kirstenskaarup.dk

avocadoArkiv

mandag

20

marts 2017

10

KOMMENTARER

spidskålssslaw med beder, mango og mandel-kaperspesto

Skrevet af , Posted in salater

 

mon supermarkederne ikke skulle droppe kødet ?

– et eksempel på ekstremt hykleri

Nu vil supermarkederne fjerne avocadoer fra hylderne pga af vandforbrug. Hvornår mon de fjerner kødet?

Der er ingen ende på hykleriet, når det handler om at lukke øjnene for, at produktions-kød ødelægger kloden, klimaet og kroppen (for slet ikke at tale om dyrenes lidelser).

Nu går det ud over den ernæringsmæssigt geniale avocado. Den er meget vandkrævende. Det samme gælder for mandler. Det er selvfølgelig et problem. Det er så afgjort et problem, når en avocado i Chile har brug for 320 liter vand. Det er en katastrofe for den lokale befolkning, og det skal bestemt tages alvorligt.
Men jeg vil gerne gøre opmærksom på, at 1 kg oksekød kræver mellem 13.000 og 100.000 liter vand afhængig af forholdene.
Eller sagt på en anden måde: 1 kg kød forbruger samme mængde vand som du gør ved at tage brusebad hver dag i et år.

Er det ikke på tide, der kommer lidt proportion i tingene?

Hvis vi vil hjælpe mindre priviligerede mennesker på kloden (og lade være at udnytte deres dyrebare drikkevand), er det bedste vi kan gøre at spise plantebaseret mad – så er der nemlig også mad nok til os alle. Så nyd med god samvittighed en avocadotatar.

.

avocadotatar

Avocado er spækket med gode fedtstoffer – i modsætning til kød. 

.

danske grøntsager er selvfølgelig det klimamæssigt bedste!

beder er bare bedst

En salat med forskellige farver beder, mangofrugt og mandelpesto er et mættende tilbehør – eller god som madpakkke.

Jeg har i samme omgang lavet en dejlig spidskålsslaw, som du kan kombinere med bedesalaten – eller servere for sig selv. Til begge salater passer en mandel-kaperspesto godt.

.

spidskålsslaw med mandel-kaperspesto

Spidskålen snittes meget fint og trækker lidt i salt. Så bliver kålen blød og lækker.

Mandelpestoen med hakkede kapers og rosiner giver et godt modspil til spidskålsslaw’en – og måske allermest til bederne.

.

beder og spidskålsslaw 

Det er en smagssag om man kan lide rå beder, det være sig den almindelige røde rødbede, som jeg også har brugt i salaten, og gule og bolsjestribede beder.

Jeg har valgt rå beder her, men egentlig kan jeg bedst lide dem, hvis de er kogt eller bagt. Du vælger selv, vigtigt er blot at skiverne skal være meget tynde, især hvis du vælger rå beder.

Den søde mangofrugt er en god makker til bederne med den svage jordsmag.

 .

spidskålssslaw med beder, mangofrugt og mandel-kaperspesto

(4 personer)

salat:

400 g spidskål

1 tsk salt

4 spsk olivenolie

1 økologisk limefrugt

friskkværnet peber

400 g beder: røde, gule og stribede

1 lille mangofrugt (kan erstattes af æble, pære eller fersken)

syre, persille eller lign.

mandel-kaperspesto:

50 g mandler

1 fed hvidløg

2 spsk hakkede kapers

2 spsk hakkede rosiner

3-4 spsk olivenolie

2 spsk limesaft

2 spsk gærflager (kan udelades)

2 tsk reven skal af limefrugten ovenfor

 

Snit spidskålen meget tyndt. Brug gerne et mandolinjern.

Drys saltet på kålen og gnid det ind i kålen. Lad kålen stå et kvarters tid.

Skyl kålen og vriden væden godt af. Bland 2 spsk olie og 1 spsk limesaft i kålen. Tilsæt lidt friskkværnet peber.

Skær bederne i papirtynde skiver. Brug et mandolinjern. Hvis du ikke bryder dig om rå beder, så bag eller kog dem først.

Rør 2 spsk olie sammen med 2 spsk limesaft og vend skiverne i dressingen. Hold rødbederne for sig selv, da det hele ellers vil blive rødt.

Skær mangofrugten i skiver.

Hak mandlerne fint til pestoen. Pres hvidløget og rør det i mandlerne sammen med kapers, rosiner, olivenolie, limesaft, gærflager og reven skal af limefrugten. Smag godt til.

Arrangér salaten på et fad – enten med bederne alene eller sammen med spidskålsslawen. Fordel pestoen på salaten eller servér den til separat.

Drys med syre og lidt grønt, persille eller anden krydderurt.

.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

onsdag

21

september 2016

6

KOMMENTARER

mexikansk majs- og bønnesuppe med chips

Skrevet af , Posted in supper

.

majs- og bønnesuppe –  det er sæson for majs
mexikansk-boennesuppe

Nu er det ved at være tid for de varme supper – og da det samtidig er sæson for majs, er det oplagt med en mexikansk majs- og bønnesuppe. I Mexiko har man i årtusinder spist bønner og majs som basismad. Hverken majs eller bønner indholder hver for sig alle essentielle aminosyrer (proteiner), men tilsammen kommer med de ca. 20 aminosyrer, som vi har brug for. Genialt tænkt af naturen – og af de gamle indianerkulturer, hvor man altid har spist majs og bønner sammen.

 

fra et mexikansk marked

Mexiko kvinder.blog

Af andre grøntsager – foruden bønner og majs – finder man altid på et mexikansk marked omkring hundrede forskellige kartoffelsorter, mange slags tomater, peberfrugter, auberginer og avocado. Her er suppen toppet med skiver af avocado.

 

også små hænder hjælper med majshøsten 

majskolbe-mexiko

.

nyd de friske majs

majs-i-kurv

En mexikansk suppe spises traditionelt med de runde majs”brød”, tortillas (ikke at forveksle med den spanske ret, kartoffeltortilla). Typisk for suppen er desuden ingredienser som peberfrugter, tomater og majskerner. Alle sammen produkter, som vi ikke kendte i Europa, før Columbus i 1498  opdagede Sydamerika.

Man kan ikke lave de originale sydamerikanske tortillas uden det mel, der hedder masa harina. Men du kan lave en slags efterligning med almindelige pandekager bagt med majsmel. Du kan også købe færdige hvedetortillas. Jeg har serveret færdigkøbte majschips til min suppe.

Skal suppen være ekstra mættende, så servér stykker af grillet majskolbe til suppen.

 ..

mexikansk majs- og bønnesuppe med chips

100 g hvide bønner, limabønner eller cannellini, evt. 1 dåse med 240 g

1 spsk spidskommen

100 g løg

2 fed hvidløg

1 chili

3 spsk kokos- eller olivenolie

2 tsk tørret timian

2 tsk tørret oregano

8-10 dl grøntsagsbouillon

2 peberfrugter i forskellige farver

250 g tomater

2-4 majskolber

limefrugt

1 bdt frisk koriander

12 sorte oliven

1 avocado

 

Hvis du bruger tørrede bønner, så sæt dem i blød mindst 8 timer. Kog dem møre i nyt vand 30-35 minutter.

Hvis du bruger bønner fra dåse, så afdryp dem og skyl dem grundigt.

Rist spidskommenfrøene i en tør gryde, til de dufter.

Hak de to slags løg og chilien (fjern kernerne).

Kom olien i gryden med spidskommen, lad den smelte og tilsæt løg og chili. Svits til løgene er let gyldne.

Kom krydderurterne og bouillonen i gryden og bring suppen i kog.

Skær peberfrugter og tomater i små terninger.

Kom af afdryppede bønner, peberfrugt, tomat og majs fra 2 kolber (eller tilsvarende mængde frossen majs) i gryden. Bring suppen i kog og lad den simre 3-4 minutter.

Smag suppen til med salt, peber, limesaft og evt. et nip sukker.

Tilsæt halvdelen af den hakkede koriander.

Hvis du vil servere grillet majs til suppen, så grille en eller 2 kolber på en grillpande og skær dem i mindre stykker. Sæt evt. stykkerne på små træspyd.

Servér suppen portionsvis med skiver af avocado, majsspyd, mere koriander og et par oliven på hver portion.

mexikansk-majssuppe-1

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

fredag

31

juli 2015

0

KOMMENTARER

kold ærtesuppe med orientalsk touch

Skrevet af , Posted in supper

 

ærter er ren slik

ærter og kat

Allerede i 1400-tallet begyndte man at sælge ærter, og på samme tidspunkt nævnes de også i en kogebog. I 1600-tallet mente man, at de bedste ærter blev dyrket på Lolland. Ja, de blev betegnet som “de bedste som her i riget eller noget andet sted vokser …” Man sagde, at “når lolliker går forbi en ærtemark, slikker de sig om munden”.

Ærter har også haft en fremtrædende plads i folkemedicinen og -overtroen. Man mente, at ærter kunne fjerne alt fra gigt og vorter til sår og uddrivelse af “urenhed”. Og smerter i skulderen skulle forsvinde, hvis man ved midnat på en korsvej kaster tre ærter over skulderen. Børn der ikke kunne gå skulle have ærter kogt med stegte regnorme.

Både små og store – og lolliker – slikker sig stadig om munden, når vi ser de nyhøstede saftige ærtebælge.

Lige nu er det højsæson for de dejlige, søde danske ærter. Og da det ser ud, som om det også bliver vejr til en kølig suppe, anbefaler jeg denne let spicy , kolde suppe, som er hurtigt lavet.

 

ærter i fade

 

de gamle havde ret

Som man var helt klar over i folkemedicinen er ærter sunde. De indeholder proteiner – 5,9 g pr. 100 g ærter – og mange fibre. Det betyder, at ærter er stabiliserende for blodsukkeret og en gave til fordøjelsen.

Ærter har også pænt indhold af B-vitaminer og mange C-vitaminer, som styrker immunforsvaret. Og så er ærter kalorielette. De indeholder kun 79 kcal pr. 100 g.

Vigtigst er dog, at ærter leverer mange antioxidanter, der forebygger kræft og andre velfærdssygdomme. Desuden indeholder ærter den flerumættede fedtsyre alfa-linolensyre (ALA) og nogle mikronæringsstoffer, der virker anti-inflammatorisk, betændelseshæmmende.

Suppen er “jævnet” med en avocado, der også indeholder en masse gode stoffer. Se om avocado her.

Afhængig af om du vælger at komme fennikelfrø eller spidskommenfrø i suppen, får den forskelligt smagsudtryk. Vælg det frø, du bedst kan lide.

 

ærtesuppe.orient.1

kold ærtesuppe med orientalsk touch

100 g løg

4 fed hvidløg

1 chili eller tørret chili efter smag

4 spsk kokosolie

200 g bælgede ærter

1/2 spsk fennikelfrø eller spidskommefrø

6 dl grøntsagsbouillon

1 avocado

2 spsk citronsaft

2-3 dl kokosmælk

reven ingefær

citronsaft

frisk koriander

ærtesuppe-orientalsk.tekst

Hak løg, hvidløg og chili efter smag. Svits de tre ting i olien, til løgene er klare.

Tilsæt ærter, fennikelfrø og bouillon. Kog suppen under låg ca. 10 minutter.

Lad suppen afkøle. Tilsæt avocadoen, citronsaften og kokosmælken. Purér suppen i blenderen.

Smag suppen til med reven ingefær, citronsaft, salt og evt. et nip sukker.

Servér suppen drysset med frisk koriander.

 

ærtesuppe.orient

Hvis du er mere til en gammel dansk ret med ærter, så prøv egnsretten fra Falster:

 

falsterske mælkeærter

mælkeærter

Ærter hører til blandt de grøntsager, der har været spist i Danmark i hundreder af år. Derfor findes der også mange egnsretter med ærter. Jeg kommer fra Falster, hvor jeg er vokset op med retten mælkeærter. Den består af ærter, gulerødder og nye kartofler. Det var en af mine yndlingsretter, da jeg var barn.

Se opskriften her.

.

hvis du får ærter til overs: ærtepuré

ærtepuré.2

 

Hvis du hører til dem, der slet ikke spiser suppe, kan du nyde ærterne i en lækker puré, der er fin som tilbehør eller dip.

Se opskriften her.

 

Hvis du vil printe opskriften ud, så klik på save/share nedenfor. Her kan du trykke på “print friendly” og printe ud uden billederne.

.

 

It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share
Side 1 af 1012345...10...Sidste »