kirstenskaarup.dk

græskarkernerArkiv

tirsdag

7

april 2015

4

KOMMENTARER

salat m to slags spidksål, blåskimmelost og mandler

Skrevet af , Posted in salater

8. april 2015

 

nyd ramsløgene – tank op med gratis vitaminer

ramsløgsuppe

Ramsløg er smækfyldte med vitaminer og indeholder de aktive stoffer alliin og allicin, som også findes i hvidløg. Ramsløg har da også samme gode egenskaber som hvidløg: betændelseshæmmende, immunstyrkende og  blodtrykssænkende. Og så indeholder ramsløg mange gange flere C-vitaminer end citroner.

Prøv en pesto med ramsløg. Den smager fantastisk og kan bruges som “sovs” til plantebøffer og -frikadeller, som pastasovs og som “topping” på en suppe eller som del af en salatdressing.

Se opskriften her.

Se også ramsløgsuppen nedenfor.

 

.


 

7. april 2015

 

 .

kernesund salat

 kernesund spidskålssalat m tekst

Salater med spidskål hører til de absolutte favoritter. Den milde kål passer sammen med mange forskellige ingredienser. Her er der kommet selleri, æble, salatblade og blåskimmelost i salaten.

Og så er kål noget af det mest kernesunde, man kan spise. Her går sundhed og velsmag op i en højere enhed.

.

salat med to slags spidskål og kerner

1/2 lille grøn spidskål

1/2 llle lilla spidskål (evt. rødkål)

100 g renset selleri

1 stort æble

1 hjertesalat

75 g fetaost eller blåskimmelost (kan udelades)

50 g mandler

25 g græskarkerner

dressing:

5 spsk olivenolie

2-3 spsk kryddereddike

en håndfuld bredbladet persille

 

spidskål.blomkål

Der er både grøn og lilla spidskål i salaten. Men du kan sagtens nøjes med blot én af de to typer. Eller du kan erstatte den lilla spidskål med rødkål.

lilla spidskål

 

Snit de to slags kål fint.

Skær sellerien i meget tynde skiver, brug evt. et mandolinjern. Skær skiverne i tynde strimler.

Skær æblet i terninger. Del osten i små stykker og bland den med grøntsagerne og æblet.

Rør dressingen sammen med 2 spsk vand. Snit persillen og rør den i dressingen.

Smag til med salt, peber og evt. et nip sukker.

Hæld dressingen over salaten og vend rundt. Drys med mandler og kerner.

 

kernesund-spidskålssalat.2

 

kostelig kål med kerner

kernesund-spidskålssalat.1

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

onsdag

25

marts 2015

25

KOMMENTARER

kerne-knækbrød uden gluten

Skrevet af , Posted in brød

26. marts 2015

 

lidt lækkert til knækbrødet

artiskokcreme

Hvis du har brug for en god makker til  knækbrødet til af veksling for syltetøj eller ost så prøv en creme af artiskokker.

Man kan kalde artiskokcremen for en slags smørepålæg, og den kan laves med artiskokker fra glas eller – hvis man er energisk – helt fra bunden med friske artiskokker.

Se opskriften her.

 

 


 

25. marts 2015

knækbrød.gluten.tekst

Da mange lider af intolerance eller allergi overfor gluten, har jeg udviklet disse knækbrød. Jeg er tildels blevet inspireret af de nye produkter fra Urtekram: glutenfrie havregryn og glutenfrit havremel. Havren betyder, at knækbrødene er ekstra sprøde.

Jeg havde premiere på knækbrødene i aftes, hvor mine venner, Annika og Ole, var de første til at smage lækkeriet. Og jeg skal hilse og sige, at de var meget begejstrede. Ole mente sågar, at denne type knækbrød burde kunne købes i ethvert supermarked!

knækbrød glutenf

glutenfrit kærne-knækbrød

50 g hørfrø

50 g solsikkekerner

50 g græskarkerner

50 g sesamfrø

2 spsk chiafrø (kan udelades)

50 g glutenfri havregryn

50 g glutenfrit havremel

50 g groft rismel

1/2 spsk salt

1 dl olie

1 1/2-2 dl vand

knækbrød.glutenf.1.

Bland alle de tørre ingredienser godt sammen. Rør olien i.

Tilsæt 1 1/2 dl vand og rør dejen grundigt sammen.

Lad dejen hvile et kvarters tid.

Tilsæt lidt mere vand, hvis dejen er meget fast. Den skal kunne rulles ud med en kagerulle.

Læg et stykke bagepapir på størrelse med en bageplade på bordet. Læg dejen på og bred den lidt ud med hænderne.

Læg et tilsvarende stykke bagepapir over dejen og rul dejen ud med kagerullen, så den dækker hele papiret.

Træk dejen over på en bageplade og fjern det øverste stykke papir.

 

knækbrød.gluten.dej

Skær firkanter med en kniv i dejen i den størrelse, du ønsker knækbrødet.

Bag knækbrødet i en 190 grader varm ovn til overfladen er gylden, 20-25 minutter.

Lad knækbrødet afkøle, bræk det i stykker og opbevar det i en lufttæt kagedåse.

 

knækbrød.glutenf.3.

tip

Hvis du ikke har problemer med allergi og spiser hvedemel, kan du erstatte havremel og rismel med hvedemel, og du kan bruge almindelige havregryn.

 

knækbrød.glutenfriJPG

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

onsdag

4

marts 2015

2

KOMMENTARER

bagte kartofler med fyld

Skrevet af , Posted in hovedretter

6. marts 2015

 

mælk er for kalve

Jeg blev glad, da jeg for nylig så, at man nu fraråder komælk til børn under 1 år. Tænk, hvor mange bittesmå væsener, der har skreget sig gennem hele deres første leveår, fordi de små maver ikke kan fordøje den ufordøjelige komælk. Komælk er skabt til kalve, der vokser hurtigt og er et stort dyr i forhold til en lille baby.

Men hvad med kalken? Det bliver jeg ofte spurgt om. Og her taler jeg om voksne menneskers behov. Vi behøver nemlig heller ikke komælk. Men en ubegribelig intensiv kampagne fra mælkebønder og Arla har fået folk til at tro, at det er nødvendigt at drikke komælk. Det er det absolut ikke!

Der findes udmærkede plantemælk af sojabønner, havre, ris, mandler mv. Man kan også selv lave en dejlig mandelmælk.

Mange mennesker er heller ikke klar over, at frugter og grøntsager også indeholder gode mængder kalk. Her er en liste over de vigtigste kalkleverandører.

 

kalkleverandører

Prøv fx en dejlig grønkålssuppe.

 


 

5. marts 2015

.

drab på dyr og mennesker sidestilles

Ifølge MetroXpress vil Dansk Folkeparti ændre straffeloven, så drab på mennesker og dyr sidestilles. Grov vold og drab på dyr skal sidestilles med vold og drab på mennesker.

Det er et interessant forslag, som jeg i den grad byder velkommen. Men under det hele lurer den tanke, at dyr betyder hunde og katte. Jeg er bange for, at køer og grise ikke henregnes til dyr af Dansk Folkeparti. Vores skyklapper er så store, at vi helt ser bort fra, at 30 millioner årligt svin pines og plages. Og så er der alle køerne og hønsene.

Så gad vide, hvordan begrebet DYR skal fortolkes? Dansk Folkeparti kæmper jo for retten, ja nærmest pligten, til at spise svinekød. Men så dobbeltmoralsk er partiet vel ikke?

Hvis forslaget skal tages alvorligt og bliver vedtaget, bliver der trængsel i fængslerne af svinebønder og slagteriarbejdere. Måske bliver man nødt til at inddrage svinefabrikkerne til afsoningerne. Der er lys forude!

svin

 


 

4. marts 2015

 

kartofler med merværdi

fyldte-kartofler-5

Sidst på vinteren er kartoflerne lidt trætte. Så i marts, hvor der endnu er 3 måneder til de nye guldklumper, har de gamle kartofler brug for en opgradering.

Vi spiser mest kartofler som tilbehør, men disse fyldte kartofler udgør en hovedret – med en fyldig salat til, fx en rødbedesalat med korn.

 

rødbede/æblesalat med hvedekorn og peberrodsdressing

rc3b8dbede-c3a6blesalat-2

Se opskriften her.

 

fyldt kartoffel med skalotteløg og svampe

fyldt-kartoffel-1

bagte kartofler m fyld

4 store bagekartofler

fyld 1:

1 lille skalotteløg

1 fed hvidløg

100 g svampe

olivenolie

2 tsk sennepsfrø (kan udelades)

1 limefrugt

2 spsk sesamfrø

frisk timian

fyld 2:

2 spsk tomatpuré eller sød chilisovs

evt. lidt chili

2 spsk græskarkerner

karse

 

fyldte-kartofler-4

Skrub kartoflerne helt rene og sæt dem på en bageplade.

Bag kartoflerne møre i en 200 grader varm ovn 30-40 minutter afhængig af størrelsen. Stik i kartoflerne med en kniv for at mærke, om de er møre.

Skær kartoflerne igennem på langs. Udhul dem, så der kun er en tynd skal tilbage.

Mos det udtagne kartoffelkød. Du kan bruge et eller to slags fyld.

Hak skalotteløg, hvidløg og svampe.

Varm 1 spsk olivenolie på en pande og rist sennepsfrøene. Tilsæt løg og svampe og rist dem gyldne. Tilsæt 2 spsk limesaft og et drys salt og peber.

Rør løg og svampe i halvdelen af kartoffelmosen. Smag til med salt og peber og top fyldet op i fire af kartoffelskallerne.

Rør tomatpuré eller chilisovs i resten af mosen. Smag til med salt og peber og evt. mere chili. Rør græskarkernerne i mosen.

Kom fyldet i de sidste kartoffelskaller.

Sæt de fyldte kartofler i ovnen igen og bag dem yderligere ca. 15 minutter.

Pynt de bagte kartofler med friske krydderurter.

fyldt-kartoffel

 

flere ideer til fyld

kartofler.fyldte

1. hakkede oliven

hakket, tørret tomat

ristede mandelsplinter

 

2. ristede cashewnødder

hakkede kapers

snittet forårsløg eller purløg

 

3. hakket frisk tomat

hakket koriander

smuldret fetaost

 

4. blåskimmelost og hakket bladselleri

 

en fyldt kartoffel er også dejlig i madpakken

kartoffel.fyldt.2

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 4 af 11« Først...23456...10...Sidste »