kirstenskaarup.dk

mandag

26

august 2013

0

KOMMENTARER

tærte med løg, kartofler og ærteskud

Skrevet af , Posted in hovedretter

tærte med løg, kartofler og ærteskud

______________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

tærtebund:

100 g blødt smør eller jordnøddesmør

75 g grahamsmel

ca. 125 g hvedemel

½ dl vand


fyld:

300 g løg

1/2 kg kartofler

2 hele hvidløg delt i fed

1/2 dl sojafløde eller anden fløde

4 spsk olivenolie

tørret timian

friske ærteskud eller en krydderurt


Lav tærtebunden: ælt hurtigt ingredienserne sammen med et lille drys salt. Lad evt. dejen stå koldt et kvarters tid.

Rul dejen ud og læg den i en tærteform. Prik dejen med en gaffel og sæt formen i en 190 grader varm ovn.

Forbag tærtebunden ca. 8 minutter. 

Du kan tilberede tærten hertil dagen i forvejen.

Skær løgene i skiver. Skær kartoflerne i meget tynde skiver.

Læg først løg og hvidløg på den forbagte bund. Fordel kartoflerne ovenpå i et pænt mønster. Drys med salt og peber.

Rør fløde og olie sammen og dryp det på. Drys med timian og sæt tærten i ovnen igen. Bag den færdig, endnu 25-30 minutter. Overfladen skal være gylden.

Drys med friske ærteskud eller krydderurter ved serveringen.

Servér fx en bønnesalat med spidskål og tomater til tærten.

tip

Du kan drysse med frisk eller tørret chili, inden du bager tærten.

Hvis du spiser æg, kan du udelade olien og piske 2-3 æg i fløden i stedet. Du kan også drysse med reven ost.

På billedet er tærten bagt i en lille portionsform. Hvis du ønsker at bage små tærter, så fordel dejen i fire små tærteforme. Disse små tærter er gode som “madpakke”.




vegetarisk opskrift, vegetarisk ret, vegansk opskrift, vegansk ret


Print Friendly
It's only fair to share...Share on FacebookShare on Google+Share on LinkedInPin on PinterestTweet about this on TwitterEmail this to someone
Share

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *