kirstenskaarup.dk

broccoli som kræfthæmmerArkiv

mandag

7

september 2015

6

KOMMENTARER

rødbedehummus & mandel/broccolihummus

Skrevet af , Posted in frokostretter

.

9. september 2015

 

en enkel dejlige tomatsalat

hakkede-tomater-3

Hvis man selv dyrker tomater, er det højsæson for høst lige nu. Tomater kan nydes på utallige måder, fx i en  orientalsk gazpacho – eller i denne superenkle salat.

 

 


 

 

8. september 2015

 

hvad har en mejetærsker at gøre med flygtninge?

mejetærsker

Da jeg for et par uger siden tog dette billede lidt syd for Frederiksværk, tænkte jeg på, hvad det ville betyde, hvis det korn (og andet dyrefoder), vi høster, blev spist af mennesker i stedet for først at skulle sendes gennem dyrene.

Det er et ufatteligt stort spild af ressourcer at fede dyr op, for at mennesker kan spise dem. Over 800 millioner mennesker lever i sult og nød hver eneste dag. Nogle af de fattigste er dem fra Afrika, der nu sætter livet på spil i synkefærdige både for at komme til Europa. Hvis vi alle spiste det, jorden kan give os, ville vi ikke have sultproblemer.

Millioner af mennesker lever under 1,25 dollar om dagen. Der er i dén grad brug for solidaritet i verden i øjeblikket. I Vesten har vi bogstavelig talt siddet på flæsket i århundreder. Nu må vi til at dele. En af de virkelig nemme måder er at skære ned på – eller helt udelade – animalske produkter i kosten. Grøn mad smager fantastisk, og skifter vi til den, er der mere end nok til os alle sammen. Samtidig skåner vi milliader af dyr for uhyrlige lidelser, og kloden får meget lettere ved at trække vejret.

Her på bloggen ligger mere end 1.000 opskrifter på solidarisk mad.

 


7. september 2015

 

3 x hummus med et twist 
hummus.rødbede

Her er to slags hummus på en ny måde. Den ene er den klassiske hummus med kikærter tilsat rødbede. Den anden er lavet af mandler og broccoli.

Nederst på siden finder du en hummus med edamamebønner.

 

kikærter 

er minidepoter for fantastisk mange gode stoffer. De små ærter er proteinrige, og de indeholder A-, B- (især folat) og E-vitaminer samt meget K-vitamin. K-vitaminet har betydning for blodets evne til at størkne, og det er vigtigt for knogler og nervesystem. Vitaminet er en kraftig antioxidant og virker dermed antiinflammatorisk.

Men kikærter indeholder mange andre antioxidanter i form af fytokemikalier som quercetin, kaempferol og myricetin m.fl., der også virker antiinflammatorisk og modvirker angreb på cellerne fra frie radikaler.

Mineralerne i kikærter indbefatter jern, kalium, kobber og magnesium, kalk, fosfor og zink m.fl.

Fedtsyrerne, både enkeltumættede og flerumættede, omfatter den eftertragtede Omega 3 fedtsyre.

De mange fibre, både uopløselige og vandopløselige, sænker det “lede” kolesteroltal og stabiliserer blodsukkeret.

Rødbeder giver et ekstra skud gode næringsstoffer til hummusen. Læs om rødbedens velsignelser her.

 

rødbeder-på-stof

broccoli

Med sine mange antioxidanter ligger broccoli højt på listen over powerfoods.

Den noprede kål regnes for den kraftigste kræfthæmmer blandt kålsorterne. Men broccoli forebygger også hjerte-karlidelser og er gavnlig for øjnene. Det store indhold af kalk og C-vitamin hjælper med til at danne stærke knogler. Et par dl broccoli indeholder samme mængde kalk som et glas mælk.

Fibrene i broccoli binder og udskiller kolesterol.

Hvis du vil give kroppen en dextox-rengøring, så spis masser af broccoli. Kålen indeholder enzymer, der bruges i leverens “rensningsanlæg”, og stimulerer desuden udskillelsen af giftstoffer via urin og afføring.

Enzymerne i broccoli er varmefølsomme, så kålen bør ikke koges. Hvis du vil have den smukke grønne farve frem, så overhæld blot kålen med kogende vand, damp den kort tid på en rist eller svits kålen hurtigt på en pande.

 

broccoli

mandler

er en af de lækreste former for protein, jeg kender. Mandler indeholder også mange af de gode enkeltumættede fedtsyrer, B- og E-vitaminer samt mineraler som kalium, kalk, magnesium, fosfor, jern, zink m.fl.

Mandler er ikke mindst sunde på grund af det store indhold af E-vitaminer, en stærk antioxidant, der forebygger hjerte-karsygdomme og nedsætter mængden af det “lede” kolesterol i blodet. Indholdet af magnesium gavner både knogler, hjerte og blodtryk.

Mandler er fiberrige og stabiliserer dermed blodsukkeret.

 

mandler kværnede

rødbedehummus

200 g kikærter

300 g rødbeder

2-3 spsk tahin

1 økologisk citron

4 fed hvidløg

1/2 dl hørfrø- og kæmpenatlysolie, evt. olivenolie

evt. et nip chiliflager

evt. 1 spsk spidskommenfrø

 

Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand 8-10 timer. Kog kikærterne i nyt vand ca. 20 minutter. Afdryp dem.

Kog rødbederne møre og flå dem.

Findel kikærter og rødbeder i køkkenmaskinen eller blenderen. Tilsæt tahin, saften af 1/2 citron og 2 spsk reven citronskal.

Pres hvidløgene og tilsæt dem sammen med olien. Hvis du bruger chili og spidskommen, kommes de også i maskinen.

Purér hummusen, til den er glat og ensartet. Måske skal der tilsættes en smule vand.

Smag hummusen til med citronsaft, salt og peber samt evt. flere krydderier.

 

variationer

Rødbeden kan byttes ud med 1-2 avocado, revne gulerødder eller kogt græskar.

 

hummus-rødbede.1

broccoli/mandelhummus

300 g broccoli

100 g mandler

2-3 spsk tahin

1 økologisk citron

4 fed hvidløg

1/2 dl hørfrø- og kæmpenatlysolie, evt. olivenolie

2-3 spsk tamari

 

Del broccolien i små buketter. Skær stokken i små terninger. Læg kålen i kogende vand 1 minut og afdryp den.

Kom mandlerne i køkkenmaskinen eller blenderen. Findel dem. Tilsæt broccoli, tahin, saft af 1/2 citron, 2 spsk reven citronskal, presset hvidløg og olie.

Purér hummusen til den er glat.

Smag til med citronsaft, tamari og peber.

 

hummus af edamamebønner

hummus edamame

Prøv også hummus af edamamebønner. Se opskriften her.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

fredag

23

august 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu uge 41, en kold, en varm: to lækre salater

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækker- bidder.

Hvis du vil afmelde abonnementet, så gå ind samme sted – og send desuden en mail til mig: kirsten.skaarup@privat.dk

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

18. oktober 2011

____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


h u s k  d e n  s u n d e  b r o c c o l i 



broccoli er i førertrøjen …

… når det handler om en kræfthæmmende grøntsag. Det har videnskaben forlængst slået fast. Nu er det så også blevet påvist, at man skal spise broccolien så rå som muligt. Det vil sige helst rå, men ellers blot blancheret i et minuts tid.

Jeg er ikke selv helt vild med rå broccoli, så jeg kommer kålen i kogende vand et lillebitte øjeblik, til den skifter farve. Derefter kommer den under den kolde hane.


broccoli – rå og potent

Den seneste forskning har også vist, at man ikke får udbytte af de sunde stoffer, hvis man får dem i pilleform. Men det er jo også meget sjovere at spise broccolien – og i øvrigt de andre kåltyper, som alle indholder stoffer, som kræftceller bestemt ikke bryder sig om. Men broccolien er den kåltype, der er mest potent.

Prøv en indisk ret med to slags kål: broccoli og blomkål. Her simrer kålen blot med til den er varm.


indisk gryderet med pasta og bønner

Klik på billedet, så får du opskriften.


__________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

17. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


k a r t o f f e l f e r i e



kartoflerne høstes

Det er første dag i kartoffelferien, men i dag er der nok ikke så mange børn, der er ude og tage kartofler op. 

Ferien går sikkert med mere kreative ting. Og man KAN jo, som pigen her fra 1959, stadig skære figurer af kartofler eller lave trykklodser.


mad med kartofler

Mere fornuftigt er det dog at spise kartoflerne. Der findes tusindvis af opskrifter på lækre kartoffelretter, og på en kølig oktoberdag i ferien, kan det være passende at vælge en varmende kartoffelsuppe.


kartoffelsuppe med bønner

Klik på billedet, så får du opskriften.

____________________________________________________________________________________________________________________

16. oktober 2011

_________________________________________________________________________________________________________


g o d t  n y t  f r a  h ø n s e h u s e t



flere spiser økoæg

Mens det i årevis var 60% af danskerne, der spiste buræg, ser det nu ud til at lysne lidt for de stakkels æglæggere.

I de første 6 måneder i år, har butikkerne solgt 4,2 millioner økoæg. Det er en fremgang på 13% i forhold til året før.

Det betyder, at hvert 5. solgte æg er økologisk. Men ærlig talt: hvorfor findes der ikke KUN økoæg?


undskyldninger duer ikke

At købe andet end økoæg er dyremishandling, og selv det mest skrabede bugdet burde støtte dyrevelfærden, for prisforskellen er ikke så stor, at man kan bruge den som undskyldning.

Send en kærlig tanke til din høne! Køb kun økoæg.


_____________________________________________________________________________________________

15. oktober 2011

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


n y  b o g  f r a  a a r s t i d e r n e



grønt med mere

Aarstiderne har netop udsendt en ny kogebog med opskrifter på grønt-, fiske- og kødretter, “Aarstidernes nordiske hverdagsmad”.

For nylig hørte jeg en af Aarstidernes ledere udtale, at vi burde spise mindre kød. Det fremgår desværre ikke af den i øvrigt udmærkede bog. Grøntsagsretterne er virkelig fristende, og der er mange gode ideer, men det undrer mig lidt, at det animalske fylder SÅ meget i en bog fra de gode grøntsagsformidlere.


brug fantasien

Men man kan købe bogen alene for billederne. Fotoene er optaget af en af mine egne yndlingsfotografer, Columbus Leth.

Når man er mæt af billederne, kan man spise sig igennem de lækre og nemme grøntsagsretter – og derefter kan man bruge sin egen fantasi og erstatte fisk og kød med tofu, bønner eller hvad man kan lide af proteiner.

Det er erfarne folk som Aarstidernes Søren Ejlersen og de garvede madskribenter Trine Hahnemann og Carsten Kyster, der står bag bogens opskrifter. Det borger for kvalitet. Forfatterne bruger stort set de gode, danske grøntsager, og retterne er nemme og hurtige at tilberede.

Læs mere her.


aarstiderne bør belønnes

En helt anden sag er, at Aarstiderne nu er leveringsdygtig i kasser med både vegetar- og veganermad. Det er et fantastisk fint initiativ, som kan være en stor lettelse for folk, der gerne vil skære ned på kødforbruget eller leve helt grønt.

I kasserne kommer nemlig alle de produkter, som skal bruges i opskrifterne, og som somme tider kan være vanskelige at finde, hvis man bor langt fra helsekostbutikker eller store supermarkeder.

Se her: Aarstiderne. 


___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

13. oktober 2011

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


a r t i s k o k k e n  –  d e n  l æ k r e  t i d s e l


blomst med klasse

Jeg synes, artiskokken er en fornem grøntsag. Den lukker sig utilnærmelig om sit velsmagende indre. Måske er den lidt knibsk, fordi den ikke er nogen grøntsag men en tidselblomst.

Selv om artiskokker stadig ikke er særlig spist i Danmark, har vi kendt dem i mange år. De var fast bestanddel i de gamle slotshaver og andre større haver, hvor herkabet måske oven i købet havde været i Frankrig og set, at man kunne spise den mærkelige tidselblomst.

Ingen anden grøntsag eller frugt spises med så langsom nydelse som artiskokken. Blad for blad suger man frugtkødet af bladene, indtil man kommer ned til det “allerhelligste”, selve hjertet og bunden, som er den helt sublime nydelse.


leveren elsker artiskokker

Artiskokker er ikke blot lækre, de er også enormt sunde.  Artiskokker indeholder bl.a. jern og zink, og de har adskillige sundhedsfremmende egenskaber. Og så indeholder de KUN 20 kalorier pr. 250 g.

Artiskokker styrker lever- og galdefunktionen samt fordøjelsen, de er kolesterolsænkende, de stabiliserer blodsukkeret, og de modvirker ødemer.


H.C. Andersen skrev om artiskokken

H.C. Andersen skrev om artiskokken i eventyret “Gartneren og Herskabet”. Her kalder digteren artiskokken for ærteskokken, og vi får historien om, hvordan den smukke blomst, “Hindostans Lotus”,  begejstrer herskabet, indtil de finder ud af, at den prægtige blå blomst blot er en simpel vækst fra køkkenhaven.


Men det vi spiser, er blomsterstanden, inden artiskokken springer ud i sin blå-violette farve.

Artiskokkerne ovenfor er de små babyartiskokker, som skal bruges i ugens salat.


artiskokker på Frilandsmuseet

På Frilandsmuseet kan man i køkkenhaven med gamle sorter se gammeldags artiskokker, der er mere åbne i bladene, end de artiskokker vi spiser i dag.



Her er artiskokkerne i blomst i haven med de gamle sorter på Frilandsmuseet.


babyartiskokker trimmet til grillning

Inden artiskokkerne lægges under grillen, skal de yderste grove blade fjernes.

 

Her bliver artiskokkerne grillet over gløder, men de grilles også nemt og hurtigt under grillen i ovnen.


man kan også nyde de store artiskokker


Lige nu er det også oplagt at spise de store globeartiskokker, fx med en kantarelstuvning.

Klik på billedet, så får du opskriften.




______________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  o p s k r i f t e r

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


artiskoksalat med vagtelæg

Denne salat kan næsten spises som en hovedret med godt, gedigent brød til. Hvis du desuden serverer en mættende, pureret suppe først, skulle du være sikker på, at alle bliver glade. Prøv fx den krydrede linsesuppe.

Klik på billedet, så får du opskriften.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________


salat af voksbønner, skalotteløg og oliven

Det er ved at være slut med voksbønnerne, men her er endnu en opskrift med den dejlige bønne. Salaten kan serveres varm eller kold.

Du kan naturligvis bruge grønne bønner i stedet for de gule.

Klik på billedet, så får du opskriften.

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share