kirstenskaarup.dk

falaflerArkiv

fredag

6

oktober 2017

22

KOMMENTARER

fingermad på vulkanøen

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

Island byder på fantastisk natur og masser af grøn mad

Hvem skulle tro, at sagalandet Island byder på masser af restauranter med vegetarisk og vegansk mad – foruden naturoplevelser, der slår de fleste andre steder på kloden? Jeg havde ikke, og er blevet enormt glædeligt overrasket over, hvor langt fremme i skoene islændingene er.

Foruden “mad til tiden” så at sige, byder Island på bredde vidder, vulkaner og stejle bjerge med sne på toppen året rundt. Her er kogende gejsere, der med mellemrum pruster deres enorme vandmasser højt op i luften, her er buldrende vandfald og sorte strande. Her er varme kilder, spejlblanke søer, iskolde elve og dampende “hotpots”, hvor man direkte fra den isnende luft hopper i naturens eget opvarmede, udendørs “badekar” med udsigt til den storslåede natur. Det er som at være med, den dag jorden blev skabt.

.

Island – here we come!

Jeg har i en uges tid kørt rundt med min californiske veninde, Febe, omkring de vestlige fjorde på Island. Det kan kun foregå i en firehjulstrækker, for her er masser af smalle, stejle bjergveje, ofte kun belagt med grus. Det går bogstavelig talt halsbrækkende over stok og sten. Men det er det hele værd. Sjældent har jeg set så smukt et landskab. Jeg har rejst intensivt i både Andesbjergene i Sydamerika og Himalaya i Østen, men jeg tør godt påstå, de Islands vestfjorde slår det hele!

Febe kører bilen, mens jeg slår korsets tegn adskillige gange, når vejene er stejlest og smallest. Men hun er en fantastisk chauffør. Febe og jeg mødte hinanden i 1985, da vi sammen fløj fra Xian i det nordlige Kina til Lhasa i Tibet sammen med en transport af kinesiske soldater, der dengang blev udstationeret i Tibet i mængder. Hvordan vi overhovedet kom med det fly, er der ingen af os, der forstår i dag. Turisme var stort set ukendt i Kina på det tidspunkt, og vi to var de eneste vesterlændinge på flyet sammen med Febes kæreste, Don. Så vi tre opdagede sammen Tibet og overværede bl.a. den legendariske himmelbegravelse. Siden har vi holdt forbindelsen, men da vi mødtes i Reykjavik for en uge siden, havde vi ikke set hinanden i mere end 25 år. Så denne rejse er på alle måder noget helt specielt for mig.

.

Febe – den gode chauffør og “sti”finder

Febe på vej til fuglefjeldet i Budir på Snaefellsnes-halvøen i Vestisland. Her er blæsten stærk og landskabet storslået. Alene Hotel Budir er næsten et besøg værd. Det er et gammelt charmerende træhotel, der ligger helt øde, kun med en lille trækirke som nabo (se nedenfor). Hotellet har to menuer: en traditionel og en vegansk. Herude, hvor verden nærmest er forlænget med brædder, har de fornemmet, hvad vej vinden blæser.

.

hvert hårnålesving åbenbarer nye former og farver

Hvert øjeblik skifter både naturen og vejret. Regn går hurtigt over i tåge, og snart har solen igen overtaget. Snart er det frost, og snart er det tø. Mens vejret skifter, folder farverne sig ud i hele regnbuens spekter fra lyst gyldenbrunt og grønblåt til den karakteristiske kobolt farve, der ofte titter frem gennem de gigantiske hvide og blålige vatsskyer.

.

hvad er op, og hvad er ned?

Hvad er op og hvad er ned? Er det mon et fiksérbillede?

Island er også landet med masser af alfer, feer, gnomer, trolde og hekse, og når man ser de mange spejlinger i landskabet, kan man nemt tro, at det er de små folk, der har været på spil og forhekset det hele. Mere end 50% af islændingene tror på de usynlige væsener, der kan arbejde for både det gode og det onde. Så det gælder om at være på vagt!

.

beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed …

Så bliver herlighedsværdien vel ikke større?

.

et land af får og heste

Har man sagt Island, har man også sagt heste og … får. Uldbundterne er overalt. Fårene græsser på de stejleste skråninger og vrikker lystigt med bagpartiet så ulden står til alle sider. Heldigvis er trafikken sparsom her i Vestlandet, for fårene krydser ofte vejene i deres søgen efter frisk grønt. Men til alt held kan der går halve timer imellem bilerne. I Vestlandet er der meget sparsomt befolket, og de fleste turister vover sig ikke så langt vestpå.

..

..

Hestene passer ofte sig selv. Her har de fundet både frisk græs og vand..

.

lavland veksler med højland

Lige så hurtigt som vejret skifter, skifter landskabet. Lavland afløser bjerge indhyllet i skyer. De lave skyer ligger ofte som vattotter omkring bjergene. Farverne går fra lysende blå til gylden, grøn og sort. Og der er ikke langt mellem små og store vandfald.

.

landet for eneboere

Island er ikke mindst landet, hvor man kan få fred og ro – og ren luft! Hvis man vil være sikker på ikke at blive uvenner med sin nabo, er Island et glimrende sted at være. Her er ofte 50 km mellem husene. Den bogstavelig talt rungende stilhed, de store vidder, den klare og rene luft gør Island til en af de få steder på kloden, som endnu ikke synes at have mistet sin uskyld.

Om det er de små underjordiske, troldmændene og heksene eller det er de højere magter, der gør det, er svært at sige. Men selv på de ødeste steder dukker en kirke op i landskabet. Ofte er det bittesmå trækirker med tre-fire vinduer og plads til højst 50 mennesker. Og de er HELT sikkert kommet langvejs fra.

.

der er aldrig langt til Herrens hus

Naturen er barsk i Vestfjordene, hvor både bønder og fiskere har levet under meget trange kår. Få rige stormænd ejede tidligere det meste af jorden. Og den stenede, ufrugtbare jord, der blev til overs til de fattige bønder, kastede ikke meget af sig. Fiskerne fristede et endnu hårdere liv til søs i det små fiskerbåde i oprørt hav. Med så hårde vilkår, kan man sikkert have brug for at høre præstens håbefulde ord om det bedre liv hinsides.

Kirken i Budir står stormomblæst yderst mod havet. De ydmyge, skæve trækors på kirkegården vidner om den ubarmhjertige natur.

.

højt til himlen  

Regntunge skyer lægger sig som tåge omkring bjergene. Og sol og regn er i stadig kamp om overtaget. Men ligegyldigt hvad der vinder, er landskabet åndeløst betagende.

.

solnedgangene er måske det allersmukkeste

Når solen går ned, skifter farverne igen. Inde i fjordene spejler den gul-gyldne sol sig i det koboltblå vand.

.

fingermad i Isafjordur

Byen Isafjordur er næsten lige så langt, man kan komme ud mod havet i det nordvestlige hjørne af Island.

I et klassisk træhus ligger den smarte og sjove restaurant Husid, som er et populært mødested for de lokale. Det går tit livligt til, når islændinge mødes, og her er der godt gang i den. Ofte med sang og musik.

Husid serverer selvfølgelig også vegetar/veganermad. Jeg spiste et lækkert pitabrød med falafler og masser af fyld.

..

falafler er fingermad

Pitabrød med falafler er blevet en international klassiker, og selv herude i Atlanten er det populær fingermad.

Jeg har tidligere bragt opskrift på både falafler og pitabrød, så jeg henviser til de sider.

.

pitabrød med masser af fyld

Kom gerne mange slags salat og andet fyld i pitabrødene sammen med falaflerne. Her har jeg også forsynet dem med tzatziki og drysset med jomfru i det grønne.

.

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

fredag

11

august 2017

14

KOMMENTARER

street food – og en tur til tre trannsylvanske byer

Skrevet af , Posted in frokostretter, pålæg, rejser

.

fremragende street food  i Trannsylvanien

Denne skønne ret med hummus, falafler, pitabrød og persillesalsa spiste jeg i den trannsylvanske by Brasov. Det er uden overdrivelse både den lækreste hummus og de skønneste, mest knasende falafler, jeg nogensinde har smagt. Som jeg tidligere skrev, har man i Rumænien helt forstået, at en masse mennesker ændrer spisevaner i disse år. Der er rigtig mange lækre plantebaserede retter på menukortene.

Bagest i billedet ses en persillesalsa, som minder om den argentinske chimichurri. Denne her var også sindsoprivende stærk af både hvidløg og chili. De perfekte midler til at holde Dracula på afstand!

Jeg nød maden på Braisserie Luther, der ligger på det store torv i Brasov (hvor man i øvrigt afholdt udendørs maraton i tango – verden er mangfoldig!). Temperaturen var godt over 40 grader, så maden blev nydt ude under store lindrende parasoller. Så da vi nu er udendørs og med en slags street food, vil jeg invitere på en lille byvandring og vise nogle gadebilleder fra de tre charmerende  byer i Trannsylvanien, som jeg netop har besøgt: Sibiu (tidl. Hermannstadt), Brasov (tidligere Kronstadt) og Sigisuara (tidl. Schässburg). Når byerne tidligere havde tyske navne, er det fordi området i mange år var  domineret af tyske indvandrere.

.

fra åbne pladser …

.

… bevæger man sig ad farverige gyder

.

… passerer et kølende springvand

.

og kanter sig igennem en smal smøge

.

… og så er man pludselig i en gade, der mider om Rom

.

… videre gennem buegange

.

… en hel del af dem er fra middelalderen

.

… buegange som fører til flere farverige huse

nogle i charmerende forfald

..

.

og så er vi atter i en lille oase

.

til slut en gyserhistorie

Jeg tror, du vil give mig ret i, at det er charmerende byer med smukke gamle huse. Mange steder er det som at træde lige ind i middelalderen. Men det var i aller-, allersidste øjeblik at al denne skønhed blev reddet.

Da den tidligere leder i Rumænien, Nicolae Ceaușescu, blev myrdet i december 1989 lå der nemlig færdige planer for disse byers jævning med jorden. Bulldozerne stod parat til at rykke ind og fjerne alt dette “gamle skidt” for at give plads til gråt kommunistisk betonbyggeri. Tænk engang! Det er et Dracula-gys af dimensioner.

Så lad os få en bid mad og fejre at skønheden blev bevaret.

.

falafler & hummus

Det er ikke så længe siden, jeg bragte en opskrift på falafler. Se den her.

Og hummus har  jeg rigtig mange opskrifter på, fx den klassiske, broccoli/mandel-, rødbede- eller edamamehummus, hummus af rugkerner og broccoli, grov bønnehummus, avocadohummus eller spicy hummus.

Se opskrift på pitabrød her.

.

Dracula-dræbende persillesalsa

Vil du spice hummus og/eller falafler lidt op, så prøv denne stærke persillesalsa.

.

1 stort bdt persille

2-3 fed hvidløg

1 chili eller efter smag

1 spsk tørret oregano

3-4 spsk rødvins- eller frugteddike

ca. 1 dl olivenolie

.

Hak persillen med stilke. Det skal ikke være helt fint.

Pres hvidløgsfeddene og hak så meget chili, som du synes. Salsaen må gerne være stærk efter min mening.

Rør persille, hvidløg, chili, oregano og eddiken sammen med olien. Smag godt til med salt og peber og evt. mere eddike.

Salsaen passer som tilbehør til mange andre retter.

 

.

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

fredag

16

juni 2017

10

KOMMENTARER

falafler og taboulleh – Jeremy Corbyn food!

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

Jeremy Corbyns livretter – sund fastfood 

Fyrtårne udsender lys og viser vej. Men fyrtårne kan også være mennesker, der går forrest og lyser vejen op for andre.

Den engelske labourpolitiker Jeremy Corbyn var ved valget for nylig i Storbritannien spået et dundrende nederlag. Men det gik lige modsat, og Jeremy’s parti fik yderligere 31 pladser i det engelske parlament. Mange unge mennesker tror på hans vision for fremtiden – og i den vision er også måden vi spiser på. Jeremy er vegetar og dermed et af de fyrtårne, vi har så hårdt brug for til at skubbe den grønne omstilling på spisebordet fremad.

Som med politikerens øvrige mærkesager er det ikke en døgnflue. Jeremy har været vegetar, siden han som ung arbejdede på en svinefarm.

Og som travl politiker er der god mening i at vælge falafler og taboulleh som fastfood. Det er oven i købet supersundt!.

.

kan grønne politikere ændre verden?

Jeg spørger mig selv, om der ville være færre krige og mindre aggression og ufred i verden, hvis vi spiste en plantebaseret kost?

Den russiske forfatter og filosof (og vegetar) Lev Tolstoj sagde: “Så længe der er slagtehaller, vil der være krige”.

Og det er vel sådan, at mennesker, der nægter at slå dyr ihjel, heller ikke vil slå mennesker ihjel? Jeg ved det ikke, men der kunne være en sammenhæng. I al fald tror jeg, at det er af allerstørste betydning, at de politikere vi vælger, har en holdning til spørgsmålet, om det er formålstjenligt at spise dyr.

Vi ved jo godt, at vi er “hvad vi spiser”. Forskellige undersøgelser i USA har vist, at indsatte i fængsler i betragtelig grad ændrer adfærd og bliver mindre aggressive, hvis de spiser en hovedsagelig plantebaseret kost – eller blot kommer væk fra den fede og usunde burgerkultur med alt for mange søde drikke og får tilskud af alle de næringsstoffer, som mange af dem mangler. Ikke mindst af disse grunde er det glædeligt, at man nu har en politiker i England, der er på den grønne og sunde side af menukortet.

Hvornår får vi mon sådan en fremtidens politiker i Danmark?

.

falafler

Jeremy Corbyn har sin fast food “joint” i bydelen Islington i London. Archway Kebab hedder kebab-shoppen, hvor han ynder at købe sine falafler.

Men desværre køber folk i kebab-shoppen jo (endnu!) andre ting end vegetariske, så Corbyn siger:  “Når folk køber kebabs, håber jeg altid, at de også får en god salat med, så de kan få den afbalancerede kost, vi alle har brug for.”

Måske sniger der sig også en portion “fritter” med, når Jeremy køber sine falafler. Hvem ved? Hvis du vil “frittere” en portion sunde “fritter” i ovnen samtidig med, at du bager falaflerne, så se opskriften her.

.

taboulleh – bulgursalat fra Mellemøsten

Salaten til falaflerne kan fx være en taboulleh, den mellemøstlige salat med bulgur og masser af persille.

Angiveligt skulle Jeremy holde af at få sine falafler med taboulleh – og med masser af hvidløgssovs til. Jeg vil yderligere anbefale en spidskålssalat.

Og så har de den dejlige tradition i Mellemøsten, at der oftest serveres friske krydderurter og radiser til en frokost- eller middagsret.

.

klassiske falafler

De klassiske falafler er små runde kugler, der er sprøde udvendig og bløde indvendig. De skal smage markant af koriander og evt. lidt chili.

Falaflerne steges ofte i friture, men da jeg gerne vil spare på fedtstoffet, har jeg valgt at bage falaflerne i ovnen. Det betyder, at de ikke bliver kuglerunde men lidt mere flade. Men de smager stadig skønt.

.

falafler med hvidløgsdip

200 g kikærter

50 g løg

4 fed hvidløg

1 bdt persille

1 bdt koriander

1 spsk spidskommenfrø

hakket chili eller chiliflager efter smag

1 spsk citronsaft

ca. 1/2 dl kikærtemel eller hvedemel

salt, friskkværnet peber

rapsolie eller olivenolie til bagning eller stegning

friske krydderurter og radiser

dip:

2 dl sojayoghurt eller anden yoghurt

2 fed hvidløg

2 spsk olivenolie

evt. lidt chili

.

Sæt kikærterne i blød mindst 8 timer.

Hak løg og hvidløg.

Afdryp kikærterne og blend dem sammen med løg og hvidløg samt ca. 1/2 dl vand.

Purér til massen er ensartet. Den må ikke være for lind.

Hak persille og koriander. Stød spidskommenfrøene i en morter. Rør de tre ting i farsen, evt. sammen med chili. Tilsæt citronsaften.

Rør så meget mel i farsen, at den bliver lidt fastere. Smag godt til med salt og peber.

Tril med melede hænder ca. 20 små kugler.

Du kan enten stege falaflerne i rigeligt olie på en pande eller uden olie i ovnen.

Jeg har valgt at bage mine falafler i ovnen for at spare på olien.

Hvis du bager falaflerne i ovnen, så sæt kuglerne på bagepapir på en bageplade. Sæt pladen i en 190 grader varm ovn og bag dem 10 minutter. Vend dem og bag dem ca.10 minutter mere. De skal være gyldne men må ikke bage for længe. Så bliver de tørre.

Hvis du vil have yoghurten til dippen lidt fastere, så sæt yoghurten til afdrypning i et kaffefilter en times tid.

Rør yoghurten med presset hvidløg, olie og evt. lidt hakket, frisk chili eller tørrede chiliflager. Smag godt til med salt og friskkværnet peber.

Servér fx falaflerne med taboulleh og en spidskålssalat. – Og gerne med friske krydderurter og radiser.

.

spidskålssalat med blåbær og mango

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 512345