Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

græskarkernerArkiv

tirsdag

27

august 2013

6

KOMMENTARER

ovnbagt rodfrugtmos

Skrevet af , Posted in hovedretter

 

bagte rødder

 rodfrugtmos.1

Rodfrugter kan man nyde på mange måder, og det er dejligt, for rodfrugter er vinterens hovedperson på tallerkenen. Her er en dejlig mos, som kan laves med alle slags rodfrugter.

Anden dejlig mad med rodfrugter er ovnbagte rodfrugter, biksemad med rodfrugter og selleribøffer og meget, meget mere.

 


 

godt 1 kg rodfrugter: kartofler, pastinakker, persillerødder, jordskokker, gulerødder, søde kartofler etc.

200 g løg

100 g sorte linser

½ dl olivenolie

1 spsk tørret oregano

1 spsk tørret merian

4 æg

12-14 bittesmå tomater

persille eller anden krydderurt

 

Skær de valgte rodfrugter i små terninger. Hak løgene. Kom begge dele i kogende vand, der dækker. Læg låg på gryden og damp grøntsagerne 10-12 minutter.

Hvis du har en grøntsagarist, så læg grøntsagerne på den. Så skal de dampe lidt længere.

Kog linserne i rigeligt vand 15-20 minutter og afdryp dem.

Kom grøntsagerne i en kartoffelmospresser eller mos dem grundigt med en gaffel.

rodfrugtmos.sigterodfrugtmos.presser 1

Rør olivenolie og krydderurter i mosen og smagt godt til med salt og friskkværnet peber. Det er vigtigt, at mosen smager af noget.

Pisk æggene i mosen et ad gangen.

rodfrugtmos.presserrodfrugtmos m. æg

Tilsæt de kogte linser og hæld mosen i et ovnfast fad. Sprøjt evt. en kant rundt på mosen.

rodfrugtmos.sprøjte

Sæt små tomater i mosen. Eller brug tomaterne rå og sæt dem på, når mosen er bagt.

Bag rodfrugtmosen i en 200 grader varm ovn 45-50 minutter eller til overfladen er gylden.

Drys med hakket grønt ved serveringen.

 

rodfrugtmos

 

Spis gerne en salat med hele korn til rodfrugtmosen, fx salat af perlebyg med majs og græskarkerner.

 

Share

mandag

26

august 2013

16

KOMMENTARER

mandelpostej

Skrevet af , Posted in hovedretter

julepostej så englene synger

mandelpostej m engel.a

En nøddepaté eller en mandelpostej til julemiddagen er det klassiske valg for os, der ikke spiser kød. Der findes mange forskellige udgaver. 

 

mandelpostej

150 g champignon eller andre svampe

150 g løg

6 fed hvidløg

½ kg porrer

4 spsk olivenolie

150 g mandler og/eller solsikkekerner (du kan også bruge græskarkerner)

100 g tør plantebaseret ost (kan udelades)

ca. 150 g havregryn

4-5 spsk tamari (soja)

friskkværnet peber

ca. 1 spsk tørret timian eller oregano

1/2-1 dl plantefløde

evt. rasp

 

Hak svampene fint.

Hak løg og hvidløg – og snit porrerne.

Svits løg, hvidløg, porrer og svampe i olien, til løgene er bløde og let brune.

Hæld blandingen i en stor skål.

Hak mandler og/eller solsikkekerner og rør dem i grøntsagerne.

 

mandler kværnede

 

Riv osten og tilsæt den sammen med havregrynene.

Smag godt til med tamari og peber. Tilsæt den valgte krydderurt.

Rør fløden i farsen. Pres den sammen i en skål, og lad den stå et kvarters tid og vurdér konsistensen. Måske skal der tilsættes lidt rasp eller flere havregryn, hvis farsen er for lind.

 

 mandelpostejen er parat til at komme i ovnen

mandelpostej til bagn

 

Hæld postejfarsen i en postejform eller et andet ovnfast fad og bag postejen i en 200 grader varm ovn ca. 40 minutter.

Servér evt. brunede kartofler, en brun julesovs (se nedenfor hvis du ønsker en lynudgave) samt en rødkålssalat med pærer og clementiner  eller rødkålssalat med en duft af jul til postejen.

.

tip

Hvis du spiser æg, kan du bytte loppefrøskallerne ud med 3-4 æg.

.

rødkålssalat m pærer og clementinerrc3b8dkc3a5lssalat 

brun sovs

2 dl plantefløde

3-4 spsk tamari (soja)

citronsaft

evt. lidt cognac

 

Rør fløden med tamari. Smag til med citronsaft og evt. mere tamari og en smule cognac.

Sovsen kan varmes op til kogepunktet – eller serveres kold til postejen.

Hvis du har mod på en lidt mere krævende brun julesovs, så kig her.

.

mandelpostej m engel

 

Share

mandag

26

august 2013

9

KOMMENTARER

grillet polenta med cremekantareller

Skrevet af , Posted in hovedretter

skovbund på gyldent underlag

majs som basismad 

Polenta er basismad i Norditalien på linie med spaghetti og ris. 

Polenta laves af majsmel, der koges til en tyk grød og bredes ud på en plan flade. Polenta smager ikke af så meget i sig selv, men er en dejlig bund for forskellige stuvninger, fx disse flødekantareller.

 

grillet polenta med cremekantareller

polenta:

6 dl vand

150 g polentamel

100 g plantebaseret ost (parmesantype)

2 spsk olivenolie

 svampe:

100 g renset porre eller løg

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

250 g kantareller

2 tsk tørret timian

2 spsk citronsaft

2 dl havrefløde eller anden fløde

fintsnittet lilla spidskål eller radicchiosalat

et par håndfulde små grønne blade: brøndkarse, vårsalat eller lign.

 

50 g græskarkerner

1 spsk olivenolie

 

Bring vandet i kog med 1 tsk salt i en tykbundet gryde.

Hæld majsmelet i under piskning. Lad majsgrøden simre under låg 10-15 minutter. Rør i den ind imellem. Når grøden slipper grydens kanter, er den færdig.

Riv osten og rør den i sammen med olien.

Bred polentaen ud på en plan flade beklædt med pergamentpapir.  Tykkelsen skal være ca. 1 cm. Glat polentaen helt jævn med en spatel. Lad den stivne et par timer eller til dagen efter.

Snit porre og hvidløg og svits dem i olien. Skær kantarellerne igennem, hvis de er store. Kom dem på panden sammen med timian og svits svampene et par minutter. Tilsæt citronsaften.

Hæld fløden ved og kog den lidt ind. Smag til med salt og peber.

Rist græskarkernerne i olien, til de er gyldne. Pas på: de springer! Drys med lidt salt.

Stik polentaen ud med et glas til fire cirkler med en diameter på ca. 10 cm (gem det tiloversblevne polenta og skær det i små terninger. Rist det med løg og brug det som tilbehør til en anden ret – eller brug det i en biksemad).

Steg skiverne gyldne på en grillpande – eller sæt dem under grillen i ovnen.

Servér retten portionsvis med polentaen i bunden. Læg svampene øverst og drys med lidt grønt.

Bland den snittede kål med de grønne blade – og en smule olie – og læg dem rundt om polentaen. Drys med græskarkernerne.

Servér fx en salat af perlebyg, hasselnødder, hyben og brombær til polentaretten.

 

 

 

 

Share