Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

fuldkornshvedemelArkiv

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

sandwichbrød og rødbedesandwich

Skrevet af , Posted in brød, frokostretter

sandwichbrød og rødbedesandwich

sandwich m rødbede

groft sandwichbrød

 ½ tsk gær

3 dl lunkent vand

1 spsk eddike

2 tsk salt

½ tsk råsukker

300 g fuldkornshvedemel

ca. 300 g hvedemel, tipo 00

 

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt eddike, salt, sukker og fuldkornsmel.

Tilsæt tipo-melet lidt ad gangen, indtil du kan ælte dejen. Den skal være blød, men dog sådan at du kan ælte den grundigt.

Lad dejen hæve tildækket et par timer.

Ælt dejen igennem igen og læg den i en bageform.

Lad dejen hæve endnu en halv times tid og sæt brødet i en 225 grader varm ovn.

Bag brødet 10 minutter og skru herefter ned til 190 grader.

Bag brødet færdigt, endnu ca. 20 minutter.

 

tip

• sandwichbrødet kan fryses

 

rødbedesandwich (1 stk.)

1 lille rødbede

1/2 sødt æble

2 skiver groft sandwichbrød, se ovenfor

4-6 skiver blød gedeost fra rulle

en god håndfuld brøndkarse

 

Kog rødbeden mør, 20-30 minutter. Afkøl og flå den. Skær rødbeden og æblet i skiver.

Smør brødskiverne med osten og læg rødbede og æble i lag på den ene skive. Fordel brøndkarse mellem lagene og drys med lidt salt og peber.

Læg den anden brødskive øverst og pres sandwichen lidt sammen.

 

 

Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

speltboller

Skrevet af , Posted in brød

speltboller 

_____________________________________________________________________________________________________________________________

100 g perlespelt

15 g gær

1/2 l lunkent vand

2 tsk salt

1 tsk sukker

1/2 dl olivenolie

200 g groft speltmel

50 g græskarkerner eller valnødder

700 g hvedemel  (halvdelen evt. fuldkornshvedemel)

 

Hæld kogende vand på speltkernerne, så det dækker. Lad kernerne stå nogle timer, gerne natten over.

Du kan også koge kernerne et par minutter og afkøle dem.

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt salt, sukker, olie og de afkølede og afdryppede kerner.

Rør speltmelet grundigt i væden og tilsæt de valgte kerner eller nødder.

Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og rør dejen grundigt sammen.

Dejen er ret blød og skal ikke æltes. Dæk dejen med et viskestykke og sæt den til hævning et lunt sted et par timer. Hvis du har tid, er det en fordel at lade dejen hæve natten over i køleskabet.

Du skal bruge to spiseskeer og lidt koldt vand til at forme bollerne Form ca. 10 til burgerboller eller dobbelt så mange til almindelige boller.

Dyp skeerne i det kolde vand og tag dejen op og sæt den på bagepapir på en plade. Form bollerne pænt runde ved hjælp af de våde skeer.

Sæt pladen i en 250 grader varm ovn og bag bollerne 8 minutter.

Skru ned til 200 grader og bag bollerne færdige, ca. 15 minutter.

Share

torsdag

22

august 2013

0

KOMMENTARER

pitabrød

Skrevet af , Posted in brød

.

“omslag” til falafler eller shawarma

Pitabrød spises først og fremmest som “emballage” til falafler med salat og dressing – eller til shawarma. Men brødene kan sagtens nydes i deres egen ret og serveres som tilbehør til supper og andre retter.

I Mellemøsten spises de hule brød ofte dyppet i lidt olie og sammen med friske krydderurter.

Du kan også bage dejen i en aflang facon – eller andre faconer.

 

pitabrød

(10-12 runde brød)

10 g gær

3 dl lunkent vand

2 spsk olivenolie

2 tsk salt

1 tsk sukker

250 g fuldkornshvedemel

ca. 150 g hvedemel

 

Rør gæren ud i det lune vand og tilsæt olie, salt, sukker og fuldkornsmel.

Rør dejen godt sammen og tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.

Tag dejen ud på bordet, når den kan æltes og ælt den godt igennem, gerne mindst 10 minutter.

Læg dejen i en skål og vend den i lidt olie. Dæk skålen og lad dejen hæve et par timer.

Ælt dejen igennem igen og del den i 10-12 portioner.

Tril kugler af dejen og rul dem ud til cirkler med en diameter på 14-15 cm og en tykkelse på 4-5 mm.

Læg brødene på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve endnu ca. 1/2 time.

Sæt brødene i en 250 grader varm ovn og bag dem 6-8 minutter. Sænk varmen til 200 grader og bag brødene færdig, endnu et par minutter – måske kortere tid. Vurdér selv hvornår brødene er færdige, da der er forskel på ovne.

Pak brødene ind i et viskestykke, så de forbliver bløde.

 

tip

Du kan lade dejen hæve længere end to timer, evt. natten over. Ælt den evt. igennem et par gange undervejs.

Du kan bage boller af noget af dejen.

Pitabrødene kan fryses.

 

Share