kirstenskaarup.dk

fennikel oprindelseslandArkiv

tirsdag

15

august 2017

10

KOMMENTARER

gratinerede fennikel på bund af quinoa

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

en knold der ligger godt i maven

Mon ikke de fleste nøjes med at bruge fennikel tyndt høvlet og spist rå i en salat? Men knolden er også lækker bagt og nydt som hovedret.

Fennikelknolden er en elegant grøntsag med en let smag af lakrids eller anis. Jeg har i denne ret lagt knolden på en bund af quinoa, der leverer rigtig gode proteiner. Og så er retten bagt med en sovs på toppen.

Du kan evt. erstatte quinoa med linser.

.

en letfordøjelig UFO

Fennikel stammer fra Middelhavsområdet og det vestlige Asien. Her har knolden været anvendt som krydderi og medicinplante siden oldtiden. Fennikel menes at være krampeløsende og mildne mave-tarmproblemer, diarré og luft i maven.

Og så er fennikel fiberrig til glæde for tarmfloraen. I mange lande, fx i Mellemøsten og i Indien får man ofte en lille skål med fennikelfrø, når regningen bliver præsenteret. Den lille ekstra gave får man, fordi frøene letter fodøjelsen.

Fennikel indeholder især A- (caroten), B- (folinsyre) og C-vitaminer samt mineraler som kalk, jern og zink.

Hele knolden med de strittende stængler kan spises – og det grønne bruges som drys på den færdige ret.

.

Du kan servere en bønnesalat til fennikelretten, som jeg foreslår nedenfor. Men du kan også vælge en salat med stribede bolsjebeder som på fotoet ovenfor.

.

gratinerede fennikel på bund af quinoa

150 g rød eller sort quinoa

3 dl grøntsagsbouillon + 1 1/2 dl

4 mellemstore fennikel

3 spsk frisk estragon

2 spsk olivenolie

sovs:

2 spsk raps- eller olivenolie

3 spsk boghvedemel eller hvedemel

3 dl grøntsagsbouillon

1-2 dl plantefløde eller anden fløde/mælk

1/2 tsk reven muskatnød

salt, friskkværnet peber

2 spsk gærflager (kan udelades)

4 spsk reven vegansk parmesanost eller anden ost

.

.

Skyl quinoaen og kom den i en bredbundet gryde/pande. Hæld 3 dl bouillon ved.

Del fennikelknoldene i to eller fire dele (gem det grønne). Læg dem oven på quinoaen. Bring bouillonen i kog og lad quinoa/fennikel simre i 10 minutter.

Lav imens sovsen: varm olien op i en gryde og drys det valgte mel på. Bag op med bouillon og mælk/fløde, til sovsen har en passende, temmelig tyk, konsistens.

Lad sovsen simre 3-4 minutter.

Smag den godt til med muskatnød, salt og peber. Evt. også gærflager.

Læg fennikelknoldene over på en tallerken og rør 1 1/2 dl bouillon, estragon og 2 spsk olie i quinoaen.

Læg quinoaen i et lavt ovnfast fad og læg fennikelknoldene ovenpå med den buede side opad.

Fordel sovsen oven på og drys med osten.

Sæt fadet i en 225 grader varm ovn 10 minutter. Hvis overfladen ikke er gylden, så tænd for grillen et øjeblik.

Drys med det grønne fra fennikelknoldene.

.

Spis evt. en bønne- og linsesalat med valnødder og radiser til.

.

bønne- og linsesalat

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share