kirstenskaarup.dk

blomkålArkiv

mandag

5

februar 2018

14

KOMMENTARER

blomkålscurry med kartofler, bønner, ristet kokos og chapati

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

curry på den milde måde

Her er en forholdsvis mild curry med inspiration fra Indien. Den er ikke så brændende som en klassisk indisk curry, men den indeholder tre af de billigste grøntsager, man kan finde i Indien, blomkål, løg og kartofler. De tre grøntsager bugner overalt på markeder og hos gadehandlere i det store land. Det er noget af den billigste mad, man kan købe, og grøntsager som millioner af indere spiser hver dag.

.

grøntsager købes da på et marked

 

 

 

 

 

 

 

 

I Indien køber man stadig ikke plasticindpakkede grøntsager i supermarkedet, hvis det kan undgås. Nej, her vil man føle og mærke efter, hvordan kvaliteten er. Grøntsager spiller en kæmperolle i maden, og de skal være førsteklasses! man på markedet 

..

bæredygtige og billige proteiner

I landet med millioner af fattige og sultende mennesker, er det også vigtigt at spise billige proteiner. De fås hovedsagelig fra linser, bønner, korn og ris. I denne curry har jeg brugt borlottibønner, men alle andre bønner kan bruges, fx kidneybønner.

Hvis vi alle spiste som inderne, ville verden se anderledes ud. Historisk er halvdelen af inderne vegetarer, men i dag hvor middelklassen vokser, stiger desværre også kødforbruget. Det giver status. Men det bør endnu mere anspore os andre til at skifte de animalske proteiner ud med planteproteiner.

.

der er altid transport ved hånden i Indien

.

spis brød til

Hvede er en anden proteinkilde i Indien. Men desværre er det oftest – på samme måde som med risene – af den hvide afskallede slags.

De flade pandebrød, chapati, serveres til næsten alle indiske måltider. Chapati er formentlig verdens enkleste brød. Det indeholder kun vand, mel og salt – og så behøver man ikke en energikrævende ovn, for brødene steges på en pande.

Du kan også vælge de lidt tykkere kokosdosaer.

De danske fødevarermyndigheder havde ikke været forbi, den dag jeg var i bageriet!

.

chapati – verdens enkleste brød

chapati – indiske pandebrød

125 g hvedemel

75 g fuldkornshvedemel (grahamsmel)

1 tsk salt

ca. 1 1/2 dl vand

.

Bland de to slags mel med saltet (du kan også nøjes med kun hvidt hvedemel).

Tilsæt vandet lidt ad gangen, indtil dejen er fast nok til at ælte. Ælt dejen til den er glat og elastisk.

Lad dejen hvile tildækket en halv times tid.

Del dejen i 5-10 stykker, afhængig af, hvor store du vil have dine chapatis (eller afhængig af din pande).

Tril stykkerne til kugler og rul dem tyndt ud på et godt melet bord.

Steg brødene et ad gangen på en godt varm pande. Dejen puster sig op, så tryk den ned i panden med en spatel. Vend brødet og steg det på den anden side. Chapatierne er færdige, når de har brune pletter.

Læg et fugtigt klæde over de stegte brød, så de bevarer blødheden.

 .

blomkålscurry med kartofler, bønner og ristet kokos

(4 personer)

100 g kidneybønner, borlettibønner eller andre bønner eller kikærter (evt. fra dåse)

1 spsk sennepsfrø

1 spsk spidskommenfrø

150 g løg

4 fed hvidløg

2 spsk kokos- eller olivenolie

1 spsk frisk reven gurkemeje eller 2 tsk tørret

1-2 spsk reven ingefær

1 tsk friskkværnet peber

2 1/2 dl grøntsagsbouillon

400 g kartofler

600 g blomkål

2 dl kokosmælk

1-2 spsk citronsaft

salt, rørsukker

et lille stykke frisk kokosnød (kan udelades)

4 spsk sesamfrø

frisk koriander eller persille

Sæt tørrede bønner eller kikærter i blød mindst 8 timer. Kog bønnerne møre i nyt vand, 30-40 minutter, 15-20 minutter for kikærter. Afdryp bønnerne.

Rist sennepsfrø og spidskommenfrø i en tør gryde, indtil de dufter.

Skær løgene i tynde både, hak hvidløgene. Kom dem i gryden sammen med olien og svits løgene. Lad dem simre under låg 5-6 minutter.

Tilsæt gurkemeje, peber, ingefær og bouillon.

Skær kartoflerne i små terninger og tilsæt dem. Lad retten simre 10 minutter.

Del blomkålen i små buketter og skær stokken i terninger. Brug også de pæneste af bladene. Kom blomkålen i gryden og tilsæt kokosmælk og citronsaft.

Læg låg på gryden og lad curryen simre 6-8 minutter. Tilsæt de kogte bønner.

Smag til med salt, ingefær og citronsaft, evt. et nip sukker.

Skær kokoskødet i smalle strimler og rist dem gyldne på en tør pande sammen med sesamfrøene.

Servér curryen med kokosstrimlerne og sesamfrøene på toppen. Drys med koriander eller persille.

Servér evt. chapatis til curryen.

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

onsdag

15

november 2017

10

KOMMENTARER

sprødbagt blomkål med BBQ-sovs og kantareller

Skrevet af , Posted in hovedretter

.

bagt blomkål med sprød overflade

Hvis du synes, der er lidt rigeligt med ideer til brug af blomkål, er det ikke helt forkert. Det skyldes dels, at jeg er rigtig glad for blomkål og dels at jeg har lavet denne ret med kantareller, som nu synger på sidste vers. Heldigvis kan du også – hvis kantarellerne skulle være sluppet op – bruge mange andre svampe, fx kejserhatte, østershatte eller de helt almindelige champignon.

Det er ikke så længe siden jeg præsenterede en udgave af bagt blomkål med mandler og granatæble, som jeg smagte i Restaurant Sumac i Reykjavik. Denne udgave er helt anderledes. Jeg har “beklædt” blomkålen med en jævning af kikærtemel, og det betyder, at overfladen bliver sprød, når kålen bages.

.

en kål med mange slags smag

Blomkål er en af de grøntsager, der virkelig skifter karakter alt efter, hvordan den behandles. Hvis rå blomkål rives fint som “sne”, får den en speciel nøddeagtig smag. Hvis den høvles til tynde skiver på et mandolinjern, får du en anden smagsoplevelse – og bages kålen, smager den helt anderledes end rå kål. Denne udgave giver en dejlig fortættet smag, som får et yderligere “spark” med den spicy BBQ-sovs. Den passer perfekt til blomkål, synes jeg.

Kogt blomkål vil jeg slet ikke tænke på (med mindre der er tale om en suppe). Den blev jeg nemlig vaccineret imod, da jeg var barn. Min mor kogte nemlig aldrig blomkål under 2 timer!

.

indbagt blomkål med BBQ-sovs og kantareller

(4 personer)

barbecuesovs:

2 spsk tamari

2 spsk ahornsirup

1/2 dl sød chilisovs

1/2 dl tomatketchup

2 spsk citronsaft

2 spsk rørsukker

1-2 tsk røget paprika

salt, friskkværnet peber

blomkål med dej:

100 g kikærtemel

1 1/2 dl vand

1 tsk salt

1 stort blomkålshoved eller 2 mindre

frisk timian

svampe:

250 g kantareller og/eller champignon

100 g løg

4 fed hvidløg

1 spsk oliven- eller rapsolie

1-2 dl plantefløde

1-2 spsk lime- eller citronsaft

.

Rør sovsen sammen og smag godt til.

Rør kikærtemelet med vand og salt. Dejen skal være så tyk, at den ikke løber ned ad blomkålen.

Del blomkålshovedet i to dele. Læg dem i en lav ovnfast form med den runde side opad. Pensl med sovsen.

Sæt blomkålen i en 200 grader varm ovn 20 minutter.

Tag blomkålen ud af ovnen og dæk de to halvdele med kikærtedejen på ydersiden.

Sæt kålen i ovnen igen og bag den til dejen er let gylden, 20-25 minutter. Stik i kålen for at mærke om den er blød nok. Giv den evt. lidt mere tid i ovnen, men det er vigtigt, at blomkålen ikke bliver overbagt.

Pensl med lidt af sovsen og servér resten til separat.

Servér kålen drysset med frisk timian.

Tilbered svampene, mens kålen er i ovnen:

Del store svampe eller skær dem i skiver. Hak løg og hvidløg.

Svits løg og hvidløg i olien til de er let gyldne. Tilsæt svampene og rist dem ved rask varme.

Hæld fløden på panden og bring den i kog. Tilsæt citrussaften og smag til med salt og peber.

Servér svampene til kålen separat sammen med resten af sovsen.

.

.

quinoasalat som tilbehør

En quinoasalat passer fint til blomkålen. Her er det én med stribede beder, bladselleri og dild.

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

mandag

16

oktober 2017

20

KOMMENTARER

undervejs i Island – på hipsterrestaurant i Reykjavik

Skrevet af , Posted in frokostretter, rejser

 

fra stilhed til storby

Det er blevet tid til at sige farvel til de dybe fjorde i Vestlandet i Island. Det er en afsked med den store stilhed, med de stille søer, de stejle bjerge, de brusende vandfald, den fortryllende tåge og hele den åndeløst betagende skønhed. Det er tid at tage afsked med den over 1400 meter høje Snæfellsjökull-gletsjer med den snedækkede kegleformede top, der dækker en sovende vulkan. Gletsjeren siges at udgøre én af 7 kraftfulde energipunkter på jorden og menes at besidde mystiske, uforklarlige kræfter.

Vi har fornemmet naturens mageløse magt og suget til os af den uendelige energi, men nu har vi opbrugt vores kvote her i dette stykke sjældne, kraftfulde natur. Vi vender næsen mod syd og begiver os på vej tilbage mod Reykjavik. Dybt taknemmelige over, at vi har fået lov at opleve magien i den islandske natur.

.

det sidste rene stykke natur i Europa?

Det er først her på Island, det for alvor går op for mig, HVOR meget det betyder, at vi I Danmark ødelægger vores grundvand og vores natur med svinepis. Hvad det betyder, at vi sprøjter intensivt med giftstoffer.

Det er først og fremmest vandet i Island, jeg kan smage det på. Det er simpelt hen rent og velsmagende. Sådan skal vand smage. Vi har i Danmark vænnet os til rester af sprøjtegifte og klor i vores drikkevand. Vi har i det hele taget vænnet os til en mishandling af jord, planter og dyr i en grad, at mange slet ikke tænker på, hvad det er, vi har gang i med vores skrøbelige jord.

Det tager kun en generation at glemme smagen af rent vand.

Jeg funderer over, hvem der fandt på, at det er en god idé at komme gift i vores fødevarer og grundvand. Vi har i samlet flok koblet os fra naturen, så vi ikke mere mærker, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vi har tabt retningssansen. Når vi møder det oprindelige, kan vi få et glimt af det, vi har mistet i vores land.

Jeg ved godt, at Danmark er et landbrugsland, og at man i Island stort set ikke kan dyrke noget, men det er ingen undskyldning for at ødelægge vores vidunderlige natur.

.

rent vand og ren luft

.

museum for islandsk troldom og heksekunst

På vej mod Reykjavik må vi selvfølgelig besøge Museet for Heksekunst i Holmavik. Her er mange gode tricks, hvis man vil forhekse kæresten eller trylle med medicinske urter. Her kan man læse om hekseforfølgelserne, og det interessante er, at næsten alle de hekse, der blev brændt i Island, var mænd.

Til gengæld blev kvinderne udsat for den samme vandprøve, som vi brugte i Danmark: de bastede og bundne kvinder blev smidt i vandet. Hvis de kom op til overfladen, var de skyldige. Hvis de ikke kom op, var de uskyldige!

.

 det store Gullfoss vandfald

Det imponerende vandfald, Gullfoss, udgør sammen med gejserne i Haukadalur og nationalparken Thingvellir den såkaldte “gyldne trekant”, som de fleste turister i Island besøger. Gullfoss tager faldet nedad som på trapper, og det højeste fald er 21 meter.

I årene omkring år 1900 forsøgte udenlandske investorer at omdanne vandfaldet til et kraftværk. Legenden siger, at en kvinde ved navn Sigríður Tómasdóttir fik det forpurret. Om det virkelig var hende alene vides ikke, men hun gjorde et kæmpearbejde for at redde dette enestående stykke natur. Utallige gange svang hun sig i al salgs vejr på hesten for at ride ind til embedsfolkene i Reykjavik og tale naturens sag. Gudskelov det lykkedes!

.

den store gejser i Haukadalur

I Haukadalur kan man forvisse sig om, hvad det betyder, når jorden sprøjter kogende vand op af sit indre. Det er et hydrogeologisk fænomen, som kun findes få steder på jorden og som regel i forbindelse med vulkansk aktivitet. Til gengæld foregår det ikke kun på vores planet. Månerne omkring planeter som Neptun, Saturn og Mars spyr under højt tryk lignende søjler af vand og damp op i luften.

Med jævne mellemrum sender gejseren her meterhøje kaskader af kogende vand op i luften. Vandet presses op fra ca. 2.000 meters dybde, hvor det er blevet kogende hedt på varme sten. Presset nedefra får vand og damp til at vælte op i voldsomme kaskader.

.

Thingvellirsletten – her fødtes demokratiet 

Her i Thingvellier Nationalparken mødes den nordamerikanske og den europæiske tektoniske plade. Man fornemmer, at der også her – som mange andre steder i Island – er store kræfter på spil. Men i Thingvellier er det ikke kun naturen, der imponerer. Sletten er også landets og demokratiets fødested.

Thingvellier betyder tingslette, og det er her islændingene har mødtes siden år 930 (verdens ældste stadig eksisterende parlament) og frem til 1798 for at afgøre små og store tvister. Det kunne være nye love, der skulle vedtages, det kunne være forbrydelser, der skulle fældes dom over – og senere var det i høj grad idømmelse af straf for hekseri. De rige bønder og fiskere havde al magten, og så en rig mand (eller ofte kone) sig gal på en fattig, var det nemt at skille sig af med ham eller hende efter et samråd, når de ledende mænd mødtes på sletten en gang om året. Læs evt. mere her.

Det var også her på dette betydningsfulde sted, at landet blev udråbt selvstændigt i juni 1944. Thingvellier er på UNESCOs verdensarvliste.

De små huse på billedet er statsministerens sommerbolig. Her boede kong Christian X og dronning Alexandrine, da de var på besøg i Island i 1936. Den lille trækirke er smukt dekoreret med almuemalerier.

.

kirken i Thingvellier

.

kulturhuset Harpa i Reykjavik

Kontrasterne mellem land og by er store, selv om Reykjavik ikke er nogen særlig stor by. Der bygges for fuld kraft i byen, og det meste er tænderskærende grimt. Som en stolt undtagelse og imponerende landmærke står dog koncert- og konferencehuset Harpa ved den gamle havn i Reykjavik.

Man bliver ikke spor overrasket over at finde ud af, at det er arkitekten og lysmagikeren, islandsk/danske Olafur Eliasson, der har designet husets ydre, som er helt i glas. Det synes, som om han har indfanget og fastholdt hver eneste nuance i den islandske natur i dette blændende smukke bygningsværk.

.

restauranten i Harpa

Også indendørs er der smukt i Harpa. Her er det restauranten.

.

Nordens hus i Reykjavik

Som nordbo må jeg naturligvis også besøge Nordens Hus, der er en anden smuk bygning i byen. Huset er tegnet af den finske arkitekt Alvar Aalto og bygget af de fem nordiske lande, Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark.

Huset blev indviet i 1968 og fungerer som formidler af nordisk samarbejde og nordisk kultur. Der er et glimrende bibliotek i huset, hvor man bl.a. kan læse dagsfriske aviser fra de fem lande.

Vinduet med de smukke glasflasker er fra husets restaurant.

.

Picasso i Reykjavik

Hvem skulle nu tro, at der også findes en Picasso i Reykjavik? Hovedet forestiller kunstnerens sidste kone, Jacqueline Roque, som skænkede kunstværket til Islands Nationalgalleri.

.

skal vi slet ikke have mad i dag? – restaurant Sumac

Hvis du synes, det er på tide at komme frem til maden, har jeg et rigtig godt bud her: den næsten helt nyåbnede restaurant Sumac i Reykjavik. Det er en rigtig hipster-restaurant, der lægger vægt på mellemøstlig/nordafrikansk mad.

.

hummus og peberpuré

Her er en delikat servering af hummus, ristede kikærter, spicy puré af peberfrugt og grillet fladbrød.

Hvis du står og mangler en hummus-opskrift, så kig her.

.

køkkenet er midt i restauranten

Kokkene arbejder midt i restauranten, så man kan følge sin mad blive tilberedt.

 

en signaturret i Sumac – bagt blomkål m mandler og granatæble

En af de andre ting, jeg nød i Sumac, var en lækker ret med bagt blomkål, granatæblekerner og mandelflager. Hvis du vil servere retten som hovedret, så giv en salat med korn eller bønner til – eller brug den bagte blomkål som tilbehør til en postej.

l

bagt blomkål med mandler og granatæble

(4 personer)

1 stort blomkålshoved

2 spsk olivenolie

2 dl grøntsagsbouillon

25 g mandelflager

2 dl havrefløde eller anden fløde

2 spsk limesaft

salt, friskkværnet peber, rørsukker

1 granatæble

friske krydderurter, fx estragon, tallerkensmækker etc.

.

Del blomkålshovedet i to og læg de to halvdele i et ovnfast fad med den runde side opad. Pensl med olivenolie og hæld kogende bouillon i fadet.

Bag blomkålen i en 200 grader varm ovn 25-35 minutter. Stik i kålen for at mærke om den er blød. Den skal ikke være for bagt, men bevare lidt sprødhed.

Rist mandelflagerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.

Smag fløden til med limesaft, salt og peber, evt. også et nip sukker. Hæld fløden i en ovnfast skål og varm fløden op de sidste 5-6 minutter af blomkålens bagetid.

Del granatæblet og bank kernerne ud. Det gøres lettest ved at holde æblet nede i en plasticpose og banke på det med en grydeske. Gem saften og rør den i fløden.

Hæld fløden over blomkålen i fadet, når blomkålen er bagt men stadig fast.

Drys med granatæblekernerne, mandlerne og den valgte krydderurt.

.

 

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 1412345...10...Sidste »