kirstenskaarup.dk

grillede grøntsagerArkiv

torsdag

30

august 2018

4

KOMMENTARER

grillede auberginer, fennikel og peberfrugt med perlebyg

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

sommerens sidste grill

Det er sikkert ved at være slut med udendørs grillning, som jo i øvrigt har haft trange kår i denne varme sommer, men så går det heldigvis fint med en grillpande – eller grillen i ovnen.

Her er en høst, som kunne være hentet lige fra drivhuset: auberginer, peberfrugter og fennikel. Det er grøntsager, som er klar til at blive nydt lige nu, og det er en dejlig trio til en grill-ret. Og så er der proteinrigt tilbehør i form af perlebyg.

Hvis du har squash, kan de naturligvis grilles med. De vil gøre sig godt sammen med de andre grøntsager.

.

det er høsttid

Her er lidt af sommerens overflod, som kan anvendes på utallige måder og i utallige kombinationer. Jeg håber, du benytter dig af søgefunktionen th., hvor du kan finde masser af opskrifter, hvis du søger på de enkelte grøntsagsnavne. Faktisk ligger der langt over 1000 opskrifter på bloggen.

 .

kernesunde korn

Fuldkorn er nemt, billigt og sundt tilbehør. Her er det perlebyg, men du kan også vælge perlespelt, hele hvedekerner, rugkerner etc. Rugkerner giver rent faktisk en vidunderlig form for mæthed. Prøv fx en kartoffelsalat med kogte rugkerner og mærk, hvor længe det mætter.

De hele kerner har meget godt at tygge på. De indeholder proteiner og mange B-vitaminer samt mineraler som kalk, magnesium, jern m.fl. – og masser af fibre! Og så virker hele korn stabiliserende på blodsukkeret.

.

med en let smag af lakrids

Fennikel har en skøn, mild lakridssmag. Jeg synes, det er en lidt overset grøntsag, der mest bruges i salater – eller koges og gratineres med en opbagt sovs i ovnen på den italienske måde (hvilket også smager skønt!). Men fennikel giver her en fin smags-afveksling til de mere neutrale auberginer. Fennikelknoldene må gerne bevare noget af deres sprødhed, når du griller dem.

.

svampe som ekstra tilbehør

Hvis du vil gøre retten lidt mere fyldig, så grill nogle svampe også. Du kan evt. sætte dem på et grillspyd. Pensl svampene med olivenolie og grill dem gyldne på begge sider.

.

vælg en lækker sovs

En lækker sovs sætter prikken over i’et i denne grillret. Det må gerne være en sovs med masser af smag, og jeg kan næsten ikke bestemme mig for, om det skal være den argentinske chimichurri som på billedet ovenfor – eller om det skal være den marokkanske mandelsovs chermoula eller den indonesiske jordnøddesovs, satay eller …

.

grillede auberginer, fennikel og peberfrugt med perlebyg

(4 personer)

3/4 kg auberginer

1/2 kg fennikel

2 røde peberfrugter

200 g rødløg

jomfruolivenolie

salt, friskkværnet peber

evt. 250 g svampe

200 g perlebyg

100 g bælgede ærter eller sukkerærter

evt. jordnøddesovs, chermoula (mandelsovs) eller chimichurri

.

Hvis du vil have sovs eller dip til det grillede, så lav den først.

Skær auberginerne i ca. 1/2 cm tykke skiver på langs. Del fennikelknoldene i kvarte. Skær peberfrugterne og løgene i både.

Grill frugter og grøntsager på en grill eller en grillpande. Du kan også bare pensle dem med olie, lægge dem på en bageplade og bage eller grille dem gyldne i en almindelig ovn. Vend grøntsagerne så de bliver grillet/bagt på alle sider. Drys med lidt salt og peber.

Sæt evt. svampe på grillspyd og grill/bag dem samtidig med de øvrige ingredienser.

Kog imens perlebyggen i rigeligt vand uden salt 15-20 minutter. Afdryp kornene og drik vandet. Det er MEGET sundt! Vend et drys salt og bælgede ærter eller snittede sukkerærter i de kogte korn.

 

 .

 

Share

lørdag

14

februar 2015

0

KOMMENTARER

sund februarmad

Skrevet af , Posted in Ugens tema

18. februar 2015

 

forslag til dagens ret

kåldolmere                                  grønkålssuppe                          bagt rodfrugtmos   

spidskålspakker

grønkålssuppe

ovnbagt kartoffel- og sellerimos1

 


 


 

16. februar 2015

 

få kroppen i balance – ny bog

 

sund balance

syre-basebalancen

Der er netop kommet en bog, En sund balance, der vil blive stærkt brug for, når de mange, der spiser den såkaldte stenalderkost, begynder at få helbredsmæssige problemer.

Der er ingen tvivl om, at vi i den vestlige verden indtager alt for mange syredannende produkter i forhold til basedannende. Det belaster kroppen hårdt og giver sig udslag i gigt, diabetes, hudproblemer og hjerte-karsygdomme. Nogle mener endog, at det også er en vigtig faktor ved udviklingen af kræft.

Syreholdige produkter er især alle animalske fødevarer som kød, mælk, ost, æg etc. samt kornprodukter, bønner og linser samt fedtstoffer.

Modsat er de fleste grøntsager basedannende, og i den daglige kost skal man helst have en overvægt af basedannende produkter for ikke at “syre” til.

Bogen “En sund balance” af de to englændere Natasha Corrett & Vicki Edgson gør glimrende rede for hvilke fødevarer, vi bør vælge for at bevare syre-basebalancen i kroppen. Forfatterne giver gode ideer til at optimere vores daglige kost og slippe dårlige vaner. Der er også tabeller med oversigt over syre og base i fødevarerne, men her er jeg ikke enig med forfatterne. Jeg har fx aldrig hørt, at sojabønner skulle være basedannende.

Interessen for syre-base i krop og kost var især stor i 80’erne. Jeg havde dengang fornøjelsen at udgive Rie Møllers bog: Syre-basebalancen i krop og kost (Høst & Søns forlag). Bogen blev dengang nærmest revet ned af hylderne og solgt i store oplag, og den er stadig værd at konsultere, men er desværre udsolgt.

Der er i dag mere end nogensinde før brug for at kigge på kostens indhold af syre og base. Derfor hilser jeg den nye bog velkommen.

Hvis du fornemmer, at du har brug for at få syre og base i balance, vil jeg varmt anbefale “En sund balance”, der især udmærker sig ved mange lækre opskrifter. Vil du gå dybere ind i sagen, så find Ries bog på biblioteket.

“En sund balance” kan købes her. Bogen koster kr. 229,95. Nyt Nordisk Forlag

Se forfatternes hjemmeside her.

 


 

15. februar 2015

 

selleri i salaten

pæresalat

Hvis du har selleri til overs fra lasagnen nedenfor, så prøv denne friske salat med pærer.

Se opskirften her.

 


 14. februar 2015

 

så er der dansk mad igen!

Efter en dejlig madtur til Det fjerne Østen er jeg hjemme igen med blokken fuld af eksotiske opskrifter. Men lige nu længes jeg efter en god dansk selleriret. Denne lasagne lavede jeg lige før jeg rejste, og jeg glæder mig til, at du skal smage den.

Og jeg lover, at jeg kommer tilbage til de mere eksotiske retter senere. For der er virkelig store oplevelser på hele smagspalletten, når det drejer sig om thailandsk og laotisk mad.

 

selleri i lækre lag

Selleri er en fantastisk knold, der er velegnet til utallige retter. Her har tynde skiver fundet vej til en lasagne, som også kan spises af folk, der ikke tåler gluten.

Selleri skal helst ikke koges. Så bliver den virkelig kedelig. Jeg husker tydeligt min barndoms supper med kogt selleri. Det var ikke morsomt! Her lægges de rå selleriskiver i lag med grillede grøntsager.

Jeg fik ideen til lasagnen af grøntsagspusheren, og så udvidede jeg den lidt med grillede grøntsager og quinoa.

 

skær tynde skiver af selleri

selleri

 

grill en masse grøntsager

grillede-grøntsager.lasagne

Grill de grøntsager, du har ved hånden. Jeg har grillet mine på en grillpande, men du kan også grille dem i ovnen. Grillningen betyder, at grøntsagernes smag fremhæves, og de får også karakter fra den lette bruning.

De lyse stykker på fadet er gyldne, næsten hvide, peberfrugter, som jeg fik i mængde af grøntsagspusheren. Men du kan også bruge tynde skiver af persillerod eller pastinak.

 

læg grøntsagerne i lag med selleriskiver og en tomatsovs

sellerilasagne.6

 

quinoa leverer gode proteiner

sellerilasagne.5

 

øverste lag skal være selleri

sellerilasagne.3

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

den bagte lasagne

sellerilasagne.7

Se opskrifen her.

 

Share

tirsdag

27

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 26 2013 – sommermad i ovn

Skrevet af , Posted in ugens menu

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se et stykke nede i spalten th. Så får du besked, når der er nye lækker-bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

Alle opskrifter er til 4 personer.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

3. juli 2013

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

m e r e  s o m m e r – g r i l l

.

.

læg spidskålen på grillen

grillet spidskål I

.

Hvis du holder af grillmad, er spidskål en god idé. Kålen kan enten grillen i ovnen eller på folie på den udendørs grill.

I denne ret spises den grillede kål med små pakker fyldt med sommersalat: rygeost rørt med agurk og radiser. En rigtig sommerret!

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

spidskålspakkegrillet spidskål.III

 

 

 

 

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

2. juli 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

g r i l l – v e j r ?

.

.

den danske sommer er lunefuld

Mange elsker at grille, selv om det ikke er verdens sundeste tilberedningsmetode. Men grillede grøntsager smager dejligt, og hvis det ikke overdrives, går det nok!

Lige nu venter vi på sol og varme. Imens kan man passende bruge oven i stedet for grillen. Jeg har lavet nogle langtidsbagte peberfrugter og tomater, som smager rigtig dejligt.

Klik på billedet, så får du opskriften.

.

langtidsbagte peberfrugter med tomater, hvidløg og kapers

peberfrugter.langtidsbagte.2

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

1. juli 2013

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

e n  v a r m  s u p p e

.

.

en varm sommersuppe

Selv om vi i dag tager hul på juli, er det vejr til en varmende suppe.

I går var jeg til studenterfest i stiv kuling og telt i haven. Det var koldt, og derfor har jeg i dag lyst til en rigtig varm og lækker suppe.

Med de nye spidskål er det en dejlig ret. Klik på billedet, så får du opskriften.

.

spidskålssuppe med rosin/kapersguf

spidskålssuppe m rosin.4

.

.

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

30. juni 2013

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

f u l d e n d t  i d y l

.

.

rose.1

.

i rosenhavn – nu med heste

Den smukke rosenhave, som jeg omtalte i går, indbefatter også to smukke heste, som græsser lige udenfor haven. Her hænger æblerne allerede i klaser og giver løfter om en dejlig eftersommer.

.

heste

.

en lille frokostret

squashcarpaccio.1

Hvis du har et par squash liggende, er her forslag til en lille frokostret.

Der kan bruges andre spirer end ærteskud, fx krydderurter. Og valnødderne kan byttes ud med ristede mandler eller nødder.

Opskriften er fra min nye bog: “Den lille bog om squash”, som snart ligger i Bog & Idés butikker.

.

squashcarpaccio

 300 g squash

½ dl valnøddeolie eller anden olie

2-3 spsk estragoneddike

salt, peber

25 g valnødder

50 g parmesanost

2 spsk knuste madagascarpeber

en håndfuld ærteskud eller andre spirer

 

Skær squashene i tynde skiver og fordel dem på fire tallerkener.

Rør olie og eddike sammen og smag til med salt og peber.

Dryp dressingen på squashskiverne.

Hak valnødderne og skær osten i tynde flager.

Fordel nødder og ost på skiverne og drys med madagascarpeber.

Pynt med ærteskud eller andre spirer.

.

.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

28. juni 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

t a g  m e d  i  r o s e n h a v e n

.

.

rosenhave.1

roserne er på deres højde

Selv om denne blog handler mest om mad, vil jeg alligevel vise nogle skønne roser, som jeg oplevede i en helt usædvanlig have i går.

Jeg var så heldig at være på fototur med min gode ven havebogsforfatteren, og denne eventyrlige have på Sydsjælland var et sandt orgie i roser, som jeg gerne vil dele med jer.

.

rose.4

.

rosenhave.2

.

rose.2

.

rosenhave

.

rose.

.

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

27. juni 2013

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

l e t  s o m m e r m a d

.

.

pæoner.

squash til frokost eller picnic

squash grønne og gule

.

Nu er de første squash klar, og har man selv et par planter i haven, ved man, at høsten bliver overvældende. Der er ikke mange planter, der giver så rigt udbytte som netop squash – hvis altså ikke dræbersneglene har nået at nappe dem.

.

squash med mandelfars

Der er stort set ingen ende på de mange muligheder der er for squashretter. I denne uge har jeg rullet dem om mandelfars og serverer dem med en”roset”kage af kartofler. Det er en rigtig god måde at få brugt de sidste gamle kartofler på. De nye duer ikke til denne ret, da de ikke er stivelsesholdige nok.

.

squash 1

squash m mandelfars.2

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

finale for de gamle kartofler

kartofler og løg

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

“roset”kartofler

kartoffelkage.5

kartoffelkage.4

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pistaciepesto passer til

pistacienødder hakket

taboulleh.persille

pistaciepesto.1

pistaciepesto

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pesto

kan laves på mange måder. Den mest klassiske er med basilikum, og også tomatpesto er populært. Man kan bruge alle slags nødder, kerner eller mandler. Her har jeg valgt de smukt grønne pistacienødder.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

.

__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

.

u g e n s  m e n u

.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

mandelfarserede squash

squash m mandelfars.1

Squashrullerne er en lille ret, der kan forberedes i god tid, evt. dagen i forvejen. Rullerne varmes så i ovnen, men de er også fine kolde i picnickurven.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

bagte “roset”kartofler

kartoffelkage

De bagte kartofler kan også spises både varme og kolde – og tilberedes dagen i forvejen.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

pistaciepesto

pistaciepesto.1

Pesto er et dejligt dip, der kan serveres til mange ting. Her er pestoen tilbehør til squashrullerne, men den er også lækker som dip til grøntsagsstave, og rørt i en olie-eddikedressing kan den bruges i salater.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Share
Side 1 af 3123