vej til bloggen her.

Jeg har lige afleveret en temaartikel om tang til Politiken. Så er du interesseret i de mange anvendelsesmuligheder, der er for super-næringsmidlert tang, så kig i Politiken på søndag den 16. januar – i tillægget MAD.

___________________________________________________________________________________________________________

10. januar 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________

j a n u a r  –  s p a r e m å n e d

 

Januar er traditionelt den måned, hvor man må spænde livremmen lidt ind. – Også når det gælder madbudgettet.

Det er dog ikke et problem for grøntsagsspisere, for det er langt billigere at leve sundt end at leve usundt.

Ikke desto mindre vil jeg minde om et par gode billige hverdagsretter med kartofler, som smager skønt. Prøv fx:

shepherds pie

eller:

kartoffelfoccacia med gedeost


Klik på billederne, så får du opskrifterne.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________-

9. december 2011

______________________________________________________________________________________________________________________________________________

k u l ø r  p å  m a d e n


Farver er rigtig vigtige for os. Og på sådan er grådiset dag som i dag, hvor den smukke hvide sne er ved at smelte bort og overlade os til en gråsort verden, er det på sin plads at placere noget farve på sin tallerken.

Vi spiser nemlig med både syns-, lugte- og smagssansen.

Jeg har valgt to kulrøte grøntsager til dagens salat:

 

grønkålssalat med gulerødder

Hak 4 dl grønkål fint (du kan ogå bruge broccoli i små buketter, dampet 1 minut i kogende vand).

Skær 2-3 gulerødder i tændstikstore stykker. Hak 6-7 dadler eller 2-3 figner og bland de tre ting sammen.

Har du hvidkål liggende, kan du også tilsætte lidt fintsnittet hvidkål.

Smag 1 dl yoghurt til med spidskommen, citronsaft, salt, peber og måske et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med 4 spsk hakkede hasselnødder eller andre frø/kerner.

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

8. december 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________

d a g e n s  l ø g

 

“Min dag begynder tit med, at jeg piller et løg.

Er der noget mere løfterigt end at pille et løg?

Tænk på, hvor mange retter, der begynder med løget.”

sådan sagde forlæggeren Hans Jørgen Brøndum i et interview.

Jeg synes, det er et meget smukt udsagn. For  mig repræsenterer løgets skaller de utallige  lag af virkeligheden og muligheder i livet.

Så lad os snuppe en løgsuppe fra min gamle bog, “Vegetarisk køkken”:

lyserød løgsuppe

Hak 400 g løg og svits dem i 4 spsk olivenolie.

Tilsæt 8 dl grøntsagsbouillon og lad løgene simre 10 minutter.

Kom 1 dl tomatpuré, 2 dl soja quisine eller anden fløde i gryden. Vurdér om der skal lidt mere bouillon i suppen.

Smag til med tamari, peber, citronsaft og et nip sukker.

Skær to skiver brød i små terninger og rist dem i olivenolie sammen med et fed knust hvidløg.

Servér suppen portionsvis drysset med brødterningerne og hakket persille.

________________________________________________________________________________________________________________________________

7. januar 2011

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

s p i s  u d e

f o r  l a t t e r l i g t  s m å  p e n g e

billige restauranter

Julen varer længe, koster mange penge …  – nytåret er heller ikke gratis, og nu lokker udsalget fra hvert andet gadehjørne. Der er kort sagt nok at bruge penge på, men derfor kan man jo godt få lyst til at spise lidt lækkert i byen.

Politiken har lavet en fin oversigt, hvis du vil ud og spise – og hvis budgettet er lavt. Her er ideer til en masse spisesteder, hvor man kan driste sig ind, selv om budgettet kører på lavt blus.

Se her: http://ibyen.dk/restauranter/guide/ECE1155558/guide-spis-ude-for-latterligt-faa-penge/

Flere af restauranterne og cafeerne er vegetariske eller har masser af det grønne. Jeg vil især gerne anbefale Café N i Blågårdsgade.

 

gourmetmad

Er du til det helt store udtræk, kan jeg varmt anbefale Kokkeriet i Kronprinsessegade i København, som jeg tidligere har skrevet om. De laver på bestilling en vegetarisk menu, der er totalt guddommelig.

Øverst på min egen spise-ude-ønskeseddel lige nu står Restaurant Relæ – restaurant-relae.dk

 

Christian F. Puglisi

Det er den siciliansk fødte kok, Christian F. Puglisi, der har ansvaret for gryderne i Relæ. Jeg glæder mig enormt til at stifte bekendtskab med hans fantatiske mad. Bemærk dog, at restauranten har lukket indtil 1. februar.

Relæ´s vegetarmenu så i december sådan ud:

saltet selleri, pomelo og karse
byg og blomkål med mandel og sort trompet
majroer, tang og pecorino
Iskold mandarin og brændte dadler
kr. 325,-
ost toma brusca castelrosso kr. 75,-

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________

6. januar 2011

_________________________________________________________________________________________________________________________________

r o d f r u g t e r  h i t t e r

 

ovnbagte rodfrugter

Ovnbagte rodfrugter vinder stort i opløbet om læsernes livretter. Af alle søgninger er det disse lækre grøntsager, der løber med førsteprisen.

Det er forståeligt. Ovnbagte rodfrugter er noget af det lækreste, der findes, og de er lynhurtige at tilberede. Derfor starter vi året med denne populære ret.

 

Læs også om ovnbagte rodfrugter her.

Men der skal lidt mere “gods” til. Vi skal også have proteiner. Derfor foreslår jeg at servere en postej eller paté til de bagte rodfrugter.

Postejer og pateer er også meget velegnede som pålæg. Hvis man ikke mere har mod på at spise det pumpede kødpålæg med tilsætningsstoffer, er plantepostejer og – frikadeller en glimrende erstatning. Især denne uges svampepostej er velegnet til madpakken.

En salat med bønner vil fuldende måltidet.

I denne uge er det en svampepostej, men du kan også vælge

 

en nøddepaté

en svampe/mandelpaté

en linsepaté

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

rodfrugter i ovn

Rodfrugterne er skåret i stave og både og er klar til at komme i ovnen, drysset med krydderurter og salt – og dryppet med lidt olivenolie.

 

Grøntsagerne er bagt.

____________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

________________________________________________________________________________________________________________________________________

svampe/valnøddepostej

 

Hvis man som kødspiser gerne vil sætte sit kødforbrug ned, er det en glimrende idé at starte med postejer eller pateer lavet af svampe, nødder, mandler, rodfrugter etc.

Denne svampepostej kan snildt gøre det ud for den kendte leverpostej. Den er bare meget sundere, meget bedre for naturen og klimaet – og for dyrene …

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________

ovnbagte grøntsager

 

Det ER sandt: de ER lige så lækre, som de ser ud, rodfrugterne! Det er super vintermad.

Når du bager postej og rodfrugter samtidig – og måske også bager et brød – sparer du energi og penge.

Klik på billedet, så får du opskriften.

 

______________________________________________________________________________________________________________________________

avocadosalat med sorte bønner

 

Bønnerne i avocadosalaten giver gode proteiner, men du kan også vælge en salat med perlebyg, spelt eller andre korn eller bønner.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_______________________________________________________________________________________________________________________________

 

Share