Kirstenskaarup.dk

plantebaseret mad med masser af smag

agurkesalat med dadlerArkiv

fredag

12

juli 2013

0

KOMMENTARER

agurkesalat med dadler

Skrevet af , Posted in salater

agurkesalat med dadler

__________________________________________________________________________________________________________________________________

Skær en agurk i skiver og drys dem godt med salt. Lad dem ligge en times tid. Skyl saltet af og knug væden af agurkerne.

Hak et lille skalotteløg og 3-4 dadler fint og bland dem i (du kan også bruge tørrede, udblødte tranebær).

Hak et lille håndfuld mynte og tilsæt den.

Rør en dressing af valnøddeolie (du kan bruge anden olie), limesaft, salt, peber og sukker. Smag godt til.

Hæld dressingen over salaten og drys med hakkede valnødder.

Share

torsdag

11

juli 2013

0

KOMMENTARER

ugens menu – uge 31

Skrevet af , Posted in ugens menu

_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Hvis du vil være sikker på at følge med i de nye opskrifter her på bloggen, så tilmeld dig E-mail abonnementet, se nedenfor th. Så får du besked, når der er nye lækkerbidder. Men bloggen opdateres jævnligt med tip og opskrifter, så klik ind engang imellem.

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

11. august 2010

_______________________________________________________________________________________________________________________________________

e f t e r s o m m e r g l æ d e r


Livet er fuld af dejlige overraskelser. Forleden dag gik jeg inde i København, nærmere betegnet Nordre Frihavnsgade. Pludselig – lige midt i det hele – stod en stor bod med de skønneste økologiske grøntsager, dugfriske og nyhøsede! Hvilken fryd …

Tre-fire unge engagerede fyre syntes, det var vigtigt at forsyne den del af byens befolkning med friske, sunde grøntsager avlet uden gift. Der er virkelig håb for fremtiden. Stor, stor tak til jer.

Jeg købte bl.a. nye saftspændte rødbeder. Vil du nyde dem virkelig friske, så lav en carpaccio, som er papirtynde skiver af den valgte råvare (normalt kød – men det findes som bekendt ikke her på siden – rødbeden er ganske vist også “blodig”, men den strutter af levende kraft og energi).


rødbedecarpaccio

Skær 2-3 rødbeder i papirtynde skiver og læg dem på fire tallerkener. Drys med hakkede kapers og flager af parmesan. Dryp med lidt olivenolie og citronsaft. Drys med salt og peber.

Det er opskriften på en lynhurtig forret.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

10. august 2010

________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

d e t  e r  s t a d i g  a g u r k e t i d


… i al fald i drivhuset. Her på bloggen findes adskillige opskrifter med agurker, fx agurkesuppe med valnøddedild, den polske suppe chlodnik, hot agurkesalat, agurkeruller med Hans´ hjemmelavede rygeost og mange flere.


Her kommer idé til en hurtig agurkesalat:


agurkesalat med dadler

Skær en agurk i skiver og drys dem godt med salt. Lad dem ligge en times tid. Skyl saltet af og knug væden af agurkerne.

Hak et lille skalotteløg og 3-4 dadler fint og bland dem i (du kan også bruge tørrede, udblødte tranebær).

Hak et lille håndfuld mynte og tilsæt den.

Rør en dressing af valnøddeolie (du kan bruge anden olie), limesaft, salt, peber og sukker. Smag godt til.

Hæld dressingen over salaten og drys med hakkede valnødder.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

9. august 2010

____________________________________________________________________________________________________________________________________________

s p i d s k å l  h i t t e r  s t a d i g


Spidskål topper stadig listen over den råvare, der er mest populær lige nu. Her er endnu en delikat salat med den skønne kål.


spidskålssalat med mormordressing

1/2 spidskålshoved

en lille håndfuld salt

grøn top af 2 forårsløg

4 dl bælgede ærter

4 radiser

2 spsk nigellafrø

1 bdt dild


dressing

1 dl sojafløde eller piskefløde

1 limefrugt

sukker


Snit spidskålen meget fint (det er vigtigt – og brug ikke stokken) og læg den i en skål. Drys saltet på og arbejd det lidt ind i kålen. Lad kålen stå 1/2-1 time.

Hæld kålen i en sigte og vask saltet godt af. Lad kålen afdryppe.

Snit forårsløgene fint og bland dem i kålen sammen med ærterne.

Hak radiserne.

Smag fløden til med limesaft, salt og sukker. Dressingen skal være perfekt syrlig/sød.

Vend dressingen i salaten og drys med hakkede radiser, nigellafrø og klippet dild.


tip

Nigellafrø kan erstattes af ristede solsikkekerner, hasselnødde- eller mandelflager.

Du kan bruge hvidkål eller sommerkål i stedet for spidskål.

___________________________________________________________________________________________________________________________________________

d a g e n s  c i t a t  –  k l o g e  l æ g e r


“Begrænsning af indtaget af kød fra ko og gris indgår i bekæmpelsen af kræft og hjerte-kar-sygdom, men begrænsning af husdyrproduktionen indgår også i bekæmpelsen af klimaforandringer. Menneskers sygdomme kan altså reduceres ved tiltag, som også reducerer udledning af drivhusgasser og dermed indgår i strategien for “mitigation”. Altså en win win-situation, som vi siger på nydansk.”

professor Ole Færgeman og professor Øjvind Lindegaard i Ugeskrift for Læger

_________________________________________________________________________________________________________________________________________

7. august 2010

_____________________________________________________________________________________________________

l æ k k e r  s n a c k

Det ser ud til at blive en smuk aften i dag – måske med et glas kølig hvidvin på terrassen.

Hvis du har lyst til at prøve en helt ny slags snack, som oven i købet er sund, så prøv:

kikærtesnack

Hvis du ikke lige har kogte, frosne kikærter liggende i fryseren, så køb en dåse kikærter (du kan også bruge kidneybønner). Afdryp dem og læg dem på en bageplade.

Drys bønnerne med hvidløgssalt, knust spidskommen  + salt, knust chili + salt – eller hvad du kan lide af krydderi.

Sæt pladen i en 170 grader varm ovn ca. 30 minutter. Vend rundt i bønnerne engang imellem. Smag på en enkelt bønne før at afprøve, om de er færdige. De skal være faste og lidt knasende.


________________________________________________________________________________________________________________

6. august 2010

________________________________________________________________________________________________


k y l l i n g e r n e  h a r  v e n n e r


Heldigvis har de mishandlede kyllinger i stalde med 40.000 individer også venner.

I Politiken kunne man i går under overskriften “Sådan blåstempler man dyrplageri” læse:

“9 millioner kyllinger kan ikke tage fejl: Det gør ondt at stå i sit eget lort så længe, at fødderne begynder at ætse væk”. Og skribenten Poul Aarøe Pedersen fortsætter:

“På op mod hver tiende kylling er fødderne forvandlet til store betændte sår af den ætsende ammoniak, som dannes, når alt for mange kyllinger er stampet sammen på for lidt plads. Kyllingerne står simpelt hen klemt fast i deres eget gamle lort. På andre kyllinger er benene bare knækket – kollapset efter at være gået fra 40 gram til over 2 kg på 37 dage.

hjælp de stakkels væsener!

nægt at købe de forpinte dyr

___________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Nu er det tid til solmodne tomater!

Verden er heldigvis fuld af dejlige grøntsager. De økologiske belaster tilmed ikke jorden og os selv med giftstoffer.

Har du selv drivhus, er du sikkert i fuld gang med høsten at skønne tomater, der smager som tomater skal.

Hvis du alligevel har gang i ovnen så lav fyldte tomater som en lille forret eller frokostret.

fyldte tomater

Skær 2-3 tomater pr. person igennem og fjern nogle af kernerne. Sæt tomaterne på hovedet, så de kan afdryppe.

Lav et fyld (til 4 personer) af 4 fed hakket hvidløg, 2 spsk hakket skalotteløg, 1 bdt hakket persille, 1-2 dl god rasp, ca. 1/2 dl olivenolie.

Efter smag kan du også tilsætte frisk oregano, esdragon, timian etc.

Rør ingredienserne sammen og smag til med salt og peber. Kom fyldet i de halve tomater og sæt dem i en 180 grader varm ovn ca. 20 minutter. Du kan også langtidsbage dem ved 120 grader i en lille time.

________________________________________________________________________________________________________

v i  f o r t s æ t t e r  m e d

l e t  s o m m e r m a d


Skønt de lyse nætter er forsvundet, og dagen er aftaget med mere end 1 1/2  time, er det stadig dejlig sommer.

Defor byder denne uge også på let og hurtigt lavet sommermad – nemlig en pikant forret med avocado i spicy kokosdressing og en lynhurtig wokret. Salaten er bestemt af, at der er rigtig gode vandmeloner på markedet – nu uden kerner.


De fleste af os har brug for hurtig mad på travle dage. Netop en wokret er genial, når det hele brænder på. Man kan bruge næsten enhver grøntsag, og bortset fra lidt snitteri, er maden lavet på 5 minutter. – Og så kan du nemt få dækket dit proteinbehov, hvis du tilføjer tofu, seitan eller tempeh til din wokret – og spiser pasta eller ris til.

Og så ER det også tilladt at smide en pose frosne grøntsager i wokken engang imellem. Min veninde Birte, der ikke er helt vild med madlavning – men elsker god mad – tyer ofte til frosne grøntsager i wokken. Og jeg vil bare sige: frosne grøntsager er MEGET bedre end ingen grøntsager!

Happy eating …


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

u g e n s  m e n u

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

avocado i spicy kokosdressing


Denne salat er inspireret af den sydamerikanske ret, der hedder ceviche. Den laves normalt med rå fisk. Men her kommer en vegetarisk version, som jeg er næsten sikker på, du vil blive vild med.

Det er en forret, som man næsten ikke kan undgå at blive forført af.

Klik på billedet, så får du opskriften.

_________________________________________________________________________________________________________________________________

hurtig sommerwok med pasta


Wokmad er noget af det mest geniale, der findes: alt i én gryde. Brug årstidens grøntsager i din wokret. Her er det nye gulerødder, squash og spidskål.

Klik på billedet, så får du opskriften.


_________________________________________________________________________________________________________________________________________________


salat med vandmelon og valnødder



Denne salat er let og delikat – den kan næsten gøre det ud for en dessert.

Klik på billedet, så får du opskriften.


______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

hvis du vil bladre i de foregående menuer –

så klik her

__________________________________________________________________________________________________

ugens menu – uge 1,

ugens menu – uge 2,

ugens menu – uge 3,

ugens menu – uge 4,

ugens menu – uge 5,

ugens menu – uge 6,

ugens menu – uge 7,

ugens menu – uge 8,

ugens menu – uge 9,

ugens menu – uge 10,

ugens menu – uge 11,

ugens menu – uge 12,

ugens menu – uge 13,

ugens menu – uge 14,

ugens menu – uge 15,

ugens menu – uge 16,

ugens menu – uge 17,

ugens menu – uge 18,

ugens menu – uge 19,

ugens menu – uge 20,

ugens menu – uge 21,

ugens menu – uge 22,

ugens menu – uge 23,

ugens menu – uge 24,

ugens menu – uge 25,

ugens menu – uge 26,

ugens menu – uge 27.

ugens menu – uge 28,

ugens menu – uge 29,

ugens menu – uge 30

Share