Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

dijonsennepArkiv

fredag

5

december 2014

15

KOMMENTARER

selleritærte m dijonfløde og kapers

Skrevet af , Posted in hovedretter

selleri svøbt i pikant sennepsfløde

selleritært.3

selleritært.4selleritærte.1


En tærte med selleri. Hmmmm …. det lyder lidt spøjst. Men prøv den. Jeg tror, du bliver overrasket. Jeg er blevet inspireret til tærten af en af mine yndlingssalater, den franske sellerisalat med fintsnittet selleri i mayonnaise rørt med sennep. Sennep og selleri er nemlig et rigtig godt makkerpar.

Der er forslag til tre forskellige slags tærtebunde, så kan du vælge efter smag og behag – eller travlhed.

 

tærtebund 1:

100 g sigtet speltmel

100 g fuldkornshvedemel

1 tsk salt

100 g smør

ca. ½ dl vand

eller

tærtebund 2 (vegansk):

100 g grahamsmel

125-150 g hvedemel

1 tsk salt

1 tsk bagepulver

½ dl olie

ca. 1 dl vand

eller

tærtebund 3:

4 plader frossen butterdej

 

fyld:

1/2 kg renset selleri

2 stængler bladselleri

2-2 1/2 dl sojafløde

4 spsk olivenolie

ca. 2 spsk dijonsennep

ca. 2 spsk hakkede kapers

1 bdt persille

evt. havesyre

evt. store kapers m stilk

 

selleritærte

Ælt dejen sammen til den valgte tærtebund. Hvis du ikke spiser smør, så vælg bund nr. 2. Hvis du gør – og det skal gå hurtigt – så vælg tærtebund nr. 3.

Lad den valgte dej hvile i køleskabet en halv times tid. Tø frossen butterdej op.

Høvl sellerien i 1-2 millimeter tynde skiver på et mandolinjern.

Læg skiverne i kogende vand. Sluk for varmen og lad sellerien ligge i vandet 2 minutter. Afdryp dem.

Skær bladsellerien i tynde skiver.

Rør fløden med olie, sennep og hakkede kapers. Smag til med salt, peber, sennep og kapers. Hak persillen og rør den i fløden.

Rul den valgte dej ud og læg den i en tærteform beklædt med bagepapir. Prik dejen med en gaffel og forbag den i en 200 grader varm ovn 6-8 minutter.

Læg skiverne af selleri i lag på den forbagte bund. Fordel sennepsfløden mellem lagene og afslut med et lag fløde øverst.

Læg skiverne af bladselleri på tærten i et pænt mønster og sæt tærten i ovnen.

Bag tærten til den er gylden, ca. 25 minutter.

Læg evt. nogle store kapers på tærten ved serveringen og drys evt. med lidt havesyre eller anden krydderurt.

Servér fx rødløgskompot til tærten sammen med en quinoasalat.

 

du kan også bage tærten i små forme

selleritærtersmå

 

rødløgskompot

rødkøgskompot

Se opskrift på løgkompotten her.

 

quinoasalat med oliven, gulerod og grønt

quinoasalat-med-pesto

Se opskrift på salaten her.

 

Share

tirsdag

28

oktober 2014

24

KOMMENTARER

erstatninger for æg

Skrevet af , Posted in salater

29. oktober 2014

 

nu har buræggene fået baghjul

Der er sket det glædelige, at der nu sælges flere æg fra fritgående og økologiske høns. Men der mangler stadig næsten 50% for at komme helt over på den gode side af burhønseburet.

Vil du helt undgå æg, fx når du bager, findes der udmærkede alternativer:

alternativer til æg

æggeerstatninger

Du skal også være opmærksom på det produkt, der hedder “No egg”. Det er et glimrende alternativ til æg og fås i helsekostbutikker.

 


28. oktober

 

nu er det nemt at printe

Mange af bloggens følgere har haft problemer med at printe opskrifterne ud på bloggen. Der er kommet op til 20 ark ud af printeren med farvebilleder og det hele. Og det er både alt for dyrt og ressourcekrævende.

Klik på share/save under de enkelte indlæg. Klik her på “print friendly”, så kan du fjerne fotoene. Det vil sige, du får kun teksten printet ud.

 

lav din egen opskriftssamling

Hvis du har lyst til at gemme nogle af opskrifterne, måske med billeder, kan du gøre som en af bloggens trofaste læsere, Erika.

Erika fortæller, at hun gør sådan:

“Via copy/paste henter jeg hele teksten samt fotos over til et word-dokument. Under overskriften indsætter jeg en “tabel” (bare to felter ved siden af hinanden). I det ene kommer ét af dine smukke fotos og ved siden af ingredienserne. Selve teksten placeres under den lille kasse. Nogle gange formindsker jeg skriften for at få plads til hele opskriften på én A4-side, således kan jeg kigge på opskriften mens jeg laver maden uden at jeg skal bladre videre. Plastomslaget beskytter opskriften – det har vist sig at være yderst praktisk.

Desværre må jeg jo begrænse mig til 1 foto, men på bloggen nyder jeg alle dine fotos, som har inspireret mig ikke bare til madlavning men også når jeg selv tager fotos i helt andre sammenhænge.”

Tusind tak til Erika.

harissa-maroc


 

flere opskrifter 

På den nye blog er det min plan at udsende opskrifter og kommentarer to-tre gange om ugen i stedet for to opskrifter på én gang og om torsdagen. Det betyder, at ugens menu bliver afløst af nyheder et par gange om ugen.

Skriv gerne, hvad du synes om nyheder flere gange om ugen. Tryk på “Kommentarer” tv. under datoen.

 

spidskålssalat m figner og hasselnødder

spidskålssalat m figner

der er stadig friske figner

Da jeg for mange år siden for første gang satte tænderne i en figen i Grækenland, var det en åbenbaring.

Den violette, solmodne frugt var sød og blød og smagsmæssig en helt ny knasende oplevelse..

Mange har i år sikkert selv høstet solmodne figner i Danmark, men ellers er de importerede frugter ofte uden stor personlighed, fordi de er høstet alt for tidligt. Men kan du skaffe gode figner, er denne salat en herlig himmerigsmundfuld.

lilla spidskål

Lilla spidskål er et forholdsvis nyt medlem af kålfamilien. Kålen ligner rødkål men smager som spidsksål. Jeg har taget den med i salaten på grund af farven, som spiller fint med de violette figner. Du kan dog sagtens nøjes med en af de to slags spidskål.

Prikken over i’et i salaten er de ristede hasselnødder.

mit egern anbefaler nødder på salaten

Lige uden for køkkenvinduet kommer det lille egern på besøg. Og det synes, det er ekstra dejligt, når der også vanker en nød eller to. Se blot hvordan den lille fyr smiler lykkeligt og fiffigt på billedet tv.

egern 1egern

spidskålssalat m figner 4figner-i-skc3a5l

tofarvet spidskålssalat m figner og hasselnødder

1/2 rød spidskål

1/2 grøn spidskål

4 friske figner

50 g hasselnødder

rød eller alm. basilikum

 

dressing:

4 spsk oliven- eller hasselnøddeolie

2-3 spsk limesaft

2 tsk dijonsennep

evt. ahornsirup

spidskålssalat m figner 3

Snit de to slags spidskål fint og bland kålen.

Skær hver figen i 6 både.

Skær nødderne i flager og rist dem gyldne i 1 spsk olie.

Rør dressingen sammen og smag til med sennep, salt, peber, limesaft og evt. sirup.

Hæld dressingen over kålen og vend godt rundt.

Læg fignerne på salaten og drys med nødder og basilikumblade.

lime m presser

tip

Du kan evt. bruge hakkede, tørrede figner i stedet for friske.

Hvis du tilsætter 1 spsk ristede spidskommenfrø i stedet for sennep, får du en anden, interessant smag i salaten.

spidskålssalat m figner 1

 

Share

onsdag

19

november 2014

14

KOMMENTARER

pulled portobello

Skrevet af , Posted in frokostretter

marinerede svampe i burgeren 

pulled portobello.2

pulled portobello med kålsalat er her lagt mellem to stykker foccacia 

“trukket” kød

Du har måske hørt om pulled pork, som er strimler af kød. Strimlerne rives af et stykke nakkekød – arrrggghhh … det lyder virkelig klamt – som marineres, røges og grilles/steges 12-14 timer.

14 timer! – det lyder heller ikke klogt. Men marinaden er faktisk ret god. Det fik mig til at lave en gang lækre og bæredygtige pulled portobello.

Svampe er jo lidt seje og velegnede til at rive (eller skære) i tynde strimler. Pulled portobello kan spises i en burger, men strimlerne er også lækre som tilbehør til blandede wok-svitsede grøntsager eller en salat som bulgursalaten taboulleh eller en salat med perlebyg eller andre hele korn.

 

pulled portobello

her er svampene serveret i en ciabattabolle

pulled portobello

4 store portobellosvampe

marinade:

1 spsk koncentreret tomatpuré

1 spsk olivenolie

1 spsk dijonsennep

1-2 spsk ahorn- eller blåbærsirup

1 tsk spidskommenfrø

1 tsk tørrede chiliflager

evt. 1 tsk røget paprika

2 fed presset hvidløg

 

4 stykker foccacia eller ciabattaboller

2-3 dl coleslaw eller anden kålsalat, se nedenfor

 

Fjern stokkene fra svampene og brug dem i en anden ret.

Rør alle ingredienserne til marinaden sammen. Smag til med salt og peber.

Smør marinaden på svampene på både under- og overside.

Læg svampene i en bageform med den buede side opad.

Læg folie over formen og sæt svampene i en 200 grader varm ovn 15-20 minutter. De skal være bløde. Afkøl svampene.

Riv svampene i strimler.

Del brødet og læg det sammen med svampestrimlerne og salaten.

 

værs’go: en lækker frokost er klar

pulled portobello.1

kålsalat til svampene

rødkålssalat m feta

En kålsalat passer godt, hvis du vil spise de “trukne” svampe i en burger. Det kan være en rødkålssalat som denne – men UDEN osten.

Du kan også vælge en helt klassisk coleslaw.

 

rødkålssalat m bladselleri

dressing:

2 spsk ris- eller frugteddike, evt. citronsaft

4 spsk olivenolie

2-3 spsk blåbær- eller ahornsirup

evt. et lille drys tørret chili

 

1/4 lille rødkålshoved

1 stængel bladselleri

20 g valnøddekerner

 

Rør først dressingen sammen. Smag til med salt, peber, sirup og evt. chili.

Snit rødkålen fint. Brug gerne et mandolinjern. Vend straks kålen i dressingen.

Snit bladsellerien med blade. Hak valnødderne groft.

Vend bladselleri og valnødder i rødkålen.

 

Share