Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

grøn lasagneArkiv

tirsdag

7

oktober 2014

4

KOMMENTARER

grønkåls- og kartoffellasagne

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

en grøn lasagne

grønkål- ogkartoffelgratin a

Denne lag-på-lag-ret er noget af det enkleste, billigste og nemmeste, man kan spise. Samtidig er retten fyldt med vitaminer, mineraler og proteiner.

Du kan vælge, om proteinerne skal komme fra kikærter eller ost. Hvis du holder af pasta, kan du også lægge lasagneplader mellem lagene.

Læserne efterlyser tit enkle hverdagsretter. Her er en af dem.

 

grønkål er det nye sort

grønkålsbladequinoa og kikærter

grønkåls- ogkartoffellasagne-c kikærter og bønner

Efter at vi har taget rodfrugterne til os, er kålen også kommet ind i varmen.  Det er et rigtig klogt valg! Grønkål er supersundt.

 

grønkåls- og kartoffellasagne

300 g grønkål

½ kg kartofler

100 g løg

4 fed hvidløg

3 spsk olivenolie

2 tsk tørret timian

2 tsk tørret merian

1 tsk tørret stødt rosmarin

400 g hakkede tomater i karton eller på glas/dåse

1/2 l kogte kikærter, evt. 2 dåser – eller

150 g plantebaseret fetaost 

salt, friskkværnet peber

2 dl havre- eller sojafløde eller anden fløde

1 dl grøntsagsbouillon

3 tsk maizenamel

½-1 tsk reven muskatnød

evt. dild eller anden krydderurt

 

Fjern de midterste grove ribber fra grønkålen. Læg kålen i kogende, letsaltet vand 2 minutter. Afdryp kålen.

Skær kartoflerne i meget tynde skiver. Brug et mandolinjern.

Hak løg og hvidløg og svits dem i olien, til løgene er klare. Tilsæt krydderurterne og tomaterne. Kom et drys salt og peber i gryden og lad sovsen simre under låg 8-10 minutter. Smag til med salt, peber og sukker.

Hvis du bruger ost, så skær den i tynde skiver.

grønkåls- ogkartoffellasagne fgrønkåls- og kartoffellasagne-d

grønkåls-kartoffellasagne-e1tomater-marmor

Smør et lavt ovnfast fad med olie og læg et lag kartofler taglagt i fadet. Læg et lag grønkål over samt 1/3 af kikærterne eller osten. Bred halvdelen af tomatsovsen ovenpå. Læg endnu et lag af hver ting. Afslut med et lag kartofler øverst.

Drys med salt og peber på hvert kartoffellag.

Læg folie over fadet og sæt det i en 200 grader varm ovn 25 minutter.

Bring fløden i kog. Rør maizenaen ud i bouillonen og hæld det i gryden. Pisk i ”sovsen” til den tykner. Smag til med reven muskatnød, salt og peber.

Fjern folien fra fadet og bred den hvide sovs ud over kartoffellaget. Bag lasagnen færdig, endnu ca. 20 minutter, eller til overfladen er gylden.

Drys evt. med en frisk krydderurt.

 

grønkål er en gammel, meget sund kålsort

grønkålsplaket

 

Share