Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

Den lille grønne for madpakkespisereArkiv

fredag

19

december 2014

0

KOMMENTARER

bøger under juletræet

Skrevet af , Posted in bøger

tromme

juletilbud på E-bøger

Nu går gaveindkøbene ind i sidste vilde fase. Hvis du stadig mangler et par ideer, kan jeg tilbyde tre E-bøger til julepris (de fylder ikke meget) og et par papirbøger.

De fleste af mine tidligere bøger er udsolgt, men endnu fås i papirudgave “Den lille grønne for madpakkespisere” og “Verdens bedste brød”.

 

den lille grønne for madpakkespisere

o_den_lille_gronne.indd

Bogen kan købes hos Saxo. Den koster kr. 250,-

 

verdens bedste brød

grydebrc3b8d-omslag

Brødbogen kan være lidt mere vanskelig at finde. Men jeg har for nylig set den i Bog & Idé butikkerne og i COOPs butikker. Den koster mellem 50,- og 70,- kr.

Hvis du ikke finder den, kan jeg glæde med, at der kommer en stærkt udvidet udgave af bogen medio januar med titlen “Det æltefri grydebrød”.

 

E-bøger: et godt tilbud i december

Tre af mine lidt ældre titler er kommet som E-bøger hos Saxo. Det drejer sig om

 

“det kærlige køkken – grøn mad til en sårbar planet”

kc3a6rlige-kc3b8kken-omslag

Bogen kan købes som E-BOG hos Saxo. Den koster normalt kr. 89,-.

JULEPRIS  – indtil 31.12 2014 – kr. 50,-

 

vegetarisk køkken. Thailand – med en mundsmag af Laos og Cambodia

ItemImage.aspx

Bogen kan købes som E-BOG hos Saxo. Den koster normalt kr. 49,-.

JULEPRIS indtil 31.12.2014 kr. 30,-

 

vegetarisk køkken. Marokko

ItemImage-1.aspx

Bogen kan købes som E-BOG hos Saxo. Den koster normalt kr. 49,-

JULEPRIS indtil 31.12.2014 kr. 30,-

 

 

Share

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

sandwichbrød og rødbedesandwich

Skrevet af , Posted in brød, frokostretter

sandwichbrød og rødbedesandwich

sandwich m rødbede

groft sandwichbrød

 ½ tsk gær

3 dl lunkent vand

1 spsk eddike

2 tsk salt

½ tsk råsukker

300 g fuldkornshvedemel

ca. 300 g hvedemel, tipo 00

 

Rør gæren ud i det lunkne vand og tilsæt eddike, salt, sukker og fuldkornsmel.

Tilsæt tipo-melet lidt ad gangen, indtil du kan ælte dejen. Den skal være blød, men dog sådan at du kan ælte den grundigt.

Lad dejen hæve tildækket et par timer.

Ælt dejen igennem igen og læg den i en bageform.

Lad dejen hæve endnu en halv times tid og sæt brødet i en 225 grader varm ovn.

Bag brødet 10 minutter og skru herefter ned til 190 grader.

Bag brødet færdigt, endnu ca. 20 minutter.

 

tip

• sandwichbrødet kan fryses

 

rødbedesandwich (1 stk.)

1 lille rødbede

1/2 sødt æble

2 skiver groft sandwichbrød, se ovenfor

4-6 skiver blød gedeost fra rulle

en god håndfuld brøndkarse

 

Kog rødbeden mør, 20-30 minutter. Afkøl og flå den. Skær rødbeden og æblet i skiver.

Smør brødskiverne med osten og læg rødbede og æble i lag på den ene skive. Fordel brøndkarse mellem lagene og drys med lidt salt og peber.

Læg den anden brødskive øverst og pres sandwichen lidt sammen.

 

 

Share

onsdag

26

juni 2013

0

KOMMENTARER

om mig

Skrevet af , Posted in om mig

.

vejen til en bæredygtig klode går gennem maven

Baggrunden for denne blog og mine mere end 30 bøger om grøn og bæredygtig mad er ønsket om at bidrage til en renere verden, til at højne dyrevelfærden – og til at vise, hvor skønt den plantebaserede mad smager.

Vi står midt i en alvorlig klimakrise. Vi er tvunget til at tage vores levemåde op til revision. Der skal mange tiltag til. En af de nemmeste og hurtigst virkende er at neddrosle vores enorme dyreproduktion og spise mere plantebaseret.

Landbruget bidrager med omkring 1/3 af klimaforandringerne. Dertil kommer forgiftning af jord, vand og luft. I dag findes der rester af sprøjtegifte i næsten alle vandboringer.

I dag har vi ikke mere råd til kun at tale om at vælge grøn mad – det er en tvingende nødvendighed. Og ro på: det smager vidunderligt! Hop med på det grønne tog og oplev glæden ved ikke blot at være med til at redde klimaet og dyrene, men også for at opleve den vidunderlige lethed i krop og sjæl, som plantebaseret mad giver.

.

e-mail adresse: Kirsten.Skaarup@privat.dk

copyright ©️fotos: Kirsten Skaarup

 

et liv med mad, bøger og rejser

Foruden mad har hele min tilværelse været fuld af bøger og rejser.

Jeg har været så heldig at tilbringe hele livet i bogbranchen. Først som boghandler, derefter som forlagsredaktør og senere 20 år som selvstændig forlægger med Forlaget Olivia, som jeg i 2003 solgte til Politikens Forlag. Indimellem har jeg arbejdet på forlag i London og i München.

Da jeg for mere end 50 år siden blev vegetar, var det en revolution i mit liv. Inden da anede jeg ikke, hvordan mad i virkeligheden smager. Da jeg begyndte at spise grønt, fik jeg så store smagsoplevelser, at jeg siden nærmest har levet for at spise og ikke spist for at leve.

Og det kan man sagtens gøre med den grønne mad. Man skal spise bjerge af grøntsager for at tage på. Så har du vægtproblemer, så spis efter mine opskrifter. Jeg vil vove at påstå, at det er en af verdens lækreste og nemmeste slankekure. Her er ingen afsavn, kun ren nydelse …


Smagsnuancerne i grøntsager, krydderurter, krydderier, kornprodukter, bønner og alle de andre skønne råvarer fra moder jord er en kæmpeoplevelse, hvis maden bliver tilberedt rigtigt.

Jeg er simpelt hen vild med mad. For mig er mad kunst. Det sublime måltid rangerer på linie med den oplevelse, det er, at stå på en bjergtop i Himalaya og se solen stå op – eller sidde på en strand i Cuba og se den gå ned.

Mad er for mig en glæde på linie med at lytte til en pragtfuld opera eller koncert, se på spændende malerkunst – eller læse en bog, der udvider horisonten. Eller drikke en fin rødvin med mange smagsnuancer. God mad er en stor kunstnerisk oplevelse. Jeg er lykkelig, når jeg laver mad, jeg er lykkelig, når jeg spiser den, men jeg er allermest lykkelig, når jeg kan dele den med andre.

Jeg har rejst i mere end 60 lande verden over for at finde sunde, lækre og spændende opskrifter til det danske kærlige køkken. Jeg har altid rejst med rygsæk under primitive forhold. På den måde har jeg mødt tusindvis af mennesker og er blevet inviteret ind i utallige fremmede køkkener. En rejseform, der gjorde mig til medlem af Danske Kvindelige Eventyrere. En eksklusiv klub, som jeg  har været formand for i 5 år.

Det er blevet til udgivelse af mere end 30 kogebøger i årenes løb med best-selleren “Vegetarisk køkken” som den mest populære med over 120.000 solgte eksemplarer. Den er også udkommet i USA og Tyskland.

Mine seneste udgivelser er “Klimakærlige frikadeller, bøffer, pateer & postejer”, som udkom februar 2019 og “Grønt smørrebrød”, som udkom i 2022.

Hovedærindet med mine grønne opskrifter er dyrevelfærd. Vores opdræt af dyr er i dag så perverteret, at ingen formentlig ville spise dyrene, hvis de vidste, hvordan de levede deres korte og kummerlige liv.

Men også klima og økologi er uhyre vigtigt for mig. Det hele hænger sammen. Hvis vi spiser moder jords planter i stedet for først at sende dem gennem dyrene, er vi allerede nået langt. Og der vil i så fald være mad nok til os alle på denne lille sårbare klode. I øjeblikket sulter mere end en milliard.

Og husk: bæredygtig mad er smuk og farvestrålende. Skodmad, der belaster dyrene, naturen og os selv, er grim.

Hvis du er interesseret i dyrevelfærd, så kig her:

http://www.meat.org/

http://action.ciwf.org.uk/ea-campaign/clientcampaign.do?ea.client.id=119&ea.campaign.id=5468

http://themeatrix.com/intl/danish/

http://www.dyrenes-beskyttelse.dk/docs/farendesoer

.

Læs om mine bøger her.  

 

 

 

..

kc3a6rlige-kc3b8kken-omslag

Share