kirstenskaarup.dk

glutenfrit brødArkiv

onsdag

7

juni 2017

4

KOMMENTARER

hasselnøddebrød fra Kunstmuseet i Riga (glutenfrit)

Skrevet af , Posted in brød

.

tyndt nøddebrød – knækbrød uden gluten 

De tre baltiske lande hører til nogle af min favorit-rejsemål. Og nu har jeg endnu en gang været et smut i Riga, hovedstaden i Letland. Jeg har rejst en del i både Estland, Letland og Litauen, og hver gang er det en fornøjelse at møde de venlige baltere. Og jeg skal love for, at de er langt fremme i skoene, når det handler om tjekket og trendy mad, ikke mindst når det gælder vegetarisk og vegansk.

Alle tre lande har i mange år været under hårdt sovjetisk herredømme – og var under 2. verdenskrig også besat af nazisterne. Nu er balterne frie, og den frihed ønsker de ikke at give fra sig endnu en gang. Men de er bekymrede. De er bange for, hvad naboen mod øst kan finde på. Efter at Putin gik ind i Ukraine, er de nervøse for, om Baltikum bliver næste mål for Rusland.

.

Jeg håber inderligt for balterne, at de får lov at vokse og udvikle sig efter deres egne ønsker og drømme. Med hjælp fra EU har de indtil videre formået rigtig meget og er på vej ud af den trøstesløse fattigdom.

Balterne har både ønsker om forbedring og bedre levevilkår, og de er i fuld gang med at restaurere mange gamle, historiske bygninger. En af dem, der er blevet som forvandlet og nu står flunkende flot er Letlands Nationale Kunstmuseum.

.

I forbindelse med museet er der åbnet en ny, moderne restaurant med mange lokkende retter på spisekortet. Det er derfra jeg har hentet dette brød, som jeg fik serveret i små stykker drysset på en lækker salat.

.

nøddebrød som topping på salat

En blandet salat får struktur og fylde ved hjælp af nøddebrødet. Se opskriften på salaten her.

Brødet er en slags knækbrød. Det kan minde lidt om det franske brød, socca, men det her er helt, helt tyndt. Man kan godt kalde det en slags knækbrød.

Nøddebrødet er desuden glutenfrit, og du kan vælge at erstatte kikærtemelet med groft majsmel eller kastanjemel.

Opbevar brødet i en kagedåse og rist det på en brødrister, hvis det bliver blødt.

.

brug forskellige nødder

Hasselnødder er hovedsagen i brødet. Men ellers kan du bruge pecannødder, valnødder, pistacienødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

Portionen her passer til en halv bageplade, så du kan med fordel lave dobbelt portion.

Spis brødet som en lille appetizer med olivenolie, salt og oliven – eller som tilbehør til en suppe eller salat eller, som sagt, som “drys” på salaten.

.

hasselnøddebrød fra Letland

50 g rismel

50 g kikærtemel, evt. groft majsmel eller kastanjemel

1/2 tsk salt

1 1/2-2 dl vand

50 g nødder og kerner: hasselnødder, pecannødder, valnødder, græskarkerner, sesamfrø etc.

evt. 1-2 spsk honning eller flagesalt

 

Bland de to slags mel med saltet og rør ca. 1 1/2 dl vand i. Dejen skal have konsistens som en pandekagedej. Lad dejen hvile et par timer, evt. natten over.

Vurdér konsistensen. Måske skal der lidt mere vand i.

Skær hasselnødder, pecannødder, pistacienødder og/eller valnødder i halve eller kvarte.

Bred dejen tyndt ud på et stykke bagepapir på en bageplade. Denne portion rækker til ca. en halv bageplade.

.

Drys nødder og kerner på dejen og evt. lidt salt – med mindre du vil pensle med honning efter bagningen.

Bag nøddebrødet i en 175 grader varm ovn, til det er gyldent, ca. 2o minutter. Vær sikker på, at det er helt gennembagt. Ellers er det ikke sprødt.

Afkøl brødet på en rist.

Hvis du vil have et sødt brød, så pensl med lidt honning.

Knæk brødet i mindre stykker og spis det som en lille snack, evt. med olie, salt og oliven. Du kan som sagt også bruge små stykker som topping på en salat.

.

hvis du er til det søde

Brødet, jeg fik på salaten i Riga, var penslet med honning. Det er lækkert, hvis man kan lide sødt, ellers drys med en smule flagesalt.

Jeg har fået et par små prøve-glas af denne honning fra den lille græske ø, Ikaria. Det er en speciel velsmagende honning med intens smag af vilde græske urter. Honningen er rå, ufiltreret og uopvarmet. Den sunde honning kan købes i nogle helsekostbutikker samt hos Camilla Plum og Daniel Letz.

Se mere om honningen på Ikariahonnings Facebookside.

.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

torsdag

9

juni 2016

0

KOMMENTARER

pak picnickurven

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

skønt til skovturen

kurv.tegning.1

se det summer af sol …

Det er ikke kun honningbien, der fylder sin kurv, når sommeren folder sig ud med lange solfyldte dage. Når weekenden eller fridagen kalder, er det også tid for os andre at pakke picnickurven. Hvad enten turen går til den skyggefulde skov, det kølende vand og stranden– eller måske til en liflig blomsterfyldt eng, der summer af sol, er det noget helt specielt at nyde den medbragte mad i det fri. Mad under åben himmel smager simpelt hen, ja himmelsk!

 

fingermad

Mad til picnickurven skal kunne tåle transporten. Det skal være lidt robuste retter, der ikke taber “pusten”, selv om de skal transporteres nogle timer. En køletaske er måske ikke så smart at se på som en smukt flettet kurv – til gengæld holder den de sarteste retter friske i længere tid.

Skovtursmad skal helst være mad, der kan spises med fingrene. Man kan ikke sidde ude i naturen og balancere med en tallerken samtidig med, at man fægter med kniv og gaffel.

Oplagt skovtursmad er wraps med forskelligt fyld, det er frikadeller med en salat eller to, og det er tærter eller pizzaer. Jeg har også bagt to slags glutenfrie brød, der er velegnede at medbringe i naturen: et spicy majsbrød og kikærtebrødet socca eller farinata.

 

spicy majsbrød

majsbrød

Majsbrødet er dejlig krydret med chili. Det glutenfri brød kan nydes som en lille snack eller spises som tilbehør til en salat.

 

socca eller farinata

socca

Socca er også et brød uden gluten. Det spises på samme måde som majsbrødet ovenfor.

 

wraps

wraps3

Jeg tror, iranerne kan vinde verdensmesteskabet i picnic. De elsker at gå ud i parker eller andre steder, hvor der er en bid natur, og nyde den medbragte mad. Derfor er de også en slags verdensmestre i wraps – den ideelle skovtursmad.

Her er opskrift på iranske wraps med fyld af fetaost, radiser og grønne urter, men du kan finde mange flere forslag her.

 

wraps med avocado og bønner

wraps-m-bønner.3

Disse wraps har fyld af avocado og kidneybønner, men du kan vælge alt muligt andet efter smag og behag. Fyldet skal blot ikke være for “vådt”.

 

nøddefrikadeller

nddefrikadeller.2

Frikadeller er praktisk “fingermad”. Spis gerne majsbrød og socca til, evt. sammen med en salat.

 

pizza med nye kartofler og asparges

pizza-m-nye-kartofler.5

En pizza er en anden praktisk og lækker ret til skovturen. Her er det pizza med nye kartofler, asparges og rygeost.

 

små svampe-porretærter

svampetærte

De små portionstærter med svampe og porrer er et godt valg til picnickurven.

 

en salat må der også med

spidskålssalat1.

Du kan vælge en helt enkel salat med fx fintsnittet spidskål, tynde skiver af gulerod og små friske grønne blade som vårsalat eller spinat samt ristede mandelflager. Men du kan også tjekke nogle lidt mere arbejdskrævende spidskålssalater ud her.

God tur!

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

torsdag

9

juni 2016

4

KOMMENTARER

majsbrød med chili

Skrevet af , Posted in brød

 

solgyldent brød uden gluten

majsbrød

Majsbrødet er supernemt og hurtigt at bage og er ikke mindst en dejlig afveksling for dem, der ikke spiser gluten.

Majsbrødet kan spises som en lille snack, evt. dyppet i lidt god olivenolie, eller det kan serveres som tilbehør til supper eller salater – og så er det praktisk at tage med på skovturen.

 

spicy majsbrød

100 g groft majsmel

1 tsk bagepulver

1 tsk salt

1/2 dl majsolie

1 1/2 dl yoghurt

1 majskolbe (eller tilsvarende mængde frossen majs)

1 chili eller efter smag, evt. tørrede chiliflager

1 æg

100 g cheddarost

 

majsbrød.2

Brødet nederst th. i billedet er et andet glutenfrit “brød”, socca.

 

Bland majsmelet med bagepulver og 1 tsk salt. Rør olie, yoghurt og majskerner i.

Snit chilien fint (fjern kernerne) og tilsæt den sammen med et sammenpisket æg og reven ost.

Fordel majsdejen i en smurt bageform, fx en lagkageform eller en kvadratisk form, og bag brødet i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter.

Skær majsbrødet i trekanter og servér det lunt som tilbehør til en grøntsagsret, en suppe eller en salat. Eller afkøl brødet og tag det med på skovturen eller i madpakken.

 

tip

Du kan også servere små tern af majsbrødet som en lille snack sammen med en skål god, frugtig olivenolie og nøddedrysset dukkah.

Dyp først brødet i olien og derefter i nøddedrysset.

 

ajsbrød.1

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 212