Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

burger vegetariskArkiv

fredag

30

december 2016

14

KOMMENTARER

godt nytår 2017 – hop med på den grønne bølge

Skrevet af , Posted in frokostretter, nytår

..

 

RIGTIG GODT NYTÅR!

Jeg ønsker et dejligt og grønt 2017  til alle bloggens læsere og siger hjertelig tak for jeres trofasthed i 2016. Tak for de mange positive tilbagemeldinger. Det er dejligt at høre, hvordan maden opleves hjemme i jeres egne køkkener. Også tak for gode råd og tip. De kommer alle bloggens læsere til gode. Både ris og ros er meget velkomne, også i 2017.

Heldigvis kan vi se tilbage på et år, hvor den grønne bølge for alvor har fået kraft. Det er især glædeligt, at der nu dukker mange vegetariske/veganske restauranter op og at mange, især unge, bliver veganere. Det er dem, der skal rydde op efter os andre. Og der er mildest talt nok at tage fat på. At tage gaflen i den anden hånd er et godt sted at begynde.

I 2016 er min bagebog Det æltefri grydebrød udkommet i Norge, Sverige og Tyskland. I Tyskland kom bogen oven i købet i 2. oplag efter kun en måneds tid. I Tyskland udkommer også min seneste bog Powerfood revolutionen den 5. januar med titlen “Super food”. Den har allerede fået en forrygende omtale. Se bare her.

Midt i februar udkommer mine nye bog, Supper & Co., med spændende supper fra hele verden plus tilbehør i form af brød og andre lækre ting.

 

 

nytårsforsættet – pak klimakufferten

Det er tid for nytårsforsætter. I år håber jeg på, at rigtig mange flere vil give et ekstra skub til den grønne bølge og gøre en aktiv indsats for klimaet og for de forpinte produktionsdyr. Begge dele kan heldigvis gøres i ét hug. De to ting hænger nemlig uløseligt sammen. Men det kræver, at man er parat til omstilling.

Og faktisk findes der ikke noget mere stimulerende end at flytte på sig. At mærke at bevidstheden udvider sig. Pludselig indse et eller andet, man ikke har fået øje på før. Verden og mulighederne åbner sig på en ny måde. Og nye indsigter betyder ændret adfærd.

Vi “spiser” bogstavelig talt af kloden, selve vores livsgrundlag, hver eneste dag. Faktisk forbruger danskerne, som om vi havde fire jordkloder. Men vi har kun én, og den kan ikke erstattes, når vi har “ædt” den op.

Aldrig tidligere i historien har vi haft så enormt brug for, at vi smider skyklapperne og tænder for den alternative pære i øverste etage (eller er det i hjertet?), og ser, hvordan vi er tæt forbundet med hele kloden, med naturen, med dyrene, med hinanden. Og hvadenten vi har lyst eller ej, bliver vi tvunget til at ændre på vores adfærd. Og det kan ikke gå hurtigt nok. Så pak klimakufferten. Der er mange veje til kærlighed til kloden, men hvis rejsen går mod klima- og dyrevenlige spisevaner, er der gevinst på alle hylder og store oplevelser forude: lækker, smuk, sund og sensuel mad!

 

mærk verden …

Det er ganske vist mest bekvemt at gøre, som man plejer, og det man ikke kan mærke på sin egen krop, gør jo ikke direkte ondt. Vi er blevet følelsesløse.

Somme tider skal der let forståelige eksempler til, før vi indser, at vi har mistet forbindelsen med naturen. Da Olafur Eliasson for et par år siden satte isblokke op i København, kunne vi med egen krop mærke, hvordan alene vores kropsvarme fik isen til at smelte.

På samme måde ville det være en god idé at have en fikseret so liggende i sit jerngreb ved siden af kølemontren i supermarkedet. Det er mit håb, at mange i det nye år, når de står med en pakke kød i butikken, sender nogle tanker til den regnskov, der er blevet ryddet for at dyrke foder til dyr, tanker til de bønder, der af samme årsag er blevet fordrevet fra landsbyer i Sydamerika og Sydøstasien fordi vores dyr har ødelagt deres livsgrundlag, tanker til forureningen ved at fragte de millioner af tons soja til Danmark for at putte dem i vores produktionsdyr, sender tanker til de lidende dyr i vores stalde, der uden at kunne gøre modstand henlever deres korte liv under store lidelser og med en masse forurening til følge – blot for at vi kan få kød på tallerknen.

Kort sagt: det er mit håb, at folk med en pakke kød i hånden tænker på, at hver eneste bid har store konsekvenser – også på den anden side af kloden. Det er mit største ønske for 2017.

Det fører over til noget helt håndgribeligt: en burger. Den er vel lavet af kød fra dyr?

En burger er tæt forbundet med oksekød. Men sådan bliver det ikke i fremtiden. Selv er jeg i fuld gang med at udvikle lækre burgerbøffer af mange forskellige slags vegetabilske råvarer. Nedenfor er en burger med nøddebøf.

For de uheldige, der har moret sig lidt for voldsomt nytårsaften, er der tradition for at komme på benene ved hjælp af en burger. Her foreslår jeg den lækre og bæredygtige burger. Ganske vist er landbrugsministeren i Tyskland, Christian Schmidt, ude og sige, at han vil lave forbud mod at kalde en pølse for en pølse og en frikadelle for en frikadelle, hvis de ikke indeholder kød. Det er jo et virkeligt godt tegn, for det betyder, at den magtfulde kødindustri føler sig truet. En skøn melding her på årets sidste dage. Læs om ministerens forslag her.

 

en reparationsburger

Det kan ske for den bedste, at man vågner den 1. januar med en let hovedpine. Men det er der råd for! Det gamle middel hedder en burger med alt godt: salt, surt, kradsende og stærkt ovenpå bøffen.

Jeg foreslår en nødde- eller squashbøf. Nøddebøffen ovenfor er med rødkålmangosalsa (udelad linserne), hvidløgsmayo og frisk koriander. Hertil fritter af ovnbagte kartofler eller søde kartofler. Se kartofler her. Se fritter af søde kartofler og selleri her.

Se opskriften på nøddebøffen her. Det er samme opskrift som til julens nøddepaté. Lav evt. halv portion og steg farsen som bøffer.

 

squashburger

Squashburgeren er med ristede svampe og løg. Se opskriften her.

 

vær’så’god: nyd en bæredygtig  burger i det nye år

Og apropos kødfri burgere, så er der kommet hele to veganske burgerrestauranter i København, Green Burger, med en restaurant på Frederiksborggade og en på Vesterbrogade.

 

 

Share

mandag

8

august 2016

14

KOMMENTARER

burgerbøffer der udkonkurrerer Bill Gates

Skrevet af , Posted in frokostretter, hovedretter

.

klar, parat, skolestart …

burgere-m-tekst

I dag begynder skolerne igen efter sommerferien, og der er atter brug for sunde madpakker til små og store. Derfor har jeg udviklet nogle nye plantebøffer, som egner sig til burgere, men de kan også spises på ganske almindeligt rugbrød. Og selvfølgelig også som middagsmad med god gammeldags sovs og kartofler til.

 

den kødfri burger

bburgere-x-3-på-rist

Forleden kunne man i Politiken læse, at Bill Gates og firmaet Impossible Foods har udviklet den kødløse, veganske burger. Den skulle angiveligt smage næsten som kød med sivende blod og det hele. Det lyder ikke rart, og det betyder formentlig, at bøffen ikke vil tale til vegetarer eller veganere. Men det er jo også lige meget, vi har vores egne gode plantebøffer uden nogen former for tilsætningsstoffer.

Men den nye bøf er et fantastisk skridt fremad for de stakkels produktionsdyr, hvis produktet bliver udbredt world-wide til de milliarder, der i dag spiser kød fra levende dyr.

Jeg skrev straks begejstret om den nye bøf på Facebook. Det skulle jeg ikke have gjort, for det var der en del, der tog ilde op. I den første artikel, jeg læste om sensationen, stod der nemlig ikke noget om, at de gærceller, der bl.a. findes i bøffen, er GMO-modificeret. Det er naturligvis noget skidt, og jeg skulle ikke have været så hurtig med min begejstring. Jeg ville aldrig hverken anbefale eller selv sætte tænderne i mad med GMO. Men det rokker ikke ved, at opfindelsen er revolutionerende, og mon ikke bøffen kan laves uden GMO?

 

100% GMO-frie bøffer får du her

burgere-3-stk

Ikke fordi jeg vil gå Bill Gates i bedene, men det handler altså også om bøffer her på bloggen i dag. Vel at bemærke bøffer af de reneste, økologiske, GMO-frie råvarer, tilberedt med kærlighed.

Bøfferne er utrolig billig mad, og så smager de faktisk ret skønt!

Ovenfor er tre slags nystegte – eller rettere bagte – bøffer: squashbøffer, kikærtebøffer og auberginebøffer.

 

guf til madpakken

burger på bakke

For mange er det en sur pligt at smøre madpakker, men det behøver ikke at være nogen belastning.

Hvis du på en ledig dag bager/steger et udvalg af burgerbøffer eller frikadeller, kan du lægge dem i fryseren og tage dem op efter behov.

Det samme kan du gøre med brød. Men bliver det for ambitiøst, kan man heldigvis købe godt brød mange steder.

Jeg har valgt at lægge bøfferne i burgerboller bagt af æltefri dej. Det er ikke det sundeste, så har du mod på det, så bag nogle rugbrødsboller/muffins. De er meget sundere end det hvide brød.

Du kan selvfølgelig også lægge bøfferne/frikadellerne på en helt almindelig skive rugbrød.

 

rugbrødsmuffins

rugbrødsmuffins-m-avocado

 

aubergineburger

burger-aubergine

Denne burgerbøf har aubergine som hovedingrediens. Den er lagt sammen i burgerbollen med skiver af mangofrugt, en dejlig chutney af rabarber og rosiner lavet af min ven Ole, samt masser af frisk koriander.

 

squashburger

burger-squash

Bøffen her er lavet af squash og på toppen har bøffen fået ristede løg og kantareller.

 

guf for de lækkersultne

burgere fire stk.1

 

kikærteburger

burger-bønner

Kikærtebøffen er toppet med tynde skiver af gulerod, radiser, tallerkensmækker og trøffelmayo.

 

nøddeburger

burger nøddebøf

Nøddebøffen har fået selskab af grillet peberfrugt, lidt tomatpesto, en mild chili og masser af persille.

 

Share