kirstenskaarup.dk

fingermadArkiv

mandag

2

juli 2018

10

KOMMENTARER

majs”tacos” med pulled portobellosvampe

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

mexikansk streetfood

Streetfood er sommerens store dille. Man kan også kalde streetfood for fingermad. Det er mad, man spiser “på farten”, mad der spises med fingrene uden kniv og gaffel. Det er hurtig mad – og ofte også usund mad. Man kan kalde hotdoggen for streetfood, og den hører bestemt ikke til blandt de sundeste og “klogeste” i klassen.

Anderledes er det med den mexikanske taco, der er enorm populær, ikke blot i Mexiko men også i USA og efterhånden også på vores breddegrader.

Streetfood er især blevet populært i Danmark via de nye madmarkeder i Aarhus og i København, senest den nyåbnede Reffen på Refshaleøen i København, efterfølgeren af det nu lukkede marked på Papirøen. Og nu kalder vores skønne solbeskinnede sommer også på udendørs mad, og her er fingermad det oplagte valg – ligesom det er til en picnic.

Det er ikke fordi streetfood eller gademad er noget nyt. Tværtimod. Man har i århundreder spist snacks i fx Indien, i Det fjerne Østen og i Sydamerika ved gadevogne eller små fortovskøkkener. Og i USA er madvogne en meget gammel tradition. Jeg har selv spist den skønneste linseret serveret på snavset avispapir ved bredden af Ganges i Varanasi og nydt den mest fortryllende thaimad fra et transportabelt køkken med åben ild i pulserende Bangkok – for slet ikke at snakke om det store madmarked i Singapore eller den søde kartoffel bagt af en gammel kvinde med en transportabel ovn i Japan.

.

tacos er sprøde

Når jeg kalder disse pandekager for tacos er det lidt af en tilsnigelse, for en taco er sprød. Det kræver friturestegning, og det er jeg ikke vild med. Men vil du have disse pandekage-tacos sprøde, så buk pandekagerne sammen og steg dem sprøde i olie på panden. Du kan også gå den helt lette vej og købe tacoskallerne i supermarkedet – og bare lave svampefyldet. Eller for den sags skyld et hvilket som helst lækkert fyld.

Hvis du vil se, hvordan man steger sprøde tacos, så kig på videoen her.

.

majs med mening

Basismaden i Mexiko er majs og bønner (de to produkter tilsammen giver alle essentielle aminosyrer). Majspandekagerne tortillas danner basis i næsten ethvert måltid. Når mexikanerne steger deres tortillas  i olie, bliver de sprøde og forvandler sig til tacos.

Hvis du vælger min nemme løsning med pandekager, der blot steges så sprøde som muligt, har du nem sommermad.

.

Man behøver ikke at tage betegnelsen street food alt for alvorligt. Street food kan også nydes på terrassen med en kølig drik.

.

majs”tacos” med pulled portobellosvampe

svampe:

1/2 kg portobellosvampe

frisk koriander

marinade:

2 spsk koncentreret tomatpuré

1/2 dl jomfruolivenolie

evt. 2 spsk ristet sesamolie (kan udelades)

2 spsk dijonsennep

1-2 spsk ahorn- eller blåbærsirup

1 spsk spidskommenfrø

ca. 1/2 tsk tørrede chiliflager

evt. 1 tsk røget paprika (kan udelades)

2 fed presset hvidløg

3-4 spsk tamari

pandekager:

150 g fuldkornsmajsmel

100 g rismel

4 spsk sojamel eller kikærtemel

4 dl vand

rapsolie til stegning

.

Begynd på retten, dagen før du skal bruge den: rør dejen til pandekagerne sammen og tilsæt et godt drys salt og friskkværnet peber. Lad dejen stå tildækket ved stuetemperatur til næste dag – eller i ca. 8 timer.

Hvis du får en uimodståelig trang til at bage pandekagerne straks, går det også. Dejen får det bare bedre, hvis den hviler natten over – ligesom vi andre!

Vurdér konsistensen. Dejen skal være ret flydende. Tilsæt evt. lidt mere vand.

Steg 8-10 små pandekager af dejen. Steg dem ved rask varme – og steg dem så sprøde som muligt.

.

Rør marinaden godt sammen og smag den til. Den skal være temmelig stærk.

Fjern stilkene fra svampene (gem dem til et andet formål). Smør 1/4 af marinaden på den buede side af svampene og læg dem i en smurt ovnfast form. Læg dem med den buede side nedad og fordel endnu 1/4 af marinaden nede i svampene. Læg folie over fadet og bag svampene i en 200 grader varm ovn ca. 20 minutter (det kan du evt. også gøre dagen i forvejen).

Afkøl svampene og riv eller skær dem i mindre stykker.

Fordel svampene på pandekagerne. Læg resten af dressingen over og fold pandekagerne sammen.

Hvis du vil have “tacoer”ne lidt mere sprøde så læg de fyldte pandekager i et smurt ovnfast fad. Pensl dem med lidt olie og sæt dem i en 200 grader varm ovn 10-15 minutter.

Drys med frisk koriander.

.

 

Share

fredag

6

oktober 2017

22

KOMMENTARER

fingermad på vulkanøen

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

Island byder på fantastisk natur og masser af grøn mad

Hvem skulle tro, at sagalandet Island byder på masser af restauranter med vegetarisk og vegansk mad – foruden naturoplevelser, der slår de fleste andre steder på kloden? Jeg havde ikke, og er blevet enormt glædeligt overrasket over, hvor langt fremme i skoene islændingene er.

Foruden “mad til tiden” så at sige, byder Island på bredde vidder, vulkaner og stejle bjerge med sne på toppen året rundt. Her er kogende gejsere, der med mellemrum pruster deres enorme vandmasser højt op i luften, her er buldrende vandfald og sorte strande. Her er varme kilder, spejlblanke søer, iskolde elve og dampende “hotpots”, hvor man direkte fra den isnende luft hopper i naturens eget opvarmede, udendørs “badekar” med udsigt til den storslåede natur. Det er som at være med, den dag jorden blev skabt.

.

Island – here we come!

Jeg har i en uges tid kørt rundt med min californiske veninde, Febe, omkring de vestlige fjorde på Island. Det kan kun foregå i en firehjulstrækker, for her er masser af smalle, stejle bjergveje, ofte kun belagt med grus. Det går bogstavelig talt halsbrækkende over stok og sten. Men det er det hele værd. Sjældent har jeg set så smukt et landskab. Jeg har rejst intensivt i både Andesbjergene i Sydamerika og Himalaya i Østen, men jeg tør godt påstå, de Islands vestfjorde slår det hele!

Febe kører bilen, mens jeg slår korsets tegn adskillige gange, når vejene er stejlest og smallest. Men hun er en fantastisk chauffør. Febe og jeg mødte hinanden i 1985, da vi sammen fløj fra Xian i det nordlige Kina til Lhasa i Tibet sammen med en transport af kinesiske soldater, der dengang blev udstationeret i Tibet i mængder. Hvordan vi overhovedet kom med det fly, er der ingen af os, der forstår i dag. Turisme var stort set ukendt i Kina på det tidspunkt, og vi to var de eneste vesterlændinge på flyet sammen med Febes kæreste, Don. Så vi tre opdagede sammen Tibet og overværede bl.a. den legendariske himmelbegravelse. Siden har vi holdt forbindelsen, men da vi mødtes i Reykjavik for en uge siden, havde vi ikke set hinanden i mere end 25 år. Så denne rejse er på alle måder noget helt specielt for mig.

.

Febe – den gode chauffør og “sti”finder

Febe på vej til fuglefjeldet i Budir på Snaefellsnes-halvøen i Vestisland. Her er blæsten stærk og landskabet storslået. Alene Hotel Budir er næsten et besøg værd. Det er et gammelt charmerende træhotel, der ligger helt øde, kun med en lille trækirke som nabo (se nedenfor). Hotellet har to menuer: en traditionel og en vegansk. Herude, hvor verden nærmest er forlænget med brædder, har de fornemmet, hvad vej vinden blæser.

.

hvert hårnålesving åbenbarer nye former og farver

Hvert øjeblik skifter både naturen og vejret. Regn går hurtigt over i tåge, og snart har solen igen overtaget. Snart er det frost, og snart er det tø. Mens vejret skifter, folder farverne sig ud i hele regnbuens spekter fra lyst gyldenbrunt og grønblåt til den karakteristiske kobolt farve, der ofte titter frem gennem de gigantiske hvide og blålige vatsskyer.

.

hvad er op, og hvad er ned?

Hvad er op og hvad er ned? Er det mon et fiksérbillede?

Island er også landet med masser af alfer, feer, gnomer, trolde og hekse, og når man ser de mange spejlinger i landskabet, kan man nemt tro, at det er de små folk, der har været på spil og forhekset det hele. Mere end 50% af islændingene tror på de usynlige væsener, der kan arbejde for både det gode og det onde. Så det gælder om at være på vagt!

.

beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed …

Så bliver herlighedsværdien vel ikke større?

.

et land af får og heste

Har man sagt Island, har man også sagt heste og … får. Uldbundterne er overalt. Fårene græsser på de stejleste skråninger og vrikker lystigt med bagpartiet så ulden står til alle sider. Heldigvis er trafikken sparsom her i Vestlandet, for fårene krydser ofte vejene i deres søgen efter frisk grønt. Men til alt held kan der går halve timer imellem bilerne. I Vestlandet er der meget sparsomt befolket, og de fleste turister vover sig ikke så langt vestpå.

..

..

Hestene passer ofte sig selv. Her har de fundet både frisk græs og vand..

.

lavland veksler med højland

Lige så hurtigt som vejret skifter, skifter landskabet. Lavland afløser bjerge indhyllet i skyer. De lave skyer ligger ofte som vattotter omkring bjergene. Farverne går fra lysende blå til gylden, grøn og sort. Og der er ikke langt mellem små og store vandfald.

.

landet for eneboere

Island er ikke mindst landet, hvor man kan få fred og ro – og ren luft! Hvis man vil være sikker på ikke at blive uvenner med sin nabo, er Island et glimrende sted at være. Her er ofte 50 km mellem husene. Den bogstavelig talt rungende stilhed, de store vidder, den klare og rene luft gør Island til en af de få steder på kloden, som endnu ikke synes at have mistet sin uskyld.

Om det er de små underjordiske, troldmændene og heksene eller det er de højere magter, der gør det, er svært at sige. Men selv på de ødeste steder dukker en kirke op i landskabet. Ofte er det bittesmå trækirker med tre-fire vinduer og plads til højst 50 mennesker. Og de er HELT sikkert kommet langvejs fra.

.

der er aldrig langt til Herrens hus

Naturen er barsk i Vestfjordene, hvor både bønder og fiskere har levet under meget trange kår. Få rige stormænd ejede tidligere det meste af jorden. Og den stenede, ufrugtbare jord, der blev til overs til de fattige bønder, kastede ikke meget af sig. Fiskerne fristede et endnu hårdere liv til søs i det små fiskerbåde i oprørt hav. Med så hårde vilkår, kan man sikkert have brug for at høre præstens håbefulde ord om det bedre liv hinsides.

Kirken i Budir står stormomblæst yderst mod havet. De ydmyge, skæve trækors på kirkegården vidner om den ubarmhjertige natur.

.

højt til himlen  

Regntunge skyer lægger sig som tåge omkring bjergene. Og sol og regn er i stadig kamp om overtaget. Men ligegyldigt hvad der vinder, er landskabet åndeløst betagende.

.

solnedgangene er måske det allersmukkeste

Når solen går ned, skifter farverne igen. Inde i fjordene spejler den gul-gyldne sol sig i det koboltblå vand.

.

fingermad i Isafjordur

Byen Isafjordur er næsten lige så langt, man kan komme ud mod havet i det nordvestlige hjørne af Island.

I et klassisk træhus ligger den smarte og sjove restaurant Husid, som er et populært mødested for de lokale. Det går tit livligt til, når islændinge mødes, og her er der godt gang i den. Ofte med sang og musik.

Husid serverer selvfølgelig også vegetar/veganermad. Jeg spiste et lækkert pitabrød med falafler og masser af fyld.

..

falafler er fingermad

Pitabrød med falafler er blevet en international klassiker, og selv herude i Atlanten er det populær fingermad.

Jeg har tidligere bragt opskrift på både falafler og pitabrød, så jeg henviser til de sider.

.

pitabrød med masser af fyld

Kom gerne mange slags salat og andet fyld i pitabrødene sammen med falaflerne. Her har jeg også forsynet dem med tzatziki og drysset med jomfru i det grønne.

.

Share